Mille Buch-Andersen afleverede i februar sit speciale på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun havde skrevet om konfliktopbygning i det, som hun selv kalder “Et stort symfoniorkester”, fordi hun i henhold til den sociologiske tradition har anonymiseret objektet. Flere kilder, som Information har talt med, bekræfter imidlertid, at det er Danmarks Radios Symfoniorkester, der er genstand for specialets empiri.
Trussel
Mille Buch-Andersens vejleder havde forinden sagt god for, at specialet var klar til aflevering.
“Jeg havde i flere mails fået at vide, at specialet var fint, og følte mig sikker på, at jeg snart var kandidat,” fortæller Mille Buch-Andersen.
Men sådan skulle det ikke gå. For Mille Buch-Andersen havde ligeledes i overensstemmelse med den sociologiske tradition sendt sit speciale ud til de personer, der indgik i undersøgelsen, herunder ledelsen af Radiosymfoniorkestret - og her kunne man ikke lide, hvad man så. Blandt andet kritiserede mange af de i alt 40 musikere, Mille Buch-Andersen havde interviewet, en af orkestrets ledere - og disse udtalelser havde Mille Buch-Andersen taget med i sin beskrivelse af konflikterne i organisationen.
Fjorten dage inden sin eksamen modtog Mille Buch-Andersen en mail fra den kritiserede leder - han ville på grund af “specialets alvorlige indhold” forelægge det for DR’s øverste ledelse.
Få dage senere kom der en mail fra divisionschefen i DR, Morten Pankoke. I mailen, som også bliver sendt til Mille Buch-Andersens institutleder og vejleder, kritiserer Pankoke specialets metode og antyder, at DR ikke længere vil samarbejde med Københavns Universitet, hvis der ikke sker yderligere i sagen:
“DR hverken kan eller vil fremover medvirke til samarbejde omkring specialer, hvis vi ikke kan regne med, at det sker i respekt for indgåede aftaler og i samarbejde med de mennesker, der har påtaget sig et ansvar for at drive DR som virksomhed,” hedder det.
Mille Buch-Andersen mener ikke, at hun har overtrådt nogen aftaler, og opfatter mailen som en klar trussel:
“Jeg synes, det er en meget alvorlig trussel. Der er studerende fra alle mulige institutter, der gerne vil ind og skrive om noget i DR. Det ville da være problematisk for universitetet, hvis det ikke længere kan lade sig gøre.”
Men det kan stadig lade sig gøre at skrive speciale om DR. For selvom der i de følgende dage fortsat er opbakning fra Mille Buch-Andersens vejleder, der sender flere mails, hvori han støtter hendes speciale og laver jokes om problemstillingen, så vender han pludselig på en tallerken og sender følgende mail til Mille:
“Jeg har talt med institutleder og studieleder om dit speciale. Der er en række alvorlige metodiske og forskningsetiske problemer, som der dog godt kan rettes op på. Du kan således få muligheden for at trække specialet tilbage.”
Intet valg
På et møde dagen efter får Mille Buch-Andersen at vide, at det vil få alvorlige konsekvenser for hendes karakter, hvis ikke hun følger instituttets opfordring om at trække specialet tilbage.
“Jeg følte ikke, jeg havde noget valg. Det er jo min vejleder, der skal bedømme mig. Så jeg valgte at trække specialet tilbage - og så besluttede jeg mig samtidig for, at jeg ville fortælle historien til pressen bagefter - måske kan det hjælpe til, at andre ikke kommer ud for det samme.”
For Mille Buch-Andersen var virkelig chokeret over Sociologisk Instituts håndtering af sagen:
“Jeg er meget skuffet over instituttet rent fagligt. Jeg er også overrasket - nej, jeg er målløs over det. Det er imod alt, hvad jeg troede, sociologi var. Og det er det stik modsatte af, hvad vi lærer i undervisningen. Her lærer vi, at der er sociologiens rolle at afdække magtforhold, magtmisbrug og konflikter i den forbindelse. Og at det er en del af faget, at vores rapporter af og til kan være ubehagelig læsning for nogle,” siger hun.
I de følgende måneder skrev Mille Buch-Andersen specialet om. Hun nedtonede kritikken af Radiosymfoniorkestrets ledelse og fremhævede et afsnit om, at hendes konklusioner ikke nødvendigvis var sandheden, og at der kan være flere sandheder.
