Andelen af gymnasieelever, der har valgt andre og flere fremmedsprog end engelsk, er i frit fald, som Information skrev i går.

Specielt gymnasiereformen fra 2005 har sat fremmedsprogene under pres. I Det Nye Gymnasium er der kommet ekstra vægt på engelsk, matematik og tværfaglighed, og det betyder mindre plads til andre fag.

På universiteterne er de bekymrede for den udvikling, da de allerede har skåret ned i årevis på grund af svigtende interesse for at læse især italiensk, russisk, tysk og fransk.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) deler sprogfolkenes bekymring:

“Det er et problem, at så forholdsvis få vælger de studieforberedende fag i gymnasiet, herunder sprogfagene, derfor skal jeg sammen med forligspartierne bag gymnasiereformen se på, hvad vi kan gøre for at ændre på den tendens,” siger Bertel Haarder, der ikke kan afsløre, hvad hans idéer til ændringer af gymnasiereformen går ud på, før han har drøftet dem med forligspartierne.

Alle partier undtagen Enhedslisten bakkede op om gymnasiereformen.

De radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved, mener, det er for tidligt at lave de store ændringer på reformen.

“Det er problematisk at lave afgørende ændringer på reformen, inden vi har fået det første hold studenter færdigt. Jeg synes stadig, at vores opprioritering af engelsk og den naturfaglige dannelse i gymnasiet var rigtig, men det er klart, at det lægger beslag på en hel del timer, men jeg mener stadig, det var en rigtig prioritering,” siger Marianne Jelved, der nødig vil lave ændringer på bekostning af netop engelsk og naturfagene.

Skær i naturvidenskab

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, vil gerne gå på kompromis med naturfagene, hvis det kan betyde, at flere studerende vælger fremmedsprog.

“Det skal være nemmere at vælge 3. og 4. fremmedsprog på et lavere niveau, uden at du går glip af de mere skæve valgfag, men det kræver, at vi skærer ned på kravet om, at alle skal have naturfag,” siger Christine Antorini.

Også Venstres Anne-Mette Winther Christiansen, der er medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, mener, der skal skrues ned for de naturfaglige ambitioner og op for de sproglige:

“Vi har uden blusel anbefalet at opnormere de naturfaglige fag i gymnasiet, og når man gør det, så risikerer det også at blive på bekostning af nogle andre fag,” siger Anne-Mette Winther. Hun mener, der skal sættes ind langt tidligere med det andet fremmedsprog i folkeskolen end i dag, hvor de fleste først stifter bekendtskab med tysk i 7. klasse.

Uddannelsesordfører for SF Pernille Vigsø Bagge mener også, at samfundsvidenskab er blevet nedprioriteret i gymnasiereformen, derfor ser hun også gerne den del af gymnasiet styrket yderligere.

Hun tvivler dog på, at vægten på de naturfaglige fag vil blive mindsket på gymnasierne.

“Så vidt jeg har forstået, så vil ministeren gerne styrke de naturvidenskabelige fag yderligere, men det bliver altså på bekostning af fremmedsprog og samfundsfag,” mener Pernille Vigsø Bagge.

Undervisningsministeren bekræfter, at justeringerne af gymnasiereformen også skal få flere gymnasieelever til at vælge matematik, kemi og fysik på højeste niveau, for det gør det ikke i tilstrækkelig grad i dag.