Efter en uge med heftig polemik om Enhedslistens nedtur i kølvandet på opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid melder endnu en prominent person fra venstrefløjen sig i debatten. Denne gang med opbakning til den kontroversielle folketingskandidat.
Filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen har meldt sig ud af SF og ind i Enhedslisten. Årsag: SF-formand Villy Søvndals hårde kritik af Asmaa Abdol-Hamid.
“Jeg vil ikke være medlem af et parti, der på nogen måde puster til hetzen mod muslimer,” siger Christian Braad Thomsen som begrundelse for sit valg.
Tørklæde er privatsag
I modsætning til kritikerne af Asmaa Abdol-Hamid, der ikke mener, at hun troværdigt har undsagt dødsstraf, så mener Christian Braad Thomsen, at Asmaa Abdol-Hamid er klar i mælet.
“Jeg har nærlæst hendes udtalelser og mener, at hun meget klart har taget afstand fra dødsstraf,” siger han.
Asmaa Abdol-Hamids støtte til kampen mod de udenlandske tropper i Irak synes filminstruktøren også er helt i orden.
“Hendes udtalelser om modstandsbevægelser i Irak er fuldstændigt rimelige. Som besættelsesmagt må Danmark acceptere, at mange irakere vil have os ud af landet. Hvis jeg var iraker, havde jeg også bekæmpet de danske styrkers tilstedeværelse.”
Endelig mener Christian Braad Thomsen, at påklædning og hilsemåder er en privatsag.
“Jeg ser det at bære tørklæde og ikke trykke mænd i hånden som en særlig form for blufærdighed, jeg har alt mulig respekt for. Min mor, der var en fattig bondekone, tog altid tørklæde på, når hun var uden for husmandsstedet.”
At dømme efter fredagens meningsmåling fra Greens er der dog intet, som tyder på, at liste Ø’s nedtur er stoppet. Her står partiet til 1,3 procent af stemmerne og altså ingen mandater i Folketinget.
Kommentarer
“Jeg ser det at bære tørklæde og ikke trykke mænd i hånden som en særlig form for blufærdighed, jeg har alt mulig respekt for. Min mor, der var en fattig bondekone, tog altid tørklæde på, når hun var uden for husmandsstedet.”
- Det giver mig opkastfornemmelser og krampetrækninger når jeg læser sådanne udsagn fra såkaldte venstreorienterede.
Er det ikke bare det bedste bevis på at Karen Jespersen har ret: det er ikke hende der har ændret holdninger, men derimod venstrefløjen?!
Ville en ægte venstreorienteret ikke kæmpe for at den fattige bondekone ikke så ydmygt skulle dække sig til og fx arrangere en provokerende happening hvor man krævede at mænd også dækkede sig til hvis de ville gøre sig håb om at opnå respekt for deres køn, seksualitet og intelligens?
Hvad i alverden er der blevet af kvindekampen på venstrefløjen? Eller er det bare mig som har ladet mig narre gennem alle årene - var de altid en flok skabsmandschauvinister?
Christian Braad Thomsen er jo kendt for at være anti-feminist. Tidligere har han lovprist Dolly Parton - og især hendes store attributter - som idealet af en kvinde, der kan være et nydelsesmiddel for manden:
http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php/id-5030948.html
Nu har Braad Thomsen så fundet en blufærdig ung pige, der indordner sig i kønshierakiet, og tilmed minder om hans mor. Vi ønsker Enhedslisten til lykke med det nye medlem!
SF er med stor hast ved at udvikle sig til en light udgave af Dansk Folkeparti. Der er ved at gå råd og svamp i det gamle venstrefløjsparti, hvor man er gået hen og blevet meget sociale og nationale.
Med Villy Søvndals forsøg på at øve karaktermord på Abdol-Hamid og med partiets seneste forslag om at Danmark som maksimum må have en øvre grænse for modtagelse af flygtninge på 3000 personer om året, er der ingen tvivl om, hvor partiet har valgt at positionere sig i den såkaldte ”udlændingedebat”. Nemlig et pænt stykke til højre for den indre svindehund.
Derfor er Christian Braad Thomsens valg både logisk, konsekvent og al ære og respekt værd. Det er for så vidt ikke overraskende at det netop er nogle af vores store kultupersonligheder som Christian Braad Thomsen og Lars von Trier der formår at holde tungen lige i munden i den såkaldte værdikamp. Sådan har det altid været.
Christian Braad Thomsen var tidligere i år fremme i medierne med et forslag om at legalisere flerkoneri. Det bliver så vel nu Enhedslistens nye mærkesag?
Wuaw. EL er nede i meningsmålingerne. De står til at gå ud af Folketinget. Det ser ud til, at SF endelig får fred på venstre flanke.
Det var måske en fejl at opstille Hamid. Om ikke andet har det forenet medierne i en opmærksomhed, dette tidligere selvbevidste parti ikke var parat til. Hetz og hekseforfølgelse fra oplysningens egne organer. Mine damer og herrer, hvor er vi henne, når kandidaters erklærede politiske mål ganske forbigås til fordel for deres helt private forhold.
Jah! Lad os gøre det på kandidater med lidt mere tyngde: Anders Fogh Rasmussen, som tidligere har nægtet at udtale sig til damebladene om, hvilke bøger han læser, eller hvad der egentlig var begrundelsen for at gå i krig og foranledige drab i folkemordsstørrelsen. Altså bortset fra de 8 løgnagtige påstande, som indgik i begundelse i 2003. Lad os få noget af hans privatliv.
Venstres partidisciplin er også et emne. Hvad siger de internt i partiet til deres socialministers nidkære interesse for enkeltpersoners gøren og laden på statens vegne? Synes de det ligner big brother?
Vicestatsministerens forhold til narkokriminalitet er vel også et passende emne. Hvorfor hører vi ikke mere om det? Eller justitsministerens nedkørsel af sagesløse undersåtter
Du har fuldstændig ret Jeppe Brogård.
Det er især frustrerende og deprimerende at opleve, hvordan store dele af den såkaldte venstrefløj bevidstløst følger den dagsorden som de borgerlige medier har sat.
Ja, enig med Per og Jeppe. Der må være nogen der sidder og gnider sig i hænderne.
Og til Marie. Jeg har altid forstået det sådan at kvindekampen ligesåvel gik ud på friheden til at vælge sin egen klædedragt (var det ikke derfor man brændte bh’er og senere tog dem på igen?). Man kan vel godt være feminist selvom man bruger bh på trods af at der var nogen der mente det var undertrykkende. Håndtryk -det viser sig jo at der har været visse præster gemt i den danske kirke jeg ved ikke hvor langt tilbage som ikke trykker kvinders hånd. Hvor var ramaskriget dér?
Nej der skulle mere til, åbenbart er en muslimsk kvinde for meget at tygge på for det danske ‘frisind’. Det er da en lige så stor undertrykkelse at forlange at en kvinde tager sit tørklæde af som det er at tvinge det på. Men vi har her at gøre med en selvstændig kvinde der har valgt det (så langt tilbage som man som udenforstående nu har mulighed for at spore et ‘valg’).
Jeg synes at denne diskussion er en svær størrelse, for det handler óm mange ting.
Som Christian Braad Thomsen siger om sin mor, således gjorde kvinderne i min familie (fynske husmandsfamilier) også langt op i tresserne: De gik ikke udendørs uden et tørklæde. Det gjorde anstændige kvinder ikke i det samfundslag. Symptom på kvindeundertrykkelse? Klart ja!
Dette for at sige at jeg godt forstår de kvinder, der kommer hertil fra andre (kvindeundertrykkende) kulturer. De kan ikke tvinges til at rive tildækningen af med det samme. Det kan tage lang tid og kræver tryghed og mod. Det må vi acceptere. De, der var med til at smide BH’en i 70’erne, husker hvor grænseoverskridende det var.