Herefter afleverede hun igen specialet og blev kort efter kandidat.
Ingen kommentarer
På Københavns Universitet vil ingen kommentere sagen. Mille Buch-Andersens institutleder, Carsten Strøby, vil ikke udtale sig om konkrete sager. “Jeg vil ikke hænge nogen ud. Så det er sådan set af hensyn til Mille Buch-Andersen, at jeg ikke vil udtale mig,” lyder hans forklaring.
Lidt vil han dog gerne sige om den konkrete sag:
“Specialet indeholdt nogle så alvorlige etiske problemer - blandt andet i forhold til anonymisering, at vi blev nødt til at forholde os til det,” siger han.
- Hvis man afleverer et speciale, hvor der er nogle problemer, får man så ikke bare en dårlig karakter?
“Jo. Eller også kan vi være så venlige at tilbyde den studerende at trække det tilbage, så vedkommende kan ændre det og få en bedre karakter,” siger han.
Når det kommer til diskussionen om trusler og pres fra DR’s side, lukker Carsten Strøby imidlertid helt af.
- Hvordan tolker du den mail, som Morten Pankoke sender til Mille Buch-Andersen og dig?
“Nu er vi inde i den konkrete sag. Så det kan jeg ikke svare på.”
- Hvordan har I det så generelt med trusler på jeres institut?
“Ja, dem accepterer vi naturligvis ikke. Men der er også nogle forskningsetiske principper, der skal overholdes,” siger han.
Da Information har talt med Carsten Strøbye, har alle de involverede på Københavns Universitet straks efter fået besked på ikke at udtale sig om sagen.
Uetisk
Hverken Mille Buch-Andersen vejleder, Poul Poder, eller studievejleder på Sociologi, Allan Madsen, vil således udtale sig, da Information ringer op.
Heller ikke dekan Troels Østergaard Sørensen ønsker at kommentere sagen - han henviser til en endnu ikke besvaret klage, som Mille Buch-Andersen har sendt til dekanatet.
Hos DR vil Morten Pankoke derimod gerne tale:
“Jeg sendte mailen, fordi specialet endte med at være noget andet end det, hun indledningsvist havde informeret os om. Hun havde sagt, at hun ville undersøge, hvordan sådan en organisme fungerede, men endte med et helt andet resultat, og det mener vi ikke er videnskabsetisk holdbart. Og det gav både institut- og vejlederen os jo også ret i.”
- I den første mail, Mille Buch-Andersen modtager fra DR, står der ellers, at det er på grund af specialets indhold, at I reagerer?
“Jeg forholder mig til det formelle. Hvordan andre i DR forholder sig til det, kan jeg ikke svare på.”
- Men hvad synes I om specialets indhold?
“Vi synes, undersøgelserne har en uetisk karakter og kun belyser situationen fra den ene side. Det mener vi ikke, at man kan som forsker.”- Men det er vel ikke jeres opgave at vurdere den videnskabelige kvalitet af specialet?
“Det ved jeg ikke, om det er, men det er jo klart, at vi gerne vil have belyst vores virksomhedsstruktur så grundigt som muligt. Men jeg kan ikke se det helt store i det, for det viste sig jo, at vi var fuldstændig enige med universitetet i kritikken.”
- Havde I også reageret, hvis specialet havde haft en ufarlig konklusion?
“Det er et hypotetisk spørgsmål. Det kan jeg ikke svare på,” siger Morten Pankoke.
Musikerforbundet: Milles konklusioner er sande
Hos Dansk Musiker Forbund kender man udmærket til den problemstilling i Danmarks Radios Symfoniorkester, som Mille Buch-Andersen skriver om i sit speciale: ‘Vi har kontakt med flere af vores medlemmer, som påpeger de samme problemer i Radiosymfoniorkestret, som dem Mille skriver om i sit speciale,’ siger direktør i Musikerforbundet, Martin Arnoldsen. Han er blandt dem, der har læst Mille Buch-Andersens oprindelige speciale, og konklusionerne heri stemmer fuldstændig overens med det billede, han ellers havde af organisationen: ‘Hendes speciale viser, at der er noget helt galt. Det vidste vi godt i forvejen, så man kan sige, at specialet bekræfter den tese,’ siger han. Martin Arnoldsen vil ikke gå ind og vurdere Milles speciale fagligt, men siger dog, at: ‘Specialet forekommer mig at være troværdigt. Meget troværdigt.’
