Måske er det manglen på mod, der stresser os

Stress er et problem i Danmark. Flere undersøgelser viser, at omkring 30 procent af arbejdsstyrken - op mod 840.000 danskere - lider af stress. Af denne lidende gruppe arbejder de fleste med immaterielt arbejde, hvilket er arbejde, hvor selve slutproduktet er immaterielt eller uhåndgribeligt, eksempelvis kommunikation, viden, service og kultur. Det er arbejde, hvor der sjældent er et entydigt mål for, hvornår en konsulent ved nok om sin kunde, hvornår en hjemmehjælper udviser tilstrækkelig med omsorg og empati.

Det betyder, at selve arbejdsprocessen bliver en del af produktet, hvorved personen som sådan bliver en del af arbejdet.

Sagt anderledes: For stadig flere medarbejdere er det omsonst at skelne mellem arbejdsliv og alt det andet liv, da arbejde i høj grad er en måde at være på.

Arbejdets stressende karakter forklares typisk ud fra tre tanker. Det ene, gælder selve arbejdstiden. Det andet, forklarer udviklingen gennem de ændrede arbejds- og ledelsesforhold. Det tredje, er arbejdets statusgivende rolle, som er tæt forbundet med samfundets styrende idealer eller forestillinger om det 'gode liv'. Sidstnævnte er fremherskende, da stadig flere ser arbejde som en del af deres identitet.

Hvad med arbejdstiden

Lad os starte med arbejdstiden.

Nogle påpeger, at vi aldrig har arbejdet mere og hårdere end i dag. Andre påstår det stik modsatte. Begge synspunkter er for så vidt rigtige.

Velfærdskommissionen har vist, at vi siden 1960 har arbejdet en stadig mindre andel af livet. Vi kommer senere i gang, og vi trækker os tidligere tilbage. Set ud fra den synsvinkel arbejder vi i dag 15 procent mindre, end vi gjorde i 1960. I samme periode er den årlige arbejdstid faldet fra ca. 2.100 timer i 1960 til 1.500 timer i dag - et fald på 30 procent. Faldet er en konsekvens af, at vi arbejder færre timer hver uge, og at vi har fået flere fridage - blandt andet mere ferie.

Der er med andre ord næppe nogen tvivl om, at den enkelte - set over et år, eller over et livsforløb - arbejder mindre end tidligere.

Denne forklaring er dog ikke helt tilfredsstillende. For de fleste er det nemlig fuldstændig uinteressant, om de - set over hele livet - arbejder mindre end deres forældre. Det får ingen en bedre hverdag af.

Når vi taler om et godt liv, hvor familie, arbejde og alt muligt andet gerne skal balancerer, er selve hverdagen et centralt begreb. Det er i hverdagen, at idealerne enten indfries eller forsømmes. Og her finder vi den anden grund til, at arbejdstiden ikke er helt så simpel.

Gennem de seneste fire årtier er der sket drastiske ændringer: Vor kære mor har forladt hjemmet og er taget på arbejde. Kvinders erhvervsdeltagelse er næsten fordoblet - fra cirka 40 procent til knap 80 procent - i samme periode. Mændenes er i samme periode faldet - men samlet set er erhvervsfrekvensen steget fra knap 70 procent til omkring 80 procent af alle i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling peger i retning af, at familierne samlet set lægger flere timer end tidligere uden for hjemmet.

Arbejder vi i dag mere eller mindre end tidligere? Ja og nej! På den ene side er det rigtigt, at lønarbejde fylder mindre i den enkeltes liv end tidligere. På den anden side tyder undersøgelser på, at familier med to udearbejdende voksne har fået mere at se til end tidligere.

Arbejde er noget man gør

Den største ændring ligger dog i selve forståelsen af arbejde. I dag er arbejde ikke noget man har mellem 9 og 16, men noget man gør. Arbejdet er blevet en del af vores eksistentielle projekt. Vi arbejder med andre ord hele tiden, fordi vi er, hvem vi er. Men er vi dem, vi gerne vil være eller en dag ønsker at blive? Eller om andres mål og idealer kontrollerer vores liv? Når liv og arbejde bliver mere uskelneligt stiller det nye krav til ledelsen, idet lederen er medvirkende til at skabe fremtidens samfund.

Hvis ledelsen ikke formår at udvide en ansvarlig etik, der formår at inkludere at forskellige medarbejdere lever forskelligt, så bliver vi ikke blot stressede; men også eksistentielt impotente. Som leder kræver dette både en menneskelig indsigt, men også mod og handlekraft, fordi det i dagens businesssamfund ikke kun er politikere, der skaber morgendagens samfund.

Når arbejdet er en intim del af vores liv, er det vigtigt at ledelsen og arbejdspladserne ikke hæmmer nogen former for eksistens. Af samme grund hænger stressen angiveligt også sammen med at mange arbejdspladser endnu ikke har indset eller accepteret, at der er mange måder at være skabende og produktiv på. Ligesom der er mange måder at leve på.

Måske er det mest af alt manglen på mod og fantasi, som gør os stressede. Modet, fordi vi ikke tør virkeliggøre en anden og mere human måde at leve - og arbejde på.

Finn Janning er filosof, Ph.d.