Gold kritik af indsats

Kabul er ikke København, og Helmand er ikke Holstebro, og bliver det aldrig. Men det betyder ikke, at vi skal sige nej til FN og den afghanske regering, når de beder os hjælpe, skriver forsvarsministeren. Foto: Jens Dige/Polfoto

Kære Information,

Debat om Danmarks indsats i Afghanistan er altid sund. Men i mine øjne bør en sund debat være præget af konstruktiv dialog og udveksling af saglige synspunkter baseret på viden om, hvad der foregår i Afghanistan.

Det synes jeg ikke er tilfældet i Informations leder den 11. oktober. Snarere er der tale om et polemisk indlæg, hvis eneste budskab synes at være, at 'indsatsen jo ikke nytter noget, da Taleban er for stærke og den afghanske regering er alt andet end demokratisk!'. I lederen indtager Information sin vanlige position på sidelinjen og kommer som en anden fodboldkommentator med lidet konstruktive kommentarer og gold kritik af spillernes indsats inde på banen.

Vores indsats i Afghanistan er vanskelig og langsigtet. Det har jeg sagt i utallige interview, taler og indlæg, ligesom det fremgår af folketingsbeslutningerne om indsættelsen af danske soldater. Det burde Information vide. Afghanistan er det femte fattigste land i verden og har kun meget lidt erfaring med demokrati. Men det er jo netop, fordi det er svært, at FN og den folkevalgte afghanske regering har bedt det internationale samfund og herunder Danmark om støtte. Desuden er det vigtigt at huske på, at vi er i Afghanistan for at forhindre, at landet igen bliver et arnested for terrorister, der kan udgøre en trussel mod vores del af verden.

Information peger på, at der i Afghanistan ikke hersker den samme form for demokrati som i Danmark og andre vestlige lande. Og det er sandt. Men Afghanistan er allerede kommet langt i forhold til udgangspunktet, der var et fundamentalistisk styret land præget af tre årtiers borgerkrig. I 2004 stemte over otte millioner afghanere ved præsidentvalget, ligesom ca. syv millioner stemte ved parlaments- og provinsvalgene i 2005. Over 40 procent af vælgerne var kvinder, og kvinder udgør i dag 28 procent af parlamentet. Fundamentale menneskerettigheder er nu sikret i forfatningen, og mange afghanere har fået bedre fremtidsperspektiver.

Er der så tale om et perfekt demokrati? Nej, Kabul er ikke København, og Helmand er ikke Holstebro, og bliver det aldrig. Men det betyder ikke, at vi skal sige nej til FN og den afghanske regering, når de beder os hjælpe.

Information havde øjensynligt foretrukket, at vi gjorde avisen selskab ude på sidelinjen og så til, mens Taleban og al-Qaeda fortsatte deres undertrykkende rædselsregime i Afghanistan. Det er jeg lodret uenig med Information i. Danmark bør fortsat være sig sit internationale ansvar bevidst.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Hvis det ellers må være tilladt at bringe et lille citat, fra Ralf Christensens glimrende interview med Robert Wyatt:

"Hvad skræmmer mig. Uha. Den evindelige tilbagevenden - jeg ved, at det lyder som gammeldags venstreorienteret snak - af imperialistisk hybris. Som dukker op i lande, der engang havde imperier. Når først et land har haft et imperium, vil der altid være nogen i landet, der tænker, 'lad os gøre det igen'. Hehe."

Robet Wyatts udsagn kan jo fungere, som en passende og i virkelighedne meget præcis kommentar til den danske forsvarsministers imperialistiske stormagtsdrømme...

"TIDSPUNKTET MÅ være inde til at sige, at nu er det nok. Træk soldaterne hjem. Det nytter ikke noget. Osama bin Ladens strategi var at trække USA ind i Afghanistan - det mest uvejsomme, håbløse og grusomme sted at føre krig. To imperier har allerede givet fortabt - det britiske og det sovjetiske.

TROEN PÅ, at 35.000 NATO-soldater skulle have succes i 2007, er bristet. Alene Helmand-provinsen er halvanden gang større end Danmark. Hvis de skal have en kinamands chance, skal styrken mindst tredobles..."

Ovenstående er sakset fra dagens leder i Ekstra Bladet, så det er ikke kun Dagbladet Information, der har svært ved at se perspektiverne i den danske forsvarsministers neoimperialistiske stormagtsdrømme.

neoimperialistiske stormagtsdrømme - ja, men det er jo det, det er - en tilbagevenden til tilstande under Romerriget og i Vikingetiden anført af en analfabetisk åndsfraværende amerikansk "præsident" (vi har alle en forpligtelse til at værne om den totale ytringsfrihed og ikke udøve selvcensur).

Danmark skal IKKE - jeg gentager: IKKE - med i det selskab, men trække sig ud, gerne sammen med Norge og Tyskland, der er blevet truet og lokket med i dette forfærdende håbløse eventyr, der blev advaret og advaret imod.

Og hvad er begrundelsen for at invadere Afghanistan: INGEN. Det er en primitiv stupid uoverlagt hævnakt, fordi WTC-katastrofens angivelige bagmand, bin Laden, opholdt sig i landet og skulle "findes".

