I børnesangen Elefantens vuggevise er det ikke længere en negerdreng, der bruges som rangle, men en kokosnød.
I Norge er der forsvundet en sang fra 1940 om en liten negergutt af børnebogsforfatteren Thorbjørn Egner, da der skulle udsendes en ny udgave af en visebog.
Og Pippi Langstrømpes far var i Astrid Lindgrens univers negerkonge på en sydhavsø, nu blot sydhavskonge. Alle eksempler som professor i børnelitteratur Torben Weinreich hiver frem som værker, der er blevet ændret fordi, der optræder - ja, ordet neger, som oprindeligt stammer fra de spanske, portugisiske og latinske negro og niger, der begge betyder sort.
“Det er et forsøg på at omskrive historien. Det er tåbeligt at ændre i noget, der er forgået tidligere. Det svarer til de berømte projekter, man havde i Sovjetunionen, hvor man fjernede Trotskij fra alle billeder ved at retouchere ham væk, så kun Lenin stod tilbage. Litteraturen er som, den er. Og der er nogen, der bliver omtalt som negre. Og sommetider også i en negativ kontekst. Men det var et billede på, hvordan man så på det dengang,” siger Weinreich, der mener, at det efterhånden er kommet dertil, hvor det er selve ordet neger, der udløser problemet.
Store hvide høvding
Således også Tintins eventyr i Congo, der ifølge professoren skal læses, som det det rent faktisk er - en hyldest til de gamle kolonimagters måde at underlægge sig den tredje verden på.
Men det ældgamle billede på kolonitids-propaganda bør fjernes fra de svenske børnebibliotekshylder. Det mener i hvert fald Afrosvenskernes Landsforbund.
“Mange afrikanere bliver yderst krænkede af de grove karikaturer,” siger forbundets koordinator Kitimbwa Sabuni til Sydsvenska Dagbladet.
“Afrikanerne fremstilles som dumme, laverestående væsener. Tintin rejser til Congo og begynder at dele ordrer ud til højre og venstre. Og i slutningen af bogen bukker befolkningen for den ‘store hvide høvding’,” siger Kitimbwa Sabuni.
Derfor har forbundet anmeldt den svenske nyudgivelse af Tintin i Congo - førsteudgivelsen er fra 1930 - for at indeholde racistiske hadebilleder af afrikanere til den svenske ombudsmand. En hetz mod en hel befolkningsgruppe, mener Kitimbwa Sabuni. Tintin i Congo er et bemærkelsesværdigt album, der har været ivrigt debatteret i mange lande.
Hedest i Storbritannien og USA, hvor en britisk kommission for antiracisme har kritiseret albummet for at være racistisk, hvilket fik den britisk-amerikanske boghandlerkæde Borders til at fjerne bogen fra børneafdelingen.
Talsmanden for Commission for Racial Equality har i The Times udtalt, at boghandlerne bør holde op med overhovedet at sælge Tintin: “Denne bog indeholder billedsprog og ord, som er udtryk for grufulde racistiske fordomme, hvor de vilde indfødte ligner aber og taler som imbecile”.
Men også i Tintin-fader Hergés hjemland, Belgien, har der været problemer med Tintins over 75 år gamle eventyr i Congo. En congolesisk student har klaget til belgisk ret over bestsellerens måde at udstille afrikanere på. Det svenske forlag Bonnier Carlsen, der udgav den nye udgave i 2004, mener, at tegneseriealbumets indhold kan opfattes som racistisk, men lægger vægt på, at det er vigtigt at se Tintin i Congo en historisk sammenhæng. Informationschef Helene Martin peger på, at man i et forord til albummet pointerer, at det menneskebillede, der tegnes ikke er aktuelt i dag.
Carsten Søndergaard, der er den danske redaktør af Tintin, har aldrig hørt om nogen i Danmark, der ikke forstod Tintin i Congos historiske sammenhæng.
“Den indgår i Tintins værker, der samlet set er en beskrivelse af hele det 20. århundrede. Og man kan jo angribe adskillige andre Tintin-værker, hvis man ønsker at gøre det - ligesom man kan med masser at litteratur fra gammel tid. Forskellen er, at den her stadig findes på markedet i modsætning til meget andet litteratur fra 20’erne og 30’erne,” siger Carsten Søndergaard.
Han mener, at Tintin i Congo beskriver, hvordan den almindelige europæer så på afrikanere i 1930.
Lugtede af ballade
Da Tintin i Congo udkom i både Danmark og Sverige i begyndelsen af 70’erne var det under stor opstandelse. Forlaget Carlsen manglede kun at udgive en to-tre Tintin-bøger - en af dem var Tintin i Congo, og den daværende tegneserieredaktør Jens Peder Agger var netop blevet ansat.
“Direktøren for forlaget, Per Carlsen, havde besluttet ikke at udgive Tintin i Congo, da det lugtede af ballade,” siger Jens Peder Agger, der insisterede hårdt på, at det omstridte album skulle udgives.
“Det ville ud fra ethvert synspunkt være åndssvagt ikke at udgive den, så skulle man også lade være med at udgive nogle af Hemingways værker, fordi de er politisk ukorrekte i dag,” forklarer den tidligere tegneserieredaktør.
“Den er pokkers racistisk. Det er uden for enhver diskussion, men hvis det er problematisk, skal vi til at fjerne al verdenslitteratur, der er racistisk”.
Ifølge Agger betyder det, at man så kan fjerne det meste af den klassiske litteratur.
“Hvis man først begynder at ride med på den bølge, så har det ingen ende,” siger han.
Torben Weinreich nikker genkendende til debatten fra 70’erne, der var en periode med kraftig markering inden for pædagogik med en stærk venstreorienteret prægning, hvor man var meget ude efter racisme og kolonialisme.
“Problemet er ikke det samme i 1970’erne som det er i dag. Dengang var det mere politisk og handlede om kolonialismen i bredere forstand. I dag er det er særlig opfattelse af menneskerettighedsbegrebet og en form for nypuritanisme omkring skildringen af verden, der har sneget sig ind. Specielt, hvis det er noget børn kan få fat i,” slutter Weinreich.
Kommentarer
Jeg er ikke uenig i at nypuritanisme har sneget sig ind et utal af steder. Men det er ikke censur når foreæggere ikke trykker et hvillket som helst manuskript de modtager. Derfor er det heller ikke censur når man ikke genoptrykker visse manuskripter og nettop lige Tin Tin i Congo mener jeg hører til dem man roligt kan undlade at genoptrykke.
Enhver der har været i Congo eller ved bare det mindste om hvordan Belgierne og den Belgiske konge gebærdede sig i Congo, ikke mindst støttet af danske søfolk vil vide at det her kommer forbandet tæt på at ville lave morsomme tegneserier om der får udryddelsen af jøder i Auschwitz til at ligne en søndagsskole udflugt. Der må altså være grænser for anstændigheden. At Hergie ikke kunne se det er i sig selv problematisk nok. Det er altså meget nemt at sidde i Danmark og Sverige og lade sine børn hygge sig med historier der dækker over hvordan den belgiske konge lod tusinder lide under de frygteligste forhold i fortiden.
At det så går for vidt når man lige mener at man osse skal fjerne ord som negerkonge hvor de måtte dukke op - det vil jeg godt medgive - men almindelig anstændighed kan ikke sammenlignes med at retuchere billeder af sine politiske modstandere væk - det er sgu for langt ude.
Man kan jo sige at der er gået “Det Bedste” i den politiske korrekthed.
