Philippe Val, chefredaktør på Frankrigs venstreorienterede satiremagasin Charlie Hebdo, der blev hevet i retten på grund af Muhammed-tegningerne, udtrykker halvvejs i denne glimrende dokumentarfilm sin forundring over, at nogen kan opleve den nu verdensberømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen som en provokation. “Skulle det være en provokation at lave grin med folk, der bomber toge?” spørger han.
“Nej, hvis vi ikke kan latterliggøre dem, så har vi tabt. Den slags er udtryk for borgernes mentale sundhed.”
Dermed er vi allerede langt inde i debatten om Muhammedtegningerne, der blev offentliggjort den 30. september 2005. Karsten Kjær, manden bag den aktuelle film ‘Forbandede tegninger’ (Bloody Cartoons), har skullet favne og tilskære et gigantisk materiale, som indbyder til at lade sig fortabe i detaljer, men det er ikke sket.
Skåret til benet
Han har i den grad skåret ind til benet, ignoreret vinkler og stemmer, som andre vil finde vigtige, men det, der står tilbage, er efter min bedste overbevisning et destilleret koncentrat af forløbets centrale begivenheder krydret med flere journalistiske scoops.
Kjær har konsekvent droppet de stemmer i Vesten, der under Muhammedkrisen plæderede for synspunktet “Vi går ind for ytringsfrihed, men-“
Det giver mening, for det synspunkt formuleres i virkeligheden mere klart og konsekvent af den globale mufti og tv-prædikant Yusuf Qaradawi, generalsekretær for Organisationen af Islamiske lande (OIC) Ekmeliddin Ihsamoglu og imam Raed Hlayel fra en Århus moske, som optrådte i rollen som ideologisk drivkraft bag en oppiskning af stemningen mod Danmark og Jyllands-Posten, og bagefter flyttede til Libanon.
Det synspunkt handler i al sin enkelhed om, at det skal forbydes at krænke og kritisere islam og andre religioner.
Filmen stiller i skikkelse af jeg-fortælleren Karsten Kjær indledningsvis to spørgsmål, som Kjær derpå rejser ud i verden for at få svar på:
Var de voldsomme reaktioner og protester i den muslimske verden udtryk for spontan vrede over krænkelsen af folks religiøse følelser, eller var der tale om planlagte operationer for at forfølge en bestemt dagsorden?
Global dagsorden
Kjærs svar på det første spørgsmål - og det dokumenterer han på udmærket vis - lyder: Aktionerne i Mellemøsten var styret og planlagt af religiøse ledere og politikere med en global dagsorden. Muhammedsagen skulle bruges til at presse FN til at støtte kriminaliseringen af blasfemi, religionskritik og satire, og det lykkedes med vedtagelsen 30. marts i år af en resolution i FN’s Menneskerettighedsråd, der opfordrer alle medlemslande til at vedtage love og normer i deres forfatninger, som beskytter profeten, islam og andre religion mod kritik. En skandale af dimensioner, som Dansk Center for Menneskerettigheder og Amnesty International har været forbløffende tavse omkring.
En demonstrationsleder i Mellemøsten erkender blankt i filmen, at han aldrig har set Jyllands-Postens tegninger, og Qaradawi, manden der opfordrede til en vredens dag mod Danmark og den måske mest indflydelsesrige islamiske prædikant i verden, afslører tydeligt i filmen, at han heller ikke havde set tegningerne, før han kaldte til oprør. Som en norsk kommentator bemærkede: Aldrig har så mange reageret så voldeligt på noget, som så få har set.
Svaret på det andet spørgsmål er mere subtilt. Kjær undrer sig over, at højtstående religiøse ledere og politikere i Mellemøsten ikke gjorde mere for at gyde olie på vandene, når de i filmen påpeger, at de vidste, hvad det kunne ende med, og han understreger, at han ikke ville have protesteret, hvis det var lykkedes at afmontere den tikkende bombe, før den eksploderede som en global konflikt. Således at Jyllands-Postens side med de 12 tegninger og en ledsagende artikel af overtegnede ‘Muhammeds ansigt’ var passeret i ubemærkethed og de “forbandede tegninger” kunne være forblevet en abstraktion.
Samtidig konkluderer Kjær, at vi med Muhammed-sagen har tabt lidt frihed til den politiske korrekthed.
“Alt for mange blev skræmt til at sige, at de selvfølgelig går ind for ytringsfriheden, men med begrænsninger,” lyder Kjærs udgangsreplik.
Mellem disse spørgsmål og svar udfolder filmen sig som en road-movie, der tager os med til Libanon, Qatar, Istanbul og Iran. Kjær har fået fingre i optagelser af demonstrationer i Beirut, der tegner et langt mere dramatisk billede, end det vi så i hjemlige nyhedsudsendelser. Han gør et kup ved at få Qaradawi og Ihsamoglu i tale og de levende billeder illustrerer, at de to herrer ikke har det godt med at blive stillet kritiske spørgsmål. Deres kropssprog demonstrerer, at de er vant til at koste rundt med pressen.
Scoopet
Filmens virkelige scoop er imidlertid Kjærs fund af en professionel demonstrationsleder i Iran, som han trods obstruktion fra myndighederne får fat i. Den 72-årige mand, der skylder den islamiske revolution alt, taler lige ud af posen. Han havde hørt fra revolutionsgardens Basij’s styrker, at profeten var blevet krænket, og derfor stillede han i februar 2006 op foran den danske ambassade i Teheran tre dage i træk.
“Vi krævede, at de, der havde krænket profeten, blev arresteret, og at man gav en undskyldning,” forklarer han.
“Har De set tegningerne?” spørger Kjær.
“Nej, aldrig.”
Da han bliver præsenteret for den mest kontroversielle tegning af profeten med bombe i turbanen, anker han over, at Muhammed på tegningen ligner en indisk sikh, ikke at han har en bombe i turbanen.
Flemming Rose er kulturredaktør på Jyllands-Posten. Han medvirker selv i to scener i filmen.
Karsten Kjær: ‘De forbandede tegninger’. Dokumentarfilm om historien bag Muhammed-krisen. Freeport Media a.a. Filmen bliver vist på DR1 søndag kl. 22. Filmen indgår i demokrati-serien ‘Why Democracy?’, der bliver sendt på 40 tv-stationer verden over
Kommentarer
Måske havde det været smart at få en anden end Rose til at anmelde denne film?
Tøger Seidenfaden og rune Engelbreth Larsen har med deres bog: ”Karikaturkrisen – En undersøgelse af baggrund og ansvar” givet en meget grundig, sober og objektivt gennemgang af krisen i 2006. Krisen var først og fremmest udlandets reaktion på mange års dansk ”værdikamp”. En række udenlandske ambassadører anmodede om et møde med statsministeren, for at kunne diskuterer den stigende xenofobi og islamofobi i Danmark. Man var med god grund meget bekymret for udviklingen i Danmark.
