Der er langt mellem studerende, der kan læse et tysk værk på originalsproget eller gennemskue en baggrundsanalyse i en fransk avis. Og alt tyder på, at der vil blive endnu længere i fremtiden.
Både i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet er engelsk ved at udvikle sig til en fremmedsproglig monokultur. Antallet af studerende, der har valgt tre fremmedsprog i gymnasiet er faldet fra 41 procent før gymnasiereformen fra augsut 2005 til seks procent, viser tal fra UNI-C Statistik og Analyse.
De sprog, der lider hårdest under gymnasiereformen, er de store europæiske sprog tysk, fransk, russisk og italiensk, men også det samlede antal af elever, der har haft spansk er faldet. Antallet af gymnasieelever, der har engelsk og naturvidenskabelige fag er til gengæld stigende. “Bortset fra engelsk er fremmedsprogene blevet nedprioriteret voldsomt efter reformen. Om det så har været et bevidst ønske, at det skulle falde så dramatisk ud, er ikke til at vide, men nedprioriteringen går igen flere steder i uddannelsessystemet. På hf og htx kan Danmark ikke engang leve op til EU’s mindstekrav om, at man helst skal lære at tale sit modersmål samt to fremmedsprog,” siger Frank Østergaard, der er formand for gymnasiernes fransklærerforening. På hf og htx er der nemlig kun krav om engelsk. I folkeskolen lærer eleverne først det tyske sprog at kende i 7. klasse, og der er efterhånden langt mellem skoler, der udbyder fransk. Tysk er heller ikke længere et obligatorisk eksamensfag, hvilket er med til at mindske vigtigheden af faget, mener Sproglærerforeningen for folkeskolerne.
Lukning af sprog på vej
Den udvikling vil de videregående uddannelser for alvor få at mærke de næste par år, mener Alex Klinge, der er institutleder for sprogfagene på Copenhagen Business School (CBS).
“Vi regner med, at der vil være 30-60 procent færre potentielle ansøgere, når de første reformstudenter bliver færdige til næste år. Det betyder selvfølgelig ikke, at vores ansøgertal vil falde tilsvarende, men situationen er meget kritisk, fordi der simpelthen er færre studenter, der har de tilstrækkelige kompetencer,” siger Alex Klinge.
På Copenhagen Business School (CBS) er de allerede nu nødt til at tage konsekvensen af, at langt færre studerende er interesseret i sprog. Fem ud af seks sprog på tolkeuddannelsens overbygning ventes at lukke næste år. Også bacheloruddannelserne i italiensk og russisk som handelssprog har så få ansøgere, at de fra næste år formodentligt må dreje må dreje nøglen om. Den endelige beslutning om lukningerne bliver taget i slutningen af oktober.
Uigennemtænkt
På Aarhus Universitet ser de sig endnu ikke nødsaget til at lukke studier, men studielederen på sprogfagenene mener, at gymnasiereformens effekt bliver katastrofal for en lang række sprog.
“Med gymnasiereformen har politikerne skudt sig selv i foden. At færre unge vælger fremmedsprog i gymnasiet har jo en effekt hele vejen igennem uddannelsessektoren. Det virker underligt uigennemtænkt, at man har lavet så liberal en model for gymnasiet, at de danske unge rent faktisk vælger det andet og især det tredje fremmedsprog fra. Sprog har jo en langt større betydning for Danmarks konkurrenceevne i dag end for bare ti år siden,” siger Peter Mortensen, studieleder på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet.
Også på Københavns Universitet ser Karsten Schou, der er studieleder for Engelsk, Germansk og Romansk, med bekymring på konsekvenserne af gymnasiereformen. Han håber dog, at det højere niveau i gymnasiet gør, at sprogfagene får studerende, der ikke så nemt falder fra igen.
Men her kan han godt tro om igen, mener Frank Østergaard, der er formand for Fransklærerforeningen.
