Meget er sket siden stenalderens mænd og kvinder levede i små jæger- og samlersamfund for mere end 10.000 år siden. Men på ét punkt er der ikke sket noget som helst. Moderne mennesker skaber holdninger til, om kriminelle skal straffes eller rehabiliteres på samme måde som i stenalderen. Det argumenterer Michael Bang Petersen for i sin p.hd.-afhandling fra Statskundskab på Aarhus Universitet, der netop er udkommet på forlaget Politica.
"Vi tager stilling til moderne politiske spørgsmål på samme måde som vores forfædre i jæger- og samlersamfundet tog stilling til moralske spørgsmål, og vi bygger vores holdninger på mentale systemer, som ikke har ændret sig afgørende i tusinder af år," siger Michael Bang Petersen, der understreger, at det langt fra betyder, at vi er primitive.
Fleksible holdninger
I arbejdet med afhandlingen har han blandt andet interviewet omkring 4.000 elever fra forskellige ungdomsuddannelser. Her viste det sig, at de unges holdning til, om en kriminel skulle straffes eller hjælpes ud i samfundet igen, bliver dannet i relation til, om de opfatter den kriminelle som en del af fællesskabet. Etnisk tilhørsforhold, den kriminelles tidligere forbrydelser og forklaringen på forbrydelsen spiller på den måde en central rolle for, hvordan de unge mener, at den kriminelle skal behandles på.
"For vores forfædre var det afgørende, om personen bag en asocial handling var en værdiperson for fællesskabet, som det var hensigtsmæssigt at reintegrere. På samme måde vurderer vi i dag kriminelle handlinger mere ud fra den kriminelle selv end ud fra selve handlingen," siger Michael Bang Petersen.
Forklaringen på, at vi forholder os til straf og rehabilitering på samme måde som for tusindvis af år siden, henter Michael Bang Petersen i vores hjerne, der aldrig har været indrettet til at have fasttømrede, generelle holdninger, der er uafhængige af konkrete sager.
"Vores følelser er indrettet til at reagere meget fleksibelt på de informationer, vi har til rådighed her og nu. Det betyder, at vi ser bort fra vores generelle holdning, når vi bliver præsenteret for informationer om en konkret sag," siger han.
Ifølge Michael Bang Petersen er mange af de måder, vores hjerne fungerer på, skabt i stenalderens jæger- og samlersamfund.
"Biologisk evolution kræver ekstrem lang tid med stabile omgivelser for at kunne virke. Og hvis vi kigger på mennesket som art, så har det i langt den største tid levet i jæger- og samlersamfund. De bestemte livsbetingelser, der var der, må man derfor forvente, har efterladt det største fingeraftryk. Siden er udviklingen simpelthen gået så ekstremt hurtigt, at vores biologi ikke har kunnet nå at følge med," forklarer han.
Subjektive nævninge?
Modsat faste retsprincipper om lighed for loven, er vores holdninger fleksible. I stedet for at vurdere den kriminelle handling går vi ind og vurderer, om mennesket bag handlingen, når alt kommer til alt, er et godt menneske, som fortjener hjælp til at komme ud i samfundet igen.
Det kan betyde, at eksempelvis nævninge er påvirkede af impulser, der er uhensigtsmæssige i et moderne retssamfund, når de skal træffe beslutninger om at straffe en kriminel.
"Hvis man for eksempel er negativt stemt over for indvandrere, så vil der være en tendens til, at man i højere grad straffer indvandrere end rehabiliterer dem. Og fordi forskelsbehandlingen hviler på automatiske følelsesreaktioner, som vi har haft siden stenalderen, er det ekstremt svært at gøre noget ved," siger Michael Bang Petersen.
