Kvalitetsreformen er af regeringen blevet markedsført som et signal om, at regeringen tog velfærden og sikringen af den alvorligt. Men der er ikke dækning herfor.
Kvalitetsreformen rummer kun få forslag til forbedring af de borgerrettede ydelser og kun i mindre omfang forslag til forbedring af offentligt ansattes vilkår.
Kvalitetsreformen er primærten styrings- og adminitrationsreform. Og herindenfor igen primært en reform for udbredelse af markedsgørelse og markedsregulering.
Økonomisk lægger Regeringen med Kvalitetsreformen og 2015-planen op til fortsat udhuling af velfærden. Regeringen vil tildele offentlige serviceydelser en realvækst på omkring syv milliarder i offentlige serviceydelser i 2008 og godt fire milliarder kr. i årene 2009-2012.
Men skal en løbende fornyelse og opdatering af de offentlige velfærdsserviceydelser sikres, er det nødvendigt, at der løbende sikres en realvækst i offentligt forbrug på seks-otte milliarder kr. årligt. Hertil kommer behovet for at indhente det reform- og investeringsefterslæb, som perioden 2001-2006 har akkumuleret.
Og regeringens 50 milliarder kr. i en kvalitetsfond til investeringer i byggeri og bygningsvedligeholdelse rummer i realiteten kun to-tre nye milliarder heri. Resten har i forvejen været afsat.
Hovedpart til de private
Personalemæssigt afsætter Kvalitetsreformen og 2015-planen ikke de fornødne varme hænder til at udføre velfærden. Kvalitetsreformen vil kun øge beskæftigelsen i offentlig velfærdsservice med 9.000 personer frem til 2015. Hovedparten af beskæftigelses-fremgangen skal i stedet gå til den private sektor.
Skal beskæftigelsen i den offentlige sektor blot følge med den demografiske udvikling må normeringerne i offentlig velfærdsservice øges med omkring 20.000 fuldtidsstillinger. Og for at følge velstandsudviklingen vil der være behov for 40 - 50.000 personer flere end idag.
Regeringen hævder, at arbejdskraftmangel er problemet. Men der er i dag 770.000 uden for arbejdsmarkedet, hvoraf omkring 150.000 personer gennem et langt sejt træk kan bringes ud på arbejdsmarkedet. En sådan beskæftigelsesstrategi til gavn for både offentligt og privat beskæftigelse kan samtidig øge den økonomiske vækst og finansiere beskæftigelsesudvidelsen i den offentlige sektor.
Kvalitetsreformens nyliberalt inspirerede styringsmodel er bygget op omkring indskrænkning af offentlig ansattes frihedsgrader og professionelle råderum gennem øget topstyring og private managementsformer, gennem øgede krav om registrering -, måling -, dokumentation - og kontrol. Tiltag der vil tage tid fra kerneopgaverne, øge bureaukratiseringen og belaste de offentlige ansatte.
I stedet er der brug for i øget omfang at bygge på omsorg, faglighed og professionsetik som grundpillerne i styringen af den offentlige sektor. Det kræver cementering og udbygning af de offentlige medarbejderes egne professionelle råderum i stedet for top - og markedsstyring.
Reformen rummer gode forslag til udbygning af navnlig uddannelserne for ikke fagligt uddannede inden for social - og sundhedssektoren. Men der mangler initiativer til efteruddannelse af den offentlige sektors kernetropper: De faguddannede. En uddannelsesgaranti for alle er imidlertid nødvendigt, hvis det offentlige i de kommende skal kunne rekruttere til at dække en afgang på over 20.000 ind.
Og offentlige arbejdspladser må være attraktive, også lønmæssigt, hvis rekrutteringsopgaven skal lykkes. Men det rummer Kvalitetsreformen heller ikke tiltag til
Velfærden er således ikke velforvaret med Kvalitetsreformen.
Henrik Herløv Lund er økonom og medlem af Den alternative Velfærdskommision



Jeppe Brogård
19. september, 2007 #
Selvom det falder uden for emnet synes jeg, at kommunalreformen hører med til billedet af økonomisk udsultning af den offentlige service. Udskiftningen af de tidligere amtsopgaver er konsekvent underfinansieret.
På vejområdet har staten dekreteret en fordelingsnøgle på 70-30. Staten overtager 30 procent af midlerne, uanset opgavens størrelse. På Sjælland har kommunerne overtaget op imod 100 % af vejene, men altså kun 70 % af midlerne.
På busområdet er der taget udgangspunkt i passagertallene fra 2003. Da busserne har tabt passagerer lige siden, opstår der i disse dage underskud på den kommunale finansiering af busdriften et underskud på op til 500 % for de værste ruter i forhold til de overførte midler.
På naturopgaverne er der overført få procent af amternes tidligere midler til de opgaver, som er tildelt kommunerne. Hvor små kommuner tidligere kunne få amtskroner i hundredtusindkronersklassen til naturgenopretning er der nu penge i titusindkronersklassen kr. at gøre godt med.
Da skat blev sat ud tog staten flere penge for opgaven, end det kostede kommunerne at drive opgaven tidligere.