I stedet for at følge etiketten i internationalt diplomati og efterkomme ambassadørernes opfordring,
forsøgte statsministeren, at score nogle billige indenrigspolitiske point ved at gå til pressen med historien. Det var en voldsom ydmygelse af ambassadørerne og deres respektive regeringer, og den krænkede part svarede som bekendt igen ved at organisere massedemonstrationer, vareboykot med mere vendt mod Danmark.
Denne nøgterne og objektive gennemgang af forløbet stiller unægtelig ikke regeringen eller statsministeren i noget flatterende lys for nu at udtrykke det meget mildt. Derfor opfandt statsministerens spindoktorer og den borgerlige presse i skøn forening myten om den danske ”Muhammedkrise”, der i al sin primitive enkelhed går ud på, at en række formørkede diktaturstater forsøger at knægte den danske ytringsfrihed og pressefrihed.
Nu har man så åbenbart fået produceret en propagandafilm, hvormed man tilsyneladende vil forsøge at gøre myten om ”Muhammedkrisen” til en lurmærket officiel dansk historisk sandhed. Jeg synes dette mest af alt vidner om at regeringen efterhånden må være ganske desperat.
Regeringen er godt klar over, at alle løgnene om Danmarks store medansvar for overfaldet på Irak, de umenneskelige forhold i de danske flygtningelejre og alle løgnene og fortielserne i forbindelse med ”Muhammedkrisen” osv. på et tidspunkt vil komme for en dag. Man ved åbenbart godt, at det kun er et spørgsmål om tid før myten om ”Muhammedkrisen” bliver afsløret for den brede del af befolkningen, og med filmen forsøger man at forhale processen.
Man kan føre mange mennesker bag lyset en tid, men man kan ikke føre alle mennesker bag lyset hele tiden, for nu at citere en klog and efter hukommelsen. Regeringens nye propagandafilm er simpelthen ikke andet, end et desperat og meget let gennemskueligt forsøg på at købe tid.
PS
Det er i øvrigt ganske morsomt at se, hvordan Flemming Rose med rutineret journalistisk professionalisme for vendt på kendsgerninger på hovedet, sådan at de ting der punkterer myten om ”Muhammedkrisen” bliver fremstillet som det modsatte. Det faktum at det var regeringerne i de muslimske lande der stod bag reaktionerne vendt mod Danmark bekræfter jo Seidenfadens og Engelbreths udlægning, nemlig, at krisen var en konsekvens af at vores statsminister havde fornærmet en lang række udenlandske regeringer osv.
Ups: “…for nu at citere en klog and efter hukommelsen. ” Nu er det vist ved at udarte sig til den rene og skære donaldisme. Der skulle selvfølgelig have stået “mand”.
“Det er simpelthen på tide at vi indfører brugerbetaling for de personer der skader den danske samfundsøkonomi for egen vindings skyld.”
Per Thomsen mener selvsagt at strejkende arbejdere, Enhedsliste tilhængere, demonstrerende unge på nørrebro malingkastere og lignende folk skal betale for de skader de påfører skatteyderne.
Det ville i alle tilfælde blive konsekvensen af hans tåbelige tankegang. Du ender sgu som en velkommen gæst hos DF hvis du blive ved at fremture op denne måde Per.
Det er pokker tageme tydeligt at man blandt tilhængere og medlemmer af EL i stadig tiltagende grad er forsumpet i billig populisme og mangel på analytisk begavelse.
Det er bestemt ikke gået fremad for begavelsen siden Vilhelms dage på den fløj, derimod ser man her på sidene - repræsenteret ikke mindst af Thomsen - hvor langt ud i manglende evne til at tænke logisk og sammenhængende men efterhånden er kommet.
Hvordan kan skelnes mellem kulminationen af antisemitisme i det forrige århundredes vestlige verden, som kommer til udtryk visuelt i ”Der Ewige Jude” ( 1939/40) fra nationalsocialisterne.
Og
http://holocaust-info.dk/shm/dk.htm
De såkaldte 12 Muhammed tegninger. Udover at den ene er rettet mod jøderne og den anden er rette mod muslimerne????????????
Må man stille sig i et fyldt teater og råbe ‘brand’? - især hvis der ikke er en brand! Nej, det må man ikke, har USA’s højesteret afgjort. Ifølge Flemming Rose må man gerne gøre det. Det er det eneste jeg kan få ud af denne sætning “Alt for mange blev skræmt til at sige, at de selvfølgelig går ind for ytringsfriheden, men med begrænsninger,” lyder Kjærs udgangsreplik.”
I DK i dag er der også begrænsninger. Man kan f.eks. ikke bare sige at Flemming Rose er bøsse (uden at det passer), for så får man sikkert en injurie-sag på halsen. Man kan jo heller ikke bare udtale sig som man vil, da ens udtalelser jo altid står til ansvar overfor domstolene, præcis som man heller ikke må råbe BRAND i et fyldt teater, i hvert i USA.
Den unge mand, der blev fængslet for trusler mod landets statsminister i 60 dage, vil måske nok mene, at ytringsfriheden har sine begrænsninger. (nu er det ikke fordi jeg går ind for trusler mod statsministeren, dette er blot et illustrativt eksempel). Man har altså heller ikke pligt til at sige alt, hvad der kommer ind i ens hjerne, man har ret til at ytre sig, men man har også ret til at lade være.
Der vel ingen tvivl om at visse politikere og religiøse ledere så deres snit til at opildne masserne til kamp mod Danmark & Vesten, fordi det kunne tjene til at lede opmærksomheden bort fra regimernes undertrykkelse mv. af deres egne borgere mm.
Mht. muslimerne og religion og kritik af denne er jeg altså en smule skeptisk overfor Kjærs svar på hans 1. spørgsmål, det om at muslimerne brugte Muhammed-tegningerne til at presse FN-systemet til at støtte at kritik af religion mv. skulle være forbudt. I DK har har vi jo en blasfemi-paragraf, og § 266b i straffeloven, så mon ikke vi er godt dækket ind.
Mht. at true mv. så var der ingen danske muslimer (så vidt jeg ved, undtagen måske en meget sindsforstyrret mand?) som truede de danske tegnere. Truslerne kom fra udlandet, bl.a. fra Afghanistan, Pakistan og Iran.
/Karsten
Af alle mulige journalister, hvorfor vælger Information Flemming Rose?:
http://da.wikipedia.org/wiki/Flemming_Rose
Så har læserne også en kildekritisk mulighed for, at vurderer pgl.s habilitet eller inhabilitet om man nærmere vil.
Karsten - hvis du skal citere Wendell Holmes, så gør det rigtigt. (I øvrigt er det lidt pudsigt, at hans kendelse drejede sig om aktivister, der havde uddelt løbesedler mod værnepligten under I. Verdenskrig. I dag ville vi nok mene, at kendelsen fra dengang var et groft indgreb i ytringsfriheden).