For alle som på et tidspunkt fik genlæst en roman i det hedengangne tidsskrift Det Bedste vil opleve at den politiske korrekthed ødelægger enhver fornuftig dialog og tekstopfattelse.
Da Det Bedste ikke længere findes på det danske marked, kan man stadig se korrektheden blomstre i EU´s organer og i den svenske presse.
Har man syn for sagen, er det ret morsomt, men også meget skræmmende, da det i bedste 1984 stil forsøger at redigere virkligheden.
Så kan de jo godt begynde at redigere i biblen, den er fuld af racistiske hentydninger. Enhver der kan hidse sig op over en primitiv tegneserie som TinTin i Congo burde gå ud og få sig et liv. Men Georg Orwell ville nok finde det interessant at vi her i 2007 er så tæt på hans vision om 1984 samfundet.
Ægerligt at folk ikke opdager hvad det er, der er vel at ske. Her i landet er de borgerlige vælgeres normalt veludviklede kritiske sans åbenbart død, da vi fik en “liberal” statsminister. Hvem fanden interesserer sig forøvrigt om det hedder en negerkonge, negerkonger fandtes vel dengang og det er jo en del af Pippi Langstrømpe. Forøvrigt sjovt at TinTin i Amerika ikke er nævnt. Men af en eller anden underlig grund lader det aldrig til at denne politiske korrekthed gælder indianere. Der sidder squ for mange smagdommere rundt om i verden som ikke har andet at lave end at blande sig i hvad vi andre foretager os og hvad vi skal mene. Men var det ikke noget af det, de liberale ville rense op i?
George Orwells hus.
Det er måske en meeeget sidebemærkning.
Da jeg for et par uger siden var i London så jeg tilfældigvis det hus, som George Orwell boede i på Portobello Road, som ligger 40 minutter med the Underground.
40 til 45 kvadratmeter i to etager - max 90 kvadratmeter boligareal med en minimal have på 30 k2.
Typisk engelsk rækkehus fra ca. 1880.
Nabohuset - lidt nedslidt - var sat til salg hos den lokale ejendomsmægler.
Pris: 1.495.000 pund.
Det er vel mellem 17 og 18 millioner danske kroner.
Til gengæld er lønnen for en almindelig ufaglært arbejder, som buschauffør eller tjener på ca. 50 kr./timen.
Det er muligvis en myte, men det siges, at Hergé først selv gik med til at genoptrykke serien, der havde været udsolgt i mange år, efter henvendelse fra nogle afrikanere, der påpegede, at de syntes det var fantastisk komisk at læse om, hvordan europæerne i sin tid opfattede Afrika.
Hvilken puritanisme???
Danmarks regering er afhængig af et støtteparti, hvis største og vigtigste mærkesag er racisme og fremmedhad. Vi har for nyligt gennemlevet en voldsom international krise, fordi vores statsminister af indenrigspolitiske grunde fandt det opportunt at håne og fornærme 2 milliarder muslimer. Forleden marcherede nazisterne i gaderne i Kolding. For et par dage siden kom det frem at Danmark er et af de fem lande i EU, hvor højreradikalismen har den stærkeste fremgang. Og så videre, Og så videre.
På den baggrund er det fantastisk at læse, at journalist Mikkel Bording åbenbart mener, at det er de antiracistiske ”puritanisters politiske korrekthed”, der sætter dagsordenen i den danske indvandrerdebat. Det er både udtryk for en eklatant mangel på sans for proportioner, og et en forvrænget virkelighedsopfattelse, at forsøge at sætte ”puritanismen” på dagsordenen, og forsøge at italesætte denne problemstilling, som et fænomen der har en væsentlig betydning.
Mikkels Bordings artikel er et eksempel på manipulerende og politiserende journalistik i ordets mest negative betydning.
Kære alle
Det er slet slet slet ikke det, der er problemet. Det, det er problemet, at nogen (som regel udefra) gerne vil angribe den ytringsfrihed, vi har i Vesten.
Og jeg er ganske sikker på, at den congolesiske student i Belgien i virkeligheden er udee i et andet ærinde: at få alle tegneserier forbudt! fordi er undergravende! og kan skade landets anseelse, her Congo.
Her må diverse congolosere og afrikanere og andre altså indse, respektere og accepetere, at det er kommet til samfund, hvor ytringsfriheden står over alt andet. Og hvis de ikke vil det, ja så er døren der. Farvel! Så kan de rejse hjem til Congo - hvor de jo sikkert bliver arresteret for at udtale sig kritisk om noget som helst!
Hvis man skulle censurere Tintin, ja så skulle man også censurere store dele af Jules Verne, store dele af Bibelen, store dele af Mark Twain’s marker mv. Og sikkert også andre bøger, noveller mv. Og det går imod al tradition og anstændighed at kræve bøger mv. censureret - det ville være nemlig være staten, der ville skulle gøre dette. Noget vi her i Vesten for længst er ‘vokset fra’, mens askillige diktaturstater bl.a. Congo jo stadigt gør det!!!
Iøvrigt siger ældre mennesker (dvs. personer over ca. 65-70 år) stadig ‘neger’ fordi det hed det, da de gik i skole, og det har de lært. Og det kan man ikke ligesådan aflære igen.
Iøvrigt er Pippi’s far ‘negerkonge’ forstået på den måde, at han er afrikaner.
I alle de film, jeg har set, har han altså altid været afrikaner. Og det tager altså noget af sammenhængen ud af fortællingen, når man kun får at vide at han er konge på en sydhavsø. ‘Negerkongen’ er jo sikkert brugt for at forbinde det vilde, spontante og ucivililserede med PIppi. At det så er problematisk af helt andre grunde, er en anden sag. Desuden mens vi er ved Pippi; visse sekteriske grupper på den danske og svenske højrefløj ville have Pippi forbudt i 1970erne, fordi hun var ‘kapitalist’ (hun havde mange penge, gemt i en skattekiste). Tåbeligt vrøvl var det!
Næsten lige så tåbeligt vrøvl som det der nu siges om Tintin i Congo.
Og det er fordi, man ikke kender historien, som forøvrigt vist kan læses i et efterord til netop - Tintin i Congo.
Historien er den, at det var det 1. Album (eller 2. album) som Hergé tegnede. Og han gjorde det på opfordring fra en meget nationalistisk og konservativ spejderleder, som tilfældigvis også var katolsk præst. Og denne katolske pater krævede, at albummet skulle se ud på en bestemt måde, dvs, at det skulle hylde Belgien mv. Og at Tintin skulle opføre sig på en bestemt overfor afrikanerne. Og det kom det så til.
Og rent faktisk er det sådan, at i det er sådam at i den franske
originaludgave (mener jeg) taler afrikanerne et ganske udmærket fransk. Det er oversætterne, de engelske, svenske og danske, der har ladet dem tale gebrokkent - fordi de troede man at de gjorde.
I originaludgaven ser man Tintin stå og lære afrikanerne hylde deres konge, Kong Leopold. Det ændrede Hergé selv til en regnetime i en senere version af albummet, præcis ligesom han gentegnede (og gentekstede) flere albums sidenhen. Og lige med Tintin i Congo blev sproget renset hos afrikanerne.
Endelig er det sådan at de fleste europæere i 1930erne opfattede afrikanerne på den måde, som albummet skildrer. I den forbindelse er det et vigtigt historisk dokument, da det beskriver nyere (vestlig) litteratur-historie.