Når det er sagt, vil jeg også kritisere Abdol Hamid for hendes insisteren på visse islamiske traditioner. Koranen forlanger ikke tørklæde og hun er ikke bundet af det på samme måde som nogle af hendes medsøstre i Islam. Hvis hun vil demonstrere for accept af at man må respektere at det tager tid at bryde traditioner og kaste tørklædet, er det ok, men så må hun være mere klar i mælet.. Ellers bliver hendes insisteren på tørklæde og hilsemåde et forsvar for kvindeundertrykkelse og det kan jeg ikke støtte.
Lise Pedersen:
“Ellers bliver hendes insisteren på tørklæde og hilsemåde et forsvar for kvindeundertrykkelse og det kan jeg ikke støtte.”
For Abdol-Hamid og mange af hendes medsøstre fra Voldsmose, Ishøj og Gellerup er tørklædet en trodsreaktion og en tavs protest mod majoritetskulturen der enten forsøger at tvangsassimilerer eller udstøde indvandrerne i forbindelse med den såkladte værdikamp. Jeg kan garanterer dig for at Abdol-Hamid og hendes medsøstre ikke har intentioner om symbolisere underdanighed overfor manden med deres brug af tørklæder!!
Lise Pedersen, hvordan kan er det dit og dine danske medsøstre fra den danske middelklasses privilegium at definerer, hvad indvandrerkvinderne vil symbolisere med deres klædedragt???
Ville det ikke være noget mindre formynderisk eller undskyld udtrykket paternalistisk, at lade indvandrerkvinderne selv definerer, hvad det er de ønsker at udtrykke med deres symboler?
Kære Lis Pedersen
Jeg vil lige forsøge at uddybe min kommentar i ovenstående i et forsøg på at gøre min pointe mere tydeligt. Symbolerne, som eksempelvis hovebeklædning har den betydning vi giver dem. Symbolet i sig selv arbitrært.
Dannebrog er eksempelvis et symbol der kan betyde næsten hvad som helst. For Dansk Folkeparti betyder Dannebrog først og fremmest Blut und Boden. For lille Peter på fem år symboliserer Dannebrog først og fremmest fødselsdag og gaver. For store Peter på atten år symboliserer Dannebrog først og fremmest landskamp og bajere. For læseren af denne tekst symboliserer Dannebrog sandsynligvis noget helt syvende.
Det samme kunne man sige om de kristne kors og langt de fleste andre symboler. Symboler er kun i sjældne tilfælde entydige. Symbolerne har i reglen har så godt som ingen betydning i sig selv, men får den betydning vi vælger at give dem.
Når Asmaa Abdol-Hamid bærer tørklædet symboliserer det ikke alle de tolkninger som Mogens Camre og Søren Krarup lægger i at kvinder bærer slør. Sløret symboliserer i sig selv naturligvis hverken nazisme som de påstår i Dansk Folkeparti eller højreorienteret kvindeundertrykkelse som mange feminister og mange på venstrefløjen mener. Det er den betydning Dansk Folkeparti og nogle venstreorienterede tillægger sløret. For Asmaa Abdol-Hamid har sløret en ganske anden betydning.
Når Asmaa Abdol-Hamid bærer slør symboliserer det først og fremmest at Asmaa Abdol-Hamid ikke vil lade sig pådutte en bestemt dresscode af en hvid og ekstremt undertrykkende majoritetskultur, og derfor er det helt naturligt, at Asmaa Abdol-Hamid både bærer slør, og er venstresocialist.
Når Asmaa Abdol-Hamid bærer sløret er det for at genvinde retten til at definerer betydningen af minoritetskulturens traditionelle symboler, herunder klædedragten. Asmaa Abdol-Hamid kæmper for at hun selv og hendes medsøstre kan få lov til at definere betydningen af at bære slør. Hun vil ikke frivilligt overlade til den selvtilfredse og bedrevidende hvide middelklasse definere, hvad man symboliserer, når man vælger at bære minoritetkulturens traditionelle klædedragt.
Asmaas Abdol-Hamids kamp fortjener derfor al ære og respekt, men hendes kamp vil desværre være en kamp op ad bakke hele vejen, for mod dumhed kæmper selv Guder forgæves. Herfra vil jeg ønske hende al mulig held og lykke.
Kan man selv bestemme et symbols betydning?
Det synes at være det afgørende spørgsmål i tørklædedebatten. Enhedslisten og deres muslimske kandidat hævder, at fordi AHH selv har valgt at iføre sig hijab, dvs. det religiøst betingede tørklæde, så bærer det som religiøst symbol ikke en kvindeundertrykkende betydning.
Lad os afprøve denne påstand vha. af andre genstande man kan bære som en del af sin påklædning.
- Uden sammenligning i øvrigt!
Fx et sort latex-korset uden på tøjet . En genstand der bliver brugt i SM-verdenen. Lad os forestille os, at Folketingskandidaten erklærer, at det sorte latx-korset for hende/ham symboliserer fx dydighed.
Holder latex-korset nu op med at være en genstand der bruges i SM-verdenen og derfor et symbol herfra? Nej, det gør det naturligvis ikke, det vil enhver medgive, tror jeg. Et symbol henter sin betydning fra brugen.
Det betyder selvfølgelig også ,at bruges en genstand til et negativt formål, får den også en negativ symbolværdi.
Så længe hijaben bruges til at undertrykke kvinder, vil den have en negativ symbolværdi. Den vil være et symbol på kvindeundertrykkelse sålænge millioner af kvinder og pigebørn tvinges til at dække sig til og samtidig forbydes at leve frit, med de samme rettigheder som mænd.
Enhedslisten benægter hårdnakket, at deres kandidats hijab kan ses i sammenhæng med kvindeundertrykkelse. De bedyrer, at den eneste brug af den religiøse tildækning som er relevant i forhold til deres muslimske kandidat, er den som udgøres af den unge, europæiske kvinde som selv vælger at iføre sig den. Men som vi har set slipper man ikke af med en genstands negative symbolske betydning, før den negative brug af genstanden, som også eksisterer, ophører.
Symbolik bestemmes af brug, ikke af en teoretisk definition efter eget valg.
Dette har afgørende betydning når det drejer sig om en folketingskandidat, som i sagens natur skal kommunikere med mange mennesker og i disse tider ikke kan undgå at blive tolket udfra et globalt perspektiv. At en folketingskandidat insisterer på en personlig, ensidig tolkning af et symbol, der anvendes i kandidatens henvendelse til vælgerne, er mildest talt håbløs.
Kære alle.
Og man selv kan bestemme et symbols betydning ? Tjah. Søren Krarup mener jo, at tørklædet som symbol betragtet er at ligne med hagekorset og den hammer&segl (det mener jeg ikke).
I Saudi-Arabien og Iran er tørklædet sikkert et symbol for den omsig-gribende kvinde-undertrykkelse i disse lande. Men selv om man f.eks. i fjernede tørklædet, hidjab eller chador, tvangen i Saudi-Arabien og Iran, ville det jo ikke forhindre de holdninger, der ligger bag tørklæde-tvangen. Det er som om at folk tror, at blot det iranske præstestyre og det saudiske regime tillader folk selv at vælge at bære tørklæde eller helt afskaffer det at bære tørklæde, ja så vil alle problemer mht. kvinde-undertrykkelsen i de her to lande være afskaffet. Og så nemt går det jo ikke….
Sauderne vil jo stadig forbyde kvinderne at køre bil, ligesom iranerne stadig vil forbyde kvinder at blive f.eks. advokater eller læger mv. Det er holdningerne bag tørklæde-påbudet i de her lande, vi skal gøre op med, ikke tørklædet i sig selv. Ret beset er er det jo bare 30 gran stof…
Om Asmaa selv har valgt at bære sit tørklæde. Tjah, det har hun vel, når hun selv siger, at hun har det. Og deri ligger der vel ikke noget kvinde-undertrykkende? Medmindre man som det ofte er tilfældet i DK slet slet ikke TROR på det hun siger, fordi vi her i DK ikke anser muslimer for troværdige længere. Og mener at hun, Asmaa, nok er blevet presset til det at kulturen, af hendes mor, hendes far eller værre endnu, hendes mand! Vi har slet slet ikke blik for at en voksen 25-årig palæstinensisk muslimsk kvinde godt kan tænke selv. Og derfor selv beste,mme om, hun vil gå med hidjab eller ej.
