MOSKVA - "Der er ikke ytringsfrihed i Rusland," fastslår den russiske politiske analytiker og kommentator Jevgenij Kiseljov lakonisk.
I de bragende 1990'ere var Kiseljov en af de mest kendte tv-værter, der gav nationen åndenød med sine afslørende programmer om politik, korruption og krigen i Tjetjenien på den dengang private og enormt populære tv-station NTV.
Noget af det første, præsident Putin gjorde, da han kom til magten, var at tage kontrol med NTV, tvinge dens ejer, oligarken Vladimir Gusinskij, i eksil og fjerne en række kritiske kommentatorer, bl.a. Kiseljov, fra æteren. Samtidig tog Kreml magten over en anden tv-station, ORT, som indtil da blev kontrolleret af en anden oligark, Boris Beresovskij, der i dag er i eksil i London.
I dag er Jevgenij Kiseljov fast kommentator på den lille netbaserede tv-station RTVi og på den populære radiostation Moskvas Ekko, ligesom han skriver for flere engelsksprogede aviser, bl.a. The Moscow Times. Kiseljovs konstatering af den manglende ytringsfrihed er ikke relateret til mord på journalister som Anna Politkovskaja, som blev mindet i Moskva i går. Han taler i stedet om myndighedernes kontrol med medierne i bred forstand.
TV skabte Putin
"Putins administration satte sig lige fra begyndelsen det politiske mål at tage kontrollen med de store landsdækkende elektroniske medier. Den vidste nemlig af erfaring, hvilken magt medierne har," siger Kiseljov til Information på en mondæn cafe på et af Moskvas dyre hoteller.
"Daværende præsident Jeltsin fandt i 1999 en hidtil ukendt lille bureaukrat frem fra sikkerhedspolitiet FSB, og tv-medierne gjorde ham i løbet af få måneder til Ruslands mest populære mand og til præsident. Så Putin ved godt, hvad det betyder at have medierne med sig. Det er årsagen til, at Kreml lige siden langsomt har overtaget kontrollen med de vigtigste medier."
Kiseljov selv er i dag persona non grata på de store tv-stationer og kan ikke skjule sin bitterhed over Kremls overtagelse af NTV.
"De rystede ikke på hænderne, da de med ulovlige og brutale midler ødelagde landets bedste, største og mest moderne tv-station. De tvang kritikerne ud en efter en og hentede konformister ind. Og som i alle tilfælde af Kremls overtagelse af kontrollen med medier er det sket under henvisning til økonomiske forhold, hvilket i mange tilfælde var det rene vås," siger Jevgenij Kiseljov.
Russerne lytter
Han fortæller videre, at styret jo ikke er dumt og derfor har koncentreret sig om de største og mest indflydelsesrige medier. Samtidig har Kreml efterladt små åndehuller i medielandskabet. Den lille tv-station REN-TV har således stadig en af de meget Putin-kritiske tv-værter, Marianna Maksimovskaja, som hovedfigur. Og Radiostationen Moskvas Ekko, som kan høres af 70 procent af befolkningen, og som er den mest hørte station i Moskva, har stadig lov til at føre sig frit frem som en kritisk og uafhængig station.
"Da der var noget at se på tv-kanalerne, foretrak folk tv, i dag lytter de i stedet til Moskvas Ekko," siger Kiseljov, "fordi der er en udbredt mangel på kritiske analyser og kommentarer på tv".
Kiseljov fremhæver, at den mest grundlæggende årsag til den ynkelige situation i de russiske medier imidlertid ikke er Putin og Kreml. Nej, sagen er ifølge ham, at journalisterne er fuldstændigt ubeskyttede økonomisk og jobmæssigt.
"Vi har ingen ytringsfrihed, fordi journalisterne er totalt uden beskyttelse. Rusland har ingen egentlige fagforeninger, det gælder også for journalister. Alle journalister får en minimal officiel løn, som man hverken kan leve eller dø af, og så får de en lille kuvert med sorte penge afhængigt af, om de udfører deres opgave til chefens tilfredshed. Enhver kan se, hvilke muligheder det giver for at påvirke journalisten. Det giver ikke anledning til nogen form for ærlig kritisk journalistik."
Historisk optimist
Når alt det er sagt, er Kiseljov alligevel "historisk optimist", som han siger.
"Nok ligner Rusland under Putin mere Rusland under Bresjnev end Rusland under Jeltsin, men alligevel har vi foretaget et gigantisk spring fremad på mange områder. Rusland er i dag en markedsøkonomi og dybt integreret i verden. Globaliseringen har gjort sit indtog og er ustoppelig. Rusland kan aldrig igen blive isoleret og lukke sig inde i sig selv, men vil for fremtiden altid være en del af den vestlige verden, som trods alt kræver en vis demokratisk udvikling og anstændighed af vores elite. Vores elite, magthaverne, er også en ny generation, som nok har bragt visse 'sovjetiske' forhold tilbage, men lederne er ikke hverken Lenin, Stalin eller Mao, eller for den sags skyld Hitler eller Pinochet. Den russiske elite med Putin i spidsen har alle personligt tæt kontakt med og interesser i Vesten. De har bankkonti og huse i London, Rom eller Paris, hvor deres børn også går i skole, og de har vænnet sig til en vestlig livsstil."
Kiseljov er også optimist, fordi han ser en voksende middelklasse, som i sidste ende kræver indflydelse, stabilitet og demokrati på alle niveauer.
"Putin kan lige nu sole sig i sin almægtighed, han er på toppen af sin karriere og kan pege på hvem som helst som sin efterfølger og måske selv vende tilbage til magten. Men alt har en ende, og det gælder også Putins magt over landet og medierne," siger den kendte kommentator.