Det interessante er dog, at det kun er afrikanerne, der har protesteret. Hvad med albummet ‘tintin i amerika’ som beskriver (alle) amerikanere som korrupte? eller hvad med albummet ‘den blå lotus’ hvor japanerne tydeligt er karikaret, mens kineserne ser mere almindelige ud. Hvorfor mon der ingen japanere der kritiserer dette? Nå nej. det er der jo ikke, for så ville japanerne jo skulle til at forholde sig til, at de, japanerne, i 1930erne, faktisk var agressor over KIna….
Og desuden kunne Belgien’s mv. overgreb på civilbefolkningen i Congo mv. kun foregå siden de, belgierne, fik hjælp og støtte fra eliten i Congo, dvs. høvdingeklanerne. Og det er måske det, de congolesiske student ikke kan klare kommer frem??
Og som jeg startede med at sige, så er ytringsfriheden en grundlæggende frihed, som vi bør værne om. Og ikke give ind til nogen som helst eller overfor noget som helst. Fordi ellers ender det med at det kun er den statsvedtagne sandhed der må tales om - præcis som i Kina, Congo, og Nordkorea.
Det er nu ikke rigtigt, at afrikanerne taler almindeligt fransk i originaludgaven (hverken den første fra 1930 eller den reviderede udgave fra 1946 (som til gengæld distancerede historien fra Congo og Belgien ved i stedet at referere til ‘Afrika’ og ‘Europa’). Tintin-eksperten Michael Farr beskriver i sin bog ‘Tintin – En rejse gennem Hergés univers’ sproget som et fransk, der ‘er afrikaniseret til et grammatisk ufuldkomment pidgin-fransk baseret på træk fra swahili’. Det er altså ikke de engelske, svenske og danske oversættere, der har ‘ladet dem tale gebrokkent’, som Karsten Aaen mener. Tværtimod gik historiens første danske oversætter, Jørgen Sonnergaard, sine egne veje og gjorde teksten mere ‘politisk korrekt’ i sin oversættelse af farvealbummet i 1975 ved at lade afrikanerne tale almindeligt dansk. Den uvidende læser tænkte måske ikke over det, men i bund og grund opstod der dermed et skisma mellem tegningerne, som (naturligvis) ikke var ændret siden 1946, og teksten. Dette misforhold rettede Forlaget Carlsen op på med Niels Søndergaards nyoversættelse af Tintin i Congo i 2005.
Derimod er det korrekt, som Per Vadmand nævner, at det faktisk var congolesere, der overtalte Hergé til at lade Tintin i Congo udkomme igen i 1970, efter at han i mange år ikke havde ønsket bogen genoptrykt. Det var en ledende artikel i avisen ‘Zaîre’ (der med sit navn tog deltog i afrikaniseringen sidst i 1960’erne og landets omdøbning året efter til Zaire) 29. december 1969, som banede vejen for en genudgivelse. Heri hed det bl.a., at ‘Der er en ting, de hvide, som har forhindret udgivelsen af Tintin i Congo, ikke har forstået, og det er: at når karikaturtegningerne af congoleserne i Tintin i Congo morer de hvide, morer de oprigtigt også congoleserne, for congoleserne finder anledning til at latterliggøre den hvide mand, der ‘ser dem på den måde’”. Avisen begyndte derefter i januar 1970 er trykke Tintin i Congo som føljeton til stor fornøjelse for læserne, som opfattede Tintin som kolonialist, men ikke racist, og som morede sig over, hvor ‘dum’ han og hans hvide landsmænd blev udstillet i historien.
Man må naturligvis holde sig for øje, at Congo er et uhyre sammensat land med en splittet befolkning, og at der sagtens kan være modstridende opfattelser og interesser blandt de mange forskellige bantustammer, tutsier, pygmæer og andre befolkningsgrupper. Belgierne har uden nogen tvivl spillet en meget ubehagelig rolle i landets blodige historie, men det er snarere Leopold II end Tintin, der må påtage sig skurkerollen. Humoren i Tintin i Congo er, som Michael Farr pointerer, ganske vist nedladende, men ikke ondskabsfuld over for afrikanerne – ‘og den omfattende og umotivede nedslagtning af vilde dyr er formentlig i dag det mest stødende’.
Men det er der åbenbart ingen, der finder anledning til at fremhæve – selv efter at Carlsens faksimileudgave fra 2005 for første gang på dansk viste Tintins bestialske sprængattentat mod et næsehorn.
Hvad kan man sige andet end det er godt at mennesker er dødelige og at ting forgår. At visse ting, holdninger og mennesker for lov til at afgå ved en naturlig død er i alle tilfælde ikke censur, men derimod en naturlov.
Det er således tydeligt at flere af indlæggende ovenfor er skrevet af folk der har vanskeligt ved at se forskel på censur og deres barndoms nostalgi og lyst til negerboller. Og det er også tydeligt at man ikke lever i Congo, eller som jeg i Queensland, hvor race relationer og ‘de åh så uskyldige små fordomme’ er en daglig pine.
Måske man burde minde Rosenstrøm om at der er børn i Iran som når de vokser op vil ha sådan cirka det samme forhold til vittighedstegninger om holocaust som han selv har til ‘negerboller og Tin Tin i Congo. Han burde spørge sig selv hvorfor han ikke mener at de har lige så meget ret til DERES nostalgi som han selv har til Tin Tin i Congo?
Man bør klart IKKE giver efter for overdreven politisk korrekthed (pc som vi kalder det hvor jeg bor), og det er bestemt idioti at begynder at fjerne ord som ‘negerkonge’ hvor de måtte optræde.
Men det har ikke en disse at gøre med censur hvis man beslutter sig for ikke at genudgive en tegneserie som ignorere de mest rystende historiske omstændigheder og er groft nedsættende over for Afrikanere i Congo, og som oven i købet er tegnet af - en Belgier.
Det er ved Gud ikke en vittighed at Belgien under den griske Kong Leopold omdannede Congo til en veritabelt KZ lejr hvor hundrede tusinder omkom under de mest bestialske omstændigheder.
Det synes måske ret uskyldigt når man selv mener at sidde langt væk og føler sig berettiget til sådan lige at opfinde en Congoleser der elsker Tin Tin. Mennesker som tilsyneladende ikke har forstået at den verden vi lever i idag er meget mindre og kræver af os at vi udviser en vis pli, forståelse og respekt - ikke bare over for de brandofre som Hitler lavede med jøder - men så sandelig også over for de tusinder som blev terroriseret og myrdet for at tilfredsstille Kong Leopolds utømmelige griskhed.
PS: Vores barndoms ‘negerboller’ blev gud være lovet for årtiers side blev omdøbt til flødeboller hvad synes at være gået hen over hovedet på nogen - men den naturlige død indhenter jo gud være lovet altid os alle i sidste ende.
Robert Ørsted Jensens mangel på humor taler for sig selv. Det gør hans skolemesteragtige krav om censur også.
Men hans opfattelse af, at ordet “neger” på dansk skulle være nedsættende, viser en manglende forståelse for det danske sprog. Order “neger” er en ganske neutral betegnelse, og jeg kender adskillige danske negre, der selv bruger det. Hvad skulle man i øvrigt ellers kalde personer med mørk hud og kruset hår? Afrikanere? Er Botha og Nadine Gordimer ikke afrikanere?
Jeg har sågar hørt overivrige pc-folk omtale Mandela som “afro-amerikaner”. Helt ærligt!