Som et kuriosum kan man nævne, at når de lokale politikere derefter prøver at finde pengene bliver de sat på hjul og stejle af deres borgere og lokale medier. Mens de ansvarlige vasker deres hænder.
AAge Øhle
20. september, 2007 #
Ingen tør sige det,- det er værre end at bande i kirken.
Og offentligt ansatte har også stemmeret.
Alle offentlige institutioner fungerer forrygende ineffektivt,- at tilføre den offentlige forvaltning af enhver art flere kr. er rent galmandsværk.
Problemerne er ikke af økonomisk art, men har sin rod i selve systemet.
Et system som i sin opbygning ikke appellerer til nytænkning og effektivitet,
og som er ledet af "bestyrelser", der ikke er kompetente og derfor afhængige af systemet.
Uanset kvalitet og kvantitet kommer samme eller flere kr. år efter år!
Den største del af det offentliges virksomhed kunne med held, både hvad angår kvalitet og kvantitet, overlades til erhvervslivet.
Det forudsætter, at "bestyrelserne" evner at opstille kvalitets- og mængdekrav i en form, som "underentreprenørerne" efterfølgende skal leve op til og skal være let konstaterbar.
Det offentlige skal således - i stedet for at være entreprenører på mangfoldige områder - være hovedentreprenør.
Disse ved normalt, hvad der kan forlanges og kritiseres af underentreprenørerne.
Dette vil give en effektivitetsgevinst som langt overstiger de urimelige summer, som de politiske partier i dag lefler med over for vælgerne.
HVEM TØR STÅ OP OG BANDE I KIRKEN!
Benny Madsen
20. september, 2007 #
Ja man så jo med hvilken succes Københavns kommune overlod lønningsregnskabet til en privat virksomhed. Måske skulle du droppe dit ideologiske og forældede syn på verden. Det er nemlig præcis det der er problemet i dag. Den offentlige sektor fungerer utroligt godt, men regeringen vil ikke lade den. I stedet overlades opgaverne til private, som så skal hente et stort overskud ud af i forvejen for små bevillinger.
Dorte Sørensen
20. september, 2007 #
Også jeg mener, at Strukturreformen glemmes. Det var den der rigtig begyndte Fogh Rasmussens markedsgørelse af vort velfærdssamfund.
Dels fordi hovedopgaven med Strukturreformen var at lette vejen for privat overtagelse af offentlige opgaver.
Dels fordi Strukturreformen blev fulgt op med følgelove, der tillod profitinstitutioner og betaling for ekstra ydelser. Dog mest for private udbydere, da fx den kommunale hjemmepleje ikke må tilbyde ekstra ydelser mod betaling.
Jeppe Brogård
20. september, 2007 #
Goddag til Øhle. Det er jo interessante synspunkter du har. Jeg har insiderviden fra begge områder. Har du lyst til at dokumentere dine ideer om, at den offentlige sektor er endnu dårligere ledet end den private?
Haarde havde naragtigt de samme forestilllinger som undervisningsminister fra 1982-1992.
Alene de nedskæringer, som jeg har skitseret, indebærer, at en kommune med 100.000 indbyggere skal finde mellem 30 og 40 mio kr. årligt til at finansiere de underfinansierede opgaver. Ellers holder busserne op med at køre, og trafiksikkerheden falder.
De kan jo tage penge fra sundhedsområdet. Her har en tilsvarende kommune vel fået omkring 1,5 mia kr at gøre godt med. Så skal de bare ind og effektivisere sundheden. Det er jo en smal sag, som staten i øvrigt har opgivet for nylig.
Andre ideer?
Kjeld Madsen
20. september, 2007 #
Netop: Strukturreformen kædet sammen med skattestoppet er Fogh & co´s geniale træk henimod at få listet minimalstaten ind af bagvejen.
Reformen kom som et fait accompli uden, at det i det hele taget havde været til almindelig diskusion blandt vælgerbefolkningen, om der overhovedet skulle være en reform og uden, at den havde været tema i en forudgående valgkamp og dermed en del af Foghs højt besugne kontrakt med vælgerne .
Den kom nærmest som en tyv om natten og dens konsekvenser er først nu ved at gå op for den danske befolkning og dens konsekvenser bliver svære om ikke umulige at rulle tilbage. Det vil nærmest være som at skulle samle et smadret æg op.
Og hvis ikke det lykkes at samle en troværdig opposition til denne regerings fremturen, vinker der forude et farvel til det solidariske skattefinansierte velfærdsamfund og godag til det privatøkonomiske privatforsikrede konkurrencesamfund.
Kjeld Madsen
20. september, 2007 #
Jeg ved godt, at dette ikke har noget med emnet i denne tråd at gøre, men alligevel: Kunne det ikke lade sig gøre, at gøre det muligt at rette slå, sjuske -og stavefejl i sit indlæg efter at det er blevet sendt , så f.eks. godag kunne blive til goddag, besugne blive til besungne og listet af bagvejen kan blive til listet ad bagvejen?
Det er ofte svært at læse korrektur på sig selv. Især når der er fuld fart på tasterne, engagementet gløder og spontaniteten ikke sådan lader sig stoppe.
Lidt forfængelig er man jo og vil gerne virke troværdig.