I dag er det 30 år siden, det såkaldte tyske efterår kulminerede: I løbet af et døgns tid befriede specialstyrker et kapret Lufthansa-flys passagerer i Mogadishu, Rote Armee Fraktions fængslede ledere begik selvmord i Stuttgart-Stammheim, og RAF-terrorister dræbte den bortførte arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer i en skov i Alsace.
Den hedengange venstreekstremistiske RAF-terrorisme har op til årsdagen igen ført til oppiskede offentlige diskussioner om traumet fra terrorismen, og eksterroristen Rolf Clemens Wagner gydede i går ny olie på de oprørte vande ved at forsvare henrettelsen af Schleyer.
"Vi spurgte os dengang, hvad gør vi? Hvad giver mening rent politisk? Nogle resultater af vores overvejelser forbliver også ud fra nutidens synspunkter rigtige. Såsom beslutningen om at bortføre Hanns Martin Schleyer," sagde Wagner, der afsonede 24 års fængsel for mordet, til avisen Junge Welt.
Han begrundede bortførelsen med Schleyers fortid som SS-funktionær i Prag under Anden Verdenskrig og hans senere rolle som formand for en kapitalistisk arbejdsgiverforening.
Ringe sympati
Wagner fortryder dog, at bortførerne dengang ikke gjorde mere ud af at forklare, hvorfor netop Schleyer var deres offer. For Schleyer nød ifølge Wagner næppe megen sympati i den tyske befolkning.
"Der blev gjort alt for lidt ud af hans person. Han var vores fange, og det var det. Der var slet ingen politisk forklaring, men kun kravet om fangefrigivelsen," sagde den i dag 63-årige Wagner.
Den 5. september 1977 var Wagner med, da RAF-terrorister bortførte Schleyer og dræbte dennes chauffør og tre politibetjente. 43 dage senere blev Schleyer skudt.
Terroristernes forsøg på at presse deres ledere Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe fri fra fængslet var slået fejl.
Wagner udtrykker i interviewet også undren over forårets store debat om, hvorvidt eksterroristerne skal vise anger, før de kan blive benådet. ritzau
