58.000 stillinger har danske virksomheder måtte opgive at få besat i år. Derfor skal alle fra udenlandske arbejdere til pensionister have bedre muligheder for at arbejde. Også de studerende skal have hævet fribeløbet, så de kan arbejde mere ved siden af SU'en.
Men hvordan hænger det nu sammen? I årevis har de studerende fået tudet ørerne fulde, at studier er et fuldtidsjob, som skal passes, så man kan blive færdig til tiden. Videnskabsministeriet fik i 2005 foretaget en undersøgelse blandt 100.000 studerende, der viste, at mere end 10 timers studiejob om ugen forsinker studierne. Og de resultater har formanden for SU-rådet, Per Andersen, svært ved at få til at hænge sammen med regeringens meldinger:
"Politikere og erhvervsliv har ikke lavet andet de sidste tre år end at punke de studerende til at holde næsen i bøgerne, bestå eksamener og blive færdige i en fart, så de kunne komme ud i arbejde. Nu skal de pludselig til at arbejde mere, og det kan jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen. Det er jo at blæse med mel i munden, for det vil betyde, at mange studerende risikerer at forlænge studietiden, fordi de har arbejdet for meget," siger Per Andersen, der også er studiechef på Syddansk Universitet.
Videnskabsminister Helge Sander mener ikke, det bliver noget problem, at de studerende forlænger studierne på grund af regeringens opfordring.
"De studerende, der tager studiejob, er bevidste om, at det kan gå ud over studierne. De er voksne mennesker, så det mener jeg sagtens, de kan administrere. Regeringen vil bare gerne give de studerende en større frihed til at fordele arbejdet," siger Helge Sander.
De studerende har dog svært ved at se, at det er til de studerendes fordel at hæve fribeløbet:
"Det er hverken i samfundets eller den studerendes interesse at opfordre de studerende til at arbejde mere, for det vil betyde, at de studerende får mindre tid til at studere. At være studerende er, som regeringen også selv har sagt, et fuldtidsjob, derfor tenderer det også arrogance at sige, at de studerende bare kan arbejde lidt mere, end de allerede gør. Langt de fleste har jo studiejob, fordi SU'en ikke dækker deres udgifter, og ikke fordi de har et kæmpe frirum som studerende," siger levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd Michael Hunniche.
Højere fribeløb
Ministeriets egen undersøgelse af studiejob husker Helge Sander kun vagt. Videnskabsministeren fremhæver, at den samme undersøgelse viste, at et relevant studiejob var godt for de studerendes evne til at klare sig igennem studierne og komme i arbejde - vel at mærke, hvis det begrænsede sig til 10 timer om ugen.
"Vi ønsker ikke, at de studerende skal forlænge studierne, men vi vil gerne gøre det mere fleksibelt for de studerende at arbejde. Det er jo ikke noget, de er tvunget til. Det er en mulighed, som de studerende kan benytte sig af, når der ikke er så meget at lave på studiet," siger Helge Sander.
Det gode tilbud tiltaler ikke SU-rådsformanden. De øvrige gange, hvor fribeløbet er blevet hævet, har resultatet været, at de studerende begyndte at arbejde mere, og dermed tog længere tid om at blive færdige, forklarer Per Andersen.
"Det er helt legitimt at se de studerende som en reserve i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, men så må regeringen også tage konsekvensen af at opfordre de studerende til at arbejde mere og lade være med at straffe folk, hvis de bliver forsinket under deres studier på grund af erhvervsarbejde. Det giver ikke mening," siger Per Andersen.
Ifølge SU-styrelsens tal har 85 procent af de studerende på de videregående uddannelser en indtægt ved siden af SU'en. Det laveste fribeløb på cirka 6.200 kroner om måneden giver allerede nu de studerende mulighed for at arbejde 10-15 timer om ugen, uden at det går ud over SU'en.
