Præsidentvalget er en sag for politikerne alene, fastslog den tyrkiske regeringschef, Recep Tayyip Erdogan, i går, da han bad landets indflydelsesrige hær om ikke at blande sig i, hvem der skal være ny præsident. Erdogan kom med udtalelsen, efter at udenrigsminister Abdullah Gül opnåede flest stemmer i mandagens første valgrunde i parlamentet, men ikke nok til at blive valgt nu. Begge er fra regeringspartiet Retfærd og Udvikling, som har islamiske rødder. Militæret har gentagne gange advaret om, at en AKP-præsident måske vil pille ved Tyrkiets verdslige forfatning.
ritzau