Det er os der tolker hidjab som kvinde-undertrykkende, fordi Vestens kvinder
(måske ubevidst) mener at det at indsnøre sig selv i forskellige gevandter mv. er et udslag af tidligere tiders kvinde-undertrykkelse. Og sådan så kvinde-undertrykkelsen da også ud i Vesten, men derfor behøver kvinde-undertrykkelsen jo ikke se sådan ud i resten af verden. Overførsel af ens kulturs normer til en anden risikerer kun at gøre mere skade end gavn - i det lange løb. En insisteren på at Vestens (for nu at kalde det det) opfattelse af tørklædet som altid værende kvinde-undertrykkende er et udtryk for en sær etno-centrisme, som åbenbart også findes på venstrefløjen, både i DK, og i resten af Europa.
Et symbol som f.eks. hidjab eller chador, (hvis det da er et symbol for noget?) må altid forstås i en bestemt kontekst, både brugen og tolkningen af det. Selvfølgelig holder det sorte korset fra S/M-universet ikke op med at blive brugt i s&m universet, hvor det har en bestemt betydning i den konktekst. Hvis man nu forestillede sig, at en en folketingskandidat stillede op til Folketinget i dette outfit, ja så ville folks 1. tolkning af det selvfølgelig være noget seksuelt og s/m-agtigt. Men med tiden kan det da godt være, at det kom til at symbolisere ‘dydighed’ eller noget helt tredie eller fjerde. Kulturen påvirker jo også den måde, vi anskuer og tolker symbolerne på, så det ville måske nok tage lang tid, før det blev sådan.
Mht. hidjab og chador. Min holdning er at sammenligningen med det sorte latexkorset er fejlagtig. Man kan ikke, efter min bedste overbevisning sige, at
fordi chador og hidjab i visse mellemøstlige stater bliver brugt til at undertrykke kvinder, ja så vil det altid være et symbol på undertrykkelsen af kvinderne, også i et vestligt land som Danmark f.eks. I Danmark må kvinderne jo netop selv bestemme, hvordan de går klædt, det må de f.eks. ikke i hverken Iran eller Saudi-Arabien. Og der er jo bestemt ingen der tvinger folk til at gå med sort latex korset, hvis de ikke selv vil gøre det.
Interessant er det jo også at korsettet, uanset om det var af latex eller andet stof, f.eks. bomuld eller silke, i tidligere tider også blev anset for at være kvinde-undertrykkende, fordi det forhindrede kvinden i at trække været frit og og være fri kropsligt. Og det er at den vestlige kvindebevægelse står. Den mener at ægte frihed kun indfinde sig ved at alle verdens kvinder bliver frigjort kropsligt ligesom vesten kvinder er blevet det, mens f.eks. Asmaa insisterer på, at kvinder kun blive fri ved at tildække sig kropsligt, så kvinderne kan blive respekteret for deres mentale kapacitet, ikke hvor frie der er kropsligt.
Og nu siger jeg noget som måske vil få mange til at protestere: Min holdning er at Asmaa er rundet af en kultur, som man også finder i Sydeuropa f.eks. hvor man anser kroppen som noget der skal&bør civiliseres, mens vi her i Nordeuropa anser kroppen som noget der skal leve&ånde frit - i pagt med naturen. Begge anskuelser er lige rigtige, de er bare forskellige. Og det er denne konflikt er opstået: Omkring holdningen til kroppen og tolkningen af hvad der bedst for den, både for danske og for muslimske kvinder.
Mht. om man selv kan bestemme betydningen af et symbol f.eks. hidjab, så burde spørgsmålet være dette: Ser iranerne og sauderne brugen af chador mv. som kvinde-undertrykkende og negativt? Eller er det en tolkning vi I Vesten (herunder DK) lægger ned over tørklædet? Min holdning er, at ja, det gør de sikkert. Er det så også et udtryk for at hidjab f.eks. (altid) er kvinde-undertrykkende i en dansk kontekst? Ikke nødvendigvis.
Jeg har, fra mit arbejde, som indvandrerlærer, kendskab til muslimske familier, som holder stramt på traditionerne og på religionen. Og som nægter de muslimske piger alt. Her vil det være et (lille) fremskridt at sige til dem, at hvis jeres piger er iført hidjab, ja så må de gerne gå ud og arbejde, gerne deltage i fester, gerne være med der hvor der sker noget. Og på den måde kan det at en pige bære hidjab være faktisk være med til at skubbe hende et lille stykke i den rigtige (progressive) retning.
Og når en ung voksen muslimsk kvinde på 25 år selv siger, at hun selv har valgt at bære hidjab har jeg alså ingen problemer med at hun bærer det.
Og når hun siger, at det mp være op til pigerne selv, om de vil bære hidjab eller ej, mener jeg faktisk, at man bør støtte op om dette. Man kan, efter min bedste overbevisning, ikke på forhåpnd beslutte sig for at brugen af hidjab er kvinde-undertrykkende i et samfund, og så blot på forhånd overføre denne tolkning af brugen af hidjab til et andet samfund. Så ser man ikke at brugen af hidjab i en dansk sammenhæng f.eks. er, eller kan være, forskellig fra brugen af hidjab i en mellemøstlig sammenhæng f.eks. præcis som tolkningen af det er, eller kan være. Og netop derfor kan Asmaa’s brug af hidjab anses for kvinde-frigørende ifht. bestemte dele af det muslismske miljø i Danmark, især da fordi hendes holdning er at kvinder selv må bestemme, hvordan de vil klæde sig, uanset om de vælger at gå klædt i et sort latexkorset - eller vælger at gå med hidjab.
/Karsten
Ifølge Christian Braad Thomsen er Asmaas tørklæde og nægten at give hånd til mænd udtryk for en “særlig form for blufærdighed”. Og den kan Braad Thomsen godt lide.
Men er det netop “blufærdighed”, som Enhedslisten ønsker at fremme i kvindekampen? Og hvorfor er det iøvrigt kun kvinderne, der skal være blufærdige?
Jeg har et par af Braad Thomsens film, og de var ikke specielt blufærdige. I “Kære Irene” vrimler det med nøgne damer.
http://www.danskefilm.dk/index2.html
“Et symbol som f.eks. hidjab eller chador, (hvis det da er et symbol for noget?) må altid forstås i en bestemt kontekst,”
Vel talt Karsten, lad os se det hele i den rette kontekst og lad os ikke gøre problemerne større end de er, ja skal vi faktisk ikke bare feje dem ind under gulvtæppet, det er jo også en god gammel dansk nationalsport..
Nu er det bare sådan at hijab nærmest pr. definition er kvindeundertrykkende. En kvinde skal underlægge sig mænds seksualitet og gøres ansvarlig for at ikke at ophidse ham, At nogen kvinder “frivilligt” accepterer den orden, kan vel næppe ses som et udtryk for feminisme, der såvidt jeg ved handler om at skabe ligestilling mellerm kønnene. Hvis Asmaa som hun siger ikke ønsker at ses som sexobjekt, kan hun vel bare klæde sig neutralt, der er masser af andre kvinder, der benytter sig af den strategi. Specielt når man tager i betragtning at hijab er et udtryk for en kultur med en massiv kvindeundertrykkelse, som finder sted den dag i dag, burde hun vel også som feminist gøre front mod den undertrykkelse ved, at smide hijabben. Istedet vælger hun at have kontakt med fundamentaliske miljøer, hvor denne form for kvindeundertrykkelse legitimeres, ligesom hun jo også på et tidspunkt har sagt, at hun ikke vil arbejde for ligestilling mellem kønnene. Helt ærligt det gør hende altså ikke særlig troværdig og det har ikke noget at gøre med at hun er muslim.
