Med Litauen som det seneste tilkomne har syv østeuropæiske EU-lande nu indbragt EU-Kommissionen for EU-Domstolen for at få omstødt de nationale CO2-kvoteplaner, som Kommissionen i øjeblikket er ved at pålægge landene. Ligesom de baltiske naboer Letland og Estland og som Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet mener Litauen, at Kommissionen truer den økonomiske udvikling i landet ved at kræve mindre CO2-kvoter til elselskaber og store virksomheder, end Litauen selv har foreslået.
Den litauiske regering har i sin nationale CO2-kvoteplan for perioden 2008-12 lagt op til at tildele det berørte erhvervsliv en samlet udledningskvote på 16,6 ton CO2 årligt.
Den plan har EU-Kommissionen underkendt og forlangt kvoten nedskåret til ca. halvdelen, 8,8 mio. ton.
Litauens miljøminister, Arunas Kundrotas, siger til Reuters, at man efter lukningen af den gamle sovjetiskbyggede Ignalina-atomreaktor er tvunget til et større forbrug af fossilt brændsel i elsektoren og derfor vil have lov at udlede mere CO2.
"En beskæring af kvoterne vil skade Litauens økonomi," tilføjer ministeren.
EU's kvotesystem skal være med til at sikre, at EU lever op til sine forpligtelser om CO2-reduktioner i henhold til Kyoto-aftalen.
I kvotesystemets første runde, der løber i perioden 2005-07, har EU-landene været alt for gavmilde med de nationale udledningstilladelser - hvad der har fået kvoteprisen på EU's CO2-børs til at falde til næsten nul - og EU-Kommissionen er derfor indstillet på at stramme kvoterne for den kommende runde.
Lange udsigter
Foreløbig har Kommissionen taget stilling til 23 af 27 EU-landes udspil til nationale kvoteplaner - med Danmark som et af de fire lande, der har indleveret sin plan meget sent og derfor endnu ikke har fået Kommissionens bedømmelse.
Kun udspillene fra Frankrig, Storbritannien og Slovakiet er blevet godkendt uden ændringer, mens Kommissionen forlanger de øvrige landes kvoteplaner strammet i varierende grad.
De syv utilfredse østlande har alle i deres udspil foreslået årlige CO2-kvoter for 2008-12, der er højere, end landenes faktiske udledninger i 2005.
Dermed banes ikke vej for opbremsning af den globale opvarmning, og derfor vil Bruxelles have strammet planerne med mellem 15 pct. - for Tjekkiets vedkommende - og 55 pct. for Letland.
EU-Domstolen skal nu behandle klagerne fra østlandene, og det kan tage år, før der kommer kendelser. Sagsbehandlingen får ikke opsættende virkning, så landene vil være forpligtet til at operere inden for de kvotelofter, EU-Kommissionen forlanger, men med mulig for senere at få loftet ændret, hvis domstolen giver nogle af landene medhold.
"Hvis nogle af landene senere får helt eller delvist medhold, ændrer det, hvor meget CO2, der samlet skal reduceres med i EU, og dermed ændres også kvotepriserne. Og mens retssagerne kører, vil der råde usikkerhed om priserne, hvad der kan være et stort problem for kvotehandelssystemets troværdighed og prisdannelse," siger Jørgen Abildgaard, direktør i energirådgivningsvirksomheden ECON.
Rigelige kvoter giver lav efterspørgsel på ekstra kvoter og dermed lav CO2-pris, og det svækker viCO2mheders og elselskabers incitament til ad anden vej at mindske deres udledning af de skadelige klimagasser.
ECON bedømmer, at CO2-prisen med de foreløbigt fastsatte kvoter for 2008-12 vil komme til at ligge på 11-16 euro for retten til at udlede ét ton CO2.
"Den reelle stramning via EU-landenes aktuelle planer og Kommissionens yderligere justering af kvoterne er ikke særlig hård, så det her er næppe noget, der flytter de store ting. Med den skønnede CO2-pris er der ikke nogen stærkt økonomisk tilskyndelse f.eks. at skifte fra fossile brændsler til vedvarende energikilder," bedømmer Jørgen Abildgaard.
Byrde-fordelingsbøvl
Østlandenes udtalte modvilje mod markante CO2-indreb varsler ikke godt for de forestående, vanskelige EU-forhandlinger om nye CO2-reduktioner og udbygning af den vedvarende energi. På EU-topmødet i marts vedtog EU-landens stats- og regeringschefer, at EU skal bevæge sig fra den aktuelle Kyoto-forpligtelse på otte pct. CO2-reduktion i 2012 til mindst 20 pct. i 2020. Og samtidig en forpligtelse til at udbygge den vedvarende energi fra i dag 6,4 pct. af energiforsyningen på EU-plan til 20 pct. i 2020.
Men man vedtog også, at medlemslandene ikke skal yde lige meget, og at der i dette efterår skal forhandles om 'byrde-fordelingen', dvs. hvor meget vedvarende energi, det enkelte land skal påtage sig at installere, og hvor meget CO2 det skal reducere.
"Nationale omstændigheder skal tages i betragtning," som det hed i topmødebeslutningen.
"Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver forfærdelig svært," siger Jørgen Abildgaard om de forestående forhandlinger.
"Det er ganske store investeringer, der skal foretages for at nå de fælles EU-mål, og når først det handler om penge, er det svært at nå til enighed."
Det er et problem, at landenes hidtidige indsats og resultater er vidt forskellige, og dertil bl.a. et problem, at deres potentialer for vedvarende energi er meget forskellige.
"Det, der batter, er vindkraft og biomasse, og hvis de eksisterende potentialer skal udnyttes, indebærer det, at nogle lande skal op på, at hele 60-70 pct. af deres elforbrug forsynes med vedvarende energi. Det lægger op til betydelige statssubsidier, og så er man pludselig på kollisionskurs med EU's fri energimarked og ude i situationer med konkurrenceforvridning mellem landene," påpeger Abildgaard.
Ifølge det elektroniske nyhedsbrev ENDS er det EU-Kommissionens ambition den 5. december at kunne fremlægge en færdigforhandlet energi- og klimapakke fra EU, når alverdens lande mødes i FN-regi til drøftelser på Bali om en klimaaftale for årene efter 2012.
