FN's generalsekretær Ban Ki-Moon erklærede det netop afsluttede FN klima-topmøde for en succes, der "har sendt et kraftigt signal til verden", men forbeholdt sig også kritisk til det faktum, at uden deltagelse fra verdens største CO2-udledere som USA kører klimadebtatten i tomgang. Afslutningsvis gentog han derfor opfordringen, som den har lydt fra både Sir Nicholas Sterns omfattende klimarapport, FN's klimapanel og såmænd Verdensbanken:
"Tiden for tvivl er forbi. Manglende handling nu vil hurtigt vise sig at være den dyreste af alle løsninger."
For uden USA's deltagelse er det usandsynligt, at andre store CO2-udledende nationer som Indien og Kina vil forpligte sig til en bindende CO2-aftale.
Dermed er verden stadig ikke kommet nærmere den globale klima-aftale, der planmæssigt skal erstatte Kyoto-protokollen i 2012.
Derfor rettes verdens opmærksomhed nu mod Det Hvide Hus, hvor USA's præsident George W. Bush torsdag og fredag har inviteret verdens 16 største CO2-udledende nationer til det første i en serie af klimamøder.
Hans Verolme, der er international klima-kampagneleder i WWF, giver på forhånd ikke meget for Bush' initiativ, som han betegner som en "afledningsmanøvre".
Han mener, at Bush-administrationen i stedet må begynde "at vise, at de er seriøse og implementere en hjemlig klima-lovgivning".
USA delt
Præsident Bushs fravær ved klimamødet forstærkede til gengæld rampelyset på Californiens republikanske guvernør, Arnold Schwarzenegger. Han benyttede topmødet til at markere, at USA er mere delt på spørgsmålet om bindende internationale aftaler end nogensinde.
I modsætning til Bush har Schwarzenegger ved lov indført en plan for reduktion af CO2-udledning i Californien, der er USA's økonomisk største delstat.
"Californien tager afstand fra den manglende handlekraft i USA. Det er nu, at vi samles om en fælles international aftale, som både rige og fattige nationer kan acceptere," lød det fra Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, på mødet.
Bush mener, at industrien ikke kan pålægges lovmæssige krav om reduktion - men at de alligevel skal tilskyndes til selv at investere i grøn teknologi, der kan nedbringe udslip af CO2 og andre drivhusgasser.
Privatiseret CO2-indsats
Og ganske som Bush ønsker det, er verdens største virksomheder i stigende grad ved at omstille sig til en mere CO2-fattig verden.
I forbindelse med klima-topmødet udgav den uafhængige sammenslutning af virksomheder, Carbon Disclosure Project, en ny rapport, der viser, at en hastigt voksende andel af verdens største virksomheder i dag har en konkret strategi for nedbringning af deres CO2-udslip.
"Det er en tilpasningsproces, og medlemmer af den her gruppe er pionerer, der ved, hvordan man adresserer verdens store udfordringer," sagde Jim Stanway, der er underdirektør i verdens største detailvirksomhed Wall-mart, som netop har sluttet sig til selskabet.
Projektet går ud på, at virksomheder frivilligt indberetter deres udslip af drivhusgasser for enkelte produkter, så investerorer og kunder kan vælge mest miljørigtigt.
Den samlede portefølge bag de virksomheder, pensions- og kapitalfonde, der deltager, er 41.000 mia. dollar, hvilket svarer til en trejdedel af verdens samlede kapitalmarked. For det drejer sig om fremtidens forretning, forklarer lederen af projektet, Paul Dickinson.
"Investeringsfolk og de store virksomheder ønsker at finde ud af, hvordan de kan tjene på klimaforandringerne."
Eller som den svenske statsminister Frederik Reinfeldt siger om projektet:
"Kapitalmarkedet spiller en afgørende rolle i en fremtid med langt mindre CO2-udslip, ved at investere i renere teknologi og belønne de selskaber, der tager et klimaansvar."
Det er, hvad der opleves. Investeringer i grøn teknologi var i 2006 71 mia. dollar, hvilket var en stigning på 43 procent på et år. Og ifølge Carbon Disclosure Projects seneste rapport har mere end halvdelen af verdens 500 største virksomheder i dag en strategi for at nedbringe CO2 og andre drivhusgassser. Det er en fordobling i forhold til 2005.
jel@information
