DR's seer- og lytterredaktør, Jacob Mollerup, opfordrer ifølge Jyllands-Posten i et internt DR-indlæg medarbejderne til at komme til ham, hvis de føler, at der er problemer med etikken på deres redaktioner. Mollerup skal i gang med at undersøge hele sagen omkring den ikke-fyrede Jeppe Nybroes manipulationer med sit journalistiske stof, men allerede på forhånd lægger han sig tilsyneladende tæt op ad den almindelige medarbejder-opfattelse, nemlig at Nybroes udskejelser er et forudsigeligt resultat af den linie, som ledelsen lægger.
Mollerup roser DR for at modernisere programmerne, men skriver:
"Men desværre ser vi jævnligt, at balancen er tippet. Det kommer for ofte til at ske på bekostning af indholdet, præcisionen og seriøsiteten. Det er især for DR's TV-Aviser helt uholdbart. Balancen må genoprettes," skriver Mollerup på den interne hjemmeside.
Med andre ord en alvorlig anklage for at prioritere form over indhold.
Til Jyllands-Posten siger Mollerup åbent, at de problemer, vi nu ser, klart er et resultat af, hvordan ting har været ledet, og hvordan der er prioriteret. Han mener, at hovedproblemet er nyheds-udsendelser, som ikke kommer i dybden, og som mangler faglig indsigt på mange områder.
Begyndte med CNN
Det er svært at være uenig. Men det er alt for snævert at betragte det som et rent TV-Avis-problem. Det er et problem for tv-nyheder - og såmænd også for andre redaktioner, men lad det nu ligge i første omgang - over hele verden. Stærkt forenklet kan man føre udviklingen tilbage til starten af den første rene nyhedskanal CNN's start i 1980. CNN slog sig op på at være tilstede 'her og nu' og grundlagde den form for journalistik, som i faget går under navnet satellitnyheder. Grundlæggende betyder det, at reporteren aldrig må bevæge sig længere væk fra sende-satellitten, end at man kan nå tilbage og være i billedet, hver gang udsendelsen går i luften. Det er nemmere i dag med de små bærbare sendere, men de mange udsendelser bevirker naturligvis, at reporteren hele tiden må være til rådighed med den deraf følgende indlysende mangel på tid eller mulighed for at fordybe sig i historien eller for eksempel komme tæt på civilbefolkningen i en konfliktsituation.
Ud fra en cost/benefit-analyse kan enhver økonomiafdeling hurtigt finde ud af, at der ikke er penge i at have en reporter rendende ude i lokalområdet i måske flere dage (flere uger, det var længe siden), uden at levere til de daglige nyhedsudsendelser. Det er meget billigere at have en mand i billedet end at lave en tilbundsgående reportage om, hvad der egentlig foregår på stedet. Hvis man så har en mand, som oven i købet kan filme sig selv, mens han fyrer klicheer af, så man i stedet for to - eller (helt gruopvækkende) tre - kan nøjes med at sende én medarbejder af sted, så er der virkelig penge at spare. Så vi har den samme dygtige fyr, som både kan lave lyd, billede, betjene satellitten, køre bilen og knævre på skærmen - min sjæl, hvad vil du mere ?
Hold nu op. Det er et massemedie, det her!
Tendensen har også smittet af på indlandsreportagen. Forestillingen om, at man skal være 'til stede' fører dagligt til, at man kan se tv-journalister stå og plapre foran domhuse, private ejendomme eller på hovedfærdselsårer med det ene budskab: "Lige her bag mig-".
Det er vigtigere at være dér end at vide, hvorfor man er der.
Indsigt og viden?
TV-journalister over hele verden begræder udviklingen lige så meget, som de gør på Danmarks Radio. Helt bortset fra de katastrofale følger for indholdet, så bliver den tekniske kvalitet ringere og ringere for hver ny teknisk landvinding. De dygtige lydfolk, fotografer og redigeringsteknikere bliver i eksprestempo erstattet af journalister, der udover deres eget fag også skal kunne alle de andre faggruppers arbejde. Selvfølgelig kan de ikke det og opretholde kvaliteten. Tværtimod bliver det noget juks hele vejen rundt.
Mollerup har naturligvis ret i, at det er et ledelsesproblem. DR's ledelse vil have generalister. Det forstår jeg godt. Man kan overhovedet ikke drive en redaktion uden generalister. Men man kan altså heller ikke drive en redaktion udelukkende på generalister. Der må være nogle specialister, som generalisterne kan læne sig op ad. Det gælder den enkelte redaktion lige så vel som hele DR. Der må være nogle kraftfelter, nogle pejlemærker om man vil, som de øvrige programmer kan suge næring af. Det er udmærket, at man taler om bøger i Aftenshowet. Men det er nødvendigt, at der produceres bogprogrammer af folk, som har et forhold til litteratur, så de andre har en standard at forholde sig til.
Nu skal programmedarbejderne oven i alt det andet guddødeme også selv arkivere. Det minder mig i påfaldende grad om den elsparereklame, der kører for øjeblikket: Vælg den billige løsning, og det bliver dyrere i længden!