Nu kan man mene om filmen hvad man vil, men jeg synes nu nok det er interessant at se Flemming Rose på CNN, redegøre for at man er i dialog med den Iranske avis der har trykt holocaust tegningerne, og umiddelbart efter bliver sendt på “ferie”.
I det mindste får det i mine øjne, Flemming Rose til at fremstå som en der mener det alvorligt med ytringsfriheden, og har andre interesser i Muhhamedtegningerne, end bare at håne en bestemt befolkningsgruppe.
Hvis det må være tillade at citere A. Hitler efter hukommelsen, så skulle han engang have sagt noget om, at det bliver nemmere at få befolkningen til at tro på en løgn, jo større den er.
Det må være det statsministeren og hans rådgivere må har tænkt på, dengang man blev enige om at undvige en række landes ønske om dialog i forbindelse med berettigede bekymring over den galoperende racisme og islamofobi i Danmark, for det var jo det statsministeren gjorde, da han i stedet for at mødes med diplomaterne hængte dem ud i den danske presse.
Da Anders Fogh i stedet for at tilbyde dialog gik til pressen og løgnagtigt påstod at udenlandske regeringer via deres diplomater ville forsøge at knægte den danske ytringsfrihed, var det jo en fornærmelse og ydmygelse så stor, at det var meget tæt på at være en krigserklæring til disse lande, hvilket de efterfølgende reaktioner jo også meget tydeligt demonstrerer.
I årevis har der været skrevet side op og side ned om “respekt mellem mennesker og kulturer”. Har det givet bagslag?
For undertegnedes vedkommende må svaret desværre være ja. Måske forventer jeg mindre respekt fra andre, men i modsat fald er den ensidig! For jeg kan altså ikke respektere det “falden på halen” synspunkt overfor de ekstreme islamister! Med den tilføjelse at det i særdeleshed er “progressive” danskeres, europæeres og andres holdninger jeg finder uacceptable og egtentlig skuffende. For der er jo ikke tale om nye fenomener! I hvert fald fra 1979, med Ayatollaherne i Iran burde man have være advaret, og have tid til at tænke sig om. Og, nej: ´hele islamofobi diskussionen kan heller ikke accepteres. (og jeg er ikke normalt “DFer”)
Så det er vel blot at acceptere at der er en afgrund mellem os!
Hvor kunne det være interessant, hvis Kristian Kjær havde forsøgt at undersøge hvad man i Mellemøsten faktisk mener om krisen i 2006, i stedet for som en rigtig dårlig højreorienteret efterligning af Michael Moore at tosse rundt og forsøge at få fok til at forholde sig til nogle tegninger, som alle dybest set synes er ligegyldige, latterlige og betydningsløse.
Det kunne faktisk være virkelig være interessant, hvis nogle seriøse journalister havde gjort et ærligt og seriøst forsøg på at få statsministerens modpart til fortælle, hvad krisen handlede om for dem. Man må undre sig over at det ikke er noget Information eller Politiken har gjort for længst, når man tænker på, hvor stor national betydning krisen i 2006 havde og stadigvæk har.
På den måde er ideen med at tage til mellemøsten og undersøge hvad Danmarks modpart mener om krisen faktisk god. Det kunne have været interessant, hvis Kjær havde forsøgt at undersøge om krisen set med arabernes øjne også handler om Jyllands Postens tegninger osv., eller om krisen set med modpartens øjne var en protest over islamofobien og xenofobien i Danmark kombineret med en reaktion mod den måde Danmarks statsminister havde fornærmet en lang række diplomater.
Det kunne således have været rigtig interessant, hvis Kjær virkelig havde gjort et ægte forsøg på at finde ud af, hvad man mener i Mellemøsten, men det ville selvsag have indebåret en enorm risiko for at statsministerens mange bortforklaringer, som eksempelvis påstande om at Jyllands Postens tegninger var stridens æble ville have krakeleret.
Ligheder : ” Der ewige Jude” ( år 1940) og Muhammed-tegningerne ( 1995 – 2007)
Skældsord: jøde vs. muslim.
Vil vise hvordan jøden ser ud i virkeligheden bag den civiliserede europæiske maske. Vil vise hvordan muslimerne generelt set ser ud bag deres civiliseret europæiske maske.
Bruger Moses, Abraham, Isak og Rebekka, David, Salomon til at skabe større antisemiteistisk stemning.
Modsat hvor der i stedet bruges Muhammed/ Islam til at opildne den hadske stemning mod, den del af verden Danmark er i krig imod.
Forsøger at gøre jøderne til terrorister. Ligesom det vigtigste fælles symbol for muslimer afbilledes som en gemen terrorist. Citater fra den tyske dokumentarfilm ” Der ewige jude”:
”Selvom de kun udgør én procent af jordens befolkning, terro-riserer de alligevel verdensbørsen, verdensopinionen og verdens-politikken ved hjælp af deres kapital.”
”Grænseløs personlig frihed og hæmningsløs udfoldelse for den enkelte, fornægtelse af alle ideelle forpligtelser, afstandtagen fra alle højere værdier, bekendelse til de mest simple materielle nydelser, hæmningsløs kritik af de helligste ting, oprør mod alt bestående, ungdommen blev gejlet op, agitation til klassekamp og terror.”
” Man skal holde sig for øje, at det kun var et ringe mindretal, der på denne måde formastede sig til at terrorisere et stort tålmodigt folk.”
Netop, hr. Trans!
I øvrigt. Hvem eller hvad er Mohammed?
Svar: Mohammed er - for den, der tror på den slags - et åndeligt væsen, der har været fysisk til stede på Jorden; at håne eller bebrejde dette væsen, hvad mennesker har fået ud af dets moralske anvisninger, er en ubegribelig vulgær grovhed, så frastødende, kun en journalist kunne have fundet på det.
Flemming Rose bedyrede endog svedende og selvretfærdigt på CNN, at “jeg er kristen … jeg er kristen”. En kristen håner ikke andre religioner.
Nu er det altså ikke mig der i første omgang citere de Wendel Holmes (en af USA’s Højesteretsdommere). Det var er udsagn fra denne tråd http://www.bethsoft.com/bgsforums/index.php?showtopic=762055&pid=1105092… (i post nr 17) som fik mig til at bruge analogien. (tråden er på engelsk) . Så jo, Ok, det var mig ;) men jeg brugte blot analogien til at sige, at selv ytringsfriheden i et frit samfund har sine (naturlige) begrænsninger.
