Rockstjerner dør før andre

Hvad alle har vidst, siden Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison og Kurt Cobain døde som 27-årige, er nu påvist: Det er farligt at være rockstjerne. Det viser forskning fra Liverpool John Moores University.
Forskerne har set på mere end 1.000 hovedsageligt engelske og amerikanske artister fra Eminem til Elvis. Konklussionen er, at det er to til tre gange mere sandsynligt, at de vil dø tidligere end gennemsnitsbefolkningen. I perioden 1956 til 2005 var der 100 dødsfald blandt de 1.064 musikere inkluderet i undersøgelsen, og mere end en fjerdedel af de dødsfald kunne kobles til alkohol- eller narkotikamisbrug.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her