Munkeoprør i Myanmar eller Burma?

"Hvorfor bliver I ved med at kalde Burma for Myanmar? Det er ikke et navn, som burmeserne bruger for deres land, men et navn, som det ulovlige militærstyre har givet landet," spørger en af Informations læsere, Kirsten Lind fra København SV. Og hun er ikke den eneste.

Ifølge Informations internationale redaktør, Lotte Folke Kaarsholm, er det primært på baggrund af Ritzaus Bureaus (RB) landeliste.

"Landelisten fungerer i princippet som en fælles standard, fordi det er ret vigtigt, at folk kan være klar over, at medierne taler om det samme land. Så længe både landelisten og FN definerer Myanmar som landets officielle navn, vil jeg ikke ændre vores redaktionelle navngivning på basis af, hvad dem, vi for tiden bedst kan lide, synes, deres land skal hedde. Det er ikke grund nok," siger Lotte Folke Kaarsholm.

Ritzau skriver Myanmar, fordi det er det officielle navn siden 1989 og det navn, FN bruger, forklarer RB's udlandsredaktør, Kerrin Linde. Desuden har Myanmar faktisk været landets navn i 800 år, påpeger hun.

"Myanmar er det mest neutrale, hvis vi brugte navnet Burma, ville det være en politisk tilkendegivelse til fordel for landets opposition," siger Kerrin Linde.

Burma på DR

På Politiken er de pragmatikere og bruger begge landenavne, forklarer udlands-redaktør Michael Jarlner:

"Lige meget, hvad vi beslutter, så vil det kunne anfægtes. Myanmar er forbundet med den militære junta, men Burma er heller ikke et godt navn, da det henviser til det ret brutale britiske kolonistyre. Vi bruger begge dele, fordi det gør folk. Når landets opposition eller udenlandske kilder bruger betegnelsen Burma, så skriver vi det. Omvendt, når statsledere bruger betegnelsen Myanmar."

På DR Nyheder bruger de landets gamle navn Burma af hensyn til kommunikationen.

"Flere mennesker ved, hvad Burma er, derfor har vi valgt det. Der er ingen politiske overvejelser bag, men vi vil begynde at introducere Myanmar, hvor det er naturligt," siger udlandsredaktør på DR Nyheder Henrik Hinchely.