En ny kritik er nødvendig

Du er ikke alene. Det kan godt være, det opleves sådan. Du har været igennem post-modernismen og sen-kapitalismen og det, der blev kaldt for ‘post-strukturalismen’, og du har oplevet, at venstrefløjen faldt med en mur i Berlin, og stadig væk slår du hovedet på noget så gammeldags som ‘kapitalismen’. Men det er du ikke den eneste, der gør.

Det startede arrangørerne med at fortælle på den store internationale konference om Kognitiv Kapitalisme, som fandt sted på DPU torsdag og fredag. Og hvis nogen skulle være i tvivl, var de ikke alene med deres problemer med kapitalismen. For der sad mennesker på alle pladserne i auditoriet, og oppe bagved fandt tilhørere ekstra stole frem og nede foran på første række sad internationale tænkere og danske forskere, som var samlet for at diskutere kapitalisme:

“Der, hvor jeg kommer fra, taler man sjældent om kapitalisme,” sagde den svenske forsker Bjørn Johnson med hår så gråt som sølv og skjorte og bukser så sort som en rigtig fransk kapitallogiker fra 70’erne. Det sted, han kom fra, var dog ikke Sverige, men Aalborg Universitet:

Ikke på vej mod harmoni

“Vi talte meget om kapitalisme for 25 år siden, og så har der været stille nogle år. Men det er, som om det er ved at vende tilbage. Jeg kan heller ikke se nogen alternativer til kapitalismen. Og det er ikke, fordi verden bevæger sig mod lighed og harmoni. Den synes derimod at blive mere og mere præget af konflikt. Men det er svært at se nogen andre organiseringer af samfundet end den kapitalistiske.”

Den franske tænker Yann Moulier Boutang er berømt som ophavsmand til begrebet den ‘kognitive kapitalisme’, som han forklarede med utallige kulørte power-point-skitser og det karakteristiske engelsk med fransk accent. Det gik meget hurtigt, begreber og henvisninger til bier, ‘noosfæren’ og ‘biosfæren’ cirkulerede i lokalet, i takt med at nye farver og figurer blev præsenteret:

“Når jeg skal forklare det for mine studerende, plejer jeg at bruge sko som eksempel. Det koster vel omkring fire dollar at producere dem og transportere dem fra Kina eller Vietnam til USA, hvor de skal sælges. Det koster vel omtrent 20 dollar at distribuere dem i detailhandlen. Og derfra kan de koste alt fra 30 til 700 dollar. Det afhænger af brandet. Det afhænger af den troværdighed, attråværdighed og effekt, som er knyttet til mærket,” forklarede Moulier Boutang, så alle kunne være med. For Moulier Boutang er kapitalismen forløbet over tre faser. Den første fase indledtes i 1300-tallet og blev nævnt som ‘den merkantile fase’. Den næste fase, som han kaldte den ‘industrielle fase’, løb fra midten af 1700-tallet til ind i det 20. århundrede. Den er nu afviklet og erstattet af den kognitive kapitalisme:

“Her bliver universiteterne til kæmpefabrikker for viden,” forklarede Moulier Boutang i auditoriet på DPU, der sådan set også må være en fabrik for viden:

“Jeg er nu ikke så bekymret for universiteterne, fordi den traditionelle kerneydelse er grundforskning, og den er meget svær at kapitalisere.”

De nye kirker

Fra CBS og i mørkt jakkesæt pointerede Bent Meier Sørensen en anden problematik for universiteterne:

“Jeg ser det sådan, at med den massive snak om viden, læringsøkonomi og kompetence er universiteterne blevet det sted, som kirkerne var før i tiden. Alle skal nu igennem universiteterne for at blive frelst til vidensøkonomien, ligesom alle skulle igennem kirkerne for at blive frelst fra deres syndighed. Det er groft sagt ligegyldigt, hvad vi lærer folk på universiteterne, og om vi står og siger det rene vrøvl, ligesom det var ligegyldigt, om præsterne var idioter, der hældte vand ud af ørerne. Det vigtigste er, at vi får folk igennem universiteterne.”

Det grinede forsamlingen af studerende, forskere og deltagere en del af. Den engelske sociolog Bob Jessop anførte som replik, at ligesom universiteterne ville hævde, at alle skulle igennem universiteterne, ville jurister helt sikkert hævde, at det afgørende for kapitalismen var de juridiske kontrakter og copyright-beskyttelsen, og politikerne ville naturligvis hævde, at det var den parlamentariske sikring af fortsat vækst, som var det væsentligste. Han fortalte også fra England, at alle skoleelever nu opfordres til at skrive c for copyright på alle deres opgaver og stile. De skal fra starten opdrages til at tage patent på deres vidensarbejde og respektere ejendomsretten.

Som officiel opponent til Moulier Boutang spurgte Steen Nepper Larsen til den kognitive kapitalismes ‘omfangslogik’:

“Findes der grænser for den kognitive kapitalisme? Det er vel ikke kognitiv kapitaliserbar virksomhed, når to små piger mødes og taler sammen? Er det ikke udtryk for storhedsvanvid at gøre den kognitive kapitalisme til altomfattende?”

Smilende svarede Moulier-Boutang:

“Det er ikke mig, der lider af storhedsvanvid. Det er den kognitive kapitalisme. Det kan meget nemt gøres til profitabel virksomhed, når to piger taler sammen. Det var den kommunikation, der i begyndelsen af det 20. århundrede startede hele telefon-industrien…”

‘Økonomien’

Sidst på torsdagen og med strålerne fra det glimrende vejr ind over auditoriet talte Bob Jessop elegant og pædagogisk om vidensbaseret økonomi.