Og så finder jeg det ret uartigt af Ørsted at beskylde min gode ven Carsten Søndergaard for at “opfinde” congolesere, der ønskede albummet genoptrykt. Jeg er sikker på, at den pågældende artikel i avisen Zaire kan findes i et eller andet arkiv, hvis Ørsted gider - og på, at et bundhæderligt menneske som Hergé ikke ville have opdigtet sådan en historie.
Denne form for fortidscensur minder mest af alt om dengang, leksikonerne i Sovjet pludselig fik lange artikler om Vitus Bering, fordi afsnittene om Berija blev fjernet.
Hvis vi skjuler fortiden, kan vi ikke lære af den
Den politiske korrekthed har jo mange ansigter, noget jeg ser som et stort problem for Tintin er at når man laver hans eventyr om til tegnefilm så fratager man en så elskelig figur som Kaptejnen sin ret til tobak og alkohol. Det er dybt skuffende. Jeg tror at rygende og drikfœldige forœldre i langt højere grad animere børns tendenser i den retning end en tegneserie som Tintin.
Folk er blevet så berøringsangste i gennem de senere år, at finde på udflugter og alternative ordsammensœtninger for ikke at støde er ikke det samme som at gribe om nœldens rod. Verden findes jo stadig selvom man holder sig for øjnene. Da jeg var barn sagde vi neger og sådan var det bare nutildags er man altid i tvivl om hvilken betegnelse man skal bruge for ikke at støde nogen.
Det er det samme som med nydanskere før var de indvandrere men da det blev for negativt ladet et ord pga. den offentlige debat blev det œndret. Muligvis dœkker ordet nydansker bedre men at skifte ord har ikke løst et eneste problem. Det der mest af alt mangler er engensidig respekt og at vi hver isœr hanker op i os selv og finder en anstœndig omgangs- og debat tone.
Kære Carsten Søndergaard og alle I andre :)
Jeg var ikke helt sikker på, hvordan det forholdt sig med oversætningen af Tintini Congo, blot på at Hergé havde omtegnet det igen, og rettet noget af teksten. Men historien om Le Petit Vingtieme mv. er vel god nok?
Nu er det jo ikke alt, der skal udgives. Men Tintin i Congo er så vigtigt et dokument fra samtiden i 1930erne - om hvordan europæere så på afrikanerne dengang. (og måske stadig gør?) Hele problemet er meget mere komplekst end som så mener jeg, og handler f.eks. om identitet, både europæisk og afrikansk, og da i særdeles congolesisk (det tidligere Zaîre).
Og nej, kære venner, Nelson Mandela er ike afro-amerikaner, han er sydafrikaner, hvis vi da skal hænge os i folks nationalitet eller deres etniske oprindelse - hvilket jeg næsten er sikker på at Mandela ikke selv gør.
I 1930-1931 hvor albummet blev løbende udgivet som tegneseriestribe i Le Petit Vingtieme tror jeg bestemt ikke, at den menige belgier anede noget som helst om Kong Leopold II’s (den andens) grusomheder. Først langt senere blev dette kendt. Jeg selv kendte f.eks. ikke noget til dette, før dokumentarfilmen om ‘en dansker i congo’ blev sendt på DR2 TV sidste år, (tror jeg det var). altså i 2006. Eller før dokumentarfilmen, der indirekte anklagede belgierne mv. for at have været medvirkende til afrikanerne fik hiv & aids :( - gennem den ofte hårdhændede behandling af congoloserne mv.
Hvis man kigger på hvordan danske konger i tidens løb har behandlet deres ‘subjekter’ (dvs, underordnede), ja så er jeg ganske sikker på, at man vil finde adskillige ligheder med hvordan andre landes regenter har behandlet deres subjekter, underordnede, på, i den måde Kong Leopold II behandlede sine undersåtter på, inclusive les sujets au Congo.
Hvis man f.eks. kigger på “Det Knuste Øre” viser dette også den hvide mands overherred(r)ømme over f.eks. indianerne i amazonas, som f.eks. må have en hvid mand der kan være høvding over dem. Ingen har nogensinde klaget over dette (mener jeg).
Interessant er det også, som Casten Søndergaard nævner, at ingen åbenbart er i oprør over den nedslagtning af vilde dyr som bevisligt forekommer. (selv om Hergé også på, sin egen humoristiske måde, kommer med en kommentar til dette ;) )
I princippet kunne jeg godt leve uden Tintin i Congo eller Tintin i Sovjet (som virkelig er en opvisning i ren anti-kommunstisk propaganda…), men det ville ikke være fair overfor Hergé’s minde. Samlingen ville ikke være - ehm - komplet, uden Tintin i Congo eller Tintin i Sovjet. Og man ville slet slet ikke forstå, hvorfor Tintin bevæger sig fra det ene land til det andet. Hvordan kan det være, at han ankommer med skib (eller fly?) til netop dette land?
Hele problematikken mener jeg kan løses ved ganske enkelt at omplacere Tintin fra børnelitteratur til voksenlitteratur. Og med det mener jeg hele serien, ikke blot et album. Forældrene skal nok finde dem alligevel :) - heldigvis :)
Hvis nu du også læste mit indlæg Vadman inden du svarer, så ville du kunne konstatere at jeg rent faktisk advarer mod overdreven pc.
Jeg siger også at jeg ikke mener at neger på dansk er knyttet til noget nedsættende.
Men jeg vil da så godt påpege at det alligevel er et ord man skal bruge med stor forsigtighed for ordet Negro som er det samme ord har fået en uheldig klang overalt på kloden. Hvis udenrigsministeren brugte ordet neger om nogen bare en gang på det forkerte tidpunkt kunne det udløse en ballade som ville få karikatur balleden til at ligne en søndagsudflugt hvad økonomiske tab angår.
Derfor - set fra en udenlandsdanskers øjne så udstråler debatten her en kuvøseagtig hjemlig naivitet. Men virkeligheden er at Danmark ikke længere er en by på månen men derimod et gadekær i den globale landsby. Vi der hver dag må leve med sorte menneskers dybe ar og smerte tæt på os selv ved - hvis vi ellers besidder empati - fra egen krop hvor ondt det gør, ikke for 30, 50 eller 100 års siden - men lige her og nu!
Hvad ellers burde have været indlysende for Vadmand, der, hvis jeg ikke husker galt var meget vred på Jyllandasposten.
Vi er bare nød til at lære at tage et større hensyn til andre menneskers følelser og smertefulde historie og så slægge lidt på den nostalgiske hang til negerboller. Det er ikke overdrevent pc - det er derimod høflighed og empati. Men når det er sagt så er jeg på ingen måde tilhænger af censur og heller ikke engang ubetinget enig med Vadmand og den mere bevundne Rifbjerg hvad jyllandsposten angår.
Hvad angå Søndergaards påstand om at afrikanere ligefrem har et behov for at blive påmindet at de blev anset for en underrace så begrænset i begavelse at de ikke kunne lære at tale hvide menneskers sprog men skulle oplæres i pidgin og huske at bukke pænt og sige ‘Massa’ til de store hvide overmennesker, så mener jeg den taler for sig selv. Det var en uklog og naiv bemærkning som virker meget lejlighedsopfunden og næppe har hold i virkeligheden.
Jeg kan forsikre Vadmand om at det ikke for dem er længst glemt historie som de derfor har behov for at blive mindet om. Hvad bevisførelsen angår så var det ikke mig der kom med påstanden, hvorfor det heller ikke er mig der skal føre bevis for den.