Når vi er ved ting der brænder, ja forlyder at Tivoli’s (eller Bakken’s?) Pjerrot en gang for mange år siden bad folk om at gå udenfor, fordi de brændte. Og folk troede i fuldt alvor på, at det var en del afr forestillinge. Og nægtede at gå ud…
Mht. Karsten Kjærs film bringer han endnu en gammel historie til torvs, nemlig den om at ‘muslimer i DK må finde sig i løgn, hån, spot og latterliggørelse’ og at det var baggrunden for at JP bragte tegningerne. Det var det altså ikke. Baggrunden var at Kåre Bluitgen ville udgive en bog Profeten Muhammed’s liv, en børnebog, hvor han ville have nogle til at lave nogen illustrationer til bogen. Det ville de tegnerne ikke. Kåre Bluitgen gik så ud med en historie i pressen om at tegnerne ikke ville tegne Muhammed, fordi de var bange for repressalier fra muslimernes side. (og har nogen overhovedet fundet nogle af de tegnere, Bluitgen siger, han har været i kontakt med). Det greb JP så i luften og ville påvise, at der var selvcensur i DK. Det var der så ikke.
Og der var bestemt heller ikke censur, som JP påstod i dagene efter offentliggørelsen af tegningerne, ingen havde forhindret JP i at bringe dem, JP blev meldt til politiet, som lagde sagde død ved at henlægge sagen, da det blev vurderet at JP ikke ville blive dømt. Her ville jeg gerne have haft en dom, og en frifindelse af JP, så man i rettens præmisser, dvs. betingelserne for dommen, kunne have fastslået, hvordan blasmefi-paragraffen og §266b forholdt sig i forhold til de her famøse og nu efterhånden ret berygtede og berømte tegninger.
Mht filmen, så fik vi heller intet at vide om baggrunden for ytringsfriheden, den ofte meget vidtgående ytringsfrihed, i Vesten eller hvorfor de fleste muslimer i Ægypten, Iran, og Mellemøsten mener noget andet med ytringsfrihed end vi gør her i Vesten. Det kunne nok have været en messe værd…
Det mest interessante i den film er at stort set alle ikke havde set de forbandende tegninger…
/Karsten
Jeg synes nu også det er værd at have med, at ytringsfriheden ikke gælder holocaustbenægtelse, og NEJ; jeg er IKKE holocaustbenægter, men det er da absurd at det skal være illegalt at nægte at det har fundet sted.
I forbindelse med det, synes jeg måske nok man skal lade være med at gøre sig til forkæmper for ubegrænset ytringsfrihed, når hverken holocaust karikaturer eller kristne karikaturer, efter muhammed krisen, ikke bliver trykt i JP.
@ Jakob Schmidt-Rasmussen
Hvis vi tager udgangspunkt i de nedgørende muhammed-tegninger, så nedgør de ALLE muslimer i verden, ved at gøre nar af deres fælles identitet.
Der er ikke tale om, at der bliver gjort nar af, fx Ruhollah Khomeini, Mohammed Bouyeri og Abu Omar Al-Baghdadi.
I stedet tages ALLE muslimer til gidsel i noget der offentligt kaldes kamp for ytringsfrihed, og som kanaliserer nogle negative opfattelser ud til danske borger.
Lidt mærkeligt at foretage sig sådan noget i Danmark/ den vestlige verden, og kalde det kamp for ytringsfrihed, når vi lever i et land, hvor der ikke er forhindringer for, at alle landets aviser kunne trykke ligeså mange Muhammed-tegninger de ville – men kunne de også gør, fx lave 12 kopibilleder af motiverne: Jesus, Pia Kjærsgaard eller den danske majestæt så de tre rendte rundt med en bombe i hovedet mv.? Se der kunne blive en udfordring, at se hvor langt ytringsfriheden rækker her i landet.
Hvis i stedet motivet er, at kæmpe for ytringsfriheden, så står kampen da nede i de mellemøstlige lande mv. Der er der Flemming Rose og Karsten Kjær skulle gå ned, hvis de virkelig vil prøve hvad det vil sige at være frihedskæmper/ terrorist mod magthaverne.
Det skulle være et svar på dine enkeltpersonssager, fx Rushidie, Hirsi Ali, Van Gogh, Vilks i forhold til at ligge en stor befolkningsgruppe for had på den baggrund.
Det med enkeltpersoner brugte nazisterne også i forbindelse med, at en tysk diplomat blev myrdet i Paris, og der var så ” startskudet” til Krystalnatten - og overfaldet på en hel befolkning, pga. en enkeltpersons dumhed.
Kære Karsten Aaen
Jeg synes, det du skriver er yderst fornuftigt, men hvis det må være tilladt at komme med lidt konstruktiv ment kritik, så synes jeg, at du i dine indlæg har overset at krisen i 2006 var firstrenget som en elektrisk forstærket basguitar.
Krisen startede IKKE med at Kåre Bluitgen ikke kunne få nogen til at lave illustrationer til sin bog. Krisen startede med at en række diplomater ønskede en dialog om dæmonisering af indvandrerne i Danmark. For at forklare hvad de mente, gav diplomaterne i deres henvendelse til ministeren fire eksempler, og krisen er derfor firstrenget:
1. Tegninger af Muhammed i Jyllands Posten
2. Louise Freverts hjemmeside
3. En Københavnsk lokalradios opfordring til at begå vold mod
indvandrere
4. Politikernes og mediernes generelle hårde tone retttet mod
indvandrerne.
Tegningerne var således kun en lille delmængde af det der var sagens kerne, nemlig det stigende fremmedhad i Danmark.
Regeringen valgte af strategiske grunde kun at forholde sig til tegningerne, da de mente at de her havde den bedste sag. Ved udelukkende at diskutere tegningerne kunne man dreje diskussionen fra at handle om islamofobi og xenofobi i Danmark til at handle om et påstået forsøg på knægtelse af den danske ytringsfrihed.
Du slutter selv dit indlæg af med at skrive:
”Det mest interessante i den film er at stort set alle ikke havde set de forbandende tegninger…”
Det må da give stof til eftertanke. Hvorfor er det lige at man ikke har fokus på tegningerne i Mellemøsten? Det er sandsynligvis fordi krisen for Danmarks modpart handlede om noget helt andet, end de fjollede tegninger.
Karsten Aaen jeg synes at du i dine indlæg implicit kører med på regeringens spin om at gøre tegningerne til sagens kerne. Men det kan være, at det bare er mig, der er dårlig til at læse indenad?
Som Moskva-skolet DKP’er, jf. Flemming Roses i øvrigt meget velskrevne artikel i der Spiegel (dato haves ej), hvor det bl.a. hedder “vi lyttede til John Lennon’s smukke, men smådumme sang “Imagine”), har Rose vel haft Herluf Bidstrup, Land og Folks karrikaturtegner, som Mohammed-tegningernes forbillede. Bidstrups tegninger af amerikanske kapitalister, der spiser negerbørn til middag, var dog en anelse “sjovere” end de danske karrikaturer.
