Afghanistan-koalitionen er ved at smuldre

Det er en meget alvorlig situation. Vi har ganske enkelt ingen plan B. Sådan beskriver en central koalitionskilde den krise, som den internationale styrke i Afghanistan står overfor. Flere af USA's allierede kan blive nødt til at trække deres soldater hjem på grund af manglende opbakning på hjemmefronten, og det kan udløse en dominoeffekt, som kan afgøre hele Afghanistan-projektets skæbne, advarer flere eksperter.

"Det vil være en katastrofe, hvis ISAF mister flere tusinde soldater på nuværende tidspunkt," siger Conrad Justus Schetter fra Bonns Universitet, en af Europas førende Afghanistan-eksperter.

Det samme mener den mangeårige Afghanistan-kender Harold Paul Ryan, der bl.a. har været EU-Kommissionens pressechef i Kabul.

"Det vil være altødelæggende for hele missionen og for den afghanske regerings overlevelseschancer," siger han.

I Kabul bekræfter den nyudnævnte danske ambassadør Franz-Michael Mellbin, at situationen er kritisk: "Det vil være et problem, hvis Canada eller Holland pludselig trækker deres styrker ud. Der er ikke nogen til at overtage her og nu," siger han og fortæller, at der i øjeblikket arbejdes i døgndrift i NATO-kredse for at få medlemslandene til at stille flere soldater.

Alles øjne på Holland

Det er anden gang inden for et år, at NATO nu lægger pres på sine europæiske medlemmer for at få dem til at bidrage mere til ISAF-styrken i Afghanistan. Styrken, der efterhånden tæller omkring 40.000 mand, har været for lille lige siden dens oprettelse og har fortsat kun kontrol med omkring halvdelen af landet.

I NATO-kredse hviler de bekymrede øjne især på Holland, hvor premierminister Jan Peter Balkenendes regering ikke længere har flertal for at beholde de 1.665 soldater, som i øjeblikket er udstationeret i den vanskelige Uruzgan-provins i det sydlige Afghanistan. Her har hollænderne trods Talibans massive tilstedeværelse haft succes med genopbygningsindsatsen efter opskriften: Bekæmp ikke fjenden, gør ham irrelevant.

Foreløbig har hollænderne mistet 11 soldater, og det har fået Hollands liberale opposition til at slå bak.

"Vi er en lille nation, som deltager i den vanskeligste del af Afghanistan-missionen. Er det rimeligt, at der ikke er nogle andre NATO-lande, som vil afløse os," spørger oppositionsleder Mark Rutte. Ifølge meningsmålingerne er 58 pct. af hollænderne imod at forlænge mandatet for den hollandske ISAF-styrke, som udløber i august 2008.

"Holland er det bløde punkt, som alles øjne hviler på lige nu," som en velorienteret koalitionskilde udtrykker det.

I Canada har premierminister Stephen Harper allerede meddelt NATO, at landets 2,500 soldater formentligt vil blive trukket ud, når det nuværende mandat udløber i begyndelsen af 2009. I Canada er folkestemningen massivt imod en forlængelse, kun 14 pct. er indstillet på at forlænge det canadiske mandat .

Canada har haft uforholdsmæssigt høje tab, fordi de canadiske soldater er udstationede i Kandahar midt i Taliban-land. Med 70 dræbte overgås tabstallet kun af Storbritannien og USA, der har mistet henholdsvis 81 og 441 mand.

Harper har meddelt, at den canadiske regering kun ser sig i stand til at forlænge mandatet, hvis den hjemlige opposition bakker op om missionen. Og det er foreløbigt ikke tilfældet.

Frygter dominoeffekt

Ud over at NATO har hårdt brugt for de 1.600 hollandske og 2.500 canadiske soldaters indsats i det sydlige Afghanistan, frygter den internationale koalition også, at det vil udløse en ukontrollerbar dominoeffekt, hvis en af de to store alliancepartnere trækker sig ud.

I Australien har forsvarsminister Brendan Nelson allerede meddelt, at de 700 australske soldaters fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan afhænger af, hvad Holland beslutter.

"Vi respekterer naturligvis Hollands suveræne ret til at afgøre, om de vil blive i Afghanistan, men hvis der ikke er en anden NATO-partner, som er villig til at arbejde sammen med os i Uruzgan, er vi nødt til at overveje vores fortsatte tilstedeværelse," siger han.