Kommentarer
Dette er en af de mest deprimerende artikler jeg længe har læst i Information og hvor godt at avisen tager den frem! At DR ikke kan tåle kritik af en leder er én ting, men at det er så let at presse Københavns Universitet og så tilmed Sociologisk Institut af alle institutter er en dyb tragedie. Jeg håber den specialestuderende får medhold i sin klage eller er parat til et retligt efterspil, for både universitet og DR optræder her som rent fascistiske magtorganer. Endelig bør specialet i sin oprindelige form offentliggøres. Det var måske noget for Information - enten på internet eller i trykt form?
Her er linket så alle kan læse den:
http://buch-andersen.com/Konflikt%20i%20Symfoniorkesteret.pdf
Jeg er enig med Lars Ole Hansen om dette dog er noget af det mest deprimerende jeg har læst. En speciale-studerende skriver et speciale om DR’s Symfoni Orkester, om hvordan sådan en organisme fungerer, og afdækker så en konflikt som nogle i DR åbenbart ikke vil kendes ved. Men som det hedder et andet sted på information.dk - bare det at noget er tabu, betyder jo ikke, at det ikke eksistererer - og at konflikten ikke er reel.
Jeg går ud fra at Mille har anonymiseret de pågældende DR medarbejderes (i symfoniorkestrets) udtalelser, sådan som det er en faglig tradition indenfor sociologi ligesom jeg grå ud fra at lederens navn er blevet anonymiseret. Jeg går også stærkt ud fra at Mille har talt med orkestrets ledelse om de her kritikpunkter, som musikerne har. Det hører jo med til at sammenfatte og konkludere på en konflikt.
Morten Pankoke aner tydeligvis intet som helst om hverken sociologi eller om videnskabsetik, i så fald ville han have vidst, at en del af at undersøge hvordan sådan en organisme fungerer er at beskrive evt. konfliktuelle forhold, dvs, konflikterne imellem forskellige dele af organismen, her altså DR’s symfoni-orkester.
Hvis DR troede at de fik en belysning af deres virksomheds-struktur, da de indgik en aftale med Mille om at se på, hvordan organismen Symfoni-orkestret, ja så må de tro om igen. For mig at se troede DR åbenbart, at de fik en gratis gennemgang af deres virksomheds-struktur af Mille, og de forventede slet slet ikke, at hun ville afdække konflikten i DR.
Min holdning er også at Carsten Søby burde have påpeget overfor Mille, såfremt specialet led af problemed med anonymisering. Det er faktisk, derfor han er vejleder på specialet, det er hans opgave at påpege dette
Og ja, en sociolog’s rapporter kan være ubehagelig læsning for nogen, og sociologi handler for mig at se om det som Mille siger, det handler om. Og ikke om at tilfredsstille magthaverne, hvadenten de sidder som ledere i DR, eller isom politiske ledere i Danmark.
Mit gæt er at Mille’s speciale ramler ned i diskussion om, hvad sociologi er.
Og at der er nogen på Sociologisk Institut som ikke mener, at sociologi (længere) skal være det som Mille påpeger, det er, men mere en data&informations-indsamling for systemet f.eks. hvor mange tv-apparater, mobiltelefoner mv. der er hos danskerne ligesom sociologi jo kan bruges til at inddele folk i bestemte segmenter, hvor man så kan sociologien til at hjælpe virksomhederne med at sælge (endnu) mere…
Al sociologisk forskning bygger jo på en vis grad af empiri, og en tolkning af denne empiri. Og hvis samtlige 40 eller i hvert fald 30 ud af 40 medlemmer af Symfoni-orkestret siger det samme, må der der altså være noget om snakken. Og så kan DR, og Sociologisk Institut’s leder og studieleder ikke ængere sno sig udenom, men må indstille sig på, at problematikken og reel, og skal løses. Og her må Mille jo som sociolog kunne gå ind og præsentere nogle løsningsforslag. Og igen hvis Mille’s vejleder mener der er problemer med specialet, burde han have vejledt Mille om dette, dvs. sagt til det hende…
Mere principielt er min holdning den, at dette er et så alvorligt anslag mod den frie forsking, at Mille bør forelægge det oprindelige speciale for udvalget til Videnskabelige Uredelighed (UVVU) og få deres bedømmelse af om det lever op til reglerne for god forskningsetik og er videnskabsteoretisk funderet på sociologiens rette grund. Principielt er jeg også imod, at DR bare kan sende en mail eller ringe til en Institutleder på Københavns Univeritet, og så få dem til at få en studerende, MIlle, til at trække sit speciale tilbage. Hvad så med den næste studerende, der skriver kritisk om f.eks. A.P. Møller eller om DONG eller om hvordan lærerne underviser i klasserne?
