Nu har vi i generationer fået ørerne tudet fulde med, at vi ikke skal have positiv særbehandling af kvinder, for det må da være ydmygende for kvinderne selv at blive valgt “bare fordi de er kvinder”. Og det drejer sig vel ikke om kønnet, men om kvalifikationerne? Kvinderne skal bare se at kvalificere sig, så skal ligestillingen nok komme af sig selv!
Og det kan nok være, at kvinderne har taget budskabet om at kvalificere sig til efterretning. I en sådan grad, at 63,3 af de nyoptagne studerende på Københavns Universitet er kvinder. Tendensen er landsdækkende.
Mændene er direkte blevet trængt på nogle af de populære studier med høje krav til studentereksamensgennemsnit såsom læge- og dyrlægestudiet, hvor et flertal af de studerende nu er kvinder.
Og hvad sker der så? En pludselig stille konsensus om positiv særbehandling af mænd!
Man startede på Syddansk Universitet i Odense med en ordning, hvorefter kun halvdelen af de studerende til lægestudiet skulle optages i henhold til deres karaktergennemsnit ved studentereksamen.
“Gymnasiets flinkepiger” benævnte man nu nedladende de studerende, som blev optaget i kraft af deres karaktergennemsnit - deres kvalifikationer. Bemærk, hvordan kvalifikationer drejes til noget næsten negativt, når det er kvinderne, som besidder dem. Den anden halvdel af de studerende skulle optages som kvote 2-studerende og kunne komme ind med meget ringere karaktergennemsnit. Det erklærede formål var via kvote 2 at få flere mænd ind på lægestudiet.
Til undsætning
Modellen fra Odense inspirerede De Radikale til et forslag om generelt at øge andelen af kvote 2-studerende på lægestudierne, så man tilgodeser mænd med lavere karaktergennemsnit end kvinderne.
På Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbohøjskolen) har man fulgt eksemplet fra Odense og besluttet at udvide kvote 2-ordningen med den udtalte begrundelse, at flere mænd skal ind på dyrlægestudiet.
Og i Berlingske Tidende, som er tættere på regeringen end mange andre, kunne man den 13. juli i år læse at “meget tyder på, at regeringen er på vej væk fra den holdning, at det alene skal være karaktergennemsnittet i gymnasiet, der afgør, om man kommer ind på bestemte videregående uddannelser.”
Det er vel at mærke den regering, som i øvrigt har gjort prøver og tests til en mærkesag, som nu kommer de trængte mænd til undsætning.
Nu har man hele tiden sagt til kvinderne, at de bare skal kvalificere sig til ligestilling. Når de så gør det ved at få høje karakterer, ændrer man kvalifikationskravene til fordel for mænd med lavere karakterer.
Ingen har fremført, at den positive særbehandling af mændene må være ydmygende for dem selv, eller at kvalifikationerne (karaktergennemsnittene) skal gå forud for kønnet.
Den formelle begrundelse for den positive særbehandling af mænd er, at man ønsker et mere bredspektret udbud af læger og dyrlæger, og det får man bedst, hvis kønnene er nogenlunde ligeligt repræsenterede på studierne.
Kedelige typer
Ligelig kønsfordeling er helt sikkert ønskværdigt på de fleste samfundsområder, men hvorfor lige starte med positiv særbehandling af mænd, der ikke kvalificerer sig til et universitetsstudium?
Den ulige kønsfordeling har jo ikke været noget problem, så længe mændene havde monopol på højere uddannelser og embeder eller så længe, de udgjorde flertallet af de universitetsstuderende.
Den ulige kønsfordeling er stadig ikke noget problem på alle de vigtige samfundsområder, som er helt domineret af mænd.
Den ulige kønsfordeling synes kun at være et problem på de attraktive studier, som ‘gymnasiets flinkepiger’ (kedelige typer!) kvalificerer sig bedst til.
Kommentarer
Denne form for feminisme kan jeg godt støtte. Tak. Og hvis nutidens drengebørn ikke gider læse, så kan kvinderne vel finde kvalificerede samtale- og livspartnere i udlandet.
Konkurrence er sundt, hedder det.
Det lyder noget suspekt. De tager jo argumenterne fra os når vi gør indsigelser mod kønskvotering. Ikke at jeg vil skyde dem de motiver i skoene.
Hvis drengene ikke kan opnå høje nok karakterer i skolen - til trods for at de i gennemsnit har højere intelligens - så er der måske noget i skoler og gymnasier der halter?
Eller er drengene bare blevet dovne? Jeg tror det ikke.
Jeg bliver altså nødt til at sige, at GreteLise Holm’s indlæg ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det handler om at 50% af de studerende på f.eks. Lægevidenskab mv. i Odense bliver optaget gennem en kombination af karaktergennemsnit, optagelsesprøve/essay og personlige samtaler om hvorfor netop de gerne vil lære læge mv.
