Der skal bruges flere penge på de dygtigste studerende, der ligesom Mette Viberg Østergaard arbejder hårdt og målrettet henimod en karriere som forsker. Derfor er der afsat 25 millioner kr. til eliteuddannelser de næste to år. På de eksisterende eliteuddannelser på Københavns Universitet (KU) og Aalborg Universitet (AAU) er det de øvrige studerende, der betaler for, at de udvalgte kan få ekstra timer, tæt kontakt til forskere og komme på konferencer i udlandet.
Venstre har for nylig foreslået, at de 25 millioner kr. bliver udmøntet i et forhøjet taxameter på 10.000 kroner per elitestuderende. Men både rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, de studerende samt studieleder Bodil Norrild på Danmarks ældste eliteuddannelse i Humanbiologi på KU har svært ved at se, at det kommer til at gøre den store forskel.
"Vi bruger over det dobbelte af, hvad vi får ind i taxameter. De penge går fra de andre uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, derfor er vi nu blevet pålagt at skære ned med 15 procent inden årets udgang, fordi udgifterne fremover skal svare til taxameterindtægten," siger Bodil Norrild.
Også på AAU, hvor der er blevet oprettet 12 eliteuddannelser siden regeringens melding om, at universiteterne skal satse på eliteuddannelser, har rektor Finn Kjærsdam svært ved at se, at et taxameter på 10.000 kroner rækker særligt langt.
"Det ville nok kunne dække de rejseudgifter, der er forbundet med studiet, men så heller ikke mere," siger Finn Kjærsdam.
Går ikke ud over bredden
På nuværende tidspunkt er der blevet optaget lidt under 100 studerende på AAU's eliteuddannelser. Finn Kjærsdam erkender, at de elitestuderende er dyrere end andre studerende, fordi universitetets dygtigste forskere bruger meget tid på dem, og fordi konferencer i udlandet er en del af studiet.
"Eliteuddannelserne er i princippet ikke noget, der går ud over de andre studerende. Vi har diskuteret det meget, fordi kritikerne mente, at det ville trække de bedste lærerkræfter og vejledere væk fra den almindelige undervisning, men så længe det ikke drejer sig om mere end 100 ud af 15.000 studerende, så mener jeg ikke, det generer nogen," siger Finn Kjærsdam.
Jeppe Eimose fra Danske Studerendes Fællesråd har siddet med i en arbejdsgruppe om eliteuddannelse nedsat af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Han mener ikke, det giver mening at satse på lukkede eliteuddannelser, som det sker i øjeblikket på Humanbiologi på KU og Aalborg Universitet.
"De lukkede eliteforløb tager alt for mange ressourcer fra bredden af studerende i form af gode lærerkræfter. Desuden udebliver den såkaldte sidemandseffekt, som dygtige og engagerede studerende skaber blandt de mindre engagerede sidemænd på studiet," siger Jeppe Eimose.
Danske Studerendes Fællesråd er i princippet ikke imod at dyrke eliten, bare det ikke blive på bekostning af bredden.
"Med et specielt elitetaxameter løfter du jo bare et fåtal. Hvis man vil nå virkelig langt, så skulle man give langt bedre muligheder for, at de dygtigste studerende kan tage alle de kurser, de havde brug for," siger Jeppe Eimose.
Et bredt flertal i Folketinget er for eliteuddannelser. Socialdemokraternes forskningsordfører Rasmus Prehn mener ikke, det er noget problem for bredden, når pengene til eliten er bevilliget særskilt. Han synes, at elitetaxameter er en udmærket ide, men så dog gerne, at de 25 millioner snart kom de universiteter til gode, som allerede har oprettet eliteuddannelser:
"Ellers er det da at holde de universiteter for nar, som har gjort det, vi politikere gerne ville have, og oprettet eliteuddannelser," siger han.
Richard Schuster
17. september, 2007 #
Jeg mener idéen der omhandler at løfte en del ud fra mængden, er iorden så længe, at man ikke bruger mængdens resurcer på at løfte dem.
Elite-uddannelser er iorden, men det må ikke sænke standarden blandt de øvrige uddannelser.
Hilsen Richard Schuster, 17
frederiksen
17. september, 2007 #
Også jeg er fortaler for at mennesker med gode potentialer og talenter skal have råderum til at udforske og udvikle sine evner. Et positivt samfund mener jeg skal se det naturlige i, at hver enkelt borger besidder værdifulde potentialer til glæde for sig selv og for helheden.
Min opfattelse er, at ingen mennesker skal fremhæves specielt og løftes på bekostning af andre medmennesker. Vi skal tværtimod have lige muligheder for med lethed at tilegne os den viden, som vi anser for betydningsfuld for vores udvikling. Vi skal også opfordres til at tilegne os mere viden. Jeg mener dog at elementer af konkurrence mellem folk skal afvikles helt til fordel for sund ildsjæle energi, der kommer indefra....altså ganske almindelig lyst:-)
Der ligger hos den såkaldte "mængde" en rasende masse kreative ressourcer, som meget lidt anerkendes og fremelskes i vores nuværende undervisningsstruktur og i vores nuværende samfundsopbygning.
Jeg mener fx. det skal være en naturlighed, at mennesker med kreative idéer og iværksættergener - uanset deres skolebaggrund, kultur, indkomstniveau, alder, køn...fortsæt selv - skal have mulighed for at afprøve disse idéer ganske frit. Jeg mener, der skal stilles mange flere muligheder og midler og lokaler til rådighed for innovation og udvikling, som jo er til alles bedste.
Jeg mener det for et samfund vil være som at skyde sig selv i foden, når der ønskes at satse på eliteuddannelser for de få. Dette er en begrænsning for et samfund.
Hvem skal beslutte, hvad der er elitært at udvikle?
Hvem er de egnede?
Hvem er de måske egnede?
Vi skal se meget bredere på vores medmenneskelige potentialer, fordi så forfærdelig mange af disse overses i vores samfund, som det er opbygget med kassetænkning.