Karsten: Ser iranerne brugen af chador mv. som kvinde-undertrykkende og negativt?
Soheila: Ja, ja, ja, ja, ja,….. og atter ja. Det gøre langt det største procent af alle befolknings grupper. Tag til Iran FOR GODS SAKE og tal med folk på gaden. De fattige og de rige. I byer og på landet.
Please.Tal om noget I har forstand på.
Kære Søren.
Hvad nu hvis hun mener at hendes personlige grænse for blufærdighed går ved ikke at gå med slør? Hvad nu hvis hendes definition på sexobjekt for hendes eget vedkommende er hvis folk kan se hendes hår? Er det så ikke godt nok at hun dækker det til? (After all så er det jo hendes selv som bedømmer hvordan hun vil gå klædt, når det kommer til stykket. Og det er det vigtigste.)
Karsten siger: ”Sauderne vil jo stadig forbyde kvinderne at køre bil, ligesom iranerne stadig vil for-byde kvinder at blive f.eks. advokater eller læger mv. Det er holdningerne bag tørklæde-påbudet i de her lande, vi skal gøre op med, ikke tørklædet i sig selv. Ret beset er er det jo bare 30 gran stof…”
Hvorfor prøver I at dække over holdning bag tørklæde. Det passer simpelthen ikke det I skriver.
I Iran, 1 år efter Islamiske revolution, implementerede magthaverne den såkaldte Kultur Revolution. Universiteterne blev lukket. ”Rensning”!! startede, bl.a. tørklæde (hejab i det hele taget) blev ind-ført som lovpligtigt( til Jeppe: og det var et halvår før første tegn på Iraks krig. Jeg venter stadig på din filologs navn). Anyway
Musik, dans, alkohol og mm blev forbudt. Kvinder fortsat måtte godt gå på arbejde og uddanne sig (minus jura og dyrlæge), men tildækket. Iranske kvinder har i de sidste 26 år kæmpet mod disse mørke holdninger, at i dag må de godt være jurister. Karsten Shirin Ebadi, der modtog Nobel prisen i 2003 http://en.wikipedia.org/wiki/Shirin_Ebadi er jurist og arbejder som advokat.
Tørklæde er ikke BARE 30 gran stof. Tørklæde er ikke BARE en beklædning. Tørklæde er ikke BARE en blufærdigheds tegn. Tørklæde er ikke BARE en religiøs symbol.
Tørklæde er accept på at kvinde syn ophidser mænd. Tørklæde er accept på at mænd ophidses af hår. Tørklæde er accept på at en kvinde er uren, når hun bløder af naturlige årsager. Tørklæde er accept på at 2 kvinders vidneudsagn har en mands vidneudsagn værd. At en kvinde arver halve af en mand. At bigami er i orden. At mænd må godt slå sine koner. Det hele står i koran. Læs den.
Den der bærer tørklæde af sin egen frie vilje og pga sin tro, bekræfter med sit tørklæde en accept på alt det nævnte.
”Om Asmaa selv har valgt at bære sit tørklæde. Tjah, det har hun vel, når hun selv siger, at hun har det. Og deri ligger der vel ikke noget kvinde-undertrykkende? ”
Sørme nej. Asmaa accepterer at sådan skal det være. Asmaa ser det ikke som undertrykkelse. Fair nok. Asmaa vel nok nævner ikke guds navn, når hun bløder (undskyld). Men er det ikke gak gak at hun skal repræsentere alle de andre som finde disse tegne som undertrykkende. Både for mænd og kvinder.
”En insisteren på at Vestens (for nu at kalde det det) opfattelse af tørklædet som altid værende kvin-de-undertrykkende er et udtryk for en sær etno-centrisme, som åbenbart også findes på venstreflø-jen, både i DK, og i resten af Europa.”
Det gør også ikke vestlige individer. BLIEVE ME. Tørklæde er undertrykkende, når det ikke væl-ges pga kulen, regnen eller moden. Det er heller ikke en national dragt.
PS: Når man er så naiv at man sammenligne sin mors tørklæde beklædning i 30’erne og 40’erne med Asmaas i 2007 og man er så skide ligeglad med det kamp hans mors generation gjorde i disse 60-70 år, så er det bare perfekt at man melder sig ud af SF og ind i EL. Så ved vi andre hvor har vi folkene og hvem vi skal regne med.
Markus skriver om AAH:
“Hvad nu hvis hun mener at hendes personlige grænse for blufærdighed går ved ikke at gå med slør? Hvad nu hvis hendes definition på sexobjekt for hendes eget vedkommende er hvis folk kan se hendes hår? Er det så ikke godt nok at hun dækker det til? (After all så er det jo hendes selv som bedømmer hvordan hun vil gå klædt, når det kommer til stykket. Og det er det vigtigste.)”
Spørgsmål til Markus:
Synes du ikke AAH som folketingskandidat, og dermed som repræsentant for Enhedslisten, har et ansvar for hvilke signaler hun sender? Det er jo ikke hendes person det drejer sig om, men hendes kandidatur.
Kan du benægte, at hijaben symboliserer kvindeundertrykkelse i og med praksis rundt omkring i verden er at massiv undertrykkelse af kvinder netop finder sted i forbindelse med religiøs tildækning? AAH giver hijaben sin egen betydning, javel, men det ændrer jo ikke ved, at den for millioner af andre mennesker end hende selv symboliserer hijaben kvindeundertrykkelse.
Synes du ikke helt ærligt at det er extremt hæmmende for kvinder hvis de opfattes som sexobjekter fordi deres hår er synligt? Er det ikke tegn på en sygelig seksualisering af kvinden? Skal Enhedslisten repræsentere dette synspunkt?
Selvfølgelig har privatpersonen AAH da lov at gå klædt som hun vil, men er hun som folketingskandidat ikke ansvarlig for de signaler hun sender med sin fremtræden?
Kære Soeheila
Du har flere gange bragt indlæg, hvor du har beklaget dig over at andre debattører, der efter din mening sender for mange næsten enslydende bidrag.
Hvordan synes du selv det går?
ha, ha… jeg skrev…
At en kvinde arver halve af en mand… Sorry… Tag det bare for en smil.
Jeg mener at en kvinde arver kun halv så meget som en mand arver…
Beklager.
Det er altså ikke så enkelt. Til Soheila: Du kan ikke tage for givet, at tørklædet symboliserer det samme for en danskfødt og -opdraget kvinde som for en kvinde i Iran - ganske som mit lange skæg for mig symboliserer det stik modsatte af, hvad det gør for Khomeini.
Og til Marielouise: Hijab’en symboliserer altså ikke overalt kvindeundertrykkelse. Jeg har som tidligere nævnt mødt emanciperede og aktive erhvervskvinder i Ægypten, der gik med slør, fordi de opfattede det som en slags nationaldragt, og jeg ved, at mange indvandrerpiger i Danmark går med det for at vise deres protest mod diskriminationen af muslimer her.
Det er ikke Asmaas tøj, der diskvalificerer hende til EL, men hendes udtalte holdninger.
Og til indvendingen om, at alle i et parti ikke behøver at have 100% samme holdning: Klart nok, men der er diog visse grundholdninger, der må være fælles. Jeg tror heller ikke, en overbevist ateist ville stille op for kristendemokraterne.
Kære Per;
Det går godt. Håber også du har det godt. Jeg mener stadig og tro at mange er trætte af din Velkom til kolonihavehus… Det var bare det.
Men du har ret. Du er for Asmaa, tørklæde, kønsdiskrimination. Det er jeg ikke.
Kort og godt. Var det OK?
Der findes nogle der mener at danske kvinder går klædt som ludere.
Så er der andre, der mener at indvandrekvinderne med deres traditionelle klædedragt udtrykker en accept af at blive undertrykt.
De to holdninger er identiske, blot med den lille forskel, at de har ”modsat fortegn”….
Lige præcis, Per Vadmand, det er ikke så enkelt!