Jeg er dog ikke tilhænger af Taleban eller af den militante Islam og var ikke begejstret over angrebet på WTC, prøver blot at tale politkerne til fornuft - men de har for længst besluttet sig for at tage definitv afsked med virkeligheden.

Hansen og Thomsen

Og hvad skal man så gøre?
Det kultur- og menneskefjendske talebanstyre vil genvinde og fortsætte sit rædselsregimente.
Problemet med angreb på alverden som udgår fra Afganistan er ikke løst.
Tyraniseringen af den afganske befolkning vil fortsætte.

Hvad synes I vi skal gøre ved det?

Realistisk set: Befolkninger, eller rettere visse befolkningsgrupper, etniske, politisk eller seksuelt afvigende bliver tyranniseret, ja - det sker, hidtil uden at man har ment det fornødent at invadere landene og indsætte et mere progressivt indstillet regime. Man kan sige: Det blev ikke anset for en akut krigsbegrundende tilstand, og da slet ikke fraværet af demokrati. Stemmesedlen og retten til ikke at bære slør har hidtil ikke været anset for livsvigtige, umistelige goder, hvis indførelse berettiger til bombninger og henrettelser af de ansvarlige.

At angreb på alverden "udgår" fra Afghanistan er muligvis rigtigt, men om det er i en underjordisk hule i Tora Bora-bjergene eller fra en computer i Buenos Aires, at det planlægges, er vel ikke afgørende? Hvis det er afgørende, så får man nok at gøre med gradvist at decimere antallet af Taleban-krigere og opspore deres, med et US-udtryk, doggon'd hideouts and git ol' Osama off-a that god-damned camel of his - heroisk, men måske for traditionelt?

Kære Søren Gade,

Den yderste venstrefløj er ikke i stand til at føre saglige diskussioner, da udgangspinkterne for dem er at de konsekvent er imod:

USA
NATO
EU
Forsvar
VK-regeringen og alt dens væsen
skattelettelser til "rige svin" (folk med inkomster over kr. 250.000 ?)
A. P. Møller
MacDonalds
Anders And
Verdensbanken
Globalisering
Monopolkapitalisme

bl.a. derfor er det svært med dialog, da disse mennesker foretrækker deres egen monolog.

Til L. Nielsen

Kan du ikke være rar, at fortælle mig hvori det saglige i dit indlæg består. Din afvisning af at venstreorienterede kan føre saglige diskusioner, må jo nødvendigvis indikere, at du besidder den evne.

På den baggrund, forekommer dit indlæg mig en anelse mystisk, dersom det jo burde være sagligt.

De venstreorienterede, hvortil jeg efterhånden må regne mig selv - for skønt jeg ikke selv har rykket mig en tomme gennem alle årene, så har Aktiveringsprojekt Danmark det til gengæld op igennem 90'erne og især efter 2001 - er store beundrere af Anders And og hans samfundsrelevante, adækvate kapitalisme-kritik på baggrund af et socialt-hierarkisk Andeby domineret af en imperialistisk-monopolistisk, kontant-ophobende Joakim von And. Men nu tilbage til Søren Gade og Afghanistan ...

Hvidekorsridderens kamp mod mørkemændene.
Tak fordi vi er blevet krigsforbryddere, brugere af masseødelæggelsesvåben, tortur, suverænitetskrænkere, tak for det 4rige.Hail the chif. Længe leve det republikanske verdensdømme, velsignet af gud.Længe leve de brune tunger.

Kære Søren Gade
Hvis du havde læst noget mere Information, så var det måske ikke gået så galt, som det er. Så havde du ikke stået i den utaknemmelige situration, du står i nu.
Nu, hvor DR måske bliver grønthøstet for grundige og hæderlige journalister, ja, så er Information en avis, der stadig kan holde niveauet.

Der er brug for en bred viden og en forståelse for historien, for at undgå at havne i det morads, som DK står i nu.

Det hysteri, som du og regeringen og L Nielsen herover udøver ift "venstrefløjen" er med til at sænke debatniveauet. Dit indlæg i Inf er meget overfladisk og det vidner om, at du læser avisen sjældent

Er det blev et dansk udenrigspolitik at påtvinge andre lande styreformer som de ikke selv har ønsket? Åbenbart er det sådan det er. I hvert fald får Søren gade flot flettet ind i sin kommentar, at der nu skam er demokrati i Afghanistan, og det var der jo ikke før. Dertil er kun at svare: at ja, det er det. Men dette demokrati fungerer jo kun på overfladen og i områderne omkring hovedstaden Kabul. I stort set alle områder af Afghanistan styrer de pashtunske stamme-ledere skam stadig. Disse mænd, for de er alle mænd, aftaler alt hvad der skal ske i deres landsbyer og områder, og i disse områder går kvinder skam stadig med burkaer mv.