Udgangspunktet for hans tale var, at økonomien som sådan ikke kan overskues og bestemmes i ental. Vi taler altid om bestemte aspekter ved økonomi, når vi taler om økonomien. Jessop redegjorde for ‘vidensbaseret økonomi’ som en diskurs, der har bredt sig og er blevet til en selvfølgelighed, så alle synes at antage, at fremtidens produktion og vækst skal være vidensbaseret. Det er en sandhed, som sjældent udfordres, men almindeligvis antages som præmis for politik og planlægning, men ifølge Jessop er det kun en delsandhed, som er blevet ophøjet til hele sandheden om økonomien:

“Det er en retorisk flot og overbevisende tale, du har holdt,” responderede Moulier-Boutang: “Men jeg savner en redegørelse for, hvorfor det netop er den vidensbaserede diskurs, som vinder. Og det er ikke nok bare at sige, at kapitalismen altid har brug for retfærdiggørelse. Det er for kort og for let.”

Jessop svarede, at han bestemt mente, at den vidensbaserede diskurs var funderet i økonomiske realiteter, men at denne fundering ikke er sandheden om hele økonomien.

Og han så adskillige forfaldstendenser ved den vidensbaserede økonomi, som så at sige erstatter ‘borgeren’ med en ‘entreprenør’. Og så sluttede han med at præsentere et citat, som beskrev, at først når det sidste træ er fældet, og den sidste fisk er fanget, vil vi opdage, at man ikke kan spise penge:

“Jeg troede egentlig, at det var et citat af en berømt indianerhøvding, men nu er det gået op for mig.,at citatet stammer fra Hollywood. Selv når vi mener at hente kritiske kilder uden for kapitalismen, viser de sig altså igen at være produkter af den.”

Kritikken

Fredag formiddag blev indledt ved et fornemt besøg fra Paris.

Sammen med den franske sociolog Luc Boltanski har forskeren Eve Chiapello skrevet det nye hovedværk for en opdateret kapitalismekritik, som hedder Kapitalismens nye ånd.

Den kontroversielle pointe i bogen er, at kritikken af kapitalismen fungerer som kapitalismens motor. Det er kritikken, som inspirerer kapitalismen til fornyelse og selvoverskridelse. Kritikken virker således, hævder de to, men ikke sådan forstået, at den afskaffer kapitalismen, men på en måde, så den bidrager til at forandre og reformere kapitalismen:

Chiapello klædt i auberginefarvet spadseredragt startede med at redegøre for kritikkens rolle:

“Kapitalismen er selv blind over for de katastrofer, den skaber. Derfor må den altid overvåges af kritikken. Og nu, hvor vi kan se mest traditionelle former for udbytning dukke op igen, er det helt nødvendigt med en ny kritik.”

Der gives ifølge Chiapello tre traditionelle kritikker af kapitalismen: Den ene er konservativ. Den hævder, at kapitalismen ødelægger samfundets moralske struktur. Folk bliver grådige og egoistiske. Kapitalismen skaber kaos og social uorden:

“Den kritik af kapitalismen ser vi især i USA, hvor præsident Bush og den økonomiske overklasse har allieret sig med en religiøs, moralsk position for at legitimere kapitalismen.”

Den anden kritik er traditionelt venstreorienteret: Den kaldes den sociale kritik. Den fokuserer på ulighed og fattigdom som produkter af kapitalismen. Den udpeger udbytning og henter både sin indignation fra den alt for store rigdom og den alt for overvældende fattigdom.

Den tredje kritik kaldes den kunstneriske kritik: Den viser, hvordan mennesker fremmedgøres af kapitalismen, og hvordan selvrealisering reduceres til lønarbejde. Den forarges over, hvordan dumhed og middelmådighed udvikles af rutinearbejde og faste produktionsrytmer. Den kunstneriske kritik insisterer på det myndige selv som kritisk udgangspunkt. Det er ifølge Chiapello især den kunstneriske kritik, som er allieret med kapitalismens seneste fase og har leveret sprog til den evindelige snak om livslang læring og fleksiblitet:

“Jeg har det lidt skidt med, at jeg bliver ved med at rejse rundt og tale om den samme bog, som altså efterhånden er otte år gammel,” forklarede Chiapello fredag, “men jeg kan dog tilføje noget nyt. Der er nemlig en kritisk position, som er blevet mere og mere synlig i de senere år. Her tænker jeg på den ‘økologiske kritik’ af kapitalismen, der viser, hvordan kapitalismen truer med at ødelægge hele vores civilisation. Vi venstreorienterede har haft meget svært ved at håndtere den økologiske kritik, fordi den sætter et helt andet fokus end den sociale kritik og synes at abonnere på nogle forestilling om ‘naturen’ og ‘kosmos’, som har været fremmede for venstrefløjen. Den synes også indimellem allieret med den konservative kritik, men ikke nødvendigvis. Det er sådan set en ny udfordring for venstrefløjen både at forene den kunstneriske, den sociale og nu den økologiske kritik af en kapitalisme, som vi kan se igen skaber utryghed, fattigdom og social usikkerhed. Det er en stor udfordring.”

Og det var Eve Chiapello ikke alene om at mene. Det var de fleste enige om, da de efter klapsalverne forlod auditoritet for snakke videre om kapitalisme og spise kage imens.

Boltanski & Chiapellos bog hedder Le nouvel esprit du capitalisme er fra 1999. Den er oversat til engelsk under titlen The new spirit of capitalism

Yann Moulier-Boutang har i 2007 udgivet bogen Le Capitalisme Cognitif - la Nouvelle Grande Transformation

Konferencen Kognitiv Kapitalisme var arrangeret af programmet for socialanalytisk samtidsdiagnose ved DPU