Katrine har en neongul T-shirt på. I morgendagens aktion, der angiveligt skal slutte med besættelsen af Grøndalsvænge Allé 13 i Københavns Nordvestkvarter, vil hun høre til den gule blok.
Aktionsgruppen G13 har forberedt aktionen siden 15. august. Og de har fortalt vidt og bredt om den.
Lars, der ikke er nogen farve, forklarer:
"Vi vil gøre det til et politisk spørgsmål og ikke længere til et spørgsmål om, hvorvidt vi er kriminelle eller ej. Slut med at lege røvere og soldater".
Planen lyder som følger:
Alle mødes foran Nørrebrohallen klokken 13.00 og går i samlet flok mod et sted i området omkring Grøndalsvænge Allé 13, to kilometer fra det tidligere Ungdomshus på Jagtvej 69. På et tidspunkt udvandrer fire fraktioner eller blokke fra hovedflokken og går mod nummer 13. Det er de fire fingre: En neongul, en grøn, en turkis og en rød. De turkise og røde har løbesko på, mens de grønne og gule holder sammen og møffer sig frem. Alle fra forskellige vinkler.
Plan A
Katrine er 19 år og studerende. Lars på 27 er sekretær i en solidaritetsorganisation. De fortæller, at 500 mennesker i de sidste par måneder har været med til at forberede aktion G13, og de regner med, at mange flere vil deltage. Så mange, at politiet ikke kan nå at anholde dem. Demonstrationen er lovligt anmeldt og erklæret ikkevoldelig.
"Folk forpligter sig over for den 'finger', de er en del af, og vi tror på, at det ikke bliver en voldelig demonstration. Det er der enighed om," siger Katrine.
Mål: At nå ind på den 27.200 kvadratmeter store grund med de forladte bygninger og blive der. I hvert fald ifølge plan A. Til spørgsmålet om der findes en B, C eller D griner de. Der er plads til overraskelser.
Ikke alle beboere i området er tilfredse med plan A og har blandt andet vist deres utilfredshed med en underskriftindsamling. Over 900 underskrifter er det blevet til. Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard har planer om at bygge billige boliger på grunden, mens SF i Borgerrepræsentationen vil have både billige boliger og et nyt ungdomshus. Overborgmesteren har ikke været i dialog med de unge, fortæller Lars og Katrine. De mener også, at der er plads til både boliger og Ungdomshus, hvis det skulle være. Naivt? Det synes de ikke. At købe huset ser de ikke som en mulighed.
"Det har vi ikke penge til," siger Lars. Han vil ikke ind på, om den fond, der tilbød at købe Jagtvej 69, kunne komme ind i billedet igen.
Direkte konfrontation
Rene Karpantschof, ph.d. ved Sociologi på Københavns Universitet og ekspert i sociale bevægelser og politisk kultur, betegner åbenheden omkring aktionen som de unges forsøg på at afkriminalisere jagten på et nyt hus.
"Der har ellers altid været en tendens til lukkethed i det miljø, men nu viser de bare, at de selv synes, at det er helt legitimt, det de gør. Grundprincippet for aktionen er ellers den samme som andre aktioner. De konfronterer dele af lovgivningen, som de mener er uretfærdig, og det gør de ved direkte konfrontation. Selvom det måske er på fredelig vis," siger han.
Karpantschof mener, at bevægelsen har udviklet taktikken på baggrund af tidligere erfaringer. Katrine og Lars fortæller selv, at aktion G13 er inspireret af aktionerne i Rostock under G8 topmødet i juni.
"Det er en åben aktion, som vi har brugt lang tid på at forberede ligesom aktionerne I Rostock," siger Katrine. Og alt er planlagt til mindste detalje. Også lørdagens aftensmad.
Tiden efter 69
Går man en tur ned ad Strøget i København vil man se flere Ungdomshus T-shirts end jakkesæt. Det store spring fra få til mange begyndte ifølge Karpantchof allerede sidste år, længe før huset på Jagtvej blev revet ned.
"I mange år var de aktive begrænset til en skare af faste brugere af det gamle Ungdomshus. Også efter at det var blevet besluttet, at det skulle sælges. Demonstrationerne mobiliserede dengang 1.000 mennesker som det højeste, og ofte kun et par hundrede," siger han.