Nej, synes bestemt ikke jeg kører med på regeringens spin om det her, men nu er det jo altså tegningerne vi diskuterer. Og jeg kan altså tydeligt huske JP’s begrundelse for de her tegninger. Og det var altså at alle tegnere som Bluitgen havde spurgt havde sagt ‘nej’ til at illustrere hans børnebog om Mohammed (hvor der af en eller nærkelig grund optræder en dansk dreng med strithår og stritører). Og at JP ville undersøge om man kunne tegne Muhammed. Det kunne man så godt. Og ja, det er rigtigt at der gik 3-4 måender fra den 30.09. 2005 til februar 2006, hvor balladen brød ud. Muligvis forstærket af statsminsterens afslag på ambassadørernes bøn og muligvis også forstærket af Raed Hlayel? og andre imamers rejse til Mellemøsten.
JP lavede altså de her tegninger på baggrund af at Kåre Bluitgen som hævdede at han ikke kunne finde nogen der ville illustrerere hans børnebog.
Og så vile JP da også lige belære muslimerne om at hvis de skulle være her ja så måtte de tåle ‘spot, hån, og latterliggørelse’ - noget der er i direkte modstrid med gældende dansk ret, i hvert fald teoretisk set, da praksis jo viser andet. Og sådan bør og skal det også være…
Nu har jeg været indvandrerlærer i mange år, så ved jeg skam godt, hvordan tonen og de verbale angrebene overfor indvandrerne, især overfor mus-limerne er blevet skærpet de sidste 10 år. Og man kan do godt argumentere for, at tegningerne kun udgør en lille del af dette. Det synes jeg lot ikke er særlig interessant. Det jeg synes er interessant at diskutere er at finde ud af, hvordan det kan være, at folk blev meget ophidsede over nogle tegninger, som de aldrig har set, og hvordan det dog kan være, at en tegning af et menneske, en profet, kan bringe så meget ufred ind i verden.
Og deri blev jeg altså ikke klogere at de udsendelsen om de forbandede tegninger…
/Karsten
Kenneth Trans og andre,
Kan i ikke undlade at påhefte en argumentation prædikater som DF, DDF, facisme, socialisme osv., og i stedet forholde jer til det faktuelle indhold. Det er trættende og meningsløst at forholde sig til en uintelligent ikke-argumentation. Det svarer i sin yderste instans til at påstå, at fordi Hitler trak vejret og i også gør det, så er i direkte at sammenligne med den mands tankesæt, og det er jo noget pladder.
Hvis i ikke har argumenter men kun prædikater så spar tastaturet.
Jeg har en stor ubehag ved islam, har talt flydende arabisk og boet i regionen. Min familie har lidt i koncentrationslejr under nazisterne. Jeg er socialist, men ikke politisk, menneskelig. Hvis jeg mener, og det gør jeg, at islams indflydelse i Europa skal bekæmpes mest muligt, så er jeg pludselig fascist eller andet? Der er der mere substans i Ove’s kommentarer end de prædikater han får smidt i hovedet. Om han så stemmer det ene eller andet.
Faktum er at idag kunne en Svikmølle tegner blive dræbt på grund af tegningen, og der er godt nok meget absurd ved islam at gøre nar ad, ellers er det mest til at græde snot over.
@ Ib S.
Efter du har fortalt, at du ikke kan se vore argumenter, suppleret med din livshistorie og fremlagt et faktum, som du ikke dokumenterer.
Var det så også muligt, at du kunne forholde dig til emnet: De ‘forbandede tegninger’ som dokumentar?????????
Hvordan ser du på sammenligningen med ”Der Ewige Jude” og De ‘forbandede tegninger’ som dokumentar???
Flemming Rose er blevet sat til at bedømme De ‘forbandede tegninger’ som dokumentar???
At det er ALLE muslimer, som samlet udsættes for spot, og ikke fx terrorister som, fx Ruhollah Khomeini, Mohammed Bouyeri og Abu Omar Al-Baghdadi mv.??????
At hvis kampen er ytringsfrihed, at der ikke er lave 12 latterliggørende tegninger af, fx Jesus, Pia Kjærsgaard eller den danske majestæt????????
Flemming Rose og Karsten Kjær går til kamp for ytringsfrihed fra den vestlige verden, og ikke, fx som frihedskæmper/ terrorister i de områder, hvor der ikke er ytringsfrihed???????
At enkeltpersoner som Rushidie, Hirsi Ali, Van Gogh, Vilks bruges i forhold til, at lave latterliggørende tegninger af religiøse eller bestemte etniske grupper??????
Ovenstående ville jeg da gerne høre dine argumenter i forhold og egentlig også generelt, da jeg ikke har hørt et eneste argument fra dig – selvom du er utilfreds med at andre ikke argumenterer. Hvis jeg tager fejl, så hvis mig hvor der er et argument, og jeg skal vise dig Toulmins argumentationsmodel.
Kenneth, puha, sikke et indlæg :o)
Mangel på argument, den forstår jeg ikke. Jeg beklager at debattører bliver rubriceret til afskydning frem for at deres kommentarer debatteres. Kender du forskel på debat og tilsværtning? Og Toulmins model kan enhver selv opsøge. Den kan sikkert også opsøges på et aftenkursus i retorik.
Jeg kan ikke forholde mig til denne ”dokumentar” uden også at måtte indse at jeg nok er på bølgelængde med Rose. Den kan under ingen omstændigheder sammenlignes med ”Der ewige Jude”, det må du i så fald argumentere for! Der er ingen tvivl om Holocaust og virkemidlerne til at skabe denne mega forbrydelse. Vil du vitterlig påstå at det kan sammenlignes med de 12 tegninger og denne dokumentar?
Lad os nu antage der er tale om satire, bevidst provokativt (tegningerne). Ville det så være ok? Det er almindeligt at lave satire om politiske personligheder, sågar afdøde. Alle de nævnte er der tegninger af, også satire. Er islam politik? Det er i hvert fald en religion der også er politik i store dele af verden. Den baseret på en bog med en facitliste. Nu er det ikke bare satire, det er dødsensalvorligt, det kan koste tegnerne livet. Det er ikke sket i Danmark, men det er sket for en hollandsk filminstruktør, så vi har lov at slutte videre. Er vi enig?
Har vi så lov at lave den satire eller provokation overfor en religion/politik der hævder sig hver eneste dag i offentligheden. Mit postulat er, ja vi skal, vi har pligt til det. Det har vi fordi vi bliver truet på livet til ikke at gøre det (kræver det bevis?). Dermed håndhæver vi som folk en ret der er tilkæmpet over flere generationer, og som nogle synes er umistelig, retten til debat, meninger, om alt. Mit postulat er at det er det der har givet os vor forholdmæssige fordelte velstand, vores videnskab, Information og meget andet. Det er empirisk, sammenlign et vesteuropæisk land med et mellemøstligt.
Rose instrumentaliserede denne pligt og stor tak til ham og JP.
Hvorfor skulle Rose og Kjær gå løs på andre lande uden ytringsfrihed, og hvordan? Der er rigeligt at kæmpe for her for at bevare den. Det må du kunne forklare.
