Når Enhedslistens hovedbestyrelse på søndag mødes for at fastsætte datoen for et ekstraordinært årsmøde, er det med troen på, at partiets basisdemokrati kan redde Enhedslisten ud af sin aktuelle krise.
Årsmødet - og en eventuel urafstemning - skal nemlig én gang for alle afgøre, hvor på listen over kandidater til Folketinget Asmaa Abdol-Hamid skal befinde sig.
Om hun så får en anden placering end den nuværende som nummer seks, er mindre afgørende, viser en rund-ringning til en række af de hovedbestyrelsesmedlemmer, der i lørdags stemte for et nyt årsmøde.
“Når vi får hørt medlemmerne igen, bliver der klare linier. Det kan godt være, at Asmaa får en fin plads på listen. Det kan også være, at hun ikke gør. Men så er det afgjort,” siger HB-medlem Gunna Starck.
“Jeg regner selvfølgelig med, at der kommer en afklaring. Men det betyder ikke nødvendigvis, at listen kommer til at se anderledes ud. Det er op til medlemmerne at bestemme,” lyder det fra et andet HB-medlem, Christine Lundgaard.
“Det er helt afgørende, at vi får taget en fælles beslutning og bliver afklarede, så vi kan gå til valg på et klart mandat,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, der også sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse.
Krisestyring
René Karpantschof, der er ekspert i politiske bevægelser på Københavns Universitet, kan godt se det fornuftige i endnu engang at spørge medlemmerne.
“For Enhedslisten svarer et årsmøde til, når Ungdomshuset og Christiania holder stormøder. Det er en forudsætning for ro i partiet, at partiets græsrødder bakker op. For i modsætning til mange andre partier er Enhedslisten ikke særligt topstyret og disciplineret. Derfor er det afgørende, at der er en fælles forståelse med den brede skare af menige medlemmer og aktivister,” siger René Karpantschof.
Hvis det ikke lykkes at samle et stort flertal om en ny kandidatliste, så frygter René Karpantschof til gengæld, at den interne ballade i partiet vil fortsætte - og måske forstærkes.
Politisk kommentator Niels Krause-Kjær betegner beslutningen om ekstraordinært årsmøde som den “bedste og eneste” beslutning, partiet kunne tage.
“I den situation, som partiet har rodet sig ud i, er det den bedste form for krisestyring, som man kan foretage,” siger han.
Men han mener ikke, at HB-medlemmerne har ret i, at der er ligegyldigt, hvilken placering på listen, Asmaa Abdol-Hamid ender med at få.
“Hvis partiet skal have noget ud af krisestyringen, så skal hun så langt ned på listen, at der ingen mulighed er, for at hun bliver valgt ind i Folketinget. Det vil gøre, at den vedvarende kritik vil miste legitimitet,” siger han.
Niels Krause-Kjær mener dog ikke, at Enhedslisten gør klogt i helt at droppe hendes kandidatur.
“Det vil heller ikke være smart helt at smide hende ud af listen. Så ville partiet miste afgørende troværdighed, fordi det har kørt denne her sag så voldsomt op,” siger Niels Krause-Kjær.
Om det så lykkes partiet at opnå ro på bagsmækken, er langt fra sikkert. Ifølge gårsdagens udgave af Nyhedsavisen er der nemlig stor splittelse i partiets bagland.
Avisen har været i kontakt med 46 ud af partiets 57 kontaktpersoner fra hele landet. Af disse svarer 22, at Asmaa Abdol-Hamid fortsat skal have en chance for at blive valgt til Folketinget ved næste valg, mens 16 synes, hun skal sparkes ned af listen, og otte ikke har svaret.
Kommentarer
Asmaa skal selvfølgelig være på Enhedslistens opstillingsliste som kandidat til Folketinget. Alt andet ville være dybt hyklerisk. Både Rene K. og den allerstedsnærværende Niels Krause-Kjær overser totalt, at Enhedslistens årsmøde i maj? bestemte, at Asmaa skulle have en god opstillingskreds. De overser også totalt, at Enhedslisten nu kun ligger til at få 4-5 mandater, hvis der var valg i dag. De overser også totalt, at Asmaa måske sagtens kan gøre det der hedder at sprænge listen, altså at få så mange personlige stemmer, at hun alligevel bliver valgt på trods at hun måske står som nr. 22 eller nr. 12 på listen.
