Israel fører krig via infrastrukturen

TEL AVIV - Efter klager fra bosættere om dårlige modtageforhold på en vejstrækning hen over Vestbredden, accepterer et israelsk mobiltelefonselskab at opsætte en sendemast på en bakketop. Denne tilhører ganske vist en palæstinensisk familie, men fordi sagen er sikkerhedsrelateret, hjælper ingen indvendinger.

Kort efter posteres en israelsk vagtmand i et hus ved masten, som naturligvis skal bevogtes. Der lægges rindende vand ind i vagtposten, og snart flytter vagtmandens kone og børn ind på stedet. De får selskab af fem andre familier, der opsætter husvogne på stedet, en amerikansk gruppe donerer en synagoge, og i al ubemærkethed resulterer denne glidende overgang i Migron, en af de kontroversielle bosætterudposter på Vestbredden.

Ubehagelige sandheder

Beretningen er en af mange, som den israelske arkitekt Eyal Weizman, der gennem de senere år har boet i London, bruger i sin nye bog for at dokumentere, hvordan Israel lader den ene undskyldning tage den anden for at ændre Vestbreddens geografi. I bogen, som hedder Hollow Land, argumenterer Weizman for, hvordan tilsyneladende uoverlagte følgevirkninger af en enkelt sikkerhedsrelateret beslutning i virkeligheden indgår i en nøje planlagt indsats, der mobiliserer arkitektur og infrastruktur for at overtage landet.

"Disse ting er jo ikke nye, men Weizmans bog giver endnu engang belæg for, hvor meget dobbeltbundet tale, der er omkring disse forhold," siger Sarit Michaeli fra menneskerettighedsorganisationen Btselem, der arbejder med de samme type sager.

"Weizman serverer en masse ubehagelige sandheder. Officielt er det hele diskret og hemmeligt, og samtidig ved alle israelere, hvad der foregår. Man kalder det bare noget andet."

Eksempelvis reflekterer ganske få israelere nærmere over militærets operationelle metoder på de besatte områder, fordi det ligger i luften som en taktisk nødvendighed, der i et vist omfang retfærdiggør dens ubehagelige menneskelige omkostninger.

Uventet bredside

Således har det israelske militær udviklet en metode, hvor troppedelinger kan bevæge sig 'usynligt' langs en gade, ved at bane sig vej fra hus til hus gennem murværket. Dette beskrives i den officielle terminologi som en taktisk foranstaltning til beskyttelse af soldaterne, hvilket jo er sandt nok, men når Weizman fra sin særlige synsvinkel taler om 'post-strukturalisme', får det hele et større perspektiv.

Han beskriver hermed, hvordan det palæstinensiske gadebillede fra blot at være en krigsskueplads er blevet til medium i krigen, og det er udtryk for den krig på infrastrukturen, hele bogen handler om. Trods - eller måske snarere på grund af - sit kontroversielle emne, har bogen indtil videre ikke rejst nogen nævneværdig debat i Israel.

Det hænger nok til dels sammen med, at den endnu ikke er oversat til hebraisk, hvilket stiller sig naturligt i vejen for en større udbredelse, men Sarit Michaeli påpeger, at dette nok også er kendetegnende for hele denne debats karakter. Ligesom besættelsens terminologi, foregår debatten om besættelsen og dens følger i omskrivninger og ad sære bagveje.

"Debatten er der, og den vokser. Dagbladenes kommentatorer nævner disse ting, men i den bredere folkelige debat foregår det endnu på et andet plan," forklarer hun.

"Der er en stor berøringsangst, fordi de piller ved nogle hellige køer, men vi (Israel, red.) er kommet langt, idet mange mennesker i dag tør bruge ord, som før var tabu. Derfor er denne bog også vigtig i debatten, selv om selve debatten måske ikke er så synlig."

Eyal Weizman betragter de israelske aktiviteter som et stykke "sen-kolonial besættelse", og fordi han bruger arkitektens begrebsverden til at fremstille en politisk virkelighed, kommer hans argumentation for mange israelere som en uventet bredside.

Et par kommentatorer med modsatte synspunkter har søgt at afvise Weizman, fordi han netop ikke bruger de sædvanlige sikkerhedspolitiske argumenter, og dette er nok medvirkende til, at bogen er så vanskelig at passe ind i en debat, der bevæger sig i meget konventionelle baner.

Eyal Weizman: Hollow Land. Verso Books, London. 19,99 pund. ISBN 13: 978 184467 125