Dyrt for vesteuropæiske forbrugere. Strategisk sårbart for østeuropæerne. Imod EU's arbejde for en fælles bæredygtig energipolitik.
Det er den sortest mulige udlægning af de seneste års bilaterale aftaler mellem russiske Gazprom og vesteuropæiske energiselskaber. Et af de selskaber er danske DONG Energy, der sidste år indgik en aftale med Gazprom om at importere en fjerdedel af danskernes årlige gasforbrug fra Rusland fra 2011 og 20 år frem. I februar i år indgik DONG endnu en stor aftale med to energiselskaber, der er ejet af tyske BASF - og russiske Gazprom.
Med de aftaler plejer DONG kortsigtede økonomiske interesser på bekostning af fremtidig europæisk forsyningssikkerhed og solidaritet mellem øst- og vesteuropæiske lande, påpeger Jørgen Staun, ph.d. forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, i en ny rapport.
"Putin har været formidabel til at holde aftalerne mellem Gazprom og europæiske lande på et bilateralt niveau. Politisk og økonomisk er det rigtig smart for Kreml, men ikke for fælles europæiske interesser," mener Jørgen Staun.
Samme skepsis over for de bilaterale aftaler lyder fra den uafhængige tænketank International Energy Center (IEC).
"Det skubber perspektivet om en samlet europæisk stemme længere væk. Og kontrakter som dem, DONG har indgået med Gazprom, er en forhindring for EU's mål om et åbent indre marked, fordi de binder i mange år ud i fremtiden. Det gør det utrolig svært for nye aktører at byde ind. Uden nye aktører, ingen konkurrence, og det går i sidste ende ud over priserne hos forbrugerne", siger Craig Lowrey fra IEC.
Præcis hvor sort det ser ud for europæiske interesser på længere sigt, har eksperter forskellige bud på. Men en ting er de enige om: Kreml styrer Gazprom med hård hånd, og Europa har ikke formået at opbygge et kvalificeret modspil gennem en fælles energipolitik.
Gazproms pålidelighed
DONG producerer stort set ingen gas selv, men aftager fra leverandører i Norge, Danmark og Rusland. Sidstnævnte stoler DONG på som leverandør af 25 procent af gassen til de danske kunder efter 2011.
Men inden for de seneste år har Gazprom gentagne gange tilbageholdt forsyninger til blandt andet Ukraine, Hviderusland og Litauen, og flere internationale eksperter mener, at Kreml bruger Gazprom aktivt som udenrigspolitisk værktøj når energi-afhængige lande går på tværs af Kremls interesser.
Ud fra almindelig købmandslogik har Gazprom lige så stor interesse i at holde aftalerne med de europæiske energiselskaber, som europæerne har.
"Lande med store mængder af gas og olie har brug for kunder at sælge til. Og Europa har brug for Ruslands olie og gas. Det er et gensidigt afhængighedsforhold," siger Craig Lowrey.
Men handelsrelationer til Gazprom kan ikke forstås ud fra almindelig købmandslogik, mener Jørgen Staun. Den vurdering deler Julia Latynina, journalist på Radio Ekko Moskva. Gazprom er hverken et kommercielt foretagende eller et statsejet foretagende, mener Julia Latynina.
"Gazprom ER staten. Læg mærke til, hvordan Putin i hver eneste tale han holder, i hver eneste snak med Europa, nævner Gazproms interesser. Russisk udenrigspolitik er Gazprom. Hvis Putin trækker sig fra magten i Kreml - hvis, ikke når - bliver det for at overtage en central stilling i Gazprom," siger Julia Latynina.
Derfor handler det også om mere end forsyningssikkerhed, gaspriser og liberalisering af markedsøkonomi, når der skal forhandles energiaftaler på plads mellem europæiske energiselskaber og Gazprom.
"På længere sigt, og det er der, hvor dansk udenrigspolitik er indblandet, skal man tænke på, at Danmark er et lille land. Vi ville drage fordel af et stærkere sammenhold fra EU's side i forhold til Ruslands politik - og det er DONG's bilaterale aftaler ikke et skridt i retning af," siger Jørgen Staun.
Aftaler
Da DONG i 2006 indgik aftalen med Gazprom, affødte det væsentlig presseomtale, blandt andet om den russiske gasgigants politiske forbindelser til Kreml. Hvad der vakte mindre opsigt, var DONG's første større gasaftale siden Gazprom i 2006: en aftale fra februar i år med gasfirmaerne WINGAS og Wintershall Erdgas Handelshaus (WIEH), som DONG ifølge deres fondsbørsmeddelelse indgik for at "sprede risikoen på sin indkøbsportefølje" og dermed sikre sine kunder fremtidige gasleverencer.
Men WINGAS og WIEH er ejet henholdsvis 35 procent og 50 procent af Gazprom. Resten ejer det tyske selskab BASF, og DONG mener, at det er garanti nok for uafhængigheden af Gazprom.
"BASF jo et hæderkronet gammelt tysk selskab. Vi er helt fuldt opmærksomme på, at der er de her forbindelser med Gazprom. Men på den anden side, så må vi sige, at det er et selskab, som er reelt kontrolleret af tyske interesser," siger Lars Clausen, koncerndirektør i DONG med ansvar for køb af gas, herunder aftaler med Gazprom. Han kender dog ikke det præcise magtforhold mellem BASF og Gazprom.
"Nu tør jeg ikke sige, hvilke aftaler de har med hinanden, dem kender vi ikke noget til. En væsentlig del af leverencerne fra WINGAS kommer sandsynligvis oprindelig fra Rusland. Det tager vi i betragtning, men vi mener, den aftale er med til at sprede vores portefølje".
Selvoptagethed
Ifølge aftalen mellem DONG og Gazprom skal gassen leveres gennem en ny rørledning, Nord Stream, der skal bygges i internationalt farvand i Nordsøen. Det projekt stiller ifølge Jørgen Staun østeuropæiske lande svagere overfor russisk energi-pression, og økonomisk er det en bekostelig affære for Vesteuropa. Etableringen af Nord Stream vil koste mindst ti gange så meget som en udbygning af de eksisterende rør-ledninger, der går gennem Baltikum, Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Polen.
"Det bliver først og fremmest de tyske - og de danske - forbrugere, der skal betale for det. For noget, der stiller østeuropæerne dårligere i forhold Rusland. Når Rusland kan lukke for gassen til f.eks Ukraine uden at det påvirker leverencerne til Danmark, Tyskland og England, mister østlandene et vigtigt magtpolitisk værktøj," siger Jørgen Staun.
Craig Lowrey mener dog ikke, at Nord Stream vil udgøre nogen fare for de tidligere sovjetrepublikkers forsyningssikkerhed: "Med den stigende europæiske efterspørgsel får Rusland brug for al den infrastruktur, de har til rådighed - også den eksisterende rørledning gennem Østeuropa."
Politisk spørgsmål
Lars Clausen afviser kritikken fra eksperterne og sender bolden videre til politikerne.
"DONG har købt noget gas ud fra kommercielle hensyn. Hvis politikerne på europæisk plan beslutter, at vi skal forhandle med en samlet stemme overfor Rusland, så gør vi det. Men hvis vi gjorde det på egen hånd, ville kommissionen lave et uanmeldt kontrolbesøg i vores selskab, så det kræver jo, at politikerne tager initiativet," siger Lars Clausen og tilføjer: "Fælles europæiske forhandlinger med f.eks. Gazprom strider jo mod et andet hensyn i Europakommissionen - at man ønsker konkurrence."