Det jeg anbefaler er, at man hjemme forsøger at være lidt mere følsom end det jeg ser udtrykt i artiklen og kommentarerne her. Man skal ikke falder på knæ for den tåbelige pc som regere mange andre steder, man skal ikke censurere men man bør udvise større følsomhed end det jeg ser her og finde middelveje. At betegne det hele sweepingly som nypuritanisme er naivt - i bedste fald.
Virkeligheden er at når Astrid Lindgrens forlægger har lidt klamme hænder, så er det fordi de hele tiden modtager meget stærke ”det kan man altså ikke sige” og det ”tør vi ikke udgive” meldinger.
Det jeg kan da godt forstå at det måske kan være lidt svært at forstå hvis man ser hele verden fra Ringsted og den danske musikscene og har så nostalgiske følelser for barndommens Tin Tin og Tarzan and man pludselig er blevet allieret med Rosenstrøm Men Vadmand du kan jo komme ned og spille hos os et par måneder så tror jeg dit gode socialdemokratiske hjerte vil nuancere dine synspunkter lidt. I alle tilfælde skulle du bare komme for skade at sige neger fra scenekanten en eneste gang, så vil det reaktionen være så massiv at jeg er overbevist om at du vil forstå hvad jeg prøver at sige her. Du vil måske indvende – ’jamen det er jo langt væk – det er ikke Danmark’. Til det vil jeg svare at hvis du tror det, så lever du stadig i 50erne. Vores virkelighed har indhentet din, vi er kun få timer fra dig, vores virkelighed er langt langt tættere på dig end du og visse andre synes at være klar over, og Congo – jamen det er i din egen baggård Vadmand – og en man bør kende bedre end jeg ser her på siden. Smerterne sidde uden på tøjet dernede, og af gode grunde.
Må jeg minde lige om at der i her og nu er en rasende kampagne i gang mod Karen Blixens i hendes gamle Afrikanske hjemegn. Hun beskyldes for at være racist og alle stednavne som bære mindelser om hende forlanges fjernet.
Var hun racist? Ja selvfølgelig var hun det! For det var alle hvide i perioden før 1920. Hun var racist deri at hun lige som alle andre hvide mente at sorte mennesker nok var mentalt underudviklede. Racisme er et begreb der blev født omkring 1932, førhen kendte man ikke det begreb. Men alle hvide mennesker, ja selv mange asiater fra dengang ville blive betegnet som racister hvis vi kunne høre dem idag. Men Karen var ikke racist deri at hun ikke i modsætning til andre hvide nærede ægte beundring og gerne gav plads til afrikanerne selv, hvorfor kampagnen imod hende er uretfærdig.
Men eksemplet viser at Søndergaards forestillinger om at folk sådan går rundt dernede i Afrika og har glemt at man blev - og ofte stadig bliver - behandlet som undermennesker – med næsten usvigelig sikkerhed er søgt til lejligheden. Den kræver i alle tilfælde solid bevisførelse. Lignende udtalelser har medført at aviser og radiostationer er blevet brændt ned af en rasende menneskehob – og det sådan kun et par timer fra Ringsted.
Der er gode grunde til at man hjemme i dannevang er lidt mere bevidste end jeg synes er reflekteret ovenfor, det synes som om at man ikke har forstået det budskab man fik med karikaturtegningerne, et budskab som jeg ellers kan forsikre for har kostet os dyrt, ikke i eksport – men i vores renomé som et venligt og tolerant folkefærd! (Tolerant er i øvrigt et forfærdeligt ord men af mangel på bedre)
Nu er det vist dig, der ikke læser, før du svarer, Jensen.
Jeg påstår ikke, at ‘afrikanerne har et behov for at blive påmindet om, at de blev anset for en underrace’. Jeg beskriver blot, hvilken konkret begivenhed, der blev afgørende for, at Hergé tillod Tintin i Congo at blive genudgivet både i Congo (Zaire) og resten af verden, nemlig artiklen i den congolesiske avis 29. december 1969. At artiklen blev trykt med den gengivne ordlyd er der ingen grund til at betvivle. Avisen findes i Fondation Hergés arkiv i Bruxelles og gengives i verdens førende Hergéekspert Benoit Peeters’ Hergébiografi “Hergé, fils de Tintin” og er således ikke ‘lejlighedsopfunden’, som du antager. Peeters er i øvrigt kendt for at være kritisk over for fondens og Hergés enke og de tiltag, der indimellem tages for at nedtone Hergés politiske vildfarelser.
Eftersom Hergé selv var meget forbeholden over for en genudgivelse og i 1970 tydeligvis meget mere bevidst om sociologiske og kulturelle sammenhænge end i 1930, må man om ikke andet tage det for pålydende, at det var sådan, forløbet var. Man kan sikkert alligevel i denne sammenhæng kritisere Hergé for fortsat at være blåøjet i 1970, hvis man vil, men at han ligefrem skulle være i ledtog med den belgiske regering og det belgiske kongehus eller det congolesiske diktatur, forekommer at være en absurd antagelse.
Hvad den pågældende avis’ bevæggrunde for at rose Tintin i Congo som et værk, der også kunne more congoleserne, end har været, og hvilken position avisen end har haft i det congolesiske diktatur, kom de til udtryk i en periode, hvor congoleserne kæmpede for at afrikanisere landet - ganske vist lejlighedsvis med belgiernes (og USA’s) direkte eller indirekte hjælp med diverse bagtanker. At genudgivelsen af Tintin i Congo skulle være et udtryk for en kamp i den modsatte retning, altså at bibeholde belgisk indflydelse i landet og/eller at fortsætte med at nedgøre afrikanere som sådan, er mildest talt svært at forstå.
Den svenske rigsadvokat har i øvrigt afvist racismeanmeldelsen fra Afrosvenskernas Riksförbund med henvisning til, at man ikke kan anmelde noget, der er begået for mange år siden, og som i årevis har været kendt af offentligheden. Det er da også vanskeligt at se, at det skulle gøre nogen større forskel, om Tintin i Congo blev forbudt nu, hvor der kun forekommer små og spredte genoptryk hist og her - albummet står allerede i mange millioner hjem verden over. Det vil ikke have nogen praktisk effekt og vil tværtimod nemt fjerne fokus for langt, langt værre og mere konkrete racismeovergreb i dagens samfund.
Centerlederen for Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination i Danmark, Niels Erik Hansen, udtalte sig om Tintin i Congo i Politiken 13. juli 2007 og sagde blandt andet: “Hvad der står i tegneserier er ligegyldigt, når man ser på den hetz, der finder sted mod somalier og muslimer i Danmark” (…), og han mener ikke, at tegneserien spiller nogen rolle for racismen i Danmark. “Jeg er ret tryg ved, at man i det danske uddannelsessystem lærer børnene om historiske sammenhænge, så de ved, at Tintin er produkt af en fortid. Det må være sværere at forstå den politiske korrekthed, når virkeligheden er en hetz mod muslimer”.
Ok Søndergaard jeg takker og bøjer mig for kildeangivelsen, omend jeg må erkende at det lød temmelig vanvittigt. Men men bør nok også holde sig for øjet at der stadig var meget man endnu ikke var kommet over i 1969.
Der var såmen stadig Afrikanere der høfligt sagde ‘Massa’ i de år. Men der er meget der tyder på at du skal lede længe efter dem idag.
Ikke mindst i lyset af Karen Blixen sagen vil jeg mene at det så langt fra er sikkert at nogen ville skrive under på sådan noget i Congo idag. Congo er alt andet lige nok en af verdenshistoriens værste eksempler på kolonialistiske udskejelser.
