7. OKTOBER 2006 blev Anna Politkovskajas kritiske stemme bragt til evig tavshed af et skud gennem hovedet. Med sin ihærdige dækning af den tjetjenske konflikts brutalitet og det russiske magtapparats korruption og embedsmisbrug havde Novaja Gazetas undersøgende journalist skaffet sig en mængde magtfulde og skruppelløse fjender på halsen. Men trods dødstrusler, tæv, tilbageholdelser, et giftattentat og en fingeret henrettelse fremturede Anna Politkovskajas i sin selvvalgte mission: At fortælle sandheden om de modbydelige overgreb, der udspillede sig i Tjetjenien. Da hun blev myrdet, skrev hun på en artikel, der skulle dokumentere, hvordan en Moskva-loyal, tjetjensk sikkerhedsstyrke bortførte og torterede civile. Styrkens kommandant, Ramzan Kadyrov, har Putin siden indsat som Tjetjeniens præsident.
DET HÆSLIGE DRAB er fortsat uopklaret. Dog kunne Ruslands øverste statsanklager, Jurij Tjajka, for få uger siden melde om et "gennembrud i efterforskningen": 10 personer var anholdt, deriblandt en oberstløjtnant fra statssikkerhedstjenesten FSB. Man bør dæmpe sine forventninger til at se retfærdigheden ske fyldest, for Tjajka aflirede også Kremls automatsvar: At mordet var bestilt af "bagmænd i udlandet", der vil "miskreditere og destabilisere" Ruslands regering. Hermed refererede han til den universelle bussemand, eksil-oligarken Boris Beresovskij, som ifølge Kreml også skal have ladet eks-agenten Litvinenko ombringe. Kreml vil ydermere bilde os ind, at Beresovskij og Litvinenko samarbejdede om en konspirationsbog - just udgivet på dansk under titlen De sprænger Rusland i luften - om FSB's og Putins erobring af den absolutte magt via terrordrab og krig. De russiske magthaveres grænseløse skamløshed og kynisme viser sig derudover ved, at britisk politis hovedmistænkte i Litvinenko-drabssagen, FSB-manden Andrej Lugovoj, ikke blot kan unddrage sig retsforfølgelse, men også tillades at stille op til dumaen for at skaffe sig parlamentarisk immunitet.
UANSET HVAD DET russiske politis grumsede efterforskning måtte afdække, står Anna Politkovskaja som et lysende forbillede på mod som journalistisk kardinaldyd. For sin frygtløse kamp for retfærdighed for de magtesløse og for de sårbare blev hun i går mindet over hele verden. 47 russiske journalister er myrdet siden 1992, og i langt de fleste tilfælde er mordene forblevet uopklarede. Pressefriheden fortoner sig i et Rusland, hvor de fleste medier efterhånden er underlagt direkte eller indirekte statskontrol. Novaja Gazeta forsvarer dog tappert sin uafhængighed, og et lyspunkt er det, at over 2.000 russiske provinsjournalister i maj skrev under på et åbent brev til Putin, hvori de krævede garantier for en fri presse. Modige Anna Politkovskaja får vi aldrig tilbage, men for alle aktive forkæmpere for ytringsfrihed og demokrati er opgaven klar: At solidarisere sig med hendes få, men beundringsværdigt modige arvtagere ved at arbejde for, at hendes avis fortsat kan være en oppositionel og uafhængig stemme i et Rusland, hvor der igen er ved at blive 'mørke midt på dagen'.
