Bachelorer, der gerne vil skifte universitet, må betale op til 38.000 kroner og undvære SU i et helt år svarende til yderligere 60.000 kroner før skat. Hammeren falder, hvis de studerendes bacheloruddannelse ifølge universiteterne ikke matcher med den kandidatuddannelse, de gerne vil læse, og som derfor af egen lomme må betale for at kvalificere sig.
Det skader fleksibiliteten i de studerendes uddannelse og giver potentielt færre og dårligere kandidater, mener forskningsordførere fra begge sider af Folketingssalen.
Forskningsordfører for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe, mener, at det er vigtigt at sikre, at de studerende ikke bliver bremset, hvis de gerne vil skifte studium eller universitet.
"Det er helt afgjort, at det skal være muligt at skifte retning, efter at man har taget sin bacheloruddannelse. Bestræbelserne på at få de studerende hurtigere igennem studiet kan også kamme over, så vi i sidste ende simpelthen får dårligere kandidater," siger Jesper Langballe, der vil gå videre med sagen i forligskredsen bag universitetsloven.
Anne Grete Holmsgaard, forskningsordfører for SF, kalder brugerbetalingen for "tåbelig".
"For ikke ret mange år siden hed det jo brobygningsforløb, som staten betalte. Nu har man så svækket muligheden for, at de studerende faktisk gider at tage en uddannelse, der ligger ud over bachelorniveau, og man svækker fleksibiliteten, når man tager penge for det. Det, synes jeg da, er entydigt tåbeligt," siger Anne Grete Holmsgaard.
Forskningsordfører Rasmus Prehn (S) vil følge problemets udvikling tæt.
"Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på det og indsamler information om, hvor stor en gruppe studerende det berører, og hvad der kendetegner gruppen. Hvis det her bliver et voksende problem, så er vi parate til at stille et forslag om at få ændret loven, så man fjerner muligheden for at opkræve de her gebyrer," siger Rasmus Prehn.
Universiteternes ansvar
Hos Venstre mener forskningsordfører Torsten Schack Pedersen ikke, at der er nogen grund til at kigge universitetsloven efter i sømmene og luge ud i de afgifter, de danske bachelorer møder, når de skifter universitet. Han mener, det i mange tilfælde er universiteterne selv, der skaber problemet for de studerende, når de kræver, at de studerende tager supplerende kurser, før de starter på kandidatuddannelsen.
"Man har jo set eksempler på studerende, der vil skifte over til et ret beslægtet fag, men som er blevet mødt med et krav om at tage supplerende kurser først. Det virker som om, der er nogle af universiteterne, der har været lige lovlig rigide i forhold til ikke at anerkende andre bacheloruddannelser som adgangsgivende," siger Torsten Schack Pedersen og opfordrer studerende til at klage til det nye meritankenævn, der kan omgøre universiteternes beslutning om, at den studerende skal læse ekstra, brugerbetalte kurser for at kvalificere sig til kandidatuddannelsen.
Stavnsbundet
Forskningsordfører Charlotte Fischer (R) vil i lighed med Jesper Langballe forsøge at komme til bunds i sagen ved at rejse den i forligskredsen. Hun mener, brugerbetalingen er et udtryk for, at man stavnsbinder de studerende til ét bestemt fag på ét bestemt universitet.
"Vi vil meget gerne gøre helt op med, at man fra dag et skal vælge én uddannelse, som man så er stavnsbundet til. Hvis de studerende ikke følte, de skulle vælge en uddannelse for resten af deres liv, så ville de formentligt også komme hurtigere i gang. I stedet skal man kunne læse et fag og så skifte til et andet fag og et andet universitet, hvis det er det, man føler for," siger Charlotte Fischer.
Anne Grete Holmsgaard peger på, at de studerende i dag bliver stavnsbundet til en bestemt studieretning på et tidspunkt, hvor det næsten er umuligt at træffe et tilstrækkeligt oplyst valg.
"Det med at tro, at folk i en meget ung alder kan se deres fremtid fuldkommen krystalklart og vælge det helt rigtige studium, det er altså et blålys. Det kan man ikke på det tidspunkt," siger Anne Grete Holmsgaard.
Men ifølge Torsten Schack Pedersen er man i færd med at tage hånd om problemet. Som noget nyt skal bacheloruddannelserne nemlig kvalificere den studerende til flere forskellige kandidatuddannelser.
"For de bachelorer, der bliver færdige næste år, sker der det, at deres bacheloruddannelse giver adgang til flere forskellige kandidatuddannelser. Det var sådan set et ret vigtigt element i universitetsreformen," siger Torsten Schack Pedersen, der dog anerkender, at der stadig vil være studerende, som skal betale en studieafgift, når de vælger at læse en kandidatuddannelse, som deres bachelor ikke giver direkte adgang til.