I efteråret 2006 skete der noget. Landsretten slog endeligt fast, at de unge ikke havde brugsret over huset, truslen blev meget konkret, og noget begyndte at ulme.
"I den forbindelse lykkedes det at mobilisere folk udover den normale skare. Truslen fik et større perspektiv: Hvad for et København vil vi have? Christiania og diverse kunstnere begyndte at bakke op om bevægelsen. Det blev en værdikamp," siger Karpantchof.
Katrine tror, at mange af dem, der deltager i aktion G13, har sluttet sig til bevægelsen, efter Ungdomshuset blev ryddet. "Jeg tror ikke, at alle unge, der går med en Ungdomshus t-shirt på gaden, har været inde i Ungdomshuset, men mange unge føler, at de kan identificere sig med kampen," siger hun.
Historiens ironi
Ungdomshuskonflikten bredte sig og forvandlede sig pludseligt til et nationalt drama, fortæller Rene Karpantchof.
"69 blev orienteringspunktet for unge og ældre og deres kritik af samfundet," siger han.
Nye unge dannede nye grupper.
"Det oprør, som vi så i forbindelse med rydningen, blev en meget symbolsk hændelse. 69 blev et ikon for oprør," siger Karpantchof, der kalder hændelsen for historiens ironi:
"De borgerlige partier, der i sin tid ville lukke huset og slukke bevægelsen, har opnået det modsatte. En mobilisering, der er større en 1980'ernes bz-bevægelse. Det er blandt andet kommet til udtryk hen over sommeren, hvor vi har set en enorm mobilisering, der bare ikke har været i fokus hos de mættede medier". Blandt sommerens aktiviteter kan tælles en punkfestival, kortvarige husbesættelser, folkekøkken, mandagsmøder, støttefester og koncerter.
Bevægelsen i dag vil meget mere end at finde et hus, samtykker Katrine. På hendes skriggule T-shirt står der feministisk G13.
Katrines og Lars' fulde navne er redaktionen bekendt
Michael Skaarup, - bevar internettet frit....
5. oktober, 2007 #
Så er det i morgen det sker...
Man kan følge begivenhedernepå sin mobil, via modkraft.dks specielle live dækning .
- Jeg synes at Rene Karpantchof, rammer sømmet rent, når han siger "69 blev orienteringspunktet for unge og ældre og deres kritik af samfundet,(...),.Det oprør, som vi så i forbindelse med rydningen, blev en meget symbolsk hændelse. 69 blev et ikon for oprør,(...),.De borgerlige partier, der i sin tid ville lukke huset og slukke bevægelsen, har opnået det modsatte." - Derfor er det vigtigt at det indtryk som G13-aktionen skaber imorgen, er pacifistisk. Det vigtigt at vise, at volden er "taberens" udtryksform, imens "vinderne", udtrykker sig fredeligt... Det er som Lars siger: "Vi vil gøre det til et politisk spørgsmål og ikke længere til et spørgsmål om, hvorvidt vi er kriminelle eller ej. Slut med at lege røvere og soldater". - Det er ikke politiet der er "fjenden", men menneskefjendske regler, lovgivninger, paragraffer, bekendtgørelse, osv... G13 - aktionen, er derfor vigtig i en større samhæng, da "de unges" aktion, giver energi til de politiske diskussioner og de "faglige" kampe for bedre arbejdsvilkår, og for en bedre velfærd.. Uden at have en ph.d. i sociologi, vil jeg alligevel mene, at G13-aktionen, som et led i kampen om ungdomshuset, legitimere en øget og mere kommunikeret utilfredshed, med det eksisterende samfund. F.eks. den faglige demonstration for bedre velfærd. den 2.okt. 2007.
- For at foreholde mig til den generelle politiske diskussion i Danmark anno 2007, er den meget fokuseret på forholdet til vores muslimske medborgere, (og alle deres ugerninger her i landet...), og der bliver snakket meget om danske værdier... Det er generelt forholdet imellem det som er muslimsk(ondt) og det omvendte som er dansk(godt), - hvis man følger logikken fra DF.
G13-aktionen, er netop en politisk værdidebat, og en modreaktion på det, som foregår i det samfund, som politikerne forsøger at administrere, fra osteklokken.