Hijaben symboliserer ikke for AAH kvinderundertrykkelse, men den gør det for andre!
Selvfølgelig symboliserer tørklædet ikke det samme for en danskfødt og -opdraget kvinde som for en kvinde i Iran. Lige præcist. Iranske kvinder er tvunget til at går med tørklæde. Det er ikke andet for dem. For Asmaa er det total frit valg. Derfor bærer hun ikke kun tørklæde, men også alt andet bagved tørklæde. Alle de fundamentalistiske holdninger. Det er er lige pointen.
Kære Soeheila
Jeg synes at du skulle prøve at følge Per Vadmands råd om at tænke på hans skæg. Og det er skam ikke noget jeg siger for skægs skyld!
Det har efterhånden mange gange i denne debat været fremført, at de begrundelser for at bære hijab, som Asmaa Abdol-Hamid har brugt, er hendes private og personlige. Men sådan forholder det sig faktisk ikke med dem. Hendes begrundelser er helt på linie med ledende danske imamers begrundelser for at bære hijab. Her fra hjemmesiden islam.dk, bestyret af bl. a. Fatih Alev:
“Den enkelte kvindes religiøse hengivenhed er derfor, hvad der tillægges værdi i Islam og ikke hendes sociale status. Hovedbeklædningspåbudet sendte signalværdi om en ikke før kendt ligeret og ligeværd for alle kvinder, og de fik alle tilladelse til at bære beklædning, der signalerede respekt og ”urørlighed”.”
“Selvom det er vanskeligt at komme udenom hovedbeklædningspåbudet for en muslimsk kvinde, så er det stadigvæk et frivilligt valg og må ikke påtvinges. Enhver handling, om den er god eller dårlig, vil alene blive bedømt ud fra den enkelte persons intention. Hvis en kvinde bærer hovedbeklædning for andre grunde end tiltro og respekt til Allahs påbud, er dette derfor ikke af egentlig værdi.”
“Rent religiøst må påbudet om beklædning henvendt til kvinden derfor fundamentalt betragtes som værende til den muslimske kvindes såvel som den muslimske mands bedste. Dog først og fremmest til kvindens, da den symboliserer ærbarhed samt respekt og beskytter hende fra mandesamfundets sex-objektgørelse.”
Så hun er også her enig med imamerne…
Jeg vil lige tilføje, at da Asmaa blev opstillet i april måned gik nyheden verden rundt under overskriften: “Tørklædet gør mig mere fri”. Det vil man kunne forsikre sig om ved at lave en søgning på hendes navn på blogindlæg skrevet i april og maj måned. Men udsagnet “Tørklædet gør mig mere fri” har altså en helt anden betydning i en engelsksproget mellemøstlig avis, udgivet i et land med sharialovgivning, hvor kvinder, der færdes i det offentlige rum, er påtvunget tørklæde , end det har som overskrift i en dansk avis. Ligeledes har udsagnet en anden betydning i et dansk miljø, hvor man generelt presser piger til at efterleve reaktionære kønsnormerne end i et, hvor man ikke gør. Når dem, der forsvarer det her tørklæde ytrer sig, så ser de tørklæder som et stykke tøj, der er helt isoleret fra de samfund og de samfund i samfundene, hvor de forekommer.
Man kan sige, at tørklædet ikke er undertrykkende, men det er de holdninger og udsagn, som Asmaa har underbygget sin brug af tørklædet med. Tørklædet gør ikke nogen mere fri, lige så lidt som det gør nogen mere ufri. Det er de tanker, der ligger bag tørklædet, som gør ufri. Og de tanker viderefører Asmaa Abdol-Hamid gennem sine ytringer.
Per Vadmands bidrag til denne debat minder til forveksling om udenrigsminister Per Stig Møllers begrundelser for at Danmark skulle medvirke i overfaldet på Irak.
Hvor alle andre angav masseødelæggelsesvåben og så videre så som årsag, havde Per Stig sine helt egne kringlede og sofistikerede begrundelser om at Danmark, med sin deltagelse i udåden, i virkeligheden ønskede at styrke FN (Sic).
Men uanset under hvilket påskud man angriber Irak eller bidrager til mobningen af Abdol-Hamid er det under alle omstændigheder udtryk for det samme svineri.
“Kære Søren.
Hvad nu hvis hun mener at hendes personlige grænse for blufærdighed går ved ikke at gå med slør? Hvad nu hvis hendes definition på sexobjekt for hendes eget vedkommende er hvis folk kan se hendes hår? Er det så ikke godt nok at hun dækker det til? (After all så er det jo hendes selv som bedømmer hvordan hun vil gå klædt, når det kommer til stykket. Og det er det vigtigste.)”
Alt er selvfølgelig muligt. Bare et sært tilfælde at hun definerer sin personlige blufærdighedsgrænse nøjagtig, som den er foreskrevet af fundamentalistisk islam. Ifølge hvad jeg har læst om Asmaa har hun ønsket at bære hijab ligesom sin mor. Så det virker jo som om hun har internaliseret nogle bestemte værdier. Hijab er jo mere en institutionaliseret uniform, som er påført kvinder af en mandsdomineret religion/kultur af alle de her forskellige forskellige grunde, som vi har været inde på tidligere og det er jo åndssvagt at EL ikke mere grundigt har diskuteret hvad det signalerer, før de opstillede hende.
Når det er undertrykkelse at tvinge kvinder til at gå med tørklæde, må det rent logisk også være undertrykkelse at ville tvinge kvinder til ikke at gå med tørklæde.
Derfor er betonfeministerne i øjeblikket paradoksalt nok, en af de mest kvindeundertrykkende politiske kræfter i dagens Danmark.
Kære Per Thomsen.
Betonfemisterne??!!
Er du for eller imod ligestilling?
Svar til marielouise:
Ja vist symboliserer hidjab for nogle ikke-stemmeberettigede kvinder i Saudi-Arabien og lignende undertrykkelse, hvis de vel og mærket ønsker at bryde ud af det men ikke tør af frygt for en eventuel voldelig ægtemand. De kan blive holdt i stramme lænker hvad angår at udtalelser, men så længe Asmaa har valgt at stå ved sine mellemøstlige traditioner helt frivilligt og uden tvang, ser jeg ingen grund til hun skal smide tørklædet det og gå imod sine principper. Og desuden så ser jeg ingen forskel på Folketinget og mit private hjem. Hvis jeg vælger at blive politiker i min fremtid (jeg er 18 og aktiv i en politisk ungdomsorganisation, så det er bestemt en mulighed), stiller op og bliver valgt ind, så vil jeg da fortsat gå i mit hiphoptøj ligesom Asmaa går med sin hidjab og svare lige så mange uforstående midaldrende mennesker igen med verbale aggressioner hvis de disser en fredelig ungdomssubkultur på baggrund af generationskløften. Dét, der derimod chokerer mig er at Christiansborg er det eneste sted i Danmark hvor man ikke slår ned på mobning fordi målet (at få magten) helliger midlet…
Markus Lund;
Du går forhåbentlig ikke med hiphop bukser fordi du tror, hvis du ikke gør, kommer du i helvede og brændes på bål til aske hver dag og om aften bliver du til menneske igen og tortureres med varme spyd til næste morgen, hvor du brændes igen. Du tror forhåbentlig heller ikke at uden hiphop bukser er du fortabt. Og hvis du går i shorts, vil du blive årsagen til kvinder bliver ophidset og mister fokus. Og af samme grund, skulle/ ville du heller ikke berøre kvinder eller sætte dig ved siden af dem i en bus.
Frit valg. Kasket, hiphop bukser, nederdel, tørklæde, slips eller sari. Fair nok. Men hvis du går med dem pga en af de ovennævnte grunde, vil jeg heller ikke stemme på dig eller det parti, der ville stille dig op. Jeg ville synes at du var hverken klog eller kritisk nok til at være en del af lovgivende organ for samfundet.
Og tænk, hvis din tror om hiphop bukser blev implementeret i andre verdens lande og var årsagen til flere tusinde menneskeliv. Tænk over det.