Jeg synes ikke tegningerne var latterliggørelse. Satire er alvorligt. Hvad var der latterligt ved tegningerne. De var meget forskellige og skød i alle retninger. Med rynkede øjenbryn og en grum latter, nogle ret ligegyldige, andre drilske på en pæn måde (min subjektive holdning). De udtrykke tegnernes indskydelser, umiddelbare reaktioner eller meget velgennemtænkt. Effekten af dem var iscenesat politisk misbrug. Men, afgjort, det er latterligt at så rabiat adfærd kan udløses uden at have set tegningerne. Jeg synes det sandsynliggør en bevidst politisk/religiøs pression fra islam på vestlig kultur. Og det er ikke nogen rar tanke. Der er afgjort brug for flere tegninger, mange flere.
Endeligt, var “dokumentaren” utroværdig, klipper forkert, med besynderlig musik? Og burde Rose skrive om den? Han har om nogen i hvert fald ret til at kommentere den. Mit subjektive synspunkt.
@ Ib S.
Det med at du ikke forstår den del, som handler om mangel på argumentation, men holder fast i den anden del, hvor du beklager rubricering af andre debattører.
Syntes jeg, så kræver en forklaring på, hvilken mening du tillægger, at du skriver ordret?:
” Det er trættende og meningsløst at forholde sig til en uintelligent ikke-argumentation.”
I forhold til at jeg må argumenterer for sammenligninger af ” Der ewige Jude”, krævede egentlig bare, at havde læst tråd helt igennem. Her gentager jeg argumenterne:
”Ligheder : ” Der ewige Jude” ( år 1940) og Muhammed-tegningerne ( 1995 – 2007)
Skældsord: jøde vs. muslim.
Vil vise hvordan jøden ser ud i virkeligheden bag den civiliserede europæiske maske. Vil vise hvordan muslimerne generelt set ser ud bag deres civiliseret europæiske maske.
Bruger Moses, Abraham, Isak og Rebekka, David, Salomon til at skabe større antisemiteistisk stemning.
Modsat hvor der i stedet bruges Muhammed/ Islam til at opildne den hadske stemning mod, den del af verden Danmark er i krig imod.
Forsøger at gøre jøderne til terrorister. Ligesom det vigtigste fælles symbol for muslimer afbilledes som en gemen terrorist.
Citater fra den tyske dokumentarfilm ” Der ewige jude”:
”Selvom de kun udgør én procent af jordens befolkning, terro-riserer de alligevel verdensbørsen, verdensopinionen og verdens-politikken ved hjælp af deres kapital.”
”Grænseløs personlig frihed og hæmningsløs udfoldelse for den enkelte, fornægtelse af alle ideelle forpligtelser, afstandtagen fra alle højere værdier, bekendelse til de mest simple materielle nydelser, hæmningsløs kritik af de helligste ting, oprør mod alt bestående, ungdommen blev gejlet op, agitation til klassekamp og terror.”
” Man skal holde sig for øje, at det kun var et ringe mindretal, der på denne måde formastede sig til at terrorisere et stort tålmodigt folk.””
Og det burde være svar nok på, at jeg mener, at virkemidlerne i ” Der Ewige Jude”, og hele Muhammed karikatur til en ” dokumenter”, kan sammenlignes med de samme nationalistiske virkemidler, som der fandtes både i jødetegningerne ( fx finansjøden/ bolsjevik jøden mv.) og den efterfølgende film i det nazistiske tyskland.
Muhammed-tegningerne nedgør ligeledes bestemte etniske grupper i et forenklet firkantet billede, som ” brænder sig ind på nethinden” af nationen.
Der reklameres for en måde, som folk skal opfatte Muhammed på. Den nationalistiske bølge blev ikke starter med Muhammed tegningerne, ligesom ” Der Ewige Jude” også bare var del af helheden i den NSDAPS propaganda:
Der har foregået flere nationalistiske tiltag i Danmark, fx i forhold til dansk lovgivning, som gør, at det ville være naivt, hvis en person antager ( isoleret fra helheden) at der er tale om uskyldig satire eller provokation.
Det er også svært med de højreorienterede kræfter i ( netop) Holland, at vurdere om attentatet på den hollandske filminstruktør, er udtryk for et politisk attentat eller et religiøs attentat – måske en kombination af marginale politiske religiøse fanatiker, fx Ruhollah Khomeini, Mohammed Bouyeri og Abu Omar Al-Baghdadi.
Det differentierer JP tilgengæld ikke fra, i stedet “slår de det stort op” med, at udstille ALLE muslimer som vandvittige terrorister ved at tage ALLE muslimers FÆLLES samlingspunkt, og ENSRETTE billederne af muslimernes største profet, fx ved at bruge muslimernes FÆLLES symbol.
Eksempelvis fra tegningerne i JP:
halvmånen, som djævlehorn i hovedet på profeten, dynamitstang i hovedet, og blødtørstige kriger.
Derfor mener jeg, at tegningerne sige mere om tegneren samt det nationalistiske samfund Danmark har bevæget sig imod.
Der er klat, at man kan dø for alt muligt, men der dør hver dag en hel del flere faglig aktivister i Amerika pga. det de siger ( ytre, forsamler sig mv.), fx Columbia mv., men nu handler det jo om, de billeder vi får indprentet om muslimer.
Det er altså en ( national) romantisk tro, at vi i Danmark har en ret til debat og mening om alt. Det behøver du ikke kun at hedde Frank Grevil for at vide.
Der er nogle forbehold efter lovgivningen, fx Forvaltningsloven og straffeloven mv. Jeg ville sikker ikke kunne få en tegning i JP, hvor jeg frit for satiren og provokationens skyld afbillede, fx Pia K. i forhold til hvordan jeg opfatter hende rent billedligt.
Hvorfor Rose og Kjær skulle drage til ” fronten”, hvis de vil kæmpe for ytringsfriheden er: at det er ved fronten ny områder vindes. Det er der de store slag står. Der vindes ikke de store slag hjemme i de ” varme stuer”, hvor alt er trygt og godt.
Selvfølgelig kommer de rabiate til syne. Egentlig har Muhammed-tegningerne gjort, at rabiate er blevet mere synlige, og fylder hele det offentlige rum op. På den måde bliver det stereotyp billede lettere at skabe. Flere billeder vil kun betyde større nationalistisk udvidelse i billeder af os og dem. Jeg er sikker på, at rabiate musilimer, gerne vil have flere billeder, som ” vand på deres mølle” i forhold til de vantro mv. Hvem er det så lige du tror, at du støtter? - eller hvad var det lige du tror, at få ud af flere billeder?
Jeg mener, at Rose har en interesse i dokumentaren, derfor er han inhabil. Og egentlig mener jeg, at han igen viser, at han mangler sans for etik og moral, når han er gået med til at kommenterer.
Det gode ved denne diskussion er, at den viser, vi med dansk indfødsret er ligeså forskellige, som vis vi var fremmed i et andet land. Det er altid rart, at få undergravet den nationalistiske propaganda om den homogene identitet.