Uanset hvor Asmaa lander på Enhedslistens liste til Folketinget, vil der altid være ballade om hende, netop fordi det for Asmaa’s kritikere handler mere om hvorvidt man kan være socialist og religiøs end om det famøse hovedtørklæde.
Personligt mener jeg det er noget pjat og udtryk for at Enhedslisten har bøjet sig for folkestemningen, når man afholder et ekstra-ordinært landsmøde, udelukkende på grund af Asmaa. Det KAN man simpelthen ikke - mener jeg.
Det må være et symbol på eller signal for, at også Enhedslisten nu har bøjet sig for og erkendt? at medierne i dag stort set altid gør politik til spørgsmål om enkeltpersoners troværdighed, ikke om deres politiske holdninger.
Og hvad Asmaa har foretaget sig som privatperson eller har af private holdninger til dette eller hint, er jo, set med mine øjne, ikke specielt interessant. Men det er et åbenbart i forhold til medierne, som åbenbart ikke kan finde ud af andet end at lave deres egen udgave af ‘find fem fejl’ når de
interesserer sig for en kandidats eller politikers evner udi politikken.
Min personlige holdning er måske nok også den at Enhedslisten i eufori over at have fået en lyslevende smuk ung kvinde med tørklæde på, som også er socialist opstillede hende, dvs. Asmaa, efter at hun blot havde været medlem i nogle ganske få måneder. Der må sidde mange gamle medlemmer af Enhedslisten med en bitter smag i munden, fordi de sikkert, med rette eller urette, havde forventet, at nu var det deres tur til at blive opstillet til Folketinget. Og så vidt jeg ved startede Pernille Rosenkrantz-Theil også via en en suppleant-post til Folketinget?
Min personlige holdning er også den, at man ikke kan forvente at blive opstillet til Folketinget i noget som helst politisk parti, herunder også Enhedslisten, når man kun har været medlem af f.eks. Enhedslisten i 4-6 måneder. Det er jo normalt i dag, eller burde være normalt, at nye med-lemmer får en indkøringsperiode på mellem 1-2 år, før de bliver sluppet for medie-løverne. Asmaa skal selvfølgelig stadig opstilles til Folketinget, men måske er en suppleant post at foretrække? først. Så kan hun vænne sig til det ofte hårde folketingsarbejde, mens vi andre, herunder Enhedslisten mv. kan vænne os til langsomt at se hende på talerstolen i Folketinget - med sit smarte hovedtørklæde på…
/Karsten
Enhedslisten bliver ikke reddet ud af krisen af et årsmøde. For Enhedslisten står i den samme krise som den yderste venstrefløj så mange andre steder i verden. Konfliktens centrale spørgsmål er ikke Asmaa eller ej.
Konfliktens centrale spørgsmål er: Kan man samarbejde med eller delvist støtte islamister eller tager man skarpt afstand fra dem? Hvordan forholder man sig til konflkterne i mellemøsten? Hvordan ser man på Hamas og Hizbollah og konflikterne i Irak? Hvad med Iran?
Herunder er der selvfølgelig andre spørgsmål som dem debatten udenfor EL også drejer sig om. Kan man mixe religion og politik på en måde, så resultatet er foreneligt med et moderne veloplyst demokrati? Hvad med ligestillingen og integrationen? Hvordan klarer vi det på den mest hensigtsmæssige måde?
Men det, der virkelig får sat gryden i kog, er spørgsmålet om de voldelige konflikter i andre lande. Bemærk, at det var i forbindelse med Abdol-Hamids udtalelser om Irak, at Albrechtsen valgte at gå til pressen med sin holdning og at antireligiøst netværk blev dannet. Ikke før, da debatten bare drejede sig om tørklæder og håndtryk.