Her i Australian kan jeg fortælle dig at Aboriginals var klassificeret på linie mad favna så sent som i 1969, to år tidligere havde man en folkeafstemning som endelig gav dem indfødsesret i deres eget land. Ja det her er sgu ikke nogen joke. Aboriginals fik ikke fuld indfødsels ret, herunder stemmeret og alt hvad følger før lovgivningen var på plads i - 1971 ! Og det skulle der altså en folkeafstemning til at få på plad, selvom det synes indlysende for ethvert fornuftigt menneske at mennesker da har indfødselsret - det siger navnet jo - der hvor man er født. Men det er netop pointen, dyr og planter har jo ikke indfødselsret - vel!
I øvrigt mener jeg slet ikke man kan bebrejde Hergé disse ting, det var jo lavet før det gik op for Europæerne at de ikke er overmennesker og det ybberste gud har skabt.
Så synes jeg i øvrigt slet ikke at man skal beklage sig, som en gør, over at han gav ‘kommunismen’ i Sovjet en skalle - det meste af det der blev sagt af modstandere af Sovjet systemet var jo desværre sandt., så den sammenligning er malplaceret.
Det jeg protesterer lidt over for er den naivitet som artiklens forfatter her lægger for dagen når han med en armbevægelse kalder det hele for nupuritanisme. Guderne skal vide at nypuritanisme hersker, men det er sgu på det sexuelle område det er et problem.
Det er bestemt også et problem med overdreven pc - men det er nu alt andet lige klogt om man bevægede sig lidt mere forsigtigt og fleksibelt her. Der er dybe og smertefulde og meget nutidige problemer bag den bevægelse og det er alt andet lige ikke censur hvis man måtte vælge ikke at genoptrykker en enkelt tegneserie.
Det ville være en god idé, om Ørsted koncentrerede sig om nutidig racisme i stedet for at advokere for censur af fortiden med tilbagevirkende kraft. Det er ikke i nogens interesse, at kunstværker - eller noget andet for den sags skyl - justeres løbende efter den til enhver tid herskende politiske/kulturelle opfattelse. Det svarer fuldstændigt til den latterlige fjernelse af Lucky Lukes cigaretter og Haddocks whisky.
Ørsted stiller sig her på linie med amerikanske pc’er, der får Mark Twains “Huckleberry Finn” fjernet fra bibliotekerne.
Og så ville det klæde Ørsted at undlade hentydninger til mine personlige forhold. Det lugter lidt af den gode, gamle: “Når argumentet er svagt, så hæv stemmen.”
Nogle gange bliver man lige godt oprigtigt imponeret over kommentarene her i debatten - det er sjældent, det skal siges, for, for det meste drejer det sig allermest om følelsesudladninger uden megen informativt indhold. Men her forærer Carsten Søndergaard os nogle meget interessante oplysninger - med sådan nogle intelligente indlæg er det virkelig værd at læse debatten! Tænk om artiklens forfatter havde gidet sætte sig ind i disse forhold omkring tilblivelsen og udgivelsen af albummet Tintin i Congo, det ville have givet den en tiltrængt dybde.
I forhold til afsnittet:
“Det var en ledende artikel i avisen ‘Zaîre’ (der med sit navn tog deltog i afrikaniseringen sidst i 1960’erne og landets omdøbning året efter til Zaire) 29. december 1969, som banede vejen for en genudgivelse. Heri hed det bl.a., at ‘Der er en ting, de hvide, som har forhindret udgivelsen af Tintin i Congo, ikke har forstået, og det er: at når karikaturtegningerne af congoleserne i Tintin i Congo morer de hvide, morer de oprigtigt også congoleserne, for congoleserne finder anledning til at latterliggøre den hvide mand, der ‘ser dem på den måde’”. Avisen begyndte derefter i januar 1970 er trykke Tintin i Congo som føljeton til stor fornøjelse for læserne, som opfattede Tintin som kolonialist, men ikke racist, og som morede sig over, hvor ‘dum’ han og hans hvide landsmænd blev udstillet i historien.”
- synes jeg avisens pointe er yderst interessant og sand. Den hvide mands syn på congolesere (og andre farvede) som det kom til udtryk i begyndelsen af det 20’ende årh. er da komplet tåbelig og latterlig. Det er mindst lige så meget den “hvide mand” (læg mærke til at der ikke er nogen der klager over brugen af ordet “hvid” som jo er at sammenligne med “neger”) der er til grin her. Dets overmenneskeforestilling bliver jo i vores tid også gjort stygt til nar og man kan vel næppe tænke sig noget mere usselt end en chauvinistisk, imperalistisk, hvid koloniherre?!
Karsten Aaen havde en rigtig god replik.
Som jeg ser det, bør vi blæse højt og flot på forsøgene på at indføre den politiske korrekthed.
Tidligere tiders litteratur kan naturligvis indeholde synsvinkler og holdninger, som man måske ikke ser mildt på i dag - men de er en integreret del af værket.
Magasinet “Det bedste” udgav gennem mange år deres versioner af kendte internationale værker.
I 60érne anbefalede jeg en gang en bekendt til at læse Bud Schulbergs mesterlige roman om bagsiden ved Hollywood: “Hvorfor har Sammy så travlt.”
Desværre læste han “Det bedste”´s stærkt beskårne version, som manglede ca. 160 sider.
Man havde fjernet alt som kunne støde enkelte læsere.
Ingen banderi, ingen skænderi, ingen hårde ord om katolikker og jøder.
Det var som om Gunnar Jørgensens univers om skoledrengen Flemming fra 1940érne blev genfødt. - Prøv med kærlighedens stærke arm.
Det var absurd fortælling, der kom ud af det.
Den politiske korrekthed vil ødelægge alle former for kunst, da der altid vil være en eller anden, som kan føle sig generet.
I øjeblikket viser man i Edinbourg en rablende skør musical på trods af protester. Den hedder Jihad - The Musical.
På nettet kan man se og høre et par af nummerne. Det er rent Monty Phyton - og meget morsom. Tænk at gøre grin med det.
Det ene nummer hedder: I Wanna Be Like Osama - det skal ses.
Det er derfor ret sjovt at opleve Flemming Jensen, som har være aktiv med politiske forestillinger. Spindoktor, som satte Venstre under kniven.
Indvandringproblemetiken blev spiddet i stykket Dronningen af Malmø.
På spørgsmålet om ikke han kunne tænke sig at leve dansk version var han klar afvisende - nej det ønske han ikke. Men en reaktion fra 1.3 milliard rasende muslimer er vel også værre end partiets Venstre mere satte medlemmer.
Gad vide, hvornår man vil forbyde Koranen, der er fyldt med hadske angreb på jøder, kristne, kvinder og homoseksuelle?
Eller bibelen, der er fuyldt med hadske angreb på hedninger, kvinder, uomskårne og homoseksuelle?
Svar til Per Vadmand: Jeg har kun læst Det Ny Testamente (som er grundlaget for kristendommen), og her er der ingen angreb på hedninge, kvinder, uomskårne eller homoseksuelle. Kun på farisærere og skriftkloge - datidens kulturradikale.
Til Abildgård: Læs det gamle testamente. Det er lige så meget grundlag for kristendommen. Og det endda ifølge Jesus selv; “Jeg kommer ikke for at nedbryde Loven, men for at fuldende den.”
Og i øvrigt kan du sagtens finde de pågældende angreb i apostelbrevene. Jeg har dig mistænkt for kun at have læst de fire evangelier og så endda have “glemt” en hel del af dem.