Uden troen på dette manipulationsnummer, så mister nationalismen sin drivkraft.
Kenneth,
Tak for et fyldigt svar.
Jeg kan ikke anerkende din argumentation for offerrollen for muslimer på samme måde som jøder op til Holocaust.
Det er der flere årsager til. Islam har bredt sig ind i Vesteuropa men en opbygning af krav som adskilte rum på flere planer, syn på kvinder, indretning af lovgivning og meget andet. Der er altså en markant og direkte påvirkning af ’vores’ kultur og ’vores’ retsforståelse. Denne påvirkning har ikke levnet plads til diskussion. Derfor er islam som religion og politisk system et legitimt mål for diskussion og det er jo det denne tråd er udtryk for. Jeg kan ikke genkende jøder i denne beskrivelse og det har ikke noget med racer at gøre.
En anden og meget væsentlig årsag er det faktum at der i islam er indbygget dogmer der er direkte i strid med vores version af menneskerettigheder. Det omfatter f.eks. forskrifter for personer der udtræder af troen, jeg er ikke bekendt med at vi har acceptere dødsfald på den konto i denne del af verden i nyere tid
Jeg kan forsikre dig at der ville være betydelige problemer for alle trosretninger der har lignende holdninger. Vi har haft meget skarpe reaktioner på modstand mod f.eks. blodtransfusioner blandt kristen fundamentalister.
Der er ingen tvivl om at der er muslimer der lever en ’light’ version og de klarer sig også fint hvor de er. Men vi konfronteres med den skarpe udgave hver dag i pressen og fra hele mellemøsten. Der er globalt set ikke et mindretal. Det er en betydelig magtfaktor og den har kapacitet til at gøre kvinder til slaver og alle andre mindreværdige. Jeg kan først se en fornuftig udvikling når der i alle lande med islam som fremherskende religion også er plads til kristelige kirker, synagoger, buddhistiske templer, homoseksuelle, kærester, sidespring og andet.
Du kan ikke udvælge dele af diskussionen, hvor du godt nok har nogle rigtige argumenter. Du skal have hele pakken med og der mangler du nogle afgørende og dramatiske emner. Nogle af dem har jeg nævnt ovenfor. Hvis du ikke kan anerkende det ovenfor anførte kan jeg godt forstå ”Der ewige Jude” er et emne. I en årsag-virkning analyse fylder det ovenstående så meget og har så meget vægt at det slet ikke berettiger til din sammenligning.
Hvis du kan acceptere det som mit udgangspunkt for bedømmelse af satiren, så er den ganske berettiget og velplaceret.
@ Ib S.
Jeg insisterer heller ikke på at du ankerkender min argumentation.
Holocaust kan jeg ikke forestille mig.
Danmark er kun på stadiet, hvor de udleverer fanger til USA, fx Abu Ghraib-fængslet, og optræder som besættelsesmagt.
Det er vores nationalistiske ” janus-ansigt” udad til, mens indad til så opretter vi særlove, som rammer hårdt ikke-EØS-borger og ikke-EU-Borger, dvs. stort set alle muslimer.
De stramme regler, der rammer skævt legaliseres fra den nationalistiske højrefløj med, at der er tale om social ansvarlighed, fx kaldes det også integrations- og udlændingepolitik.
Efter ” Nürnberg-princippet” så har Danmark det samme ansvar, som Eichmann blev dømt for at være ” blind” eller forsøgte at redde sig fra ( afhængig af fortolkningen af historien):
Eksempelvis:
Under hele retssagen insisterede Eichmann på at han kun fulgte ordrer - det samme argument som blev brugt af mange af Nazi krigsforbryderne under Nürnbergprocessen 1945-1946 .
Han erklærede tydeligt at han havde givet afkald på sin samvittighed for at kunne følge Førerprincippet. Dette forsvar underbyggede Milgram-eksperimentet.
Hvis jeg skal prøve at starte med, hvordan jeg ser Danmarks regering bruger nationalismen, så er jeg nødt til at starte ved begreberne hhv. Race og Racisme ( hvor det er vigtig, at forstå værktøjerne: heterofobi, xenofobi, racisme og assimilation):
Race tillægges ofte ren biologisk betydning, som fx forestillingen om, at en persons individuelle karakter, evner og tilbøjeligheder er nært forbundet med synlige, ydre karakteristika , der er genetisk bestemt.
Men under alle omstændigheder henviser racebegrebet til de egenskaber, der fremstår som arvelige, hvorfor alle pædagogiske tiltag er nytteløse, når det drejer sig om race.
Hvad naturen har bestemt, kan ikke ændres ved menneskelig belæring. Til forskel fra nationalitet kan race ikke assimileres, og blandt dem, som søger at opretholde eller opbygge grænser på dette grundlag, taler man åbenlyst om ” renhed” og ” besmittelse”. Og for at man kan holde sig sådan en smitte fra livet, må fremmede racer segregeres, isoleres og ( allerhelst) bringes på sikker afstand, således at raceblanding bliver umulig.
Selv om assimilation og race og racisme tilsyneladende er diametrale modsætninger, så har de alligevel en fælles kilde, nemlig de grænsedragende tendenser, som er nationalismen iboende. De markere hver sin pol af en indre modsætning.
Afhængig af omstændighederne kan den ene eller den anden aktiveres som taktik i FORFØLGELSE af nationalistiske mål. Og dog er begge altid potentielt til stede i en hvilken som helst nationalistisk kampagne, således at de snarere end at udelukke hinanden gensidig understøtter og styrker hinanden.
Vi ser også i denne sammenhæng, hvordan nationalismens styrke udgår fra den samlede rolle, den spiller for fremme og varig sikring af den sociale orden, således som den er defineret af den statslige myndighed.
Nationalisme ” lægger beslag på” den diffuse heterofobi – uvilje mod det anderledes, og mobilisere denne følelse til redskab for loyalitet over for og støtte staten og lydighed over for den statslige autoritet.
Ved at betjene sig af overnævnte midler effektiviserer nationalismen statens herredømme.
Samtidig anvender den statsmagten som en ressource til at udforme den sociale virkelighed på en sådan måde, at der kan skabe mere heterofobi og dermed nye mobiliserings muligheder.
Da staten vogter nidkær over sit voldsmonopol, forbyder den som regel al privat afgørelse af mellemværende, såsom etisk eller racebetinget vold.
I de fleste tilfælde forbyder den ligeledes og straffer endog den private smådiskrimination.
Som det er tilfældet for alle statens øvrige ressourcer, udnytter den nationalismen som et redskab for netop den sociale orden, den opretholder og håndhæver, samtidig med at den straffer nationalismens diffuse, spontane og dermed potentielle ordensforstyrrende manifestationer.
Nationalismens mobiliseringspotentialer kan da udnyttes til fordel for en passende statslig politik.