De spørgsmål, der vedrører konflikterne (og i nogle tilfælde forbindelserne) mellem venstrefløjen og islamismen, bliver ikke besvaret ved at Asmaa anbringes samme sted eller et andet sted på opstillingslisten. De bliver heller ikke besvaret, hvis Asmaa går og smækker med døren. Konflikterne fortsætter.
Nielsen skriver:
”Enhedslisten bliver ikke reddet ud af krisen af et årsmøde. For Enhedslisten står i den samme krise som den yderste venstrefløj så mange andre steder i verden. Konfliktens centrale spørgsmål er ikke Asmaa eller ej. Konfliktens centrale spørgsmål er: Kan man samarbejde med eller delvist støtte islamister eller tager man skarpt afstand fra dem? ”
Nielsen har faktisk fat i en pointe, selvom det sker på en noget bagvendt måde. Det er rigtigt, at man må se bagom personen Asmaa Abdol-Hamid, og forsøge at analysere, hvad det er for modsætninger og indtil videre uartikulerede konflikter hendes kandidatur har aktiveret.
Det er nemlig utroligt overfladisk når kejtede journalister som Peter Keiding (undskyld) vil gøre det hele til en sag om en person og vedkommendes påklædning med mere, er det tale om de sædvanlige letkøbte journalistiske betragtninger, man hører til hudløshed.
Regeringen har i snart mange år ført en ”xenofobisk og nationalromantisk ”værdikamp”, som venstrefløjen indtil videre har haft meget svært ved at håndtere og forholde sig til. Sikkert af den grund har venstrefløjen været meget passiv og nærmest tavs i forhold til dette yderst vigtige politikområde.
Denne situation har længe været meget uholdbar. Opstillingen af Abdol-Hamid, har simpelthen udløst den diskussion om udlændingepolitikken, som længe har været undertrykt på venstrefløjen.
Efter at vi har haft diskussionen om Abdol-Hamid er det blevet meget klart at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tilsyneladende har valgt at tilslutte sig højrefløjens værdikamp, mens store dele af Enhedslisten indtil videre står for en humanistisk og internationalistisk linje.
EL redder ikke noget ved at afholde et jubelgræsrodsmøde hvor alle kommer ud i fællighed og fortæller ih hvor er vi enige.
I det hele taget har Enhedlisten politisk spillet fallit, ikke ved at opstille en muslim, men ved at opstille en ekstrem muslim som Asmaa, der dybest set ikke aner en skid om det samfund hun lever i, eller som hun vil repræsentere på Tinge.
Seneste stunt hvor hun udtalte til Belringske tidende at hun ikke kunne skrive under på at overholde Grundloven, hvis hun blev valgt, var det sidste strå der knækkede æslets eller gedens ryg.
Dybest set, og ganske alvorligt har hun nu så mange gange kommet med mere end mystiske udtalelser omkring det danske samfund, som hun selv er født og opvokset i, at jeg personligt nødvendigvis må tro hun er mindre begavet - men bare skal promovere sig selv og Islam, og ikke Enhedslisten.
Nielsen har ret. Det er for så vidt ret ligegyldigt med tørklæder og håndtryk.
Det afgørende er om personen kan anses for - betingelsesløst - at tilslutte sig demokratiske principper og landets skrevne og uskrevne love, f.eks. kønnenes ligestilling.
Dertil kommer - ikke mindst set i lyset af hendes besynderlige udtalelser om Irak - at vi som danskere kan være sikre på at hun er loyal overfor det land, hun bor i. ER hun det, eller er hun åndelig 5te kolonne for islamisterne?
Det er et spørgsmål, som Enhedslistens medlemmer skal tage stilling til.
Skal Sovjetstatens ‘nyttige idioter’ blot afløses af Al Qaidas?
Karsten Aaen: “De overser også totalt, at Asmaa måske sagtens kan gøre det der hedder at sprænge listen, altså at få så mange personlige stemmer, at hun alligevel bliver valgt på trods at hun måske står som nr. 22 eller nr. 12 på listen.”