Svar til Per Vadmand:
Det Gamle Testamente er Toraen, jødernes hellige bog. Jesus gjorde oprør imod den jødiske lovreligion. Det var faktisk derfor, at den jødiske gejstlighed fik ham henrettet.
Men du har ret i, at Toraen i lighed med Koranen er fyldt med racisme, kvindeforagt og homofobi.
Se mit svar i tråden om Asmaa.
Et par Paulus-citater: ” - deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse som de fortjente.” Romerne 1:26-27.
og
“Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere, eller mænd der ligger med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.” 1. Korinther 6:9-10
Så har Per Vadmand igen afsporet debatten med sin kristendomsfobi.
Men problemet for Lille Per er, at han ikke kan finde nogen odiøse citater fra Jesus. Og det er altså ham, der er hele grundlaget for kristendommen.
Der er himmelvid forskel på Jesus og Muhammed. Jesus var en kærlig pacifist, mens Muhammed var en brutal krigsherre. Denne forskel afspejler sig i de religioner, som de grundlagde.
Til Ove Abildgård:
Tak fordi du bekræfter, at din “kristendom” bygger på det udpluk af det nye testamente, du kan lide. Jeg gider ikke finde på eksempler på det, men ligesom Paulus har sagt smukke og kloge ting (Korintherbrevet, 13. kapitel) såvel som mørkemandssnak, har Jesus det samme. Men det hører ikke hjemme i en diskussion om Tintin i Congo - hvor jeg i øvrigt til en forandring stort set kan erklære mig enig med Kurt Rosenstøm.
Hvis der ikke kommer nye elementer, er det mit sidste indlæg i denne debat. Hvis Abildgård vil diskutere kristendom med mig, må det blive ved en anden lejlighed - og så vil jeg foreslå, han læser NT en gang til inden.
Latterligt. Helt ærligt. Det er som om nogle kloge hoveder keder sig, Jeg er altså perker. Ikke helt, men kun halvt. (Kun det første halvdel). Men apropos disse kloge mennesker. Hvis alt skal være så (politisk) korrekt, kan de begynde med det, der ligefrem er forkerte. Gulerødder fex. De er altså orange. Det er ikke mælk i mælksnitte, æble i æbleskiver og heller ikke så meget venstre ved Anders og co. Neger er negro og jer er i det mindste halv per(ker).
Apropos TinTin og Congo:
Gad vide, hvornår et af hovedværkerne i verdenslitteraturen, “Niggeren på Narcis” af Joseph Conrad, bliver forbudt? Selvsamme Conrad har iøvrigt skrevet en fremragende (og rystende) novelle om netop Congo: “Mørkets hjerte”.
Det besynderlige er at heller ikke jeg er ganske uenig med det du skriver Rosenstrøm, men det er da interessant at se at Vadmand nu er helt enig med dig hvad angår Muhammed tegninger. Jeg synes ellers at jeg engang så at i to var ganske uenige på det punkt. Også at i var ved at sprænge alle rammer i jeres skænderi.
Men her er det netop dig der her har ret, Rosenstrøm, alle dem der mener at Jyllandsposten havde formastet sig er argumenterede nemlig principielt for den politisk korrekte censur – det som vi i de engelsksprogede lande i daglig tale kalder - PC. Derfor burde de også tænke sig om to gange inden de nu begynder at vende sig imod nypuritanisme i den forbindelse.
Jeg ved ikke hvad det er jeg skulle have sagt om Karen Blixen der får dig sådan op af stolen, for det forekommer mig at vi osse der er ganske enige, blot formulerede jeg det på en anden måde. Virkeligheden er nemlig at efter nutidens normer så er alle hvide der levede før 1930 - helt uden undtagelse i øvrigt - ‘racister’ efter nutidens målestok. Hvis ikke man er enig i det så ber jeg om at man kommer med et eksempel på en der ikke var, det er ikke lykkedes mig at finde en, og jeg har ledt i flere år nu.
De var racister i den forstand at de alle i et eller andet omfang hældede til den opfattelse at der var kulturelt og biologisk bevis for at Europæere, især de nordvesteuræpæiske af slagsen, var en “racetype” som er alle andre “racer” overlegen. Man bruge ordet race i flæng i det nittende århundrede og ikke altid i snæver biologisk forstand (man talte fx om ’the British race’ og ’The Italian race’).
Nogen vil så spørge - Hvordan kan man så i perioden før 1930 (den tidligste brug af orden racist og racisme på skrift er fra 1932) se forskel på “de gode’ og ‘de onde’ - eller som nogen vil ha det ‘racisterne og de andre’ – dem vi ka li og dem vi ikke ka li. Jo det kan vi, såvidt jeg kan se, kun på den måde at man kan opdele mennesker i dem der har - hvad jeg betegner som ‘accomodating attitudes’ til mennesker af en anden ‘race’ og dem der ikke har. Jeg har ikke kunnet finde andre måde at gør det på (og jeg er næsten færdig med en bog og afhandling om emnet som kommer ud næste år). Men jeg lytter så sandelig meget gerne hvis nogen har en anden ide.
Men virkeligheden er at Blixen selvfølgelig var stærkt påvirket af forestillinger som vi idag med rette betegner som racistiske. Men det betyder ingenlunde at man bør fordømme hende som sådan. Virkeligheden er at hvis man ser hende ud fra samtidens kriterier så var hun både fremsynet og ’accomodating’ - men hvis vi skal vurderer det hun skriver som var det skrevet af en af os idag - ja så vil der ikke være skygge af tvivl om at hun vil blive klassificeret som racist.
Det jeg her har prøvet at gøre opmærksom på - indtil nu uden held - er, at dette her er IKKE et spørgsmål om - enten eller. Det er netop ikke et spørgsmål om at enten går men ind for at forbyde og censurere vore litterære kunstskatte - eller også gør man ikke. Det er her jeg mener at der går sig et mål af kuvøseagtig naivitet gældende her i debatten, vi der bor i den engelsksprogede verden er ikke mindre begavede and jer danskere – vi har bare problemet tæt inde på livet.
Nu var Vadmand fornærmet over at jeg nævnte at jeg ved at han er musiker og socialdemokrat, men det er jo ting han og andre i de debatter jeg som abonnent har skimmet igennem her selv har nævnt. Det jeg siger til ham er at man kan sagtens bruge ordet ’neger’ i Danmark, der er ingen grund til at bortcensurere det fra bøger da det jo er latin og betyder sort og da det i Danmark ikke anvendes nedsættende. Men det keg oså siger er at, i ikke bare kan ignorere at virkeligheden uden for Dabnmark er en anden, for så vil i lynhurtigt kunne for en endnyu værre Muhammed krise på halsen. Virkeligheden er at her hvor jeg bor kan man ikke anvende det ord – og virkeligheden er også at det kan den danske udenrigsminister heller ikke. Hverken udenrigsministeren (uanset partifarve) eller vi der lever uden for Danmark kan ignorere sådan noget. Der var her jeg formastede mig til at sige at Vadmand – hvis ikke han tror mig – kunne prøve at komme herned på besøg og sige ordet fra scenekanten (jeg har set og hørt dig spille Vadmand og syntes rigtigt om det – så det var ikke nedsættende ment - blot synes jeg ikke du har tænkt dette til bunds).