I Tyskland, der har 3.000 soldater og seks overvågningsfly udstationeret hovedsageligt i det nordlige og langt fredeligere Afghanistan, raser debatten også. For få dage siden besluttede kansler Angela Merkels koalitionsregering at forlænge det tyske mandat med et år, men det er en beslutning, der går stik imod folkestemningen. Ifølge meningsmålinger ønsker 64 pct., at de tyske soldater trækkes ud nu.

I Polen, der bidrager med 1.100 soldater, er situationen endnu værre. Hele 78 pct. af polakkerne er imod den militære tilstedeværelse.

Og i Japan, hvis flåde har leveret brændstof til koalitionens skibe i Det Indiske Ocean siden 2001, er der også problemer. 54 pct. af japanerne vil have standset deltagelsen, i parlamentets overhus er flertallet også væk, og for et par uger siden trådte premierminister Shinzo Abe tilbage angiveligt på grund af netop Afghanistan-spørgsmålet. Det japanske underhus kan gennemtrumfe en fortsættelse af flådemissionen, når den kommer til afstemning i næste måned, men det kan tage sin tid at få beslutningen igennem med det resultat, at den japanske flåde i en periode må stoppe leverancerne.

Missionen i fare

Alt i alt tegner der sig en særdeles vanskelig situation for NATO.

"Konsekvenserne, hvis en eller flere medlemmer forlader ISAF, er meget alvorlige," siger Conrad Justus Schetter, der netop er vendt hjem fra Afghanistan.

"Det vil både være en kolossal propaganda-sejr for Taliban, der er yderst bevidst om situationen i de enkelte koalitionslande. De tænker globalt og handler lokalt," siger han og forklarer, at en propagandasejr for Taliban er ekstra farlig, fordi den vil få endnu flere afghanere til at miste tilliden til ISAF.

"I forvejen regner de fleste afghanere med, at det internationale samfund kun er der for en kort bemærkning. Enhver tilbagetrækning vil vise, at de har ret", siger han.

Det andet store problem er faren for en kædereaktion.

"Hvis et land først trækker sig ud, er det meget lettere for nummer to, tre og fire at følge trop, og så falder hele missionen på gulvet," siger Schetter.

Både han og Harold Ryan, der har tilbragt flere år i Afghanistan, peger desuden på de store militære problemer, som ISAF vil få, hvis 4-5.000 soldater forlader scenen.

"ISAF har i forvejen store problemer med at bekæmpe Taliban militært. ISF har aldrig haft soldater nok til at kontrollere landdistrikterne," siger Ryan.

Det er Schetter enig i og peger på, at 5.000 færre soldater kan betyde, at ISAF må opgive at kontrollere andet end Kabul og de vigtigste provinshovedstæder.

"Det kommer alt sammen an på, hvad succeskriteriet er. Hvis ISAF skal have kontrol over hele det afghanske områder kræver det formentlig en halv million mand. Hvis det er godt nok bare at have Kabul og de større byer, kan mindre end 40.000 måske gøre det," siger han.

Den afghanske regering er udmærket klar over den krise, som ISAF og dermed regeringen står i. I sidste uge bad præsident Hamid Karzai indtrængende Canada om ikke at trække sig ud.

"Det er nødvendigt, at I bliver, indtil Afghanistan er i stand til at forsvare sig selv, og det vil ikke ske inden 2009," siger Karzai til den canadiske avis Globe and Mail.

"Præsident Hamid Karzai er dybt bekymret over udsigten til, at nogle lande måske reducerer deres bidrag," bekræfter ambassadør Mellbin i Kabul.

Og det kan Harold Ryan godt forstå:

"Karzai er jo helt afhængig af det internationale samfunds evne til at beskytte ham og hans regering," siger han. "Hvis ISAF ikke kan klare den opgave, falder hans regering, så simpelt er det."

Karzai advarede samtidig om, at det kan give bagslag for ISAF-landene, hvis de begynder at vakle, før den afghanske hær er i stand til at overtage ansvaret.

"Hvis I forlader os i utide, vil vi være tilbage ved anarkiet, hvor terrorister igen kan oprette baser og angribe jer," sagde han.

Problemet med at finde lande, der vil bidrage til ISAF, ventes at stå øverst på dagsordenen, når de 26 NATO-landes udenrigsministre mødes den 25. oktober i Holland.

Ambassadør Mellbin understreger dog, at der ikke er planer om at øge det danske bidrag.

"Danmark hører ikke til de lande, der bliver bedt om at bidrage yderligere. Vi har jo lige udvidet vores styrke til 640 mand. Tværtimod synes alle, at vi gør en stor og god indsats både militært og bistandsmæssigt," siger Franz-Michael Mellbin.