Uddannelses- og forskningspolitikerne er langt fra ligeglade med, at de studerende ikke vælger at specialisere sig sprogligt og læse fransk, russisk, italiensk og tysk på universitetet. Både Venstre og Socialdemokraterne er parate til at diskutere et forhøjet tilskud til de kriseramte sprogfag.
Et af de steder, der er hårdest ramt er Handelshøjskolen i København, hvor ledelsen ser sig nødsaget til at lukke de erhvervssproglige uddannelser i russisk og italiensk, samt fire ud af fem uddannelser til tolk allerede fra næste år.
»Vi kan jo ikke tvinge de studerende til at læse sprog, men fra Socialdemokraternes side, er vi meget interesserede i, at vi bibeholder de sprogkompetencer vi bør have i Danmark, og hvis det er nødvendigt, så må vi skrue op for finansieringen af dem,« siger Rasmus Prehn.
Han mener, det er vigtigt at få udbudt sprog kombineret med andre fag. Det er lige netop opskriften på, hvad Handelshøjskolen i København har gjort for at redde de skrantende sprogfag allerede for fem-ti år siden.
De populære kombinationsuddannelser har dog ikke lavet om på, at det primært er engelsk, de studerende vælger som sidefag.
Venstres forskningsordfører, Torsten Schack Pedersen, mener først og fremmest, at de kriseramte sprogfag må blive bedre til at samarbejde på tværs af universiteterne.
»Det er bekymrende, hvis vi ikke får uddannet nok kompetente folk indenfor de områder, hvor vi skal agere. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en bredere søgning til sprogfagene end bare engelsk, men hvis ikke studierne skal blive alt for små i volumen, er det nødvendigt, at universiteterne samarbejder,« siger Torsten Schack Pedersen.
Venstres ordfører er også åben overfor økonomisk hjælp til sprogfag, der er unikke i det danske uddannelseslandskab.
»Vi må få et klart overblik over problemets omfang, hvis det drejer sig om uddannelser, der ikke bliver udbudt andre steder i Danmark og har svært ved at overleve under den nuværende struktur, så er vi nødt til at tage yderligere initiativer, så vi ikke afskærer os fra også at have specialister i de sprog i fremtiden,« siger Torsten Schack Pedersen.
Højere taxameter
Det nye Akkrediteringsråd, der skal godkende alle uddannelser i Danmark fra 2008, kan ifølge Torsten Schack Pedersen blive en mulighed for at få et højere taxameter.
»Selvom rådet skal primært vurdere, hvad nye uddannelser skal have i taxameter, så skal alle uddannelser i Danmark skal jo godkendes af rådet. Så jeg vil tro, at en del sprogfag her vil få et ekstra skud i bøssen, så de kan få mere i taxametertilskud per studerende,« siger Torsten Schack Pedersen.
Sprogfolk på universiteterne har netop argumenteret for et højere taxameter, fordi det at lære et sprog kræver langt mere øvelse og undervisning end for eksempel de øvrige humanistiske discipliner. Institutleder for sprogfagene på Handelshøjskolen, Alex Klinge, mener det er den helt rigtige vej at gå.
»Det skal være mere attraktivt for universiteterne at opretholde de små sprog – også når ikke lige går så godt, men spørgsmålet er så, om vi kan argumentere for, at vi skal have mere i taxameter, bare fordi vi er truet med udryddelse,« siger Alex Klinge.
De radikales forskningsordfører Charlotte Fischer mener ikke, at det umiddelbart er muligt at skrue op for taxameteret, fordi nogle fag er truet af lukning.
»Jeg er ikke så sikker på, at det er god ide at bruge taxameteret til det her. Hvis der så er for mange, der tager en bestemt uddannelse, skulle vi så skrue ned for taxameteret? Men det er klart, at vi bliver nødt til at se på, hvad vi kan gøre i forhold til små og urentable fag, så vi ikke bare sletter nogle sprogstudier fra det danske landkort,« siger Charlotte Fischer.
