"Man har ikke skåret ned. Man har måske skåret op," forklarede finansministeren under sidste års store talkrig mellem stat og kommuner vedrørende omfanget af midler til offentlig velfærdsservice.
Vel at mærke uden at det førte til nogen endelig afklaring!
Nu bruger Videnskabsministeren den samme retorik om omfanget af den fri forskning: Der er ikke skåret ned, tværtimod!
Vækstprocenter, milliardbeløb og gensidige beskyldninger fyger gennem mediernes mange kanaler. Som i velfærdskrigen er der naturligvis stor interesse i at få afklaret, hvem der har ret.
Tal- og definitionskrig
Videnskabsministeriet har i en pressemeddelelse (9. oktober) forsøgt at fastslå med tal, at andelen af midler til den frie forskning stiger i forhold til strategiske midler fra 2007 til 2008.
Desværre mangler der metodiske overvejelser om definitioner og opgørelsesmetoder - der er f.eks. usikkerhed om, hvorvidt infrastrukturpuljen, UNIK-puljen og penge til erhvervs-Ph.D'ere ikke primært skal betragtes som strategiske midler, svarende til ca. en halv mia. kr. Det vil faktisk flytte nogle procent-point af midlerne fra fri til strategisk forskning.
Herefter er det vel naturligt at vende sig mod 'Forskningens Finanslov' (det statslige forskningsbudget) fra maj 2007. Her findes trods alt en definition på henholdsvis grundforskning og anvendt forskning.
Men denne skelnen bliver desværre ikke brugt til særlig meget i opgørelserne over de statslige forskningsmidlers anvendelse.
I en opgørelse over, hvor forsknings- og udviklingsbevillinger er fordelt efter forskningsformål (opdelt efter Nordisk Råds NORDFORSK-kategorier) optræder kategorien 'Almen videnskabelig forskning', der dækker over grundforskning samt en restmængde (uforklaret) af statslige forsknings- og udviklingsbevillinger, der ikke kan indplaceres under de øvrige kategorier.
Hvis midlerne til almen videnskabelig forskning plus det uforklarede sættes i forhold til samtlige statslige midler til forskning og udvikling, svarer de i 2007 til 69 procent af alle midler faldende til 55 procent af midler i 2010.
Men det hænger sammen med, at der er en del ufor-delte reserver i Globaliseringspuljen. Skal almen videnskabelig forskning fastholde sin andel, skal der i 2010 tilføres 2,1 mia. kr. mere fra Globaliseringspuljen (2007-priser).
Så kan man kigge hos Dansk Center for Forskningsanalyse. Her udarbejdes et supplement til Forskningens Finanslov, der hedder Offentligt forskningsbudget for 2007. Men her er der heller ikke en klar kategorisering af, hvad der går af midler til fri forskning og strategiske midler.
Løsning på krigene
En løsning af definitionskrigen og dermed også talkrigen burde tage udgangspunkt i Frascati Manualens basale definitioner på grundforskning, anvendt forskning, forskning og udvikling samt udviklingsarbejde.
Grundforskning eller lad os sige fri forskning defineres her som 'Et originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte'.
Det skal så være opfordringen til at søge en mere præcis statistisk bestemmelse af, hvorledes budgetmidlerne fordeler sig.
Så længe der er kamp om definitionen af forskning, vil den store talkrig fortsætte - og næste runde af udmøntning af globaliseringspuljen og finanslov i øvrigt vil være omgærdet med voldsom og ufrugtbar interesse.
Og hertil er der kun at sige: Længe leve den frie forskning!
Mogens Ove Madsen er lektor på Aalborg Universitet
