Det var i strid med menneskerettighederne, da Holland i 2003 gav en somalisk mand afslag på asyl med henvisning til, at han kom fra et ‘relativt sikkert område’, og at han ikke var personligt forfulgt. Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol fastslået i en dom, der går i rette med en asylpraksis, der på flere måder minder om den danske. I dommen fastslåes det, at manden, Salah Sheekh, tilhører en minoritet, der er i risiko for forfølgelse i Somalia, og at “ansøgeren ikke kan afkræves dokumentation for yderligere særlige kendetegn (distinguishing features, red.), der vedrører ham personligt i bestræbelserne på at dokumentere, at han var og fortsat er i personlig fare”.
Dommen fastslår, at det hollandske afslag på asyl er i strid med menneskerettighedskonventionen, og ifølge professor dr.jur. Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet kan også de danske myndigheder risikere at blive underkendt af domstolen som følge af afgørelsen.
“Domstolen gør op med flere centrale tankemåder i Flygtningenævnets praksis,” siger han og tilføjer:
“Tilsyneladende lægger nævnet størst vægt på de mest restriktive intentioner, der lå bag stramningen i udlændingeloven fra 2002, mens man reelt skeler mindre til, om konventionerne bliver overholdt.”
Gruppetilhør er nok
For nylig afviste Flygtningenævnet at genoptage syv afviste irakeres sager med henvisning til, at kaotiske forhold eller borgerkrigslignende forhold i hjemlandet ikke er tilstrækkeligt til at give asyl. Nævnet påpegede desuden, at ansøgerne ikke ‘kan anses for at være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb.’
Men Jens Vedsted-Hansen påpeger, at afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen netop gør op med kravet om, at asylsøgeren skal kunne påvise en helt særlig individuel risiko for forfølgelse. Hvis man tilhører en gruppe eller klan, som er i fare, kan det være tilstrækkeligt til at opnå asyl:
“Ifølge dansk praksis skal man ikke alene være i personlig fare, men i fare mere end alle andre. Med en makaber sammenligning ville det svare til, at man ville have godkendt de første snese holocaust-ofre som flygtninge, mens de resterende jøder blot var udsat for masseforfølgelse,” siger han og tilføjer:
“Selvom nogle danske sager om afviste irakere måske kunne holde vand, er Flygtningenævnets afskrivning af den generelle usikkerhed i Irak grundlæggende forkert.”
Også seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, Kim Kjær, hæfter sig ved domstolens afvisning af kravet om, at en enkeltperson skal være i særskilt risiko for forfølgelse.
“I det omfang, at Udlændingeservice og Flygtningenævnet efterlevede de principper, dommen understreger, ville det få konsekvenser for asylsagsbehandlingen i Danmark, ikke mindst for de afviste irakere,” siger han.
Konsekvenser for mange
Kim Kjær undrer sig over, at Flygtningenævnets hjemmeside ikke har link til netop denne principielle sag, når man henviser til en række andre afgørelser.
“Det er dybt betænkeligt, at man ikke har sørget for at præsentere dommen og understrege dens principielle indhold, når den kan have så store konsekvenser for så mange asylansøgere,” siger han.
Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Anne la Cour, lægger vægt på dommens understregelse af, at man skal bruge UNHCR’s oplysninger samt domstolens fortolkning af individualitetskravet.
“Den viser, at der er grænser for, hvor langt man kan gå i kravet om individuel forfølgelse. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på, at Flygtningenævnet går for vidt i deres fortolkning, så det kunne være interessant af få prøvet en afvist irakers sag ved domstolen på baggrund af det her,” siger Anne la Cour, som håber at nævnet vil være opmærksomme på afgørelsen.
“Så den kunne få en betydning for dansk praksis,” siger asylchefen.
