“Planken ud!” lyder råbet. Den piratklædte skikkelse prikker med en bådshage til sit jamrende offer, der står og svajer yderst på planken i forstævnen. Endnu en prikken. Derpå et højlydt plask og jubel fra tilskuerne.
Det er Landsforeningen Levende Hav, der på kutteren Anton, forankret i Københavns havn, holder havets rettergang over de VK-ministre, der - med pirat og foreningsformand Knud Andersens ordvalg - “ikke har levet op til deres ansvar for naturen og menneskeheden”.
Tre ministre er udset til en tur i det våde element - med følgende tre begrundelser:
- Fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) “for at sælge fattige menneskers fiskerettigheder til kapitalen”.
- Trafikminister Flemmning Hansen (K) “for at besudle havet med broer og landet med motorveje”.
- Finansminister Thor Pedersen (V) “for grådigt - som det er tidens ånd - at have frataget Miljøministeriet dets økonomiske forudsætninger”.
Da nu de pågældende ministre trygt har forskanset sig på deres kontorer, har arrangørerne valgt at lade dommens eksekvering foregå pr. stedfortræder.
Knud Andersen forklarer om sin forenings hensigter:
“Selv om vi måske ikke vil bruge dødsstraf, vil vi gøre det klart, at det er ansvarspådragende ikke at sætte klimaændringerne øverst på dagsordenen.”
Læg kursen om
Vandplaskeriet markerer åbningen af kampagnen Hav og klima - læg kursen om.
Inden planketurene har en række miljøfolk givet denne kampagne gode ord med på vejen:
Miljøstyrelsens tidligere direktør og nuværende folketingsmedlem for SF, Steen Gade, erklærer:
“Den danske landbrugslobby er ganske stærk, og derfor har vi ikke fået de indgreb over for havforureningen, som vi burde.” Gade forklarer: “Klimaændringer vil føre til mange flere iltsvind og bundvendinger. Vi får mere og kraftigere regn, og det betyder øget udstrømning af især kvælstof fra landbruget. Og når det samtidig er varmere, vil det føre til endnu voldsommere alge-opblomstringer.”
Foghs korte hukommelse
Steen Gade foretager denne kølhaling af Anders Fogh Rasmussen: “Det er vist kun statsministeren, der har været meget længe om at finde ud af, at der sker ændringer i miljøet. Allerede i 1992 advarede Miljøministeriet mod klimaændringer. Hvem var miljøminister? Det var den konservative Per Stig Møller. Fogh var også medlem af regeringen. Det var, inden han måtte gå på grund af den kreative bogføring, som han er blevet ved med siden - omend på andre måder.”
Journalisten Knud Vilby har også buksevand til regeringen:
“Det udspil, regeringen nu fremlægger, har lidt miljøafgifter, men hovedbudskabet med skattelettelser er: flere penge til forbrug. Altså mere af det samme - der ikke gavner miljøet.”
Kommentarer
Denne artikel fortæller, som mange godt ved i forvejen, at vandmiljøplanen er så utilstrækkelig, at den må kaldes for en fiasko, selvom landbruget hævder det stik modsatte.
Den fortæller derfor også lidt om, hvor svært det er at forbedre miljøet, når der er store pengeinteresser, som forsøger at bremse det.
Endda selvom det gælder vores allesammens drikkevand.
Derfor tvivler jeg også stærkt på, at vi kan nå de store mål mod global opvarmning med traditionelle politiske midler.
Jeg mener, at vi er nødsaget til at sætte de almindelige klagesystemer mere eller mindre ud af kraft og lade Forsvaret klare en stor del af opgaven.
En erklæret begrænset krig mod global opvarmning.
Den skal indføre 100% økologi i landbruget og gøre Danmark 100% selvforsynende med vedvarende energi.
Jeg er overbevist om, at det kan gøres på under 10 år, hvis der arbejdes målrettet og effektivt.
Men hvis der f.eks. skal føres flerårige sager ved domstolene, hvergang der skal sættes en vindmølle op, så drukner effektiviteten i administration.
Og det må den ikke, så hellere give et par ministre mere til LLH. ;-)