36 studerende sidder i delt i seks grupper i en stor hal i den gamle militærlejr i Avedøre. Klokken har ringet ind til sommerskole. Hver gruppe arbejder med hver sin konkrete virksomhedscase, som på fem uger skal forvandle sig til et tilsvarende antal innovative og brugbare koncepter. En af grupperne arbejder for Brande, der skal brandes, så området omkring byens vandrehjem kan gøre byen til et internationalt kendt turistmål. Temaet, de seks studerende arbejder ud fra, er vand.
"Vand fostrer liv, pirrer sanser, danner ramme for oplevelser og skaber drømme," fortæller de fra gruppen.
Der er Trine Middelbo fra Københavns Universitet og Asta Wellejus, som er partner i Zentropa WorkZ, som har taget initiativ til Workcamp. Begge har en humanistisk baggrund, og motivationen for dem har været at vise, at 'humaniora ikke bare er humaniora'.
"Det giver ikke sig selv, hvad vi kan som humanister. De fleste er nok rendt på spørgsmål som: hvad læser du til? Men humanister læser ikke til én ting, og ikke engang danskstuderende læser mod et fælles mål i form af en specifik branche. Humanister er i høj grad individualister, der kan specialisere sig inden for lige netop det, de interesserer sig for. Den vigtigste ting at gøre op med inden for humaniora er, at vi er ens," siger Dorte Mari Aggergaard.
Ud af a-kassen
Igennem de seneste år er der da også sket en mærkbar udvikling for de humanistiske kandidater.
"Erhvervslivet har fået øjnene op for, at humanistiske erfaringer er vigtige. For det, der rent faktisk tjenes penge på i videnssamfundet, er kultur: Design, computerspil, film og oplevelser, videnshåndtering og vidensdeling. Og det er humanister gode til, samtidig med at de har stor selvstændighed, er analytisk skarpe og evner at skabe kreative løsninger," siger Bodil Due, der er dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.
Kaster man et blik på magistrenes arbejdsløshedsstatistik, står det da også klart, at kurven er nedadgående. Fra 2005 til 2006 faldt antallet af arbejdsløse magistre således med tre-fire procent. Og i følge en undersøgelse fra PLS Rambøll fra 2003 er antallet af privatansatte magistre fordoblet i perioden fra 1992 til 2001.
Ifølge Bodil Due skyldes udviklingen ikke udelukkende en ny åbenhed i erhvervslivet. Kandidaterne selv har også ændret holdning.
"Tidligere var universitetet i høj grad en lukket institution, der hovedsageligt producerede til sig selv. Man kaldte universitetet et elfenbenstårn med henvisning til, hvordan forskerne - og de studerende for den sags skyld - arbejdede i en afsondret, lukket sfære. I dag er universitetet en del af samfundet," siger hun.
Deadline
Slogans og ideer pryder plancher, mens små mærkater i forskellige farver beklæder hvide skillevægge mellem de enkelte grupper. Om få timer skal grupperne præsentere ugens arbejde for opdragsgiverne.
Ifølge Asta Wellejus er det netop deadlines, som er noget af det sværeste at håndtere for humanister.
"Enhver humanist er et omvandrende idékatalog, som har en enorm stor teoretisk og filosofisk basisviden. Humanister er gode til at sætte sig ind i abstrakte systemer og evner at katalogisere ideer. Det, der er hårdest for dem her, er deadlines," fortæller Asta Wellejus.
