Er der ikke en journalist, der vil forklare hvad følgende citat betyder: “Undersøgelsesgruppen finder det journalistisk dokumenteret.” Findes der en speciel form for journalistisk dokumentation, og hvis ja, hvordan adskiller den sig fra andre former for dokumentation?
En læser på information.dk

Nej, sagde Henrik Gade Jensen, da han blev spurgt, om han ville medvirke i en artikelserie og fortælle om konsekvenserne af, at Information i 2003 skrev, at han - daværende kirkeminister Tove Fergos pressemedarbejder - havde forbindelser til ‘nazistiske kredse’. Det var en påstand, der kom til at koste Information 60.000 kroner i en injuriesag. Men nej, sagde Henrik Gade Jensen og forklarede at “en injurie er som en lort, der lugter, uanset om den er sand eller falsk. Den slags skal størkne og visne hen - og så kan man håbe hørmen langsomt forsvinder.” Det hjalp kun småt at Information efterfølgende beklagede og skrev, at Henrik Gade Jensen ikke havde forbindelser til nazistiske kredse. For som det er blevet sagt: Der findes ikke negationer i drømme.

Andre valgte ikke desto mindre at stille op til Informations sommerserie om Mediemøllen: Søren Ventegodt eksempelvis, der først og fremmest fik turen fordi en af hans behandlingsmetoder havde et navn, der kolliderede med Ekstra Bladets småborgerlige seksualmoral: vaginal akupressur. Ventegodt blev til Doktor Klam - selvom politiet ikke fandt anledning til at rejse sag mod ham. Morten Messerschmidt oplevede også turen gennem mediemøllen, da B.T. udnyttede forestillingen om Dansk Folkeparti som en samling højrerabiate tosser til at få fuldemandssang udlagt som nazistisk overbevisning. Den påstand er endt i retten, men uanset udfaldet, konstaterer Messerschmidt, vil der “altid hænge noget ved.”

Der er mange af de spektakulære journalistiske satsninger, der er endt i næsten ingenting: Der er Ruby Frederiksen, chatkonsulenten som så så anstødelig ud på tv - men som næsten gik fri, da politiet skulle nedfælde synderegistret i et anklageskrift. Der var indvandrebanden Tripple A, der viste sig at være fiktion. Der er et åbenlyst misforhold mellem anklagens spektakulære lancering og den diskrete rettelse, der følger efter. På tv blive store journalistiske satsninger lanceret som en spændingsfilm, mens rettelserne glider over skærmen sammen med rulleteksterne.

Man kan med rette hævde at den danske presse er alt for pæn og alt for høflig: det gælder for dens omgang med samfundets magthavere og det gælder for dækning af svære, strukturelle problemer. Men det gælder ikke for den journalistiske dokumentargenre, der med enkeltsager og moralisme som sine vigtigste redskaber, har fundet en driftssikker og prisbillig metode til at opnå høje seertal. Derfor er det også ganske symptomatisk at tv-branchen i fredags kårede årets nyhedshistorie til at være DR’s dækning af svinetransporter. Hvilken herlig historie: plads til masser af forargelse - og alligevel helt ukontroversiel og familievenlig. /nt