Nu er evalueringernes tid endelig kommet til humanioras hjerteblod. Den humanistiske forskning skal, som al anden institutionel produktiv hjerneaktivitet, måles, vurderes, styres og styrkes, forlyder det.
Samfundet skal have noget for sine mange penge, så alt og alle skal testes i denne tid. Lad os da som et eksperiment gå med på legen og underkaste en klassiker en formel forskningsmåling.
Søren Kierkegaard skrev som bekendt Frygt og Bæven på dansk i 1843; men hverken denne eller andre af hans tekster udkom på engelsk i anerkendte tidsskrifter. Irriterende og utilfredsstillende er det også, at pseudonymet Johannes de Silentio gør det endog særdeles vanskeligt for samtidens forskningsmåler 164 år senere at finde ud af, hvem der faktisk skal akkrediteres for værket.
Registreres det som skrevet af den tavse Johannes, er der ingen points til den skrivende Søren. Sådan er reglerne.
Endvidere er teksten alt for lang, og den indeholder ikke et nyttigt og oversigtsgivende Abstract.
Den mere end 100 sider lange sag bærer underoverskriften 'Dialektisk Lyrik', hvilket gør det nærmest umuligt at slå fast, om der er tale om et litterært, et filosofisk, et psykologisk eller et teologisk bidrag til kreativ og innovativ tænkning.
Værket er ikke enkeltvidenskabeligt funderet; det er for langt og skrevet på et forkert sprog.
Endvidere indeholder det ikke empiriske undersøgelser og bygger ikke på datakørsler. Det kan ikke rubriceres, endsige genkendes, og det kan derfor ikke anerkendes som forskning. Det blander ganske uvidenskabeligt deskriptive med normative udsagn og synes ikke at acceptere en skelnen mellem 'er' og 'bør' - mellem facts og moral. Værket er kort sagt lidenskabeligt, ikke videnskabeligt.
Værket er usystematisk, ekspliciterer ikke sin metode og genererer ikke systematiske muligheder for at være et forbillede for best practise eller at angive milestones for anden, kongenial og evidensbaseret forskning. Det er ikke umiddelbart applicitérbart, men alt for esoterisk.
Det giver kort sagt ingen options for frugtbar spredning af modus 2 viden. Kort sagt: nul points til Frygt og Bæven.
S.E. Blumensaat
4. oktober, 2007 #
Manden der sagde han ville følge det evangeliske råd men ikke gik i Jesus fodspor, ( jeg kan hvis jeg vil, give alt jeg ejer til den fattige, men motiverne trækker i den anden retning, Shopenhauer) istedet troede han at afkaldet (ofret) ville få gud til at knytte pigen til sig, men hun fattede heller ingenting, af hans tågetale. Han gik også ind for at manden skal ofre sin førstefødte til gud.
Claus Hansen
4. oktober, 2007 #
Steen Nepper Larsen kan vel ikke i ramme alvor mene, at Kierkegaards litterære øvelser skal gælde som forskning og støttes som sådan. Så vidt jeg ved, kan forfattere og andre kunstnergrupper få offentlig støtte på andre måder end ved ansættelse ved en forskningsinstitution. Nepper Larsen må nok vænne sig til, at de tider, hvor en humanistisk lektors publikationsliste hovedsageligt bestod af danske introduktioner, kronikker og højskoleforedrag, er forbi. Universitetet er en forskningsinstitution med klare kriterier for god forskning. Det er ikke samfundets opgave at forsørge selvudnævnte intellektuelle ved at tildele dem stillinger på universitetet.
S.E. Blumensaat
4. oktober, 2007 #
Chastity: The most unnatural of all the sexual perversions.Aldous Huxley(1894-1963).
Efter Hegels opfattelse er de to køn forskellige, det ene aktivt, det andet passiv.
,,Således er manden som følge af denne differentiering det aktive princip, hvorimod kvinden er det passive, fordi hun ikke lader sit væsens enhed komme til udfoldelse.
Striden mellem det manlige og det kvindelige endte med at der blev lavet en aftale der gik ud på at de som skulle styre Den Store Moders del, skulle være pasive, Mandinden bevidste at han havde dæmpet sin aktiv, ved at kasterer sig, og iført en kjole, bærende sine afskårede kønsdele, trådte han ind i den store Moders del.
Hverken Ghandi, Kirkegaard, eller Shopenhauer, tråtte frem for den store moder med deres kønsdele på et fad.
Psykologi: Videnskabernes herskerinde, som de andre videnskaber skal tjene og forbedre.
Religionen tillader to former for selvdrab, martyriet og Askesen.
Allan Holmgren
4. oktober, 2007 #
Hvor er det dog en befriende klar og spiddende kommentar, Steen Nepper Larsen har skrevet. Ærgerligt, at Claus Hansen ikke fatter pointen. Han kan næppe være ansat på en læreanstalt, der beskæftiger sig med kvalitativ forskning. Måske skulle han læse Verner C.Petersens kronik fra dagens Information, der er lige så klar og oplysende som pointen i Nepper Larsens indlæg.
Mvh
Allan Holmgren, adjungeret professor, CBS.