Opslag til denne artikel

Emneord:drama, film, historie, tegning, vesten
Personer:Anders Fogh Rasmussen
Organisationer:BBC, Jyllands-Posten, why democracy?
Steder:Danmark, Europa, Istanbul, Libyen, Mellemøsten

Papiret er hvidt og ret uskyldigt, indtil de sorte streger sættes.”

Fortællerstemmen er Karsten Kjærs, en journalist med en mission. Han vil finde ud af, “hvordan i himlens navn det kunne ske for Danmark”. Svaret er blevet en undersøgelse af baggrunden for balladen, der fulgte i kølvandet på Jyllands-Postens offentliggørelse af “de forbandede tegninger”.

Karsten Kjærs film, De forbandede tegninger, er både en detektiv-rejse til Mellemøsten for at finde krisens centrale personer og en personlig film med Karsten Kjær som fortælleren:

Jeg tager ud for at finde svar,” siger han i filmen.

Personlig form

Jeg har valgt den personlige form, fordi der ikke var nogen enkeltstående hovedperson i dette drama. Det var en kompleks historie, og der var flere årsager til, at det gik, som det gik. Man vil jo ofte gerne forenkle tingene, men ideen var at gøre det til en mere filmisk fortælling, hvor nogle af hovedpersonerne fik mulighed for at redegøre for deres holdninger. Samtidig er jeg det forbindende mellemled,” fortæller Kjær.

Jeg synes, at denne form er effektiv, hvis man kan engagere folk i historien,” forklarer han.

I sine kommentarer undervejs tager Karsten Kjær samtidig eksplicit stilling til begivenhederne.

Jeg bruger nysgerrigheden i den indre monolog. Jeg håber, det er med til at engagere folk i historien og samtidig sikre, at seeren er med undervejs.”

En af oplevelserne er fra Istanbul. Karsten Kjær er taget ud for at tale med doktor Ihsanoglu, generalsekretær for den islamiske konference, OIC. Han spillede en central rolle i under Muhammed-krisen, hvor han kraftigt fordømte tegningerne.

I interviewet spørger Karsten Kjær direkte:

Du har vel også et medansvar for, hvad der sker på gaderne i den muslimske verden?”

Doktor Ihsanoglu bliver meget oprevet, og han kræver, at Kjær trækker sit spørgsmål tilbage. Efter lidt diskussion klippes der, og fortællerstemmen beretter, at det gik lidt bedre med dialogen efter en god tyrkisk frokost, men at Ihsanoglu ikke ville påtage sig et ansvar.

- Hvorfor har du valgt at tage denne scene med?

Det var der megen diskussion om. Det var faktisk et ønske fra redaktøren fra BBC. Det viser noget centralt om ytringsfriheden. At disse folk ikke er vant til at blive stillet kritiske spørgsmål eller at blive stillet til ansvar. Han bliver ophidset og truende,” siger Kjær om interviewet, der næsten går i vasken.

Det illustrerer jo hans holdning til ytringsfriheden. Det er jo et element af ytringsfriheden, at du har lov til at stille frække spørgsmål på en måde, der indikerer, at han burde tage et medansvar. Det er jo et spørgsmål, jeg stiller ham.”

Men han beder dig om at trække det tilbage og undlade at bruge det?

Efter klippet spørger jeg videre, jeg prøver at gøre spørgsmålet lidt blødere. Jeg har taget det med, fordi vi ikke afbryder interviewet. Han svarer til sidst, men på en måde, jeg ikke kan bruge. Et meget generelt svar: Ved en sådan demonstration som i eksempelvis Libyen, går folk hen til gamle kolonimagters ambassader for at vise deres protest. Ihsanoglu mener, at den skyldige er en underliggende fjendtlighed mod de gamle kolonimagter: altså kampen mellem Mellemøsten og Vesten.”

Tvivlens nådegave

Karsten Kjær reflekterer undervejs - undrer sig, kunne man sige, for åben skærm. Og i sin slutkommentar forholder han sig blandt andet til konsekvenser for ytringsfriheden. Modsætningen mellem den stålsatte Anders Fogh Rasmussen på den ene side og de fundamentale muslimske kræfter på den anden er tydelig. Alligevel er konklusionen ikke sort og hvid - men nærmest både og.

Jeg bryder mig ikke om de her entydige konklusioner. Der må gerne være klarhed undervejs, men jeg synes, man skal have tvivlens nådegave til slut, fordi tingene ikke er entydige. Der er sikkert nogle af de allermest rabiate af ytringsfrihedens korsfarere, som bliver lidt skuffede over, at jeg måske ikke fortsætter forsvaret for ytringsfriheden.”

Kjær vil godt fremstille konfliktens klare modsætninger, men han vil også godt tage afstand fra bunken af kloge iagttagelser, der voksede dag for dag under filmens tilblivelse. Derfor ønskede han, at konfliktens centrale personer skulle have mulighed for at tale ud.

Jeg slutter med at tilintetgøre den tegning, som har været den mest provokerende af dem alle, fordi jeg synes, at religionen som abstraktion er bedre end den tydeliggjorte tegning, hvor man står og peger fingre af folk.”

Slutningen er måske også det eneste sted i filmen, jeg giver en cadeau til det selvgode og de velmenende. De har jo ikke nogen stor rolle i denne film. Men jeg vil da gerne imødekomme dem, der med den løftede pegefinger kan komme og sige: Hvad sagde vi.”

Fakta

De forbande tegninger

Filmen ‘De forbandede tegninger’ (‘Bloody Cartoons’) er det danske og europæiske bidrag til det stort anlagte Why democracy?-projekt.

Why democracy? vil på 42 kanaler rundt om i hele verden i de kommende uger sætte demokratiet til debat med 10 dokumentarfilm fra hele verden, herunder også på den arabiske tv-kanal Al Arabyia. www.whydemocracy.net.

De forbande tegninger bliver vist på DR1 søndag klokken 22.00. Flemming Rose anmeldte filmen i Information fredag.

Flemming Rose og Hanne-Vibeke Holst vil på søndag kl. 19.30 diskutere Muhammed-filmen og to andre film i serien Why Democracy? i Filmhuset i København.

Blå bog

Karsten Kjær

Journalist

og udlandskorrespondent for skandinaviske og internationale aviser og magasiner.

Stifter af Tredje Verdens Pressebureau.

Producent af mere end 600 programmer til TV.

Ejer af Freeport Film A/S . Kendt for at opfinde den personlige tv-column i Eleva2ren og for dokumentarprogrammet Fak2ren på TV 2. Han har blandt andet lavet dokumentarerne ‘Kongehuset’ på DR1 og ‘De dyre Drenge’ på TV2.