Flere politiske og kirkelige kredse herhjemme ærgrer sig dagligt gule og blå over, at den tolerante og kontante svenske udlændingepolitik lykkes, mens den skingre danske svækker landets omdømme og muligheden for integration af nødvendig fremtidig arbejskraft.
Senest har den svenske Muhammed-sag illustreret forskellen. Med satiretegningen af Muhammed som hund, bragt i Örebros lokale avis, Nerikes Allehandes, stod fundamentalistiske kredse herhjemme, anført af en svovlprædikant mod jøderne, på spring med assistance.
Politiske højrekredse vejrede en ny propaganda-platform mod ‘de fremmede’. Selv på midten var hjælpsomheden grænseløs. Med al respekt for Naser Khader, som dagligt frister tilværelsen under beskyttelse mod religiøse fanatikere, var hans henvendelse til den svenske integrationsminister med tilbud om krisehjælp snarere adresseret til de danske vælgere for opmærksomhed om hans nye parti.
Men Sverige mener ikke at have brug for dansk krisehåndtering, med Danmarks eksempel som pædagogisk middel!
I modsætning til Anders Fogh Rasmussen ventede den konservative svenske statsminister, Fredrik Reinfelt, ikke i fire måneder med at reagere og afviste ikke et møde med ambassadører fra muslimske lande. Et møde, hvor han i øvrigt som en selvfølge hævdede den absolutte ytringsfrihed og - ifølge medierne - ikke kom under pres for afvigelser.
Fanatiske kredse i Pakistan har ikke uventet misbrugt sagen i indenrigspolitisk øjemed, men enten er deres horisont forsnævret, eller også er de farveblinde med afbrænding af et flag med gult kors på grøn baggrund. Ingen kan naturligvis forsikre, at vanviddet ikke breder sig, men indtil videre synes forskellen på den danske og den svenske Muhammed-krise markant.
Hvad det skyldes? To ting: De svenske socialdemokrater kunne ikke drømme om at præsentere en light-udgave af den udlændingepolitik, som Dansk Folkepartis søsterparti, Sverigedemokraterne, står for.
På samme måde afviser det borgerlige Sverige ethvert samarbejde med Sverigedemokraterne, de holder grisestien ren. Noget paradoksalt forsøgte Bertil Ohlins gamle (til dels kulturradikale) Folkpartiet sig op til seneste rigsdagsvalg med en aggressiv tone, inspireret af ledende partifunktionærers måned lange studiebesøg hos danske Venstre. Resultatet er svært at tolke, for i mellemtiden blev Folkpartiet afsløret i en svensk udgave af Watergate-affæren med indbrud i Socialdemokraternes it-system. Folkpartiet mistede både vælgere og almindelig respekt som udtryk for borgerlig anstændighed på den anden side af Øresund.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at Sverigedemokraterne kan få et parlamentarisk gennembrud, også hjulpet af den svenske Muhammed-sag. Med senest 3,7 pct. i meningsmålingerne er de tæt på fire pct.s spærregrænsen. De står stærkt i skånske enklaver, som var nazificerede under 2. verdenskrig, i Sjöbo f. eks. Placeringen tæt på den danske debat kan også spille ind. Som al anden miljøforurening kender fremmedhadet heller ingen grænser
I tider, hvor debatten om ghettodannelser på Nørrebro i København, Vollsmose i Odense og Gjellerupparken i Århus jævnligt ophidser sindene, er det uforståeligt, at f. eks. erfaringerne med indvandrerbørn i mønsterskolen i den stockholmske betonforstad Rinkeby går uden om Danmark, trods international anerkendelse.
I stedet for med skadefryd at sidde og heppe på, at ‘den svenske udlændingemodel’ eksploderer, var det mere gavnligt at undersøge, hvorfor den netop ikke gør det.
Lars Weiss er folketings-kandidat for S i Hovedstaden
Kommentarer
Hurra for svenskerne!
Svenskerne har altid været de fedeste skandinaver. Tænk bare på Oluf Palme, Volvo, Surstrømning, Pippi Langstrømpe og Abba.
Sådan har det altid været og sådan er det i høj grad stadigvæk, hvor svenskerne er dem der sikrer, at der stadigvæk findes et skandinavisk land der kan spille fodbold, og hvor man har anstændige politikere der ikke slår plat på den indre svinehund og en civiliseret politisk kultur uden hetz mod sårbare mindretal.
Hvor danskerne er ”islam-kritiske”, har ”Muhammedkrise”, ”Udlændingedebat” og ambassadeafbrændinger er svenskerne som sædvanligt bare cool.
Nordmændene er ikke andet end bjergdanskere, og danskerne er primitive, provinsielle, selvgode xenofober:
Hurra for svenskerne!
Det er sandelig en stærkt vinklet og selektiv version af Sverige Weiss her serverer.
De svenske ghettoer er de værste nord for Paris (selom de ser pænere ud) - kriminaliteten er tårnhøj og “utanförskapet” synes helt ubrydeligt.
Eks : I Malmø er mord og voldtægstfrekvensen det seksdobbelte af den i København
I dele af Rosengaard er arbejdsløsheden 92 %. Weiss skulle begynde at læse HELE dagsavisen fra Sverige - og med at se Uppdrag Granskning fra i onsdags, hvis ikke bare han er mest tilfreds med at komme med sine præfabrikerede holdninger. De holder ikkke en meter.
(http://svt.se/svt/play/video.jsp?a=906961)
Han har dog ret i at Sverige ikke har noget “fremmedproblem”. Det er gemt væk under alle mulige andre poster - bolig, kriminalitet , skole osv. Svenske politikere har det - ligesom Weiss - bedst med den camouflage.
Jeg påstår ikke Weiss lyver - han drømmer bare.
Den med røverifrekvensen må jeg hellere dokumentere:
“Danskar chockas av Malmös rånsiffror”
http://sydsvenskan.se/varlden/article143275.ece
Ivrigt er Sverige stærkt på vej mod 5000 anmeldte voldtægter om året - næsten ti gange Danmarks antal.-
Hej - du kan se dette i artiklen på linket ovenfor:
“Storköpenhamn har drygt en miljon invånare. Förra året polisanmäldes 400 personrån i den danska huvudstaden. Motsvarande siffra i Malmö var 905. ”
Svensk kriminalstatistik er her:
http://www.bra.se/extra/pod/?action=pod_show&id=2&module_instance=21
f.eks har Stockholm over 900 anmeldte voldtægter - næsten det dobbelte af hele Danmarks.
Nu kommer der om lidt én og siger, at vi ikke ved hvem der gør det. Jo vi gør. Omrøverier:
Invandrare “krigar” mot svenskar med rån
http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=147&a=531981
Ang. voltægter ved vi fra Norge, Schweiz og Danmark (2001) at indvandreandelen ligger mellem 67 og 85 %. Altså en grov overrepræsentation.
Jeg kan kun bede Lars Weiss om at gå ind under svenske medieres sigtelinje, f.eks. ved hjælp af svenske debatfora:
http://www.flashback.info/forumdisplay.php?s=3ed6a9e479476996a3e95fa582f…
eller svenske blogs:
http://motvarnet.se/
hvis han altså virkelig VIL vide noget og ikke bare mene noget pænt.
Lars, jeg har vist aldrig set en opgørelse over det.
Da jeg ikke fornemmer at der er meget der kan rokke ved Weiss glansbillede, skal jeg bare lukke og slukke med dette:
Sverige er nu det fattigste land i Norden, målt på BNP pr., capita. Og vi går mod lavkonjunktur. Ungdsomsarbejdløsheden er over 20 % - hvad København nyder godt af.
Landet segregerer sternhårdt, der er meget plads at flytte på, og svenskerne flytter på landet . Masseindvandringen - officielt på 12 % “utrikesfödde” - men reelt på 23 % indvandrere og efterkommere (1.9 mio) , er en møllesten om halsen på dem. En dag opdager Weiss det også.
So long !
Lars, jeg har vist aldrig set en opgørelse over det.
Da jeg ikke fornemmer at der er meget der kan rokke ved Weiss glansbillede, skal jeg bare lukke og slukke med dette:
Sverige er nu det fattigste land i Norden, målt på BNP pr., capita. Og vi går mod lavkonjunktur. Ungdsomsarbejdløsheden er over 20 % - hvad København nyder godt af.
Landet segregerer stenhårdt, der er meget plads at flytte på, og svenskerne flytter på landet . Masseindvandringen - officielt på 12 % “utrikesfödde” - men reelt på 23 % indvandrere og efterkommere (1.9 mio) , er en møllesten om halsen på dem. En dag opdager Weiss det også.
So long !
Per Thomsen, har du en kvalificeret kommentar til denne ovennævnte dokumentation, eller sidder du stadig og råber hurra?
Jeg har rejst i Sverige gennem mange år og sågar overvejet at flytte dertil. Det gør jeg ikke længere, og i så fald er det kun fjeldområderne i Nordbotten der kommer på tale. Arme Sverige :-(
Ib S.:
“Per Thomsen, har du en kvalificeret kommentar til denne ovennævnte dokumentation, eller sidder du stadig og råber hurra?”
Jeg synes at kommentarene i ovenstånede er af en sådan dårlig kvalitet, at jeg egentlig ikke gad at kommentere dem, men når du nu beder så pænt om det….
Det eneste fornuftige der at sige om disse kommentarer er, at debatten har nået et lavpunkt, når man ikke kan finde på at andet end at hive nogle tvivlsomme statistikker frem om voldtægt, som svar på en artikel der ikke handler om kriminalitet, men derimod beskæftiger sig med den meget interessante problemstilling at svenskerne mærkeligt nok ikke fik en “Muhammedkrise”, som følge af deres karikaturtegninger. Se det havde været en interessant diskussion.
Til ovenstående kommentarer fristes man derfor til at sige: “Goddag mand økseskaft….”
Tvivlsomme? Brottsförebyggande Rådet ?
(http://www.bra.se/extra/pod/?action=pod_show&id=2&module_instance=21).
Jeg tør nok påstå at jeg efter delvis at have boet der i 35 år, ved hvad jeg taler om. Hvad ved Per Thomsen? Og hvad vil han vide?
Jeg overså dit spørgsmål. Hvorfor der ikke er kommet en svensk Muhammedkrise.?
Nu er det ikke en måned siden at Nerikes Allehanda tryket Vilks ´ tegninger, du husker der gik tre i Danmark inden noget skete.
Der har dog været arbejdet på det jævnthen, hvis du følger med i svenske og navnlig arabiske aviser. Senest idag er der jo udlovet en dusør for mord på Vilks og en Nerikes Allehanda medarvejder.
Desuden har flkere svenske ambassadører - måske, måske ikke, det kommer an på hvor stor tillid man kan ha til arabiske medier - bedt om undskyld i bla Syrien og Cairo. Det sidste ord er dog næppe sagt, selvom Weiss lader det syne sådan.
http://www.na.se/artikel.asp?intId=1218121
Per Thomsen ved som sædvanligt ikke et klap om hvad der foregår i verden omkring ham, men det kan ikke overraske at han er barnligt begejstret for svenskerne og deres måde at håndtere indvandring og de medfølgende problemer (Læs: fej problemerne ind under gulvtæppet, lad som om de ikke eksisterer og håb på at de går væk af sig selv).
Per Thomsen kører som sædvanligt på efter devisen: Min fjendes fjende er min ven og derfor falder han på knæ for både muslimer, naive svenskere og hvem der nu ellers ind imellem er kritiske over for den borgerlige regering og DF.
Hvis Per Thomsen nu gerne vil have debatten tilbage på sporet og søger et svar på hvorfor Sveriges “Muhammed-krise” tilsyneladende ikke udvikler sig så alvorligt som den danske ditto, så er svaret naturligvis at svenske muslimer har set hvordan landsforræderi, udbredelse af løgne og de famøse “to tunger” har givet bagslag for visse grupper af danske muslimer.
De har derfor ikke sendt en delegation af medie-liderlige, rabiate muslimer afsted til mellemøsten og andre steder, for at ophidse de lokale befolkninger.
Det har derimod intet at gøre med at den svenske statsminister valgte at mødes med visse muslimske ambassadører.
Ambassadører (også muslimske) i både Sverige og Danmark er naturligvis udmærket klar over hvordan vores samfund er skruet sammen og at en regering ikke kan gribe ind over for de artikler eller tegninger en uafhængig avis vælger at bringe.
Sådan et møde vil derfor blot være en kulisse som diverse muslimske ledere kan bruge til at tække rabiate grupperinger i hjemlandet.
At forlange et sådant møde er derfor intet mindre end en fornærmelse mod eks. den danske regering og et tegn på diplomatisk umodenhed.
Men denne forklaring passer naturligvis ikke ind i Per Thomsens univers, som er domineret af det evige offer: Den forsvarsløse muslim.
Jeg elsker kunstnere:
http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-8641726.html?nidk
Statsministerens spindoktorer fik i løbet af krisen i 2006 strikket en historie sammen, der så nogenlunde kunne afværge at regeringen fuldstændig tabte ansigt. Det er den velkendte historie om at det var Jyllands Postens karikaturtegninger og ikke racismen i Danmark der var stridens æble, en historie om imamer der driver undergravende virksomhed, en historie om at udenlandske regeringer vil indføre formel censur i Danmark etc.
Det er tydeligt at flere af indlægsholdere har hørt godt efter i timen. De kan med søvngængeragtig sikkerhed til enhver tid efterplapre den vifte af fantasifulde historier den borgerlige presse søsatte i forbindelse med krisen i 2006.
Denne efterplapren af, hvad Jyllands Posten har fundet på i forbindelse med krisen bliver til direkte underholdning og morsom læsning, når de forskellige bidragydere giver historierne deres personlige præg, som når eksempelvis Torben Moller præsenterer sit sidste nye selvopfundne begreb ”diplomatisk umodenhed”.
Med den aktuelle krise der aldrig blev til noget i Sverige, har vi det ultimative empiriske bevis for at det ikke var karikaturtegningerne, men statsministerens kluntede og uprofessionelle fornærmelse af en lang række udenlandske regeringer der udløste krisen i Danmark 2006.
Med den aktuelle udvikling i Sverige falder den danske statsministers mange bortforklaring simpelthen til jorden med et ordentligt drøn. Det hjælper kun ganske lidt, at alle statsministerens støtter forsøger at komme ham til undsætning i ovenstående, ved at gentage alle de røverhistorier der blev bragt i den danske presse i forbindelse med den såkaldte ”Muhammedkrise”.
Så derfor er der i virkeligheden kun en fornuftig ting at sige:
Hurra for svenskerne!
Ifølge Per Thomsen var det den danske statsministers “kluntede og uprofessionelle fornærmelse af en lang række udenlandske regeringer der udløste krisen i Danmark 2006.”
Det vil altså sige, at folk i Mellemøsten i virkeligheden protesterede imod Statsministerens afvisning af et møde og ikke selve tegningerne?
Det var da vist noget nyt, nøjagtigt hvad bygger du det på, Per Thomsen?
At du samtidig afviser de “danske” imamers indflydelse på affæren og det faktum at diverse regeringer indirekte forsøgte at påvirke dansk lovgivning omkring censur, som de også forsøgte i Sverige, kan derimod ikke overraske.
Har Hr. Thomsen overvejet at flytte til Sverige? Du ville passe perfekt ind på den anden side af Øresund, hvor de også gør meget i at benægte fakta.
Det kan iøvrigt oplyses at den egyptiske ambassadør før mødet med sveriges statsminister udtalte: “Vi vil se handling. Ikke bare fine ord. Vi må forsøge at få ændret loven. Muslimer har brug for retlig beskyttelse mod, at profeten Muhammed bliver hånet.”
Jeg vil dog til slut udtrykke et håb om at medier og såmænd også almindelige borgere rundt omkring i muslimske lande rent faktisk, som følge af den danske karikatur-krise, lærte noget om hvordan de vestlige samfund er opbygget og hvilke værdier vi sætter højt og at det har været medvirkende til, foreløbigt, at begrænse den svenske krise.
Hvis det er tilfældet, var balladen sidste år bestemt værd at tage med.
Under den kolde krig blev folk, der kritiserede forhold i Danmark eller Vesten ofte mødt med bemærkningen “Du kan jo bare flytte til Rusland.”
Det er forstemmende at se, at den form for stupid reaktion på kritik stadig lever i bedste velgående.
Torben Moller skriver:
“Har Hr. Thomsen overvejet at flytte til Sverige? Du ville passe perfekt ind på den anden side af Øresund, hvor de også gør meget i at benægte fakta.”
Nogle siger at man skal passe på med hvad man ønsker sig – man kan risikere at det går i opfyldelse!
Hvis Pia Kjærsgaards sociale nationalisme også i fremtiden kommer til at dominerer det danske samfund, er der en stor sandsynlighed for at veludannede og ressourcestærke danskere i stort tal, vil søge sig mere civiliserede lande, hvor de kan arbejde og betale skat.
Vi ser allerede i dag, hvordan, et stort antal ressourcepersoner med dansk oprindelse lever i en slags eksil i Malmö og omegn.
I værste tilfælde, vil vi få på sigt få en nation, hvor det kun er landsbytosserne, der er blevet tilbage. Her kan så de alle gå og svinge med Dannebrog dagen lang, mens nationen hensygner i armod og fordummelse.
Det er ret besynderligt at se, hvordan enhver debat hvor der indgår en sammenligning af Danmark og Sverige går helt over gevind.
Jeg er selv dansker men bosat i Sverige siden 2000. Det er ude på landet ca 60 km fra Malmö, og hverdagen her næppe anderledes end den ville være på landet i Danmark. De sociale problemer vi har her, består af hel-svenske misbrugere og af lokale knægte som brænder dæk og indimellem hele biler. På landet kan man iøvrigt beklage sig over butiksdød, dårlig kollektiv trafik den slags trivielle ting. Når jeg har et ærinde i Malmö plejer jeg at handle i butikkerne omkring Möllevångstorget i Malmö, hvor man kan få alverdens gode grøntsager, som den lokale ICA end ikke kender navnet på, eller måske får i en halvslatten variant. Jeg kører også igennem Rosengård. Det ligner udefra set Gjellerupparken i Århus, ikke særligt vellystigt med andre ord, men altså heller ikke “den værste ghetto nord for Paris”. Uden for ringvejen ligger Malmøs moske - en rigtig en med minaret og det hele. Den ser ret kedelig og meget tilpasset ud. Men selvfølgelig er det ikke noget jeg egentlig véd noget om.
Problemer i Malmø er derimod noget jeg kan læse om i avisen (Sydsvenska Dagbladet). Dækningen virker alsidig og lødig. Man kan ikke påstå, at f.eks problemer med bander af invandrerdrenge, eller kriminelle opgør i Malmö, forties i den avis. - Til gengæld anstrenger avisen sig tydeligt for at skildre, at indvandrere ikke er én gruppe, men at det er mennesker vi taler om.
Sydsvenskan giver sikkert ikke emnet tilstækkelig opmærksomhed til at tilfredsstille folk som Steen eller Torben Møller her på tråden. Men poienten er, at der ikke er belæg for at sige, at den slags bare fejes under gulvtæppet i Sverige.
På den anden fløj i Danmark står så Sverige-elskere som Per Thomsen. Det er naturligvis hjerteligt, men også lidt svært at tage alvorligt når man selv bor her.
Hvorfor er det så svært for danskere at have et normalt forhold til Sverige?
Hvorfor kan man ikke bare indse, at der er gode og mindre gode sider ved begge lande? Man kan sikkert få meget ud af at sammenligne danske og svenske forhold, men for at gøre det må man først droppe skræmmebilledet eller drømmebilledet og se på konkrete forhold.
Ang en svensk Muhammed krise: Du er lovlig tidligt ude:
http://www.expressen.se/nyheter/1.841698/vilks-hotas-do-som-van-gogh
ivørigt - hvis man vil ha ry for at være et forstandigt menneske, skal man nøjes med at skrive om det man har forstand på. Thomsen har meget at læse op på. I det hele taget er det tidens plage, alle de ubefæstede meninger der er i omløb.
At Weiss kun leverer et halvt Sverige billede, skyldes sikkert ikke at han ikke ved mere, men at han har en socialdemokratisk dagsorden.
Jeg har ingen politisk dagsorden, og der er god idé i at belyse den halvdel af Sverige, som folk som Weiss og Thomsen lukker deres øjne for, Intet tyder på at de som jeg har læst svenske aviser og tidsskrifter i årtier.
Apropos kriminalitet i Sverige, så faldt jeg over denne artikel fra Berlingske Tidende i 2003. Heraf fremgår det, at i forhold til indbyggertallet begås der næsten dobbelt så mange mord i Sverige som i USA:
http://www.nomos-dk.dk/midgaard/pihl11.htm
Mord, der er sådan ca .1 om dagen. Nu også dirkete gadelikvinderinger, som forleden i Helsingborg i myldretiden.
http://exitsverige.blogspot.com
den ubelyste halvdel af Sverige. Læs denne bog fra 2005:
Exit Folkhemssverige
_________________________________________
En samhällsmodells sönderfall
Ingrid Björkman
Jan Elfverson
Jonathan Friedman
Åke Wedin
Ifølge denne artikel fra Kvinfo har man i svenske retssale et kvindesyn anno 1800, når det gælder ofre for voldtægt:
http://www.kvinfo.dk/side/562/article/249/
Kære Martin Stolze
Du skriver:
“På den anden fløj i Danmark står så Sverige-elskere som Per Thomsen. Det er naturligvis hjerteligt, men også lidt svært at tage alvorligt når man selv bor her.”
Da jeg opfatter dig som en af de få seriøse debattører, i dette forum, synes jeg, at jeg skylder dig et svar. Du kalder mig “Sverige-elsker”, og det er nok i virkeligheden for stor en ros at give mig.
Jeg har skrevet nogle meget rosende ting om Sverige, men det meste af det har været skrevet med et ironisk glimt i øjet, netop, fordi jeg ønskede at illustrere hvor absurd denne store komparative analyse er, som nogle af de øvrige oplægsholderne lægger op.
Det bliver simpelthen lidt for fjollet hvis vi skal til at sammenligne de to lande for for at se, i hvilket land der har mest kriminlaitet etc. Det har jeg så ironiseret over, med det resultat, at du har opfattet min ironi, som noget jeg mener bogstaveligt, og på denbaggrund karakterisere mig som en naiv “Sverige-elsker”. Skylden for denne misforståelse ligger utvivlsom hos mig.
Når det er sagt, så er der stadigvæk én stor og meget væsentlig forskel tilbage mellem de lande, nemlig at der er en markant og kvalitativ forskel på, hvordan man behandler sine indvandrere.
Det er jo også et forhold du selv gør opmærksom på, og det var jo egentlig det forhold som vi skulle drøfte i denne tråd, hvis det ellers er meningen at indlæggene skal kunne relateres til den artikel der står øverst?
Venlig hilsen
Per Thomsen
Ove Abildgård: Fordi en svensk bog kritiserer tilstandene i svenske retssale kan du ikke konkludere, at det er bedre i danmark. Bogen kan jo lige så gerne være et eksempel på, at den feministiske kritik er mere veludviklet i Sverige end i DK.
Steen: Bogen “Exit folkhemssverige” er også en svensk bog. Er det ikke et udmærket bevis på, at debat også findes i dette forfærdelige ensrettede land?
Hej Martin. Jeg har ikke skrevet noget om, hvordan kvinder bliver behandelt i danske retssale. Det har jeg ingen anelse om. Men jeg går ud fra, at Kvinfo har. Og de focuserer som sagt altså på de grove krænkelser, som svensker kvinder udsættes for, hvis de anmelder voldtægt.
Det er uhyggeligt, så voldeligt og brutaliseret Sverige er. Det viser statistikken for vold, grov vold og voldtægter jo klart - uanset om man sammeligner med de øvrige nordiske lande eller endda USA.
Det var jeg ikke klar over. (Burde det ikke være et oplagt emne for Information?).
Hvad er forklaringen?
Skyldes det den muslimske masseindvandring og den elendige integration? Findes der nogen statistik over, hvor stor andel af forbrydelserne, der udføres af indvandrere fra Mellemøsten?
PS. I Danmark er indvandrerne overrepræsenteret i kriminalstatistikken, hvis man skal tro Danmarks Statistik:
http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/14-05-2002-Indvandrere_kriminalitet….
Mon ikke det er overflødigt at sætte fokus på indvandrernes overrepræsentation i kriminalitets-statistikkerne?
Jeg er overbevist om at det er et velkendt fænomen blandt debatørerne i dette forum, måske med undtagelse af de herrer Thomsen og Vadmand, idet det er veldokumenteret og beskrevet ad flere omgange i danske medier.
Det skal lige tilføjes at overrepræsentationen stadig er voldsom, selv efter man har korrigeret for sociale faktorer.
Det ville til gengæld være langt mere interessant hvis man kunne få et svar på, hvorfor tendensen til overrepræsentation i bl.a. vold og voldtægtsstatistikkerne blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, er mindst lige så udtalt i Sverige som i Danmark.
Det burde jo netop være omvendt, når nu svenskerne er så gode til at respektere og integrere deres ikke-vestlige medborgere.
Tør Per Thomsen komme med et bud eller vil han i sædvanlig stil prøve at køre uden om fakta og reelle problemstillinger?
Men han mener jo åbenbart at en sammenligning mellem landene er “fjollet”….det skulle vel aldrig være fordi resultatet ikke passer ind i dine mange fordomme?
Per Vadmand, hvis en kritik er saglig og veldokumenteret(i modsætning til Thomsens indlæg), skal den nok få en ordentlig respons!
Kan du iøvrigt bidrage med andet til debatten, end små sure opstød om den kolde krig?
Det er meget svært at finde frem til hvad der grunden til den uhyggelige forskel i statistikkerne mellem Danmark og Sverige. Jeg har generelt fået det indtryk at indvandrere i 1-2-3 generation er åbne og venlige i Sverige. Det er de også i DK, men der er en forskel. Sverige har meget plads, befolkningen er spredt og det betyder man er afhængigere af hinanden uanset tro. Kan det være årsagen?
Den brutalitet statistikken i Sverige viser, hænger nok til dels sammen med at man ikke må diskuterer årsager og grupper. Det er et akademisk problem, forstået på den måde, at ubehageligheder må man i følge en elite ikke snakke om. Sverige, især Stockholm, er utrolig elitær. Det giver en opdeling af samfundet der også giver konflikter, og der er det ikke kun indvandrere der maginaliseres. Det er “baggrundsvolden” der slår igennem i alle grupper på hver deres måde.
Jeg ser det elitære ved at svenskere der diskuterer disse emner med mig er sky, de vil ikke diskutere når andre er til stede - og ved at enkelte straks fordømmer mig når de er flere, i stedet for at diskutere fakta. Men de er samtidig glade for at man kan snakke med en dansker om det - for vi har jo lov.
Uanset hvad er omfanget af volden værre end Chicago.
Kære Ib. Tak for forklaringen. Men hvad er så årsagen til, at indvandrerne i Sverige åbenbart er meget mere voldelige end indvandrerne i Danmark? Hvorfor er der f.eks. så utroligt mange voldtægter i Sverige i sammenligning med Danmark?
Da man indtil for kort tid siden forventede, en stor krise i Sverige, stod de borgerlige danske politikere nærmest i kø for at give en kommentar. I spidsen stod en ufrivilligt komisk Naser Khader, der beredvilligt stillede det han opfatter som sin egen ekspertise til rådighed for svenskerne.
Nu hvor det viser sig, at svenskerne har mestret situationen uendeligt meget bedre, end danskerne gjorde det i 2006, synes jeg godt nok de danske politikere er blevet påfaldende tavse. Jeg tror faktisk godt, at man uden at overdrive kan sige, at de har stukket piben ind.
Lars Weiss artikel må derfor anses for at være undtagelsen der bekræfter reglen…
Den svenske statsministers samtale med ambassadørerne har vist fået Al-Quada op på mærkerne:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article338009.ece
Jeg bliver vist desværre nød til at korrigere mig selv. Jeg har netop påstået, at de danske politikere er påfaldende tavse efter at den svenske karikaturkrise er endt fredeligt, og dette i en sådan grad at man fremdeles kan mene at de har stukket piben ind.
Der er naturligvis én undtagelse. Pia Kjærsgaard er netop kommet med et statement om at hun synes, den svenske statsminister er fej.
Velkommen i kolonihavehuset!
Her er en link til Pia Kjærsgaards kritik:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article338171.ece
Men der er intet nyt under solen: Flere store svenske aviser har i dag kritiseret statsministeren for ikke at bakke pressen tilstrækkeligt op i deres kamp for ytringsfriheden.
Gad vide om den svenske statsminister tænker mere på de store svenske virksomheders interesser end menneskerettighederne?
Når sandheden skal frem, så var vores egen statsministeren også lidt for villig til at beklage krisen overfor arabiske TV-stationer, da Arla var i skudzonen…
For nu lige at gøre artiklens emne færdigt først, så synes jeg at den svenske statsminister har håndteret sagen rimeligt, inklusive den seneste udvikling med trusler fra en eller anden obskur gruppe i Irak, som han har kommenteret i dag.
Og Vilks selv var i hvert fald mere morsom end de danske karikaturtegnere da han leverede kommentaren: “I betragtning at priserne på kunst nu for tiden, så synes jeg 100.000$ er lidt for billigt for en hel kunstner”.
Så jeg kan ikke se hvilken hjælp Sverige har brug for fra dansk side i den konkrete sag.
Når det gælder debatten om kriminalitet i Danmark og Sverige, så tror jeg det er noget som har mange forskellige årsager, og som man skal være meget godt inde i statistikerne og udviklingen gennem tiden for at sige noget kvalificeret om. Kriminalitet i invandrermiljøer spiller givetvis en rolle, men det er nu næppe hele forklaringen. Også hvis man kun så på etniske svenskere og danskere tror jeg, at der ville være betydelige forskelle, og har været det længe. Måske er det ligefrem sådan som Ib foreslår længere oppe på siden, at jo mere man forsøger at gøre samfundet pænt og nydeligt, jo mere forvrænget bliver samfundets bagside. Det synes jeg dog er en forsimpling af nogle meget komplekse spørgsmål. Nogle af de mere markante voldssager er skyldes dog åbenlyse mangler i behandlingen af psykisk syge. Det blev meget eksponeret i sverige efter mordet på Anna Lind, begået af en psykotisk ex-jugoslav som hørte stemmer.
Et kuriøst sidespring: Jeg hørte en historisk udsendelse i radioen for nogen tid siden. Det handlede om skolelærerinder i Småland i 1800-tallet. Når to småbyer hver især var for små til en egen skole, byggede man skolen midt imellem, så alle skulle gå halvvejen. Det betød at lærerinden boede ved landevejen midt i nowhere og var et let mål for skumle eksistenser. Der var en strid strøm at klager til myndighederne fra lærerinder som havde haft indbrud gang på gang, i bedste fald for at tage hendes penge, men ofte for at tage hele lærerinden… Kommunalrådene diskuterade hvad man skulle gøre: At flytte skolen var for dyrt. At lade en anden person bo hos lærerinden var en mulighed, men også dyrt, og desuden moralsk tvivlsomt. Det billigste var helt enkelt at udstyre lærerinderne med pistol, og den beslutning havde flere kommuner ingen skrupler med at gennemføre.
Disse wild west agtige tilstande er en del af svensk historie som intet har med indvandring at gøre. Jeg ved ikke hvor meget det forklarer i dag, men hvis man giver sig til at sammenligne statistik må man også have historien med, i hvert fald tendenserne i moderne tid.
Til slut vil jeg blot sige, at jeg har meget svært ved at genkende et billede af Sverige som et voldsomt kriminelt land at leve i, og det er ikke noget der bekymrer mig et hak i hverdagen, men det handler selvfølgelig meget om hvilke miljøer man færdes i. I debattører, der henviser til statistikker, kan i ikke lægge nogle kildehenvisninger?
Jeg havde en gang fornøjelsen at diskutere samme emne med en fyr der påstod at have dokumentation for, at mordfrekvensen i Sverige var 6 gange højere end i Danmark, men det er den trods alt ikke. Den er ca. dobbelt så høj, hvilket dog også en forskel der giver anledning til spørgsmål…
Ja, det kunne godt være et par artikler værd i Information.
Her er en frisk analyse fra det svenske politiforbund, som mildt sagt er chokerende: Politiet vil lide nederlag i kampen mod den organiserede kriminalitet. Og det skyldes de etniske, politiske og religiøse grupper i parallelsamfund.
Men læs selv:
http://idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=12787
“Steen: Bogen “Exit folkhemssverige” er også en svensk bog. Er det ikke et udmærket bevis på, at debat også findes i dette forfærdelige ensrettede land?”
Kære Martin : Ja - og nej. Bogen er ganske vist svensk, men du kan ikke opdrive den i handelen eller på biblioteket.
Det er forresten mig der har udgivet den på nettet.
mvh Steen
Steen skriver:
“Bogen er ganske vist svensk, men du kan ikke opdrive den i handelen eller på biblioteket. Det er forresten mig der har udgivet den på nettet.”
Hvis man ikke kan opdrive bogen nogen steder, så kunne det måske tænkes, at det er fordi det ikke er nogen særlig god bog?
Hej Steen. Har du en link til bogen?
Sidste nyt fra Sverige:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-8661803.html?nidk
Under besættelsen var det frihedskæmperne, der måtte gå under jorden. I dag er det kunstnerne.
Den ene voldelige og totalitære ideologi har afløst den anden….
De danske medier er efterhånden blevet meget meget forudsigelige.
I starten var medierne ved at boble over af forventningens glæde over udsigten til at svenskerne så ud til at stå foran en ”Muhammedkrise”. Da det ikke skete indtrådte en fase med larmende tavshed.
Nu er den svenske tegner så gået under jorden, og der kan atter konstrueres en positiv vinkel på historien set med borgerlige danske værdikæmperbriller. Derfor er der nu atter en masse omtale af sagen.
Det er dog stadig påfaldende, at ingen danske journalister finder det umagen værd at skrive om, hvorfor det mon kan være, at de svenske karikaturtegninger ikke udløste en krise, der bare tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den Danmark gennemlevede i 2006.
Hej Per Thomsen
Jeg kan få øje på mindst fire afgørende forskelle på den svenske og den danske tegnings-sag.
1. De danske tegninger var et bestillingsarbejde fra en af landets største aviser, og blev ledsaget af den famøse tekst om at “man må finde sig i hån spot og latterliggørelse”
Den svenske tegning er produceret af en kunstner, hvis livsprojekt det er i handling at udfordre alt og alle - inkl. borgermusiken og myndighederne. Han har altså en grænseoverskridende dagsorden, men det er hans egen. Lars Vilks har i øvrigt lavet en anden tegning af “Jødesvinet”. Jeg synes ikke det er specielt smart, men spørgsmålet er, om det ikke er vores egne fordomme han i virkeligheden gør grin med…
Når tegningen efterfølgende blev bragt på lederplads i en lokal avis, var der fordi den var blevet bortcensureret fra en udstilling. Der var altså en konkret baggrund.
2. Forholdet mellem det svenske politiske samfund och landets muslimske organisationer er bedre end det tilsvarende forhold i Danmark. Den muslimske forening i Sverige har bidraget til at dæmpe krisen og har straks taget afstand fra trusler og vold.
3. Den svenske regering har håndteret sagen mere smidigt end den danske. Reinfeldt har forsvaret ytringsfrihed og taget afstand fra trusler på præsis som han skal, men han har undgået at fornærme muslimske repræsentanter yderligere.
4. Alle aktører i den svenske sag - både kunstneren, medier, politikere og muslimer i Sverige og udlandet - har den danske sag i frisk erindring. Derfor ville den, selv hvis alt andet var lige, næppe udvikle sig på samme måde.