I forhold til de afviste irakere i Danmark er regeringen gentagne gange blevet kritiseret for ikke at lytte til UNHCR’s opfordringer om, at give beskyttelse til folk fra Central- og Sydirak. Og imens de danske myndigheder henviser til, at bestemte områder i Irak er ‘sikre nok’ fastslår dommen fra Strasbourg, at Salah Sheekh, der tilhører en minoritetsgruppe, var i fare, når man tager ‘den overordnede menneskerettighedssituation i betragtning’.
R: Ny asylpraksis
Hos de radikale er integrationsordfører Morten Østergaard stærkt betænkelig ved den danske asylpraksis oven på dommen fra Strasbourg.
“Hidtil har vi ikke ønsket at gå ind i en politisk debat om selve asylprocessen, men nu hvor det ikke bliver taget bestik af hverken UNHCR eller Menneskerettighedsdomstolen, er vi nødt til det. Vi kan ikke se til, mens Danmark har en praksis, der ikke er i overensstemmelse med konventionen,” siger han og tilføjer:
“Vores asylpraksis er blandt de strammeste i Europa. Vi må revidere den, for de mennesker, vi mener skal tilbage til Irak, kommer fra forhold som er usikre. Derfor har de et berettiget krav på asyl,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), men sekretariatschef fra Flygtningenævnet, Stig Torp Henriksen siger:
“Flygtningenævnet har ingen kommentarer til konkrete domme fra Menneskerettighedsdomstolen, men nævnet kender dommen, og den indgår som en del af grundlaget i nævnets virksomhed.”
Kommentarer
Måske var det på tide, at vi Denmark fik samme debat, som der er i England om en udtrædelse af den europæiske menneskeretighedskonvention af 1951. Verden er en anden idag. Den såkaldte 3.verden har efter afkoloniseringen ikke været istand til til, at skabe fungerende stater -og kommer næppe til det. De er dømt til et evigt anarki, som følge af befolkningsudvikling, klansamfund, korruption og en uudannet befolkning. De er klinter for organisationer og kendiser, der dyrker “photo opputunities”, der kan føle sig gode i det umiddelbare møde med dem. Hvad de eupæiske befolkinger har erfaret kan denne udmiddelbare medlidenhed ikke bære et medborgerskab i et vestligt samfund. Vi kan ikke intervenere i disse samfund og forsøge, at skabe en orden- og skal ikke lade os intervenere af mennesker fra disse samfund. Det erodere vores samfund. Den vestlige verden udgør 1/5-del af verden befolkning. Hvordan kan vi sige, at menneskerettighederne er universelle når vi stort set overholder dem unilateralt og de 4/5 gør ikke? Er det ikke lidt naivt. Var det ikke på tide, at vi erkendte, at verden er multikulturel men det er vores samfund ikke. Og ikke som man tror idag, at verden skal blive monokulturelt (vores værdier) men vores samfund skal blive multikulturel. Resten af verden har ikke forudsætningerne for, at blive som os -og hvis man tor det -så send opskriften til nogle amerikanske politikere, der har troet på disse værdiers universlitet -de har et problem i Irak som du sikkert kan hjæpe med!.
Foranstående afgørelse kan forstås på flere måder alt afhængig af, hvilken holdning til fremmedproblemet man har.
Jeg er helt enig med Jens, konventioner skal ses med tidens øjne,- det overser man altid!
Det har ikke noget med multikulturalisme at gøre at gå ind for fundamentale og enkle menneskerettigheder som frihed for tortur osv.
Det her derimod en del med racisme at gøre at hævde, at tredjeverdenslande ikke “er modne til” eller skal “påtvinges” disse rettigheder.
Tror man, tortur gør mindre ondt på en afrikaner eller araber?
Mener du, at lande som kina, Indien som kæmpede og besejrede The British Imperieum stadige tilhør 3-verden, at de lever i anarkisme.?
Vi må spørge os selv, hvorfor handler vi med Kina. Skal Dansker i fremtiden lære Kinesisk. Hvilket rolle spiller Danmark i Irak. Er det demokrati vi missioner?