Lige nu sidder 80 pct. af den saharianske befolkning i Algeriet midt i Sahara på 16. år og modtager proteinfattig nødhjælp, mens deres fiskerivande og andre af deres lands ressourcer tømmes. Det sker i stilhed.

Svaret til støtte til modstand mod israelsk besættelse og et menneskerettighedskrænkende colombiansk regime er fra den danske regering og anklagemyndighed krav om fængsling for støtte til terrorisme. Det underliggende svar er, at man i Palæstina og Colombia blot skal afsværge sig væbnet modstand. Lad ligge det manglende krav og pres for at det colombianske regime og Israel på deres side skal ophøre med besættelse og mord på fagforeningsledere, journalister og andre, der ytrer modstand, og lad os se på, hvorledes det går, når den væbnet modstand opgives.

I Information den 18. september beskrives, hvorledes det Indiske Ocean er et tage- selv-bord for EU’s fiskeri. EU køber fiskekvoter som kompensation for de udtømte fiskebestande i egne fiskerifarvande. Men vender man blikket imod det vestlige Afrika, er historien endnu mere grum. Det rigeste fiskerivand her er i det besatte Vestsahara, og her har EU bestemt, at det er folkeretsligt i orden at indgå en fiskeriaftale med besættelsesmagten Marokko om at udnytte Vestsaharas rige fiskeområder.

Invaderet af Marokko

Da Spanien i 1975, som følge af den saharianske befolknings frihedskamp, trak sig ud af Vestsahara, blev landet invaderet af Marokko. FN’s Internationale Domstol erklærede allerede i juli 1975, at Marokkos krav ingen gyldighed havde. Og siden har FN ved årlige resolutioner gentaget kravet om afkolonisering og folkeafstemning - altid støttet af Danmark. Desværre svigtede FN og det internationale samfund ved kun i tale at vende sig imod invasionen. Og da det tre år senere lykkedes POLISARIO at bekæmpe den mauritianske besættelsesstyrke, protesterede FN over, at Marokko overtog de mauritianske stillinger. Den fortsatte befrielseskamp fik Marokko i 1980 til at bygge vor tids største fæstningsværk: en 2.200 km lang mur omkranset af verdens største minefelt. Det sker i stilhed.

Spildt FN-arbejde

Først i 1991 stoppede krigen ved FN’s mellemkomst, den væsentligste del af denne FN-våbenhvile var opsætning af en FN overvågningsstyrke, MINURSO, som Danmark har støttet og deltaget i fra starten, og som nu har fået dansk ledelse.

Dennes opgave var bl.a. at gennemføre en folkeafstemning om selvbestemmelse der senest skulle være gennemført i 1992. Siden da har FN brugt 600 mio. dollar til vælgerregistrering, men det har været spildt arbejde, da Marokko hver gang har afvist hele grundlaget. Marokko belønnes, ligesom en anden besættelsesmagt, Israel, af EU med gunstige handelsaftaler og med betaling for at europæiske fiskere kan tømme Vestsaharas fiskeområder, som hører til verdens rigeste.

Og nu som før lider det saharianske folk. Dels som flygtninge i lejre på en af klodens mest barske steder. Dels som undertrykte under den marokkanske besættelse. Fredelige demonstrationer er blevet svaret med voldelig undertrykkelse og massearrestationer. Det sker i stilhed.

Fisk lugter ikke

Der er rigelige grunde til, at Marokko burde lægges under pres og gerne i form af en egentlig handelsembargo, bl.a. for at sikre at Marokko overholder sine forpligtelser som besættelsesmagt samt at Danmark og EU ikke bidrager til krænkelser af FN’s charter. I FN’s charter, herunder artikel 73, samt talrige resolutioner, herunder resolutionerne 48/46 af 10.12 1992 og 49/40 af 9.12 1994, nemlig at enhver besættelsesmagt, som berøver de oprindelige folk i et ikke selvstyrende område deres ret til egne råstoffer, bryder sine forpligtelser i henhold til FN Chartret. Det følger heraf, at kontrakter med besættelsesmagten om udnyttelse af råstoffer i besatte områder er retsstridige og ulovlige. Men fisk lugter ikke i dette tilfælde. Og Danmark accepterede EU’s fiskeriaftale.

Ingen stiller spørgsmålstegn ved det saharianske folks ret til selvbestemmelse. Ingen har kunnet sætte en finger på den kamp for frihed, som de har ført med våben siden 1890. En kamp der aldrig har været ført mod civile mål. Og siden 1991 har POLISARIO i tillid til FN og den internationale retsorden valgt en fredelig vej til løsning. For dette er de også belønnet, nemlig med stilhed og ignorering.

Palæstinenserne er også ‘belønnet’ nemlig ved terrorstempling for modstand mod besættelse uanset dens karakter.

Svaret fra den danske justitsminister er krav om fængsling for salg af T-shirt til fordel for demokrati, menneskerettigheder og befrielseskamp. Hvad var Lene Espersens og regeringens spørgsmål?

Michael Schølardt er terrorsigtet direktør for Fighters+Lovers og medlem af Vestsaharagruppen

Sagen kort

Fighters+Lovers

Fighters+Lovers lancerede i januar 2006 en T-shirt-kollektion med de væbnede grupper PFLP og FARC’s logoer.

Overskuddet fra salget skulle bruges til indkøb af udstyr til en radiostation i Colombia tilknyttet FARC og et grafisk værksted i Palæstina tilknyttet PFLP.

FARC og PFLP er på EU’s liste over terrororganisationer, og justitsminister Lene Espersen rejste derfor tiltale mod Fighters+Lovers for at overtræde anti-terrorlovens §114b.

Det første retsmøde er i dag i Københavns Byret.