Det jeg også siger – jeg var nemig ikke ubetinget nogen støtte af JP – er at der er nogen nuancer der mangler i denne noget enten eller præget debat. Hvis ikke man genudgiver Tin Tin i Congo (hvad jeg ville an befale udgiveren ikke at gøre) så er det ikke censur og det er heller ikke forbud, for den vil stadig kunne findes af entusiaster og den bør bestemt ikke hverken fjernes eller brændes, men det er et led i at vi ikke ønsker at se den slags syn på Afrikanere videreført. Alt har en levetid og her taler vi om børne- og ungdomslittertur hvor vi nødvendigvis må og bør være mere agtpågivende. .
Jeg vil sige til dem - her på siden - der var vrede på Jyllandsposten over deres Muhammed provokation - og som nu pludselig springer ud som værende imod politisk korrekted - at de har brug for lidt tid i tænkeboksen - for det er dybt inkonsekvens. At mene at der skulle skrides ind overfor JP eller at JP opførte sig forkert - er fundamentalt en stemme for indførelæses af Politisk Korrekthed - der er ikke to ord i den sag. Hvis ikke man kan se det så er der noget man ikke har fattet!
Jeg var uegnig med dem der ubetinget støttede Jyllandsposten, for
undskyld småfejl og den oveskydende linie ovenfår (det går lidt stærkt af og til).
Jeg synes debetten er er interessant og vigtig - jeg mener bestemt at PC er noget I i Danmak skal stritte imod med arme og ben - det er tåbeligheder - - men jeg mener også at der er grund til at overveje om børne og ungdomsbøger med racenedsættende indhold fortjener at blive genudgivet. Det er ikke det samme som at mene at det så skal forbydes, eller brændes, men det er et spørgsmål om masseudbrdelse eller ej.
Fundamentalt er racisme og nedladende holdninger over for andre - forankret i alle mennesker - det er forankret i udviklingen af identet - det være sig kønsmæssigt, etnisk eller nationalt - hvorfor det aldrig vil forsvinde! Så længe der er mennesker på jorden vil tendensen til at personlig identitsfølse kammer over i fordomme og racisme være tilstede. Det er ganske enkelt en latent følelse i alle, skulle nogen være i tvivl kan de bare læse de ofte stærkt nedladende holdninger til som selv erklærede anitiracister giver udtryk for når emnet debatteres her på informatoins netside.
Det er fundamentalt derfor at vi er nød til at opretholde love og regler som kan beskytte mindretal (politisk, kønskæssigt, sexuelt eller etnisk) mod seriøse overgreb.
Kun ganske kort: Jeg er enig med Ørsted i, at efter nutidige definitioner var (næsten) alle europæere og amerikanere før 1930erne racister.
De var også mandschauvinister (også kvinderne!) og røg som skorstene. Alligevel ser vi med fornøjelse fx Humphrey Bogart-film, der har disse normer.
Det, jeg og andre opponerer imod, er netop fornægtelsen af disse kendsgerninger med tilbagevirkende kraft - derfor sammenligningen med Bering og Berija - som for eksempel når man retoucherer cigaretter væk i gamle tegneserier - eller vil forhindre folk i at læse Tintin i Congo.
Og for lige at slå fast: Min holdning til Muhammedtegningerne er -og har hele tiden været - at muslimernes hysteri og JP’s barnlige fornærmetrang er lige latterlige.
Kære Per Vadmand,
Fra alt hvad jeg har set så tror jeg godt du kan stryge dit næsten hvad angår racisme defineret som vi almindeligvis gør idag. Jeg har i alle tilfælde ikke fundet et eksempel på det modsatte og jeg har nu i flere år beskæftiget mig med at at læse skrifter af menneskerettighedsforkæmpere i Australien og har i den anledning også læst tilsvrende skrifter vad angår afrika og nordamerika. Jeg har ikke kunnet finde en eneste skribent hvis holdninger til indfødte ikke ville falde ind under de kriterier for racisme som vi idag anvender. Og der er her tale om folk som vi hylder som forkæmpere for f.eks. sorte indfødte og indianere etc i fortiden.
Blandt dem er også netop forfatteren Mark Twain (alias for Samuel Langhorne Clemens) som nævnes ovenfor - han var en sydstatsforfatter og journalist som var stærkt imod slaveri og ofte stillede spørgsmål ved opfattelser der karakteriserede sorte og indfødte som mindreværdige - ja om nogen kan siges at have været anti-racist så er det netop Mark Twain - han var om noget forgangsmand i litteraturen på det punkt.
Jeg vil også godt lige tilføje, for fuldstændighedesn skyld. Når vi taler om PC - som klart er udbredt her hvor jeg bor såvel som i USA - så er det altså ikke sådan at man sidder og censurere historiebøger eller klassiske mesterværker.
Det er i historiske værker og analyser almindeligt at forfatteren af høfligheds
hensyn skriver en lille advaresel til udsatte grupper som høfligt gør læseren opmærksom på at det ikke er muligt at skrive og analyserer disse perioder uden at der også vil forekommer stærkt anstødelige udsagn over for f.eks indfødte og sorte mennesker.
Her i Australien hvis vi er nød til at bringe billeder af afdøde personer undskylder vi også ofte dette høfligt i indledningen. Årsagen er at dette er stærkt anstødeligt for visse læsere af indfødt oprindelse som har samme opfattelse af det at vise afdøde mennesker som muslimer har med ideen om at vise billeder af Muhammed.
Det er det hele, der er ikke generelt tale om at man censurerer sådanne ting væk, men at man viser hensyn.
Det forholder sig anderledes med børne og ungdomsværker, der finder selvcensur somme tider sted. Det erl således langt imellem at udgivere sætter tegnesererr i omløb hvor der bliver anvendt nedsættende tale over for sådanne etniske mindretal. Årsagen er den at man ikke ønsker at udbrede den slags opfattelser i ungdommen mere end de allerede er udbredt. Men det er absurd at sammenligne dette med Stalins Sovjet. Der er tale om selvcensur fra forlgshuse og store bogkæder, der er kun i meget begrænset omfang tale om lovgivning, og jeg kan forsikre dig for at der er meget stærkt anstødelig litteratur i omløb, også ting som vil få håret til at rejse sig på dig og mig og de fleste amndre bidragsyder på denne tråd. Men de kommer sjældent fra store forlag og bliver ikke solgt fra de store boglader, de er ofte udbredt i privat omløb af stærkt højreorienterede og extremistiske grupper.
Men jo jeg kan også af og til synes at PC er tåbelig og irriterende, men jeg mener nu at der er grund til at være lidt opmærklsom hos forlæggere på at man bør være forsigtig med ikke at opretholde ubehagelig fordomme om etniske mindretal blandt børn og unge mennesker.
Man kan vise dem eksempler på den slags i historiske analyser i uddannelses øjemed, men ligefrem genudgive og bibliteksudlåne i ukommenteret form ting der indeholder stærkt anstødelige udsagn om etniske mindretal - ja det gør man altså ikke.
Rosenstrøm: “Det var først, da Muslimerne her i landet begyndte at føre sig frem med deres religiøse og kulturelle krav - for ikke at sige deres kriminalitet - at der blev modstand imod dem. Og denne modstand vokser dag for dag. Og det havde i begyndelsen faktisk intet med racisme at gøre.”
Du bytter om på årsag og virkning. Der var racisme mod gæstearbejdere fra den første dag, de dukkede op. Behandlingen af fremmede har lige sinden tresserne foregået efter devisen: “Først pisser vi på em, og så klager vi over, at de lugter.”
Dine betragtninger om Blixen og om det historieløse i at læse fortidens tekster, som om de var nutidige, kan jeg derimod fuldt tilslutte mig.