Må jeg desuden erindre Søren Gade om at det var USA mv. der rykkede ind i Afghanistan i 2001 for at fange en vis hr. Laden, som vist ikke er blevet fanget endnu. Må jeg desuden også erindre Søren Gade om, at USA støttede Talibanerne indtil det tidspunkt kom, hvor Talibanerne ikke ville give USA lov til at lægge en olierørsledning ned igennem landet og ud til den Persiske Golf. Efter Hamid Karzai blev Afghanistans Præsident indgik USA og Afghanistan en aftale om netop at lade USA lægge en olierørsledning igennem Afghanistan.

Mht. at Afghanistan er arnested for terrorister, tjah. Her vil jeg jo mene at Vesten måde bære sin store del af ansvaret. CIA og USA uddannede og træende bin Ladens mænd i 1980erne til at kæmpe mod Sovjetunionen. De troede sikkert at når bin Laden havde gjort det af kommunismen i Sovjet, at så ville han slet ikke komme efter USA. Her overså de helt at bin Ladens modstand mod Sovjet var af religiøst-politiske grunde, mens USA modstand mod Sovjet var af ideologisk-politiske grunde. Derfor var terroristerne i Afghanistan.

Al Qeda er jo nu flyttet til Pakistan, og bin Laden er aldrig blevet fundet. Taleban fortsætter skam deres styre af diverse afghanske regioner. Og så vidt jeg ved har Søren Gade da vist selv slået til lyd for at det internationale samfund inddrager Taleban i en løsning af konflikten i Afghanistan.

/Karsten

Dødens angstmættede karakter henviser til menneskets behov for angst. Uden dette behov ville døden synes det let. Ved at dø i lidelse, tager mennesket afstand fra naturen, det opretter en illusorisk, menneskelig, verden, skabt for kunstens skyld: vi lever i en tragisk verden, i den kunstgjorde atmosfære, hvis fulendte form er / tragedien/. For dyret er intet tragisk; det går ikke i Jeget`s fælde.
Målet for tragedien er fremstillingen af livets skrækkelige side: vi ser her den ubeskrivelige smerte, menneskehedens jammer, det ondes triumf, tilfældets ironiske herredømme, det retfærdiges og uskyldiges uundgåelige fald.
Således ser vi i tragedierne de ædle mænd, efter lange kampe og lidelser, opgive de mål, som de hidtil så heftigt stræbte efter, og for bestandig forsage alle livets nydelser, eller villig og glad opgive selve livet.
Komedien: Forbrydelserne/ gåderne-----Latteren/ ofringen.
Komedien kræver, at èn alene dør i alle de andres sted.

En opiums drankers bekendelser.
Å retfærdige ophøjede og alt besejerende opium.
Der bringer til de rige som til de fattiges hjerter.
Til de sår som aldrig heles og til de kvaler der frister
sjælen til oprør, en lindrende balsam.

Veltalende opium, der med din mægtige retorik fjerner al
grund til vrede,
taler så indtrængende om at udvise barmhjertelighed
og ved en nats himmelske søvn giver forbryderen hans
ungdomsdrøm tilbage og renser hans hænder for blod.

Å retfærdige og retskafne opium
der for drømmenens domstol byder falske vidner,
til at træde frem til forherligelse af den lidende uskyld
gør mennigheden til skamme og ophæver uretfærdige domme.
Du rejser i mørkets skød ud af hjernens fantastiske syner.
Byer og templer der spotte Phidia og Kraciteleseser`s kunst
fordunkler Babylon og Hekatompilos pragt
og fremtryller med den drømmendes søvn troldoms magt
de solbeskinede åsyn af længst begravede skønheder og
elskede træk frigjort fra gravens forkrænkelighed,
du alene skænker mennesket disse gaver og du har paradisets
nøgler.
Å retfærdige ophøjede og mægtige opium. 1821 Tomas de Qincy.

Kære Søren, hvordan går det med bygningen af Babelstårnet?

Hvorfor hedder det stadig forsvarsminister? Vi har reelt ikke forsvaret os siden 1864 og Irak og Afghanistan jeg har ihvertfald svœrt ved at se det Søren Gade er igang med puttet i den kategori, men måske er det bare mig der mangler klarsyn...

Nej, jeg mangler også klarsyn ... så vidt jeg har forstået, forsvarer vi os med tilbagevirkende kraft mod angrebet på World Trade Center i New York på det amerikanske kontinent hinsides Atlanterhavet den 11. september 2001 - dels er det hævn for vore amerikanske venner, dels en solidaritetserklæring til samme efter De Tre Musketérer- og NATO-princippet én for alle.

Men pludselig begyndte de (politikerne) at tale om stemmesedler, om kvinders rettigheder, det evindelige hysterisk-sentimentale omkvæd om skolegang i stedet for at vogte får (det er vel egentlig også, omend svagt, kvalificerende, i al fald nyttigt), om frihed, om demokrati, om ytringsfrihed - som ikke blot skal reserveres verdens lykkeligste danskere, men deles frit og ganske gratis med alle verdens folk - især børnene, vi spiller fodbold med og tilbyder det vand, de mangler, fordi vi lige har sprængt rørene væk.

Søren Gade har forhåbentligt ikke skiftet mening mht Information - det ville være betænkeligt, men han har måske skiftet mening mht Afghanistan.

Hvad ville Søren Gade mon skrive om situationen i Afghanistan idag - knapt et år senere ?