Bag ved sammenstødet mellem Niels Eske Madsen, Råstofdirektoratet og det canadiske selskab lurer et helt grundlæggende spørgsmål. Det er spørgsmålet om, hvorvidt lokalebefolkningen fortsat har ret til de mineraler og råstoffer, de bor på. Ifølge hjemmestyrets hjemmeside er Råstoflovens første mål "anerkendelse af den grønlanske befolknings grundlæggende ret vedrørende de mineralske råstoffer i Grønland".
Nu er spørgsmålet imidlertid, hvad 'anerkendelse' betyder. Loven har længe været tolket sådan, at lokale har lov til at indsamle råstoffer - som rubinerne - til eget brug. Nu bringer de internationale selskabers tilstedeværelse nye spørgsmål frem. For eksempel om, hvorvidt de lokale - som de har gjort før - må tage rubinerne med ud af Grønland.
Råstofloven har med rod i tidligere love for den grønlandske undergrund siden 60'erne bibeholdt en bestemmelse, der beskytter og giver lokalbefolkningen ret til at samle, forarbejde og videresælge, blandt andet kul, tørv og sten herunder smykkesten - så længe det ikke bliver 'kommercielt'. Tidligere var formuleringen 'industrielt'.
Ifølge paragraf 32, stk. 2 i Råstofloven må lokale altså gerne videresælge, bare det ikke bliver kommercielt. Det er næsten som at sige, at man gerne må, men alligevel ikke. Der er ingen umiddelbare instrukser, der præciserer hvilke mængder og udregnet på hvilken måde og om brugen af en hammer og andet håndværktøj, kan tolkes som indsamling med henblik på kommerciel udnyttelse. Det var langt nemmere med ordet industrielt.
Svære spørgsmål
Nu er sagen blevet politisk. På baggrund af Niels Eske Madsens sag har landstingsmedlem Esmar Bergstrøm fra det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA), stillet ti kritiske spørgsmål til landsstyret.
Samtidig er sagen om Råstofdirektoratets håndtering med bortvisning og mulig konfiskation til følge sendt til Landstingets Ombudsmands vurdering.
Og Råstofdirektoratet har også modtaget en henvendelse fra The International Colored Gemstone Association (ICA), der udtrykker deres bekymring for, om lokalbefolkningens interesser og rettigheder er blevet beskyttet, da myndighederne i sommer tog så drastiske skridt overfor de lokale stensamlere syd for Nuuk.
Tida Ravn er freelancejournalist i Nuuk, hvor hun blandt andet arbejder med undergrundsspørgsmål, Grønlands internationale forhold og relevante problemstillinger for oprindelige folk. Hun har tidligere været ansat på radioavisen i Nuuk og i selvstyredirektoratet.
