Det arktiske område står over for "uoprettelige skader", hvis det ikke lykkes at bremse stormagternes vilde kapløb om regionens forekomster af olie, gas og mineraler.
Det frygter WWF Verdensnaturfonden ifølge Financial Times.
Den internationale miljøorganisation slår nu til lyd for en traktat om Arktis, der skal forebygge konflikter og hjælpe den sårbare region med at overleve de drastiske følger af klimaforandringerne. Den smeltende polaris på Nordkalotten åbner nye muligheder for olieudvinding og skibsfart, og det øger risikoen for, at de territoriale stridigheder mellem stater som Rusland, Canada og USA løber ud af kontrol.
Også Danmark og Norge arbejder i disse år på at kunne gøre krav på en del af området ved Nordpolen.
FN's havretskonvention er utilstrækkelig til at sikre en forsvarlig udnyttelse af Arktis, mener lederen af WWF's arktiske program, Neil Hamilton.
"Det er bydende nødvendigt med et fornuftigt internationalt samarbejde, der kan garantere, at regionens udvikling bliver bæredygtig,"siger han.
Regional traktat
WWF ønsker sig en multilateral aftale i form af en regional traktat i stil med den traktat om Antarktis (Sydpolen), som i 1959 forbød militarisering af det frosne kontinent.
Antarktis-traktaten lagde låg over en række nationers territoriale krav i klodens sydligste område og fremmede internationalt videnskabeligt samarbejde.
Verdensnaturfonden hævder, at kapløbet om retten til at udnytte de forventede forekomster af olie og gas i Polhavet - i mængder, der kan svare til hundreder af milliarder tønder olie - dramatisk vil forøge den globale opvarmning i en region, som allerede lider hårdt under den.
I sidste uge skrumpede den polare havis til den laveste udbredelse, der nogensinde er målt fra satellit.
Det oplyser videnskabsfolk fra US National Snow and Ice Data Center (NSIDC) i Boulder, Colorado. Julienne Stroeve fra centret siger til Financial Times, at havisens tykkelse er ved at nå ned til en "kritisk tærskel", som gør, at den ikke vil kunne overleve sommerens varme og afsmeltning. Det betyder, at hele regionen kan være isfri om sommeren allerede i løbet af de næste 10 til 20 år.
Den politiske temperatur i Arktis er steget voldsomt denne måned, efter at en russisk ekspedition plantede et titaniumflag på havbunden ved Nordpolen og derved pustede til de ulmende territoriale stridigheder i regionen.
Den konservative canadiske premierminister Stephen Harper har på det seneste bebudet øget militær tilstedeværelse og byggeri af en dybvandshavn og en militærbase i Arktis.
Kompleks situation
USA har sendt flere fartøjer mod området, ligesom danske forskere om bord på den svenske isbryder 'Oden' er på vej nordpå for at dokumentere, at Nordpolen hænger geologisk sammen med Grønland via den undersøiske bjergkæde Lomonosovryggen.
FN's havretskonvention rummer ifølge jurister mekanismer til at løse konflikter. Men antallet af krav og modkrav kan gøre det vanskeligt, mener advokaten Charlotte Breide fra advokatfirmaet Ince & Co. i London.
"Det, der sker i Arktis lige nu, er formentlig den mest komplekse grænsesituation, man nogensinde kan møde," siger hun.
