Utrygheden i Det Berlingske Officin kan nu aflæses på antallet af afskedsreceptioner på Berlingske Tidende. Her forsvinder de redaktionelle medarbejdere med stor hast, skriver fagbladet Journalisten: Fem journalister har selv sagt op siden midten af august, og 12 journalister stoppede hen over sommeren. Lisbeth Knudsen, der tiltrådte som chefredaktør midt i april, indrømmer, at hun overtog en avis i defensiven. "Der er overhovedet ingen tvivl om, at jeg kom til en presset organisation. Jeg skulle fra første dag tage hul på en spareplan, som jeg har overtaget fra den tidligere ledelse. Det skabte i sig selv en masse nervøsitet," siger Lisbeth Knudsen til Journalisten. Den nye ejer, Mecom, går benhårdt efter selv små besparelser. Selv årets influenzavaccination er sparet væk.
Knudsen: Berlingske er i krise
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
God tone i debatten