Kære Soheila
Jeg synes det er fint at du forholder dig til Markus Lunds hiphop bukser, men du skylder os stadigvæk en forklaring på, hvilken holdning du har til Per Vadmands skæg.
Du er en kylling hvis du ikke tør forholde dig til emnet!
Per Thomsen
Du har lige forskertset din sidste rest af krav på at blive taget alvorligt. Din “argumentation” er ikke til at skelne fra Ove Abildgårds: I hænger jer i detaljer for at undgå at tage stilling til helheden.
Mht. din sammenligning med Per Stig Møller: Tænker du så firkantet, at du ikke kan fatte, at man kan nå til samme konklusion ud fra forskellige præmisser?
Er det dig umuligt at fatte, at jeg kan være bedøvende ligeglad med Asmaas påklædning, men alligevel tage afstand fra hendes erklærede holdninger:
I stedet for at prøve at forstå, at de samme ydre kendetegn (skæg, tørklæde - og fx også kronragethed) kan have forskellig symbolværdi for forskellige mennesker, forsøger du dig med “vittige” ordspil - igen så du slipper for at tage stilling til substansen.
Du er ikke min tid værd.
Kære Ove Abildgaard
Du spørger og du skal få svar. Du skriver:
“Kære Per Thomsen.
Betonfemisterne??!!Er du for eller imod ligestilling?”
det skal jeg sige dig, Ove. Når det gælder betonfeminsterne, er det i rendyrket George Orwell stil sådan, at der er simpelthen er nogle kvinder som er mere lige end andre.
Det er de hvide kvinder fra middelklassen der forsøger at udbrede deres egen politiske kortrekthed, der stammer tilbage fra hlavfjerdserne, og så har alle andre kvinder i samfundet ellers bare at rette ind til højre. I modsat fald, falder mors hammer hårdt og kontant, som vi har set det i eksempelt med Abdol Asmaa-hamid.
Helt ærligt Ove, den slags “ligestilling” giver jeg ikke fem potter p.. for.
den slags “ligestilling”
Kære Ove Abildgaard
Jeg prøver lige én gang mere, med lidt færre indtastningsfejl.
Du spørger og du skal få svar. Du skriver:
“Kære Per Thomsen.
Betonfemisterne??!!Er du for eller imod ligestilling?”
Det skal jeg sige dig, Ove. Når det gælder betonfeminsterne, er det i rendyrket George Orwell stil sådan, at der er simpelthen er nogle kvinder, som er mere lige end andre.
De hvide kvinder fra middelklassen forsøger at udbrede deres egen politiske kortrekthed, der stammer tilbage fra hlavfjerdserne, og så har alle andre kvinder i samfundet ellers bare at rette ind til højre. I modsat fald, falder mors hammer hårdt og kontant, som vi har set det i eksemplet med Asmaa Abdol-Hamid.
Helt ærligt Ove, den slags “ligestilling” giver jeg ikke fem potter p.. for.
Kære Per vadmand
Du skriver:
“Tænker du så firkantet, at du ikke kan fatte, at man kan nå til samme konklusion ud fra forskellige præmisser?”
Det et handler om, er at man kan have den samme skjulte dagsroden(Asmaa Abdol-Hamid skal kanøfles/Vi vil score Irakernes olie), og forsøge at legitimerer dette, ved at komme med et utal af fantasifulde forklaringer der skal få udåden til at fremstå i et mere flatterende lys.
I den sammenhæng har jeg fremhævet at dine legitimeringsforsøg i mobningen af Abdol-Hamid i sandhed hører til de mere originale of fantasifulde.
Det kunne du jo ret beset tage som en kompliment i stedet for at blive sur?
Per Thomsen;
Ikke fordi jeg gider svare på tåbelige meningsløse spørgsmål, som har hun formål at mobbe og gør nar af andres holdning og mening. Kylling eller høns;-) Det gør jeg virkelig ikke.
Men, men men…. pyt da. Ja.
Hvis Per Vadmand lod skægget vokse af frugt for at brænde i helvede og gør kvinder ophidset. Og mente at det var imod hans tro at give hånd til kvinder og vil nægte at sidde ved siden af en kvinde i en bus og EL ville stille ham op som kandidat for FT, ville jeg synes det var helt gak gak. Ja, jeg ville reagere på samme måde som i AAHs sag. Og ved du hvad. Jeg tror det ville du og Karsten og Frank Aaen og Lund og Barfod og Pernille også.
Kære Soheila
Jeg takker for dit svar. Så fik vi den sag opklaret.
Jeg er i øvrigt fuldstændig enig med dig i, at det ville være helt gak gak, hvis Per Vadmand stillede op for Enhedslisten. Det tror jeg faktisk at begge parter vill betakke sig for! Du skriver videre:
“Hvis Per Vadmand lod skægget vokse af frugt for at brænde i helvede og gør kvinder ophidset.”
Om Vadmand er ude på at gøre kvinder ophidset med sit skæg, skal jeg ikke kunne sige. Det er noget jeg længe har haft en mistanke om, men det er ikke noget jeg jeg kan sige, at jeg ved med sikkerhed. Det er nok i virkeligheden bedst, hvis du retter dit spørgmål til ham selv.
Hykleriet og dobbeltmoralen i dansk politik kan næppe blive illustreret tydeligere end Louise Freverts skifte til Centrumdemokraterne. Louise Frevert er kendt for to ting, nemlig at hun er en forhenværende pornoskuespillerinde, og at hun er en af landet mest forbenede racister og islamofober i det ganske land.
Omvendt er Centrumdemokraterne kendt for at være et parti der traditionelt er meget venligt stemt overfor indvandrerne. Vi står således her overfor et af de helt store paradokser i dansk politik, nemlig hvordan kan man som en af landets mest kendte racister, pludselig repræsenterer et ikke-racistisk midterparti i Folketinget???
Hvor Asma Abdol-Hamid i ugevis har været udsat for en mediestorm, for ikke at sige en mediehetz, vil det være mit bud, at den borgerlige presse og skribenterne i dette forum vil forbigå Louise Freverts forvandling i noget der umiskendelig vil minde om tavshed.
Er der nogen der tør vædde?
Hej Soheila.
Jeg går i hiphoptøj fordi jeg synes det definerer mig selv bedst. Jeg tror også Asmaa går med tørklæde fordi hun føler det udstråler hendes personlighed bedst. Jeg er nemlig hiphopper og har nu i 2½ år (siden jeg ‘konverterede’ fra skater) beundrer Afrika Bambataas filosofi om the Zulu Nation hvor alle stridigheder bliver bekæmpet ved hjælp af musik og danse. At ‘battle’ om hvem der er den bedste i stedet for at slås. Det bliver desværre misbrugt da mange wannabe-gangstere der går i stort Karl Kani-tøj i dag (også etniske danskere) er voldelige og er med til at ødelægge hiphopkulturens ry.
Dog er jeg helt sikker på, at hvis jeg bare var klædt det mindste som tung hiphopper med graffitimotiver på mine hættetrøjer, bukser og tshirts (sådan noget tøj har jeg faktisk) eller med punkudseende og mange piercinger i ansigtet og farvet hår, så ville der lyde ramaskrig oppe fra DF-toppen og jeg ville straks beskyldes for at være hærværksmand, stofmisbruger, kriminel og autonom eller hvad ved jeg. Det her handler om fordomme over for subkulturer og minoritetsgrupper og ikke kun om hvilke signaler det udsender. Jeg udstråler måske ‘pirateri og ødelæggelse’ blot fordi jeg går med et tørklæde med dødningehoveder på? Tørklædet kan faktisk bruges som maskering, nu vi taler om det. Når jeg har bundet det i nakken kan jeg løfter det op over munden og næsen så det dækker mit ansigt op til øjnene. Hvis jeg så samtidig går med cap så er det kun mine øjne der er synlige, som gik jeg med burka. Mon ikke højrefjendtlige partier ville kunne bruge det imod mig for at understrege deres mistillid til min påklædning, og dermed mig?