Nemlig! Jeg ved ikke om jeg har fået det sagt før, men jeg tror vitterligt på at Asmaa ikke kan undgå at blive valgt ind med mindre hun trækker sig frivilligt, for som personligt individ at have taget pulsen på folks meninger og sympatier så er det mit indtryk at hun har stor folkelig opbakning fordi hun fastholder sit vovemod og nægter at knække halsen for højrefløjens frådende populistiske hyæner…
Nå, men så kan jeg berolige Chris Henriksen med, at jeg på ingen måde er enig med ham. Man skal sgu ikke være loyal og stå ret, når man risikerer at gøre sig medskyldig i en krigsforbrydelse.
Og Asmaa Abdol-Hamid og Enhedslisten har intet med paranoide fantasier om Bin Laden at gøre…så langt ude er den danske venstrefløj simpelthen ikke.
Men at suppedasen ikke handler om hilsevaner og 30 gram stof -det kan vi godt blive enige om. Sandsynligvis som det eneste. Den handler heller ikke om Asmaa Abdol-Hamid, som det individ, hun nu engang er. Den handler om ideologisk (og organisatorisk) krise på venstrefløjen, både her i landet og andre steder. Og jeg tror ærlig talt ikke, at den Enhedsliste, som vi kender i dag, findes om et år.
Nej, Enhedslisten redder ingenting ved denne udvikling af diskussionen omkring opstilling af anderledes kandidater. Bortset fra den vigtige diskussion om tolerancen og rummeligheden, dagsodenen om at samle i stedet for at splitte, samt liberaliteten i et politisk landskab, som i øvrigt er helt disciplineret til at danse efter politiske kommenatorers personlige fortolkninger og smagsdomme.
Enhedslisten har naturligvis egne partilisteagtige interesser, som er helt objektive. Det er bl.a. medlemmernes ve og vel. Og sforholdet til spærregrænsen. Det sidste gør, at jeg vil stemme på dem uanset om de flytter AAH op som nummer 5 eller ej. Det første er jeg uden indflydelse på.
Skal Enhedslisten redde noget? Det mener jeg, de skal.
Chris skriver: “Det afgørende er om personen kan anses for - betingelsesløst - at tilslutte sig demokratiske principper og landets skrevne og uskrevne love, f.eks. kønnenes ligestilling.”
Ja, for satan! Det er fuldstændig rigtigt. Det er naturligvis derfor de tørklædefikserede og racistisk fokuserede bruger alle kræfter på folk, som lyver efter nodet i og udenfor folketingssalen, indleder grundløse krige med videre, spørger om Saddam virkelig er at foretrække frem for den katastrofe, de har frembragt, påstår, at det hele drejer sig om demokrati og når de ikke længere kan holde virkeligheden helt væk skynder sig at godkende egne megafejltagelser med, at de ikke vidste hvad de gjorde. og i øvrigt bliver siddende på regeringstaburetterne, fra Hedegård til Jespersen.
Se det er for alvor at tage forbehold overfor demokratiske principper og uskrevne og skrevne love og hvad det nu ellers hedder altsammen.
Tak Chris.
Nielsen siger: “Den (suppedasen omkring Asmaa Abdol Hamid) handler om ideologisk (og organisatorisk) krise på venstrefløjen, både her i landet og andre steder. Og jeg tror ærlig talt ikke, at den Enhedsliste, som vi kender i dag, findes om et år.”
Det er spændende nyt. Her gik jeg og troede, at Enhedslisten repræsenterede 70´erne i feministisk tanke og handling. Og det siger ikke så lidt, idet feministerne var blandt de første til at tage livet at kulturradikalisternes progressive dominans. Ve den, som kommer i vejen for dem.
Men der er øjensynligt noget nyt på vej. Oprøret med at flytte AAH op til plads 6 har vel egentlig vist, at der blæser nye vinde i listen, og at det kan være særdeles spændende nyt. Måske kommer de fri af paragrafrytterne og kommisærerne.
Kan du belyse det mere, Nielsen?
Det er allerede uddybet i mit indlæg længere oppe i tråden.