På papiret er der godt nok flere gymnasieelever, der har et a-niveau i spansk og fransk, men i realiteten er niveauet ikke blevet højere. Det tidligere B-niveau har bare fået et navn, der lyder af mere, forklarer Frank Østergaard: “Det betyder ikke, at de studerende er blevet dygtigere. Det er bare blevet sværere at gennemskue statistikken. Virkeligheden er, at fransk har mistet hver tredje elev, russisk er nærmest udslettet, og selv spansk, som klarer sig bedre, har mistet mange elever. Der har været småjusteringer af reformen, men det nytter ikke noget. Hvis vi skal rette op på den deroute, som sprogfagene er inde i, så må der politisk handling til nu,” siger Frank Østergaard.
Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann bakker op om sproglærernes bekymring. “Hvis vores kompetencer bliver alt for endimensionelle rent sprogligt, så mister vi en stor del af vores konkurrenceevne. I hele diskussionen af globaliseringen virker det som om, politikerne har overset den sproglige og kulturelle side af udviklingen til fordel for naturvidenskab. Sprog skal på dagsordenen tidligere i folkeskolen, og der skal lægges mere vægt på vigtigheden af at kunne andre sprog end engelsk,” Jannik Schack Linnemann.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder.
Kommentarer
3-sproglig student
På hhx er det muligt at få en studentereksamen med 3 fremmedsprog på højt niveau.
Man kan i dag d. 1/10-07 i Information læse at antallet af studenter med 3 sprog er faldet fra 41% til 6% efter indførelsen af gymnasiereformen. Dette gør sig især gældende i det almene gymnasium (stx), på htx og hf, hvor det pga. opprioriteringen af naturvidenskab, er blevet vanskeligt at tilbyde en studieretning, der giver eleverne tre fremmedsprog.
Dette er imidlertid ikke tilfældet på handelsgymnasiet (hhx), hvor det er muligt at få en studieretning, der indeholder 3 sprog på højt niveau. På Vejle Handelsskole, hvor jeg selv er ansat som engelsklærer, har vi siden gymnasiereformens ikrafttræden, benyttet os af denne mulighed, så som den eneste gymnasiale uddannelse i Vejle, kan vi tilbyde en gymnasieuddannelse hvor eleverne har 3 sprog på højt niveau – det gælder engelsk, tysk og enten spansk eller fransk.
Med vores internationale studieretning ønsker vi at fokusere på den sproglige og kulturelle dimension i globaliseringen, fordi det som flere udtaler, er helt essentielt for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, at vi er i stand til at kommunikere på mere end et fremmedsprog.
At beherske engelsk på højt niveau er naturligvis yderst vigtigt, da engelsk har udviklet sig til det globale handelssprog, men der findes stadig mange mennesker i landene omkring os, som foretrækker at kunne kommunikere på deres modersmål, så derfor er den sproglige kompetence i mere end et sprog så vigtig for dansk konkurrenceevne.
Lotte Lundorff
Adjunkt, Vejle Handelsskole
Til trods for, at folkeskolerne skriger efter sproglærere, vil der nu blive uddannet færre!
I den ny læreruddannelse, der netop er trådt i kraft, har de foreløbige liniefagsvalg vist, at det vil gå hårdt ud over sprogfagene. Fx viste linifagsgvalgene ved et af landets største seminarier, Ålborg Seminarium, der plejer at have mellem 25 og 30 tyskstuderende, at de til næste år ikke kan oprette liniefag i tysk .
I lyset af den nyopdukkede interesse for faget , “Berlin-feberen”, erhvervslivets behov og hensynet til kulturel mangfoldighed, er det svært at se logikken.
I øjeblikket vælger 90 % af folkeskolens elever frivilligt tysk eller fransk som 2. fremmedsprog, og i ude i Europa går tendensen snarere i retning af flere fremmedsprog end færre. Det virker derfor uhyre proviensielt, hvis politikerne forestiller sig, at danskerne fremover kan klare sig i det globale samfund med engelsk.
Kirsten Winther,
N. Zahles Seminarium
Apropos manglende sprogfærdigheder er det da underfundigt, at der på forsiden af den skrevne udgave af Information står “habla español” i stedet for den korrekte du-form “hablas español”, som overskrift til artikelen!
Det er vist ikke kun de unge, som halter med sproget.