Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er gået ind i kampen for gruppeeksamen med en rundspørge blandt de 14 største rådgivende ingeniørfirmaer. Rundspørgen viser, at 100 procent af de adspurgte virksomheder mener, det var en fejltagelse at afskaffe gruppeeksamener på de videregående uddannelser.
Lars Goldschmidt, der er administrerende direktør i FRI, forklarer, hvordan de er nået frem til det overbevisende resultat:
"Vi har spurgt ledelsen og personalechefen i de 14 største virksomheder, fordi de dækker mere end 75 procent af vores branche. Spørgsmålene har drejet sig om, hvor stor efterspørgsel der er på gruppekompetencer, og hvad lederne mener, man kan med den ene og den anden eksamensform."
Mange af de privatansatte ingeniører fungerer som censorer og timelærere på forskellige tekniske uddannelser, så der er en tæt sammenhæng mellem branchen og de uddannelser, den rekrutterer kandidater fra, forklarer Lars Goldschmidt.
Han kan ikke oplyse, hvor mange personer der har deltaget i rundspørgen. Lars Goldschmidt er dog ikke i tvivl om, at den 100 procents enighed er en korrekt fortolkning af svarene.
"De personer, vi har spurgt, er meget eksplicitte i deres holdninger. Det skal ikke tolkes, som om der er noget forkert ved individuelle eksamener, men gruppeeksamener er en velegnet måde at teste folks samarbejdsevner på. Ingeniørbranchen er også lidt speciel, fordi næsten alt arbejde foregår i fælles projekter. Det er et af vores helt store konkurrenceparametre, at vi har de kompetencer, som gør os i stand til at samarbejde, for det vægtes ikke i lige så høj grad i udlandet," siger Lars Goldschmidt.
Nul dispensation
Professor i ingeniør-didaktik Anette Kolmos fra Aalborg Universitet er ikke overrasket over resultatet af FRI's rundspørge. Hun har både sidste år og i år undersøgt virkningen af afskaffelse af gruppeeksamen blandt studerende, undervisere og censorer på universitetets ingeniørstudier.
Og resultatet har været nogenlunde enslydende: Ingeniørstudiet kan ikke teste en af de studerendes vigtigste kompetencer, nemlig evnen til at arbejde sammen, lige så godt ved individuelle eksamener.
"Det er i gruppen af privatansatte censorer, vi i vores undersøgelser finder den største andel af folk, der er imod afskaffelse af gruppeeksamen. Måske fordi virksomhederne har konsekvenserne af afskaffelsen mere inde på livet end de universitetsansatte," siger Anette Kolmos.
Dansk Industri (DI) har dog ingen planer om at lave lignende undersøgelser blandt deres godt 7.000 medlemsvirksomheder.
"Gruppeeksamen var gået over gevind nogle steder. Mange af vores medlemmer var i tvivl om, hvad en ansøger selv havde bedrevet, når de sad med et eksamensbevis, der næsten udelukkende bestod af gruppeeksamener. Derfor er det fint, at der blev ryddet op. Men man havde måske ikke behøvet at gå så drastisk til værks og afskaffe gruppeeksamen generelt," siger forskningschef i DI, Charlotte Rønhof.
Lars Goldschmidt håber, at rundspørgen kan være med til at påvirke politikerne til at genindføre gruppeeksamen, hvor det er pædagogisk relevant.
"Jeg synes grundlæggende, det er noget pjat, at en pudsig ideologisk beslutning skal sætte en stopper for den bedst mulige uddannelse af kandidater," siger Lars Goldschmidt.
Helge Sander kender ikke til hverken FRI's rundspørge eller undersøgelserne fra ingeniørstudiet i Ålborg, som tidligere har været omtalt i Information.
"Regeringens holdning er, at vi ønsker så meget som muligt gruppearbejde i uddannelsesforløbet, men eksamensbeviset skal tilhøre den enkelte studerende, og derfor skal eksamen foregå individuelt," siger Helge Sander.
Til spørgsmålet om der kan gives dispensation til f.eks. ingeniørstudiet, så de kan afholde enkelte gruppeeksamener, siger han:
"Nej, under ingen omstændigheder. Dispensationen er kun for studerende, der som en del af en eksamen skal spille i et orkester eller sådan noget. Det er meget enkeltstående tilfælde."
