BRUXELLES - Hun er 52 år, har været tysk folkeskolelærer siden 1980 og risikerer nu måske at miste sit job. Myriam Brigitte Weiss fra den tyske delstat Nordrhein-Westphalen har netop tabt en retssag mod delstaten: Det nye forbud mod, at lærerinder bærer tørklæde i skoler, gælder også hende. Staten skal være neutral, lyder argumentet, og hvis en lærerinde, der er ansat som offentlig tjenestemand, bærer tørklæde, så fremstår staten ikke neutral.
"Pjat," svarer Weiss, der i 1990'erne konverterede til islam og er næstformand i Muslimernes Centralråd i Tyskland.
"Bare fordi jeg eller en kollega bærer tørklæde, betyder det jo ikke, at staten overtager min religiøse holdning," siger hun i et interview med IRIR, Iransk Radios tyske afdeling.
Hun opfordrer unge muslimske kvinder i Tyskland til alligevel at læse til lærer eller socialpædagog, hvis det er det, de brænder for. Dels findes der endnu delstater, hvor lærerinder må bære tørklæde, dels vil hun anke dommen til den tyske højesteret.
"Vi håber, Inshallah (om Allah vil, red.), at denne lov bliver afskaffet igen, fordi vi tror, at vores argumenter mod denne lov er meget stærke".
I Bayern er debatten om religiøse symboler også dukket op - om end det her ikke handler om statens neutralitet - tværtimod. I et interview med avisen Die Welt for nylig kræver generalsekretæren for det konservative parti CSU, Marcus Söder, at der skal være krucifiks i ethvert klasselokale som tegn på "ny konservatisme" i Bayern.
I Tyskland bliver der debatteret tørklæder. I Danmark kom et forbud af partiet Hizb ut-Tahrir sidste uge på dagsordenen endnu en gang - men generelt er holdninger til muslimer vidt forskellige i de europæiske lande. Det viser en ny undersøgelse foretaget af den britiske avis Financial Times.
Debatten
De enkelte lande er blandt andet præget af, om deres egen religion har været del af det offentlige rum eller ej, men også af debatkulturen og holdning til ytrings- og skolefrihed, forklarer eksperter samstemmende.
Generelt er der få målinger om holdning til tro, men Lene Kühle, religionsforsker ved Århus Universitet, henviser til en nordisk undersøgelse om religionsfrihed - og her er danskerne de mindst tolerante over for religion i Norden.
"For eksempel synes vi ikke, at immigranter skal have ret til fuld religionsfrihed," siger hun.
"I forhold til Norge og Sverige er Danmark mindre vant til religiøs mangfoldighed, fordi folkekirken har været så bred, at der findes meget lidt uden for folkekirken. Vi er ikke vant til at have religiøse minoriteter."
Det fører til, at kristne, jødiske og muslimske religiøse mindretal "føler sig mast" i Danmark, "de er i voksende grad utilfredse", beretter Lene Kühle fra en undersøgelse, hun har lavet.
Men danskerne er egentlig ikke uvillige over for andre - de er simpelthen rådvilde, mener Kühle. De har ingen erfaring i at håndtere religion.
Sammen med et forsøg på at integrere muslimer kan det for eksempel føre til, at et enkelt AMU-Center forsøger at indføre sin egen tørklæde-politik. Men den slags diskussioner hører ikke henne på et AMU-Center, mener hun.
"Det giver noget rod," siger hun, når disse diskussioner ikke bliver taget på et mere alment niveau. Kühle sporer en berøringsangst:
"Bosnierne for eksempel, bliver ofte fremhævet, de er godt nok muslimer, men de er det på en meget dansk måde, på en meget folkekirkeagtig måde," siger hun.
Synet på muslimer er også forskelligt mellem de lande, der har oplevet terrorangreb.
"Det er nok mere, hvad der bliver sagt i den offentlige debat, som påvirker, hvad der bliver sagt om muslimer," siger Jytte Klausen, professor ved Brandeis Universitet i Boston, i en kommtar til P1.
Hård debat
Umiddelbart efter angrebene i Storbritannien og USA var der nemlig ingen holdningsændring. Den kom først senere, fortæller hun.
Den offentlige debat spiller en stor rolle, mener også religionsforskere i Danmark. Og debatten i Danmark er noget særligt.
"Den offentlige debat er afgørende for synet på muslimer," siger Tim Jensen, religionsforsker ved Syddansk Universitet i Odense. "Den danske diskurs er hård - sådan ser man det ikke i Spanien og heller ikke i England," siger han.
Og i Sverige bliver der meget klart holdt fast i, at man i et civiliseret land "ikke taler offentligt om folk på denne måde," siger han.
"Danmark er meget polariseret," siger også Lene Kühle. "Nogle mener, at debatten i Danmark har ekstreme synspunkter, fordi vi har tradition for at vægte ytringsfriheden højt," siger hun. Men ytringsfrihed kan jo både opfattes positiv og negativ i denne sammenhæng, "man har tilladt ret rabiate synspunkter".
Den liberale tilgang i det danske samfund sætter det dog også spor andre steder, hvor andre europæiske lande er mere strikse. Et eksempel er friskoler, hvor det har været let for forældre med andre trosretninger at oprette friskoler. Et andet eksempel er grupper som det islamistiske parti Hizb ut-Tahrir, som er forbudt i eksempelvis Tyskland.
"Vi har et mere frit system - men det kræver så også lidt ekstra," mener Lene Kühle.
Fakta
I Storbritannien knytter næsten 40 procent af befolkningen muslimer sammen med terrortrussel,
I Spanien kun godt 20 - selv om begge lande har haft terrorangreb.
I Tyskland, Storbritannien og USA ville 40 procent af de adspurgte være imod, hvis deres barn ville gifte sig med en muslim, i Frankrig og Spanien er det 20 procent, i Italien 30.
I Frankrig, Storbritannien og Spanien mener hhv. 15 og 16 procent af de adspurgte muslimer, at selvmordsbomber i nogle tilfælde kan retfærdiggøres, i Tyskland er det syv procent. Imod dem står dog et massivt flertal 80-90 procent, der ikke mener, at selvmordsbomber kan retfærdiggøres.
Kilde: Financial Times
