Death of a menneskechef

"I stedet for at stå fast og leve op til din opgave som chef, vakler du endnu engang og lader dine beslutninger styre af, hvordan vinden blæser mandag morgen på kontoret. Du gør alt det, en ledelse ikke skal gøre: Skaber usikkerhed og forvirring."

De ansatte ved DR Midt & Vest i brev til generaldirektør Kenneth Plummer

Efter et kort og intenst liv er menneskechefen afgået ved døden, inden han/hun for alvor fik taget hul på livet. Menneskechefen faldt uden forvarsel sammen på direktionsgangen i DR-byen i Ørestaden. Det må formodes, at der er tale om vuggedød.

Blot seks uger efter at den forkætrede og mystiske menneskechef blev implementeret i forbindelse med den nye ledelsesstruktur i hele DR, er den forsvundet igen sammen med sin skaber. Dårligt var den fyrede programdirektør Lars Vesterløkke ude af døren, før generaldirektør Kenneth Plummer havde pillet menneskechefen af plakaten.

De frustrerede og forvirrede medarbejdere, som der efterhånden er en del af, har sikkert spurgt sig selv, hvad der nu vil ske. Der er ikke meget hjælp at hente i den klumme, som Kenneth Plummer i anledning af den nye udvikling har udsendt til masserne.

Heri hedder det: "Jeg vil tro, at mange stiller sig spøgsmålet: Hvad nu med de mange organisationsændringer, som er blevet sat i gang - skal de nu ændres igen?" Så vidt, så godt. Men så fortsætters der: "Svaret er både og." Enten eller. Ja og nej. På den ene side, på den anden side. Hvis der er noget, der er intakt i DR, er det åbenbart det danske vægelsind.

Under alle omstændigheder kan det være forståeligt, at medarbejderne - i dette tilfælde ved DR Midt & Vest - har svært ved at se komikken eller for den sags skyld meningen. For selv om menneskechefen og arkitekten bag har forladt DR-byen, er der intet, der tyder på, at den tilstand af forvirring, tvivl og strid, som han nåede at skabe i sit korte liv, er forsvundet.

Tværtimod kan det kun ses som et eklatant nederlag til hele Kenneth Plummers vision om et "DR i verdensklasse", som i den grad var bundet op på den nye organisationsstruktur med menneskechefer, der skulle tage sig af medarbejdernes udvikling og trivsel, programchefer, ressourcechefer og sikkert en mængde andre chefer.

Det er tidligere på denne plads og af denne signatur blevet påpeget, at den nye struktur virkede meningsløs og unødig bureaukratisk, idet man opdelte ledelse i en række funktioner, som var i fare for at undergrave netop den tillid, som kreative arbejdspladser har brug for. Ikke mindst kreative arbejdspladser, der samtidig er forpligtet til at levere og nytænke public service.

Derfor burde det naturligvis skabe en smule glæde, når der endelig ser ud til at være nogen, der gør, som man siger. Kritikken af strukturen står sådan set stadig ved magt, men det virker ikke bare useriøst, men direkte utroværdigt at ændre på strukturen seks uger efter den er implementeret. Indførelse af nye organisationer og ledelsesstrukturer i en mastodont som DR tager noget længere tid. Derfor er det ikke vanskeligt at forstå de medarbejdere, der videre i deres brev til Plummer skriver, at "den slingrekurs, vakkelvornhed og kryptiske måde, du leder virksomheden på, skaber utryghed, vrede og frustration hernede på gulvet".

DR har den seneste tid fået mange bank. Troværdigheden er ridset og de brutale fyringsrunder har svækket tilliden til ledelsen og har berørt en væsentlig del af kerneydelsen. Visionen for public service-begrebet er uklar. Derfor har DR ikke brug for mere uklarhed, men for en ledelse, der er til at få øje på og med en klar evne til at udpege retningen. Det har den ikke, og derfor rammer de seneste dages hændelser med stor kraft tilbage på Kenneth Plummer.

Ganske vist er menneskechefens død en vuggedød i implementeringsfasen. Men siden Plummer er kommet til, har det været hans hovedprojekt at bryde silotækningen i DR ned. Analysen har sikkert været rigtig. Anføres kan det også, at Plummers arbejde har været besværet af en række arvede problemer og en økonomisk krise, som har krævet en meget omfattende sparerunde. Men det ændrer ikke ved, at udførelsen af projekt " DR i verdensklasse" har været under al kritik og efterhånden kun har efterladt frustration og forvirring.

Grundlæggende har en figur som generaldirektøren ikke nogen praktisk funktion i den daglige drift af DR. Han skal skabe identitet, vision og stolthed. Det har den nuværende generaldirektør ikke været i stand til. I stedet fortsætter farcen og ulykken for den institution, som er hele Danmarks. Den kollapser omkring ham, og han selv forsvinder ind i usynligheden. Medarbejderne efterlyser en leder, der tør stå frem, udfordre politikerne og viser, at han vil kæmpe for DR. Generaldirektøren er ikke trådt frem en eneste gang, men har i stedet glimret ved sin tavshed. Han virker handlingslammet og burde gå af. Hvis ikke han selv kan se det, burde andre hjælpe ham. For eksempel den mand, der om muligt er mere tavs end Plummer, nemlig bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen. Gad vide, hvad han tænker?weis