Der er lagt en uhyggelig præcedens
/Karsten
Bare lige til Information’s orientering
http://www.180grader.dk/nyheder/DR-kritisk_speciale_ramt_af_censur.php
Så vidt jeg kan se er det direkte klippet fra information.dk’s omtale af dette - og uden kildeangivelse. (og hermed miste 180 grader altså en grad af respekt fra mig).
/Karsten
@Karsten
Tak skal du have. Vi kigger på det og går videre med det.
/webred
Karsten, her er kildeangivelsen, men ikke særligt tydeligt….
“Mille Buch-Andersen stod i februar på tærsklen til at færdiggøre sit sociologistudium med et speciale om konfliktopbygning i “Et stort symfoniorkester”, læs Danmarks Radios Symfoniorkester, skriver Information. Arbejdet gik godt og Mille så frem til at blive færdig med studiet.”
Med mindre det ikke var med da du læste det…
Men til sagen, det med at true når resultatet ikke er “rigtigt” forekommer i mange sammenhænge. Det er lige fra klima-undersøgelser i en enkelt afdeling til konsulenters bedømmelse af processer i virksomheder. Det er altid afhængig af øjnene der ser, om det er forkastelig eller formålstjenelig.
Min holdning er, at vi skal kalde en spade en spade. Derfor er det også så vigtigt at børn uddannes til at være sociale, have egen holdning, være kritiske (konstruktive) osv, og at dårlig adfærd eller manglende resultater har konsekvenser. Det er der nogle store børn i DR og på sociologistudiet der ikke nåede at lære. Tak til Information !
Tak til Information, fordi I tager historien om specialecensur op. Og tak til Mille Buch-Andersen, fordi hun står frem med sin sag.
Den er bestemt ikke den eneste af slagsen - og DR desværre heller ikke den eneste kulturinstitution, der forsøger at censurere lødig og videnskabelig kritik fra specialestuderende.
Heldigvis er det ikke alle institutter og vejledere, der stikker halen mellem benene, når “de store” brokker sig. Og heldigvis er studerende i dag stadig nysgerrige og kritiske!
Sociologisk metode må aldrig forveksles med reklamekampagne.
Hvor er det dejligt, at Per Erik Vengs mafiametoder langt om længe bliver påtalt i offentligheden. Nok har han skaffet orkestret omtale og pladekontrakter mv., men musikerne mistrives, og før eller siden vil det kunne høres. Hans repertoirevalg og valg af solister og dirigenter er i den grad kedeligt og uden ambitioner. Jeg er ved at gabe kæberne af led over at høre Nikolaj Znaider spille en af de 5 kendte violinkoncerter dirigeret af Thomas Dausgaard.
Principielt er der ikke noget galt i at DR henvender sig til Mille og/eller til fakultetet for at påpege problemer med hendes opgave. Det ville jeg selv gøre i situationen. Vi kan godt diskutere hvilke bevæggrunde der har været hos DR for dette, men det vil altid blive gisninger.
For mig at se ligger kritikken derimod hos vejlederen der ikke har formået at advare Mille om de etiske problemer der har været i hendes speciale. Uanset om man er lektor eller betonarbejder (no pun!) kan man vel se at en sag bør belyses fra alle relevante sider i det omfang det er muligt, og selvfølgelig basere sin konklusion herpå.
Jeg synes ikke nødvendigvis DR er skurke i netop denne sammenhæng.
nizohy | [url=http://cotyvo.com]rekewa[/url] | [link=http://xuhuco.com]nevowi[/link] | http://racyto.com | vanepy | [http://wacoso.com suvicy]