Den hellige ild, af nogen også kaldet lysten, tæller altså mere end gymnasiet’s karakter. Og det medfører altså, at der kommer flere mænd på de de nævnte studier, men det kommer f.eks. også en pige, som ikke har fået 10 i snit til gode. Typisk er det akademikerpiger fra akademikerhjem, som får 10 og 11 i snit. Og uanset hvad Gretelise Holm siger, så er det pæne, flinke, akademikerpiger, der gør hvad der bliver sagt, som får høje karakterer i gymnasiet. Adskillige undersøgelser har vist at piger får højere karakterer en drenge i gymnasiet, somme time med rette, men nogen gange også med urette.
Gymnasielærerne har nemlig en tendens til at give karakterer ikke alene for det faglige indhold, men også for opførsel, og for hvor flinke eleverne er til at indlevere stile og opgaver mv. Og her er pigerne altså langt bedre end drengene til det - det viser alle undersøgelser. Og som læge skal man altså nogen gange kunne sige være kontant og sige til de pårørende, at de skal gå ud, og lade lægerne passe deres job. Og man skal kunne sætte sig igennem overfor sine sygeplejersker, især når man er kirurg.
Og netop kirurger er det ofte drenge, der vælger at blive, måske fordi det handler om blod og at skære i folk, imens piger hellere vil være alment praktiserende læger. Og det er jo altså ikke noget, man(d) lige ændrer på en generation eller to. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed i stedet for at tage udgangspunkt i en ideal virkelighed, vi har inde i vore hoveder.
Hvis man kigger på sygeplejerskestudierne der har gennemført det her, er det meget symptomatisk at erfaringerne ar at gymnasiepigerne ikke kan tåle alt det kropslige arbejde, der også er forbundet med at være sygeplejerske, men de piger, som kommer fra en ikke-boglig baggrund bedre kan. Den kan man jo så tænke lidt over, ikke sandt…
Jeg kan huskke at jeg i en lokalavis så en pige der igennem flere år gerne har villet være dyrlæge, men hun kunne ikke komme ind, for hendes snit var ikke højt nok. Hun vil få en chance for at komme ind på dyrlægestudiet, såfremt dette her gennemføres over hele landet. Og nu er det jo heller ikke noget nyt, at karakterene alene ikke bruger brugt til optagelse. På Journalisthøjskolen skal man f.eks. til optagelsesprøve, dset skal man også på f.eks. musikterapi på Aalborg Universitet.
Pointen er at ALLE, både kvinder og mænd, som ikke har er snit på 10 eller deromkring, har en chance for at for komme til at studere på et universitet, når 50% af pladserne er reserveret til kvote 2-studerende f.eks. En side-effekt af dette er, at der bliver optaget flere mænd på studierne. Det synes jeg ikke er så dårligt igen…
/Karsten
Sagen er jo at pigerne oftest ikke er bedre kvalificere end drengene er ;) De får bare højere karakterer end drengene. Og det gør de bl.a. ved at smile sødt til læreren, lave deres ting til tiden, opføre sig ordentligt - i det hele taget opføre sig efter reglerne, eller rettere, opføre sig som lærere forventer de gør, dvs. præstere en opførsel som flugter med lærerenes middelklasse-baggrund.
Karakterne alene kan altså ikke fortælle noget som helst om, hvorvidt folk er egnede til at studere på et universitet eller ej. I gymnasiet fortæller karakterne alene noget om, hvor dygtige eleverne har været til at gylpe lærerens holdninger og forventninger op, ikke noget om, hvordan de studerer selvstændigt eller kan argumentere for deres selvstændige holdninger mv.
Jeg vil hellere behandles af en kvindelig eller mandlig læge som brænder for at blive læge, og som har et snit på ca. 8,0 (efter gl. karakterskala) i stedet for af en læge som har et snit på 10,0 - og er en fagnørd.
/Karsten
Generelt mener jeg at man i højere grad burde benytte sig af kvote 2 ordningen, idet det netop viser sig at give mere motiverede studerende og at karaktergennemsnittet ikke er et fuldstændigt udtryk for en persons kvalifikationer.
Hvis det iøvrigt er så let som ovenfor beskrevet at få det høje gennemsnit (være flink, tale læreren efter munden og spille en ‘rolle’ i timen mv) så burde drengene da bare bruge den metode også!?
Jeg forstår heller ikke, hvorfor det skal ligge pigerne til last at de følger regler og foreskrifter i skolen og bliver belønnet for det.
Måske handler det i virkeligheden om at drengene først senere bliver klar over, hvad de vil og hvor vigtigt dette gennemsnit bliver for deres adgang til drømmestudiet?
Her tror jeg såmænd at kvote 2 løsningen er udemærket og desuden er det meget sundt på et studