Studerende kan ikke bare læse løs, som det passer dem, for det koster alt for mange penge og tager alt for lang tid. Alle kurser og uddannelsesforløb er derfor nøje afmålt i de såkaldte ECTS-point. Men det system svarer dårligt til, hvad det er nødvendigt at lære, hvis man for alvor vil op i videnssamfundets superliga, mener Bodil Norrild, der er studieleder på en af Danmarks få eliteuddanelser: Humanbiologi på Københavns Universitet.
"Vi kæmper med at skulle passe ind i normerne for, hvordan alle uddannelser skal se ud i Danmark. Det er ikke hensigtsmæssigt, når du driver en kandidatuddannelse, hvis formål er at uddanne forskere. Alt er blevet så standardiseret, at vi har set os nødsaget til bare at nedskrive antallet af ECTS-point på de enkelte kurser, for ellers får vores studerende simpelthen for mange point," siger Bodil Norrild.
Hun finder det dybt problematisk, at alle studerende skal skæres over en kam på grund af ECTS-pointsystemet. I dag må universitetsstuderende overalt i landet kun tage kurser for i alt 180 ECTS på bachelordelen og 120 på kandidatdelen. Hvis de tager flere kurser, så må de studerende selv gribe til lommerne. Mange steder er det dog universiteterne, der betaler regningen for overforbrug af ECTS.
Unaturligt at være dygtig
Og det lægger en dæmper på, hvor meget de dygtigste studerende studerer, mener Jeppe Eimose, der repræsenterer Danske Studerendes Fællesråd i en arbejdsgruppe for eliteuddannelser under Universitets- og Bygningsstyrelsen.
"Hvis man virkelig vil give de dygtigste studerende bedre muligheder, så skal man fjerne den øvre grænse for, hvor meget du må studere. Reelt kan du godt snyde systemet, men hvis du vil have papir på, hvilke ekstra fag du har taget, så skal du betale ekstra. Det skaber en kultur, hvor det er unaturligt at dygtiggøre sig, derfor mener vi, at det ville være en langt bedre investering, at de dygtigste kan studere lige så meget, de har kræfter til og få vejledning i innovation, patentering eller i hvordan man skriver forskningsartikler," siger Jeppe Eimose.
Studiechef på Københavns Universitet (KU) Jakob Lange synes, de studerende har en pointe.
"Vi har ikke nogen spilleregler for de dygtigste studerende. Hvis man gerne vil dygtiggøre sig på universiteet og læse f.eks. kinesisk ved siden af jurastudierne, så må du selv betale for det på Åbent Universitet," siger Jakob Lange, der gerne så mere fleksibilitet på det område.
Venstres forskningsordfører Torsten Schack Pedersen kan ikke se noget problem i, at de studerende har begrænsede muligheder for at dygtiggøre sig.
"Jeg synes, det er en rigtig god ide, at vi har fået indført nogle faste regler for, hvor meget de studerende må studere, så det kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle lave om på. Hvis man vil sikre faglig fordybelse og uddannelse af flere forskere, så nytter det ikke at give de studerende mulighed for tage flere fag, så vil de jo bare få mere af det samme," siger Torsten Schack Pedersen.
Socialdemokraterne er derimod enige med de studerende.
"Vi kan ikke bare åbne portene på vid gab for, at de studerende frit kan supplere op med ekstra fag, men det er problematisk, at der ikke er plads til, at du kan tage et fagligt relevant fag. Hvis vi ikke har råd til at finansiere sprogfag til ingeniører eller skrive en sommerskole ind på eksamensbeviset, så er ECTS-systemet for stramt," siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S).