Helt sikkert, men fordi du som muslim har mærkt på egen krop hvordan fundamentalisme føles (ligesom jeg selv, to kristne kostskoler, sammenlagt 1½ års skolegang - blev smidt ud af begge fordi jeg ikke passede ind i deres strenge reglement der sagde nul alkohol, nul stoffer, nul sex, nul aborter, nul drenge og piger i samme lokale uden læreropsyn osv.) respekterer jeg din holdning. Jeg vil dog blot pointere at når Asmaa selv siger hun går med tørklædet fordi hun føler sig fri til at ‘gøre oprør mod undertrykkelsen’, så må man jo tro på det og ikke automatisk overfortolke og sige hun fastholder kvineundertrykkelsen i islam. Har du måske belæg for at hun går med tørklædet for ikke at ‘brænde op i helvede’, hvis jeg skal bruge dine egne ord? Sikker på det ikke bare er en teori?
Markus skriver:
“Det her handler om fordomme over for subkulturer og minoritetsgrupper og ikke kun om hvilke signaler det udsender.”
Nej, det gør det ikke!
Det handler om en massiv kvindeundertrykkelse som foregår lige for øjnene af os alle sammen rundt omkring i verden i dag - netop i forbindelse med religiøs tildækning af kvinder. Derfor har det religiøse hovedtørklæde en tung symbolværdi. Og det er jo kun fordi de europæiske muslimske kvinder er beskyttet af de demokratiske landes love, at tørklædet ikke bliver en tvang for dem (ikke på overfladen i al fald, vi kan jo ikke vide hvad der sker bag hjemmets fire vægge).
Se bare hvad der sker når en ung, muslimsk kvinde fra Europa tager til den muslimske verden. Asmaa selv er det bedste eksempel. Da hun deltog i et religiøst kursus i Yemen sidste år, gjorde hun efter eget udsagn oprør mod den fornedrende behandling af kvinder som tildækningen er en del af.
Det, jeg gerne ville have hende til, er åbent at vedkende den kvindeundertrykkelse, der ligger i den religiøse tildækning. Det er jo en kendsgerning, som hun, som sagt, selv har mærket på sin krop - og vist at hun ikke vil finde sig i. Hvorfor kan hun og Enhedslisten ikke være lidt mere straight og åbent diskutere den kvindeundertrykkelse, der er forbundet med religiøs tildækning af kvinder?
Der er jo et kæmpe problem, at de kvinder der føler de bliver nødt til at dække sig til, ikke har selvbestemmelse over deres egen krop . Læs artiklen “Falske jomfruer” i nærværende avis og du vil få et indblik i problemet her i landet.
Selvom AAH holder fast i, at der ikke er tale om kvindeundertrykkelse når hun bærer hijab i det offentlige rum, så ændrer det jo ikke ved denne kendsgerning, at hijab’en indgår i en religiøs undertrykkelse af kvinder - derfor ER religiøs tildækning af kvinder undertrykkelse!
Og derfor må hun og Enhedslisten forholde sig til hovedtørklædets tunge symbolværdi.
Religiøs tildækning af kvinder drejer sig jo ikke om 30 - 40 eller jeg ved ikke hvor mang gram tøj.
- Prøv lige et øjeblik at overveje hvor mange tings vægt man kunne nævne og det ville ikke have den mindste beroligende virkning på nogen som helst hvis disse ting blev brugt til et negativt formål.
Jeg synes ærligt talt det er ydmygende for kvinder, at man skal kæmpe så hårdt for at få kvindeundertrykkelse anerkendt som det det er.
Der er i princippet ikke nogen forskel på race- og kønsdiskrimination. I begge tilfælde er der tale medfødte biologiske forhold, som man altså ikke kan “gøre for” og som man derfor heller ikke skal straffes for. Alligevel er det åbenlyst for enhver, at intet parti, heller ikke Enhedslisten, ville røre en person som mente, at mørklødede mennesker skulle dækkes til for det var if. hans/hendes religiøse overbevisning det eneste anstændige at gøre og beskyttede dem mod at antænde ikke-mørklødede menneskers trang til at tage dem under kærlig behandling. Og ikke ville berøre mennesker med anden hudfarve fordi det var en upassende kontakt if. religionen, med en ildtang.
Drejede det sig om race ville det ikke komme på tale at acceptere denne form for apartheid, men når det drejer sig om kvinder, må man end ikke nævne, at religiøs tildækning af kvinder er led i en massiv kvinderundertrykkelse. Så er man vist racist, hvis man siger det - hvordan det så end skulle give mening.
Det er vist heldigt, at dit hiphoptøj ikke indgår i en religiøs undertrykkende praksis og du derfor ikke vil få problemer med det når du opstiller til folketinget. For hvis du er så konfliktsky som du fremstår her, hvor du ikke tager stilling til de spørgsmål du bliver stillet, ville du øjensynligt ikke vide hvad du skulle gøre.
Hej Per,
Ja, det er da lidt af en nyhed, at Louise Frevert stller op for CD. Men læg mærke til, at formanden for CD hedder Ben Haddou og er muslim.
Men det er vel ikke mere usædvanligt end at Enhedslisten opstller en reaktionær fundamentalist som spidskandidat?
I dansk politik kan alt åbenbart ske.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article342388.ece
Kære marielouise.
Jeg prøver at svare på mange af spørgsmålene hvis de har et konkret budskab man kan tilbagevise, men mange af de stillede spørgsmål er blot det samme og det samme igen, og så har jeg tendens til at tage dem til mig som konstruktiv kritik i stedet for at modargumentere, hvis ikke jeg kan finde på noget nyt jeg ikke allerede har sagt. Jeg mener tydeligt jeg har redegjort for mine holdninger til tørklæder, Asmaa, Dansk Folkeparti, regeringen etc. I stedet for at angribe folk der skiller sig ud fra mængden og være kritisk over for dem, prøver jeg i stedet på at analysere situationen og lede mig selv til en forståelse for, HVORFOR de gør/bærer det tøj som de gør. Der er ingen tvivl om at Enhedslisten mere eller mindre ‘tog Asmaa til sig’ fordi der ikke var nogle andre partier der ville have hende. Det var modigt, nogle ville nok sige dumdristigt, gjort, men nu kommer partiet så til at bøde for det fordi Asmaa, ligegyldigt hvad hun gør eller siger, ikke længere kan rense sit ry og blive budt velkommen i folketinget, før hun smider sin hijab, hvilket hun har tilkendegivet at hun nok ikke gør. Konflikten er gået i hårdknude hvis ingen af parterne giver sig. Vi må derfor bare vente og se ved det næste valg hvad der sker, hvis ikke Enhedslisten får hende afsat internt, hvad nogle af medlemmerne jo faktisk er på vej til at forsøge på.
For mig at se så er der 2 primære muligheder og 2 sekundære som er så godt som utopiske:
1. Asmaa sprænger listen og bliver valgt ind i Folketinget trods modstand. (Men så længe det sker demokratisk har ingen mand eller kvinde fra talerstolene magt til at fjerne hende igen. I husker vel at Jacob Haugaard har været derinde?)
2. Enhedslisten ryger under spærregrænsen som konsekvens af at have opstillet hende og får derfor ringe indflydelse på de næste fire års politik.
3. Enhedslisten overlever spærregrænsen, men Asmaa bliver ikke valgt ind fordi de ikke får nok mandater (mest sandsynligt af de sekundære og det mest håbefulde billede flertallet i dansk politik forestiller sig, men for mig at vurdere ikke realistisk).
4. Asmaa trækker sig af respekt for Enhedslistens nedtur (usandsynligt) og danner sit eget parti som med garanti ikke vil få nok opbakning til at komme over spærregrænsen, og Enhedslistens popularitet vil gradvist vokse til det gamle med tiden når sårene er helet.
@marielouise igen,
måske skylder jeg dig at udtrykke mig lidt mere klart i forhold til dit forrige indlæg, så du ikke fortsat mener jeg er ‘konfliktsky’:
Jeg anerkender at tørklædet udsender kvindeundertrykkende signaler fordi nogle mellemøstlige kvinder bærer det fordi de ikke har noget andet valg over for deres mand. Men jeg mener ikke at de signaler som det nødvendigvis udsender skal overskygge om hun har taget det på frivilligt eller ej. Påklædningen for mig er mindre vigtig end hendes politiske holdninger, for det er med handlinger hun kan udrette, ikke med tørklæde. En punker signalerer jo også ‘usoignerethed’, vildskab, råstyrke, ligegyldighed, afvigende adfærd, anarkisme og hvad ved jeg. Er nogle af disse ikke også negative ting i dine øjne, og ville du som medpolitiker på Christiansborg, hvis vi siger du var det, kunne acceptere en sådan person hvis vedkommende blev valgt ind når han/hun nu udsender ovenstående række af normbrydende signaler? Er du sikker på det ikke kun er fordi det er et ømt punkt når det angår mænd og kvinders ligestilling og at det er tabu ikke at arbejde for komplet ligestilling, at I hæfter jer så meget ved om Asmaa har tørklæde på eller ej?
Törkläder er i sig selv ikke mere undertrykkende, end en vielsesring eller et par höje häle. Så lad os smadre dem, når törklädet historien en dag er glemt!
Når én kvinde opfatter törklädet som frigörende, det kunne praktisk taget väre en kvinde et eller andet sted i mad branchen, og en anden kvinde opfatter det som undertrykkende, og det kunne så väre en kvinde der er ansat i en hatte butik, står det jo tydeligt frem at törkläder i sig selv tjener et praktisk formål og derfor ligsåvel kan väre veldig upraktiske.
At tillägge et törkläde en ophöjet mer värdi end den praktiske, positivt eller negativt tjener altså det samme formål - nemlig först og fremmest at fjerne opmärksomheden fra det der er relevant, og före den over på noget som er aldeles unyttigt, og formodentlig også uskadeligt for samfundets bestående. Derfor kan man klart konstatere at törkläde snakken (for en egentlig debat er det jo aldrig blevet til!) er et fabrikeret pop problem!
Hvad er det så der er nyttigt ved sådan en unyttig debat, siden den står på alligevel.
Vi identifiserer os i modsätninger, basalt set; mand og kvinde. Vores identitet er blevet os givet af en kultur. Denne har opdraget os til at f.eks. jeg kender mig sig selv som mand men kun i dets modsätning; en kvinde og visa versa. Idag skal jeg kende mig som mand men ikke längere i modsätning til en kvinde. Jeg er også storby menneske, fra scandinavien osv.
Altså er jeg traditionelt set ikke mand foruden en kvinde, så er jeg en dreng eller tjener en eller anden stilling, som en kvinde ligsåvel som jeg kunne udföre. Men traditionerne er kun nogens erindringer men altså bare ikke mine egne erfaringer. For kan traditioner väre det - mine egne erfaringer!? Nej, så hele det moderne projekt med at Jeg skaber Mig selv, er det projekt der har skabt alle disse fjendebilleder, som optager medierne så meget idag.
Jeg ser at törkläde debatten ikke har med törkläder at göre men har med identitet at göre. Den er spekuleret ud had og frustration og jeg ser tydeligt hvordan politiske omvältninger har som EU debatten i ‘90erne har fodret detet had og misundelse mod andre folk. Dette had har fået sit eget liv i alle mulige afskygninger. Den er blevet til som en magt demonstration, af de mennesker som föler de har mistet deres identitet, kristne ekstremister, nationalister, ligestilling og feminister, ja selv de liberale vil deltage i kampen om törklädet. Törklädet er blevet gjort til et ‘muslimsk problem’, skönt den lov muslimerne refererer til er gammel testamentelig og derfor noget alle kristne har pligt til at respekterer.
Der er en fremherskende tendens til at når en falsk identitet lakker mod enden og oplöses, forsöger den at leve videre igennem den her slags pop-problemer.
Okay, Markus, lad os droppe tørklædet!
Jeg er virkelig oprevet over, at kønsdiskrimination ikke har samme relevans som racediskrimination - og læg mærke til, at dette forholder du dig igen ikke til!
Jeg benægter jo ikke, at tørklædet i sig selv er ligegyldigt, men fordi det er symbol på kvindeundertrykkelse, bliver ethvert ordentligt menneske nødt til at forholde sig til det og ikke bare feje den side af det ind under gulvtæppet. Jeg ønsker faktisk ikke at kræve af AAH, at hun tager sit tørklæde af - det går du vist ud fra som en selvfølge - jeg vil have at AAH og Enhedslisten åbent anerkender, at det er et symbol på kvindeundertrykkelse, fordi det som religiøs tildækning bliver brugt til at kue og terrorisere kvinder. At tørklæder kan bruges til så mange andre ting, som du selv nævner, er da indlysende for enhver. Men som sagt lad os droppe tørklædet. Det er faktisk ligegyldigt, for AAH’s menneskesyn er bestemt af hendes religiøse overbevisning og if. denne er kønsforskellen grund til at der gøres forskel mellem mænd og kvinder. Som du sikkert har fundet ud af efterhånden - for det har været citeret mange gange i disse diskussioner - så har hun i et læserbrev til Kristeligt Dagblad sep. 2005, erklæret, at hun som muslimsk kvinde ikke vil kæmpe for ligestilling mellem mænd og kvinder. Prøv engang at bytte “mænd og kvinder” ud med “farvede og hvide”, eller med “homoseksuelle og heteroseksuelle” - hvordan smager det dig? Og spørg så dig selv hvorfor du er parat til at acceptere det når det drejer sig om køn?
Du skriver:
” En punker signalerer jo også ‘usoignerethed’, vildskab, råstyrke, ligegyldighed, afvigende adfærd, anarkisme og hvad ved jeg.”
Og spørger mig om jeg ville have noget imod disse ting. Som sagt er jeg ligeglad med hvordan folketingsmedlemmer og -kandidater ser ud, selvom jeg da kan blive provokeret hvis de signaler, de udsender i deres ydre fremtræden, går stik imod deres politiske budskaber – det er jo hvad man kalder hykleri. Og hvis en punker ikke vil give hånd til krumryggede mænd fx fordi det if. hendes/hans personlige overbevisning er upassende fysisk kontakt – i det hele taget, hvis deres ydre fremtoning er et resultat af et diskriminerende menneskesyn. Men som sagt, lad os droppe beklædningen og snakke om menneskesyn i stedet.
Du spørger:
” Er du sikker på det ikke kun er fordi det er et ømt punkt når det angår mænd og kvinders ligestilling og at det er tabu ikke at arbejde for komplet ligestilling, at I hæfter jer så meget ved om Asmaa har tørklæde på eller ej?”
Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener her. Er det et tabu ikke at arbejde for komplet ligestilling? Mener du ikke man skal arbejde for komplet ligestilling mellem kønnene? Synes du det er i orden, at arbejde ud fra den holdning, at dit køn bestemmer hvilken plads, hvilke roller i samfundet du må indtage? Hvad har kønnet med determinerede roller at gøre? Tænk hvis jeg sagde: ”med den hudfarve, du har, bliver du aldrig direktør eller tømrer eller sygeplejerske”? Ville du ikke synes det var åndssvagt for det første og for det andet enormt diskriminerende?
marielouise
Hvis du taler med traditionelle muslimske kvinder, vil de fortälle at de oplever at törklädet ikke er undertrykkende af kvinder men undertrykkende af misundelse, jealusi, begär og had der jo nemt kan florere mellem kvinder. De traditionelle muslimske kvinder vil fortälle at de oplever törklädet sikrer en afstand og derfor sikrer at respekten mellem kvinder består, altså hvirker det forsoneende på forhold mellem muslimske kvinder og ikke som du hävder at det tjener det formål at fremme en kønsdiskrimination.