"Jeg er bange for, at vi er ved at skabe en ny version af den gammelkendte globale arbejds-deling. Nu blot for at sikre at amerikanerne og europæerne kan blive ved med at køre i bil."
Leder af sammenslutningen af sociale bevægelser i Brasilien, Esther Neuhaus
DET ER ET ægte dilemma. Europas protektionis-tiske landbrugspolitik holder effektivt landbrugsprodukter fra blandt andet Den Tredje Verden og Sydamerika ude af det europæiske marked.
Så kontrakter om udvikling og opkøb af bioethanol i Den Tredje Verden, som kan holde den vestlige forbrændingsmotor kørende, lyder umiddelbart som en besnærende tanke. Dels kan man gavne miljøet, dels kan man gavne den økonomiske udvikling i de dele af verden, som har vanskeligt ved at koble sig på den globale optur eller kort og godt har leveret drikkevarer til festen i årtier uden selv at blive inviteret med.
Så den brasilianske præsident Lulas besøg i Danmark lignede derfor en frugtbar og lykkelig historie - han vil komme herfra med en fremadrettet aftale med dansk erhvervsliv. Sidstnævnte kan på sin side se frem til at levere enzymer, der kan forbedre produktionen af bioethanol, fordi restprodukter fra landbruget kan udnyttes bedre til gavn for miljøet og for forbrugere, der kan komme bioethanol i tanken og køre med lidt bedre samvittighed. En såkaldt win-win-situation, især fordi alternativet - status quo på alle fronter - kun vil forværre den globale opvarmning og fastholde uligheden i den globale økonomi.
DERFOR HAR den politiske vilje også været til stede for at skubbe på en udvikling, som indeholder en række gevinster. I Danmark har det blandt andet medført politisk enighed, ikke mindst efter pres fra oppositionen, for i overenstemmelse med EU at gennemføre bindende mål, så 10 procent af det danske benzinforbrug i 2015 skal bestå af bioethanol. Men nu rejser spørgsmålet sig, om man har været for forhastet i sin politiske begejstring og dermed er med til at promovere en massiv omlægning af landbrugsproduktionen, som i sidste ende kan vise sig at have begrænset gevinst for klimaet. Olieindustrien har en klar interesse i at støtte udviklingen af bioethanol, fordi det er med til at udsætte udviklingen og dermed overgangen til en anden type drivmiddel. Det er den ene side. Den anden er, at den vestlige begejstring forøger efterspørgslen massivt og dermed skubber til en ukontrollabel omlægning af landbrug med store konsekvenser for fødevarepriser og miljø til følge.
Det er vanskeligt at være modstander af renere forbrænding og tilsvarende vanskeligt at være fortaler for at afvente en mulig, fremtidig udvikling af en ny type drivmiddel. Men politisk burde der dels være langt mere fokus på at udvikle anden generation af bioethanol udelukkende baseret på restprodukter, dels være langt mere fokus på, at Europa selv skal stå for en langt større del af produktionen. Men det vigtigste er til syvende og sidst til stadighed at stimulere udviklingen af en langsigtet erstatning for den klassiske brændselsmotor.