Jeg aner iøvrigt ikke hvad du fabler om, når du antyder at feminister skulle dominere enhedslisten og at de skulle have taget livet af halvfjerdsernes progressive kulturradikale.
Hvad det første postulat angår, så synes jeg, du skulle dobbeltchecke en enkelt gang, hvor mange feminister (for slet ikke at nævne kvinder i det hele taget) der reelt opstilles på kandidatlisten til folketinget af EL. Eller rettere sagt, hvor få…
Hvad de andet postulat angår, synes jeg ærlig talt det lyder som en bitter mands gamle vås.
””“Keep you doped with religion and sex and TV,
And you think you’re so clever and classless and free,
But you’re still fucking peasants as far as I can see.”“”“
Citat: John Lennon
Fra Sangen: Working Class Hero
Ses her: http://www.youtube.com/watch?v=njG7p6CSbCU
Vi lever i tider, hvor nogle mennesker er i fuld gang med at udleve og opdage deres egen autoritet og individualisme….og hvor andre mennesker stadig har brug for at udleve andre menneskers autoritet fra fx. gammeldags religiøse tekster, gamle profeter af den ene eller den anden trosretning ….og nå ja EU….en anden kasse vi også helst skal puttes ind i..!
Jeg har stadig svært ved at se, hvorledes en indhyllet kvindelig kandidat fra Enhedslisten kan fremstå som en rollemodel for moderne unge kvinder…og mænd.
Som jeg tidligere har talt for mener jeg Asmaa Abdol-Hamid kan skabe sit eget parti. Simpelthen for at skabe klarhed om politikken, der ønskes fremført. Det drejer sig trods alt om almindelige menneskers vælger- tilslutning. Samt også om visuel kommunikation af den slags, som går på underbevidstheden. Det er ikke højere akademisk lærdom.
Og det er klart, at jeg som vælger til enhver tid vil støtte partier, som arbejder på at skabe frie vilkår for mennesker. Disse partier er meget vanskelige at få øje på for tiden. Og specielt vanskeligt er det efter opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid for Enhedslisten, idet jeg mener kandidaten visualiserer et symbol på ufrihed på “mind, body and soul”…..
Hej Nielsen. Undskyld, jeg har ikke fundet det jeg søgte i dit indlæg. Og gammelt vås er det så vitterligt ikke. I øvrigt en mærkelig form for argumentation, men lad nu det ligge. Jeg indrømmer, at jeg ikke har noget imod feminisme som sådan, bl.a. fordi jeg synes, at Drude Dahlerup er en udmærket eksponent for fænomenet.
Jeg havde for nyligt fornøjelsen at tale med en Enhedslistevælger. Han kunne på de yderste følelsesmæssige navler blot konstatere, at AAH repræsenterer kvindeundertrykkelse. Jeg forsøgte over flere minutter at anerkende hans præmis om undertrykkelse. Alligevel lykkedes det mig ikke at komme i en position, hvor han var i stand til at lytte til mine synspunkter. Det var fuldstændigt lukket.
Det er fair nok. Jeg tillader mig så at se det som et eksempel på feministisk betinget følelse og domfældelse i Enhedslistens rækker. I vilke Marielouise i en tidligere udgave også abbonnerede på medlemskab.
Ideen om at lade Asmaa Abdol Hamid danne sit eget parti er ravende vanvittig. Vi har skreget på at danskere med en anden hudfarve skulle integrere sig. Straks de gør det farer vi op som skræmte kællinger, der har set en mus og kræver, at de skal segregere sig selv. Det er altså logik på et helt diskvalificerende niveau.
Men slå koldt vand i blodet. Der er håb for os alle, idet det hverken er feministerne, disses sekteriske fundamentalister eller os andre racister der er noget særligt galt med. Vi er blot de stakkels ofre for orientalismens spøgelse. Hvorunder ingen fortolkning, som blander folkeslagene og kulturerne fra EU og mellemøsten er tilladt. Der er ganske enkelt tale om en ideologi, som udfører blokade af vores basale evne til at samtænke tingene, blot vi udsættes for visse signaler og symboler.