Regeringens skattelettelser eller Socialdemokraternes velfærd?
Selv om særligt Socialdemokraterne gerne vil gøre netop det spørgsmål til det afgørende i den valgkamp, mange forventer snart kommer, så er der stadig ikke afgørende forskelle på de politiske udspil, der kommer i disse dage.
Danskerne har nemlig stadig ikke fået to reelle politiske alternative med gårdsdagens udspil fra regeringen: De varslede skattelettelser er finansierede, afdæmpede og socialt afbalancerede, og udspillet til kvalitetsreform ligner Socialdemokraternes med fokus på central styring af den offentlige sektor.
Sådan lyder vurderingen fra førende professorer inden for politik og økonomi.
"Jeg tror, at Socialdemokraterne skal passe på med at være alt for skingre i tonen og med at forregne sig i deres kritik af regeringens udspil," siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet.
Målfoto nødvendigt
I kølvandet på regeringens udspil i går forsøgte Socialdemokraterne ellers at sætte trumf på det budskab, som partiet har gentaget det seneste halvandet år: "Danskerne har nu et helt klart valg, om de ønsker skattelettelser eller en regering, der først og fremmest bruger pengene på velfærd," siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
Regeringen forsøger også at lægge en kant til S: "I stedet for at sætte folk i kasser, som man gør med Helle Thornings oplæg, ønsker vi ikke at detailregulere i mindste detalje," sagde de konservatives leder, Bendt Bendtsen i går.
Men ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School minder forslagene om hinanden.
"Der skal et målfoto til at se forskel på det udspil, som Socialdemokraterne spillede ud med i sidste uge, og det, som kommer nu fra regeringen," siger han.
Ove Kaj Pedersen peger på, at både Socialdemokraterne og regeringens velfærdsudspil lægger op til at holde kommunerne i kort snor.
"De er begge meget konkrete i deres detailstyring af kommunerne," siger han.
Ifølge Ove Kaj Pedersen er der i begge udspil tale om at give garantier til borgerne, hvad enten de går under betegnelsen velfærdsrettigheder eller kvalitetsstandarder. Hos hverken regeringen eller Socialdemokraterne er der dog tale om juridisk bindende garantier trods Socialdemokraternes forslag om en ombudsmand, som borgere kan henvende sig til, hvis de ikke får den lovede offentlige service.
Samme princip
Professor i samfundsvidenskab på RUC Bent Greve mener også, at regeringens og Socialdemokraternes velfærdspolitik grundlæggende ligner hinanden.
"Princippet er stort set det samme. Det er et forsøg på at sige, at man har en vis mængde rettigheder, som alle skal have adgang til, uanset om man bor i Gedser eller i Skagen," siger han.
Bent Greve peger desuden på, at de ti milliarder kroner, som regeringen vil sænke skatterne med, ikke er særligt mange penge i den store sammenhæng.
"For den almindelige dansker kan det lyde af meget. Men det er stadig relativt små tal - under én procent af det samlede bruttonationalprodukt," siger han.
For Bent Greve ligger et potentielt politisk slagsmål snarere i, hvor meget politikerne er villige til at bruge af det økonomiske råderum. Men her mangler Socialdemokraterne stadig at pege på den præcise finansiering af sidste uges ambitiøse velfærdsudspil.
Flot håndteret
Jørgen Goul Andersen synes, at statsminister Anders Fogh Rasmussen har fået håndteret skattelettelserne flot.
"Når regeringen skulle fremlægge et forslag til skattelettelser, så kunne det ikke skrues bedre sammen. Det er populært i kredse til venstre for midten at forhøje energiafgiften. Og det kan nok ikke rejse den store forargelse i befolkningen at hæve topskatten lidt, som mange med almindelige indkomster vil nyde godt af. Og så er der kompenseret for den sociale skævhed ved at hæve overførselsindkomsterne," siger Jørgen Goul Andersen.
Ifølge regeringens 2015-plan skal 1,25 milliarder kroner af skattenedsættelsen finansieres ved et løft i arbejdsudbuddet - altså en såkaldt dynamisk effekt.
Men Jørgen Goul Andersen mener ikke, at oppositionen når langt med at kritisere regeringen for ikke fuldt ud at have finansieret deres skattenedsættelser.
"Man kan diskutere, om det er fuldt finansieret, men det er ude i de tekniske detaljer. Og hvem interesserer sig for det," spørger han retorisk.
Når både regeringen og Socialdemokraterne investerer så meget politisk kapital i at forbedre velfærden med stort set de samme metoder, mener eksperterne, at der er en risiko, for at den kommende valgkamp ender i ren overbudspolitik i lighed med folketingsvalget i 2005.
"Overbud kan næsten ikke undgås. Der er så godt gang i den offentlige sektor, at man kan frygte velfærdsstatens venner mere end dens fjender i disse år," siger Jørgen Goul Andersen.