Eksempler herpå omfatter billige, men dog prestigefyldt militær, økonomisk eller sportslige sejre, såvel som stramme indvandrelove, tvungen repatriering og andre tiltag, som angiveligt genspejler, og afgjort styrker, den folkelige heterofobi.
Her er Muhammed-tegningerne en reaktion på den nationalistiske politik, som et sociologisk udslag af nye samfundsforhold.
Jeg kan slet ikke genkende ” vores” kultur og ” vores” retsforståelse.
Hvordan vil du afgrænse ” vores” – hvem er det?
Dernæst, hvordan afgrænser du vores kultur?
– har du prøvet, at beskæftige dig med sociologisk studier af livsverdner, habitus?
Jeg er helt enig i, at Islam som religiøs og politisk tænkemåde kan debatteres, men på en nuanceret facon. Hvor alle er indbudte.
Grunden til jeg ikke skriver system er, at deri ser jeg en overgeneralisering af en forståelse af Islam, som ét system. Igen den nationale homogene tankegang, hvor det UNIKKE overses til fordele for slemme GENERALISERINGER, og dermed de naturlig medførte FORDOMME mod store grupper.
Eksempelvis:
Slutningen er, jeg mødte én dum muslim, ALLE muslimer er dumme mennesker. Derfor ordet overgeneralisering.
I øvrigt blander de zionistiske tilhænger blandt NOGLE af jøderne også politik og religion, for ikke at nævne IRA ( Sin Féin), Paven i Rom og George Bush i Washington DC – men det har jo ikke noget med Muhammed-tegningerne at gøre.
Ligesom da jeg henviste til de mange venstreorienterede faglige aktivister, som myrdes, pga. de benytter demokratiske midler som, ytring og forsamling/ organisering.
Ja, du har ret i, at samfundssynet fra de kristnes år 0 og muslimernes ca. år 600, som vi kan læse om i de ældre skrifter er en ældre tænkemåde i dag år 2007, men sikkert moderne i daværende kontekst.
Der kan være passager, som er i strid med Menneskerettighedserklæringen fra år 1789.
Ligesom Menneskerettighedserklæring ikke var tilstrækkelig, og der blev bl.a. nedsat FN i år 1948.
Videreudbygget med EU’s Ministerkomité i 1953.
Alligevel på trods af oprettelse af menneskerettighedsdomstol osv., så blev der alligevel fundet nødvendigt, at oprette Amnesty International år 1961, pga. medlemslandene har svært ved både i Danmark og i andre verdens dele, at leve op til Menneskerettigheder i praksis.
Så ja, ligesom nogle kristne er fundamentalistiske, så er det også fundamentalistiske muslimer. Men det er tilsyneladende ikke det, som er afgørende for, at menneskerettighederne overholdes i verden.
Du skulle prøve at spørger folk fra IRA, om de kender til, at folk risikere at dø, hvis de udtræder af troen.
Ok, hvordan ved du, at det ikke er kapitalismen, som gør kvinder til slaver, fx ligesom en del østeuropæiske og Afrikanske kvinder her i landet og resten af den vestlige verden gøres til Sex-slaver. Så mon ikke der bør umoralske mennesker fordelt rundt på kloden. Jeg kan ikke se, at det skulle være noget særegnet for muslimer generelt set.
Det er klart, at jeg accepterer din fortolkning af Muhammed-tegningerne. Selvom jeg mener, at der er mere ” på spil” end 12-tegninger.
Kenneth,
Jeg kan ikke tillægge hverken satire eller modstand mod islams indflydelse nogen nationalistisk politisk forståelse. Den forekommer mange steder i verden, dog oftest først ved nationalistiske grupper. Det kan hænge sammen med at de traditionelt har en lavere grænse for at forkaste fremmede synspunkter og skikke. Men den fase er vi ovre, modstanden er bredt funderet, og diskussionen er strengt taget ikke længere et spørgsmål om nation. At den fremdeles udlægges sådan er nok snarere et udslag af vi kun kan agere som nation.
Jeg må ellers give dig ret i meget af det du fremfører, men vi konkluderer ikke på samme måde og meget nærmere kan jeg nok ikke komme en fælles forståelse. Tak for debatten for nu.
@ Ib S,
Tak for en sobre debat. Vi er bare forskellige unikke individer med hver vores habitus, og det kan jeg kun respekterer.
Alle der har bidraget til denne tråd, bør straks læse Georg Metz eminente artikel: “Hvad tørklæddet gemmer”.
Og hvor der står der i Rune Lykkebergs artikel noget om at Asmaa’s kandidatur er betænkeligt?? Der står kun noget om ‘muslimske ræsonnementer’ som jeg aldeles ikke lige kan finde nogen steder i Asmaa’s udtalelser, hverken om det ene eller det andet.
Hvis man kigger på Karen Syberg’s artikel om ‘feminismens mange ansigter’ og på Berl. Tidendes interview med Asmaa får man rene, klare socialistiske standpunkter, hentet direkte ud af Enhedslistens program.
Det eneste kritikere af Asmaa’s kandidater har at komme med er at hun er er en ‘dårlig muslim’ eller at hun frivilligt bærer hidjab og at hun ikke vil give hånd til mænd. Og her det nok mest det at hun bærer hidjab der forarger, ganske enkelt fordi det viser at hun frivilligt vælger at underkaste sig et religiøst påbud præcis på samme måde som f.eks. jøderne ikke spiser svinekød eller inderne spiser oksekød. Og min holdning er at det er dette her danskerne ikke forstår, hvordan man frivilligt kan underkaste sig en religions krav, fordi det vil danskerne jo skam aldrig gøre, næ nej. Og så glemmer man helt at endnu op 1960erne blev liderlige unge piger, der var lidt for glade for mænd sendt på gen-opdragelse på Sprogø — eller på Kellerske Anstalter bl.a. ved Brejning og på Livø eller Femø. Og alt sammen fordi de ikke levede op til den kristne kulturs krav om at lade være med at gå i seng med drenge (eller mænd) før de var godt lovformeligt gift.
Og man kan altså godt gå ind or kønnenes ligestilling, selvom man har netstrømper, nederdel og stilletter på - eller bærer tørklæde. Og det skal vi til at være her i Danmark. Og det er på høje tid…
For nu at komme tilbage til tegningerne så begyndte det præcist på samme måde i 1920’ernes Tyskland, hvor NSDAP sammenlignede jøderne med dette og hint, beskyldte dem for ikke at være demokratiske, brugte det at de bar kalotter eller havde lange ørelokker mod dem, kaldte det et symbol på at de aldeles ikke var tyskere, indtil angrebene blev grovere og grovere mv.
Mht. JP’s tegninger, så tjah, – nogle af dem er meget sjove, andre er direkte idiotiske, og det bedste man kan gøre er at trække på skulderen af dem og gå videre, fordi det man giver energi vokser.
/Karsten