Sydkoreas præsident, Roh Moo-hyun, kom i går til det kommunistiske Nordkorea, hvor han blev modtaget af landets leder, Kim Jong-Il. Det er kun anden gang, at ledere fra de to lande mødes, og det kan bane vej for et topmøde, hvor Korea-krigen fra 1950 til 1953 endegyldigt kan afsluttes. Besøget, der skal vare tre dage, kommer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund melder om fremskridt i forhandlingerne med Nordkorea om afvikling af landets atomprogram og atomvåben. Men kritikere sagde tirsdag, at Rohs besøg bunder i indenrigspolitiske forhold i Sydkorea.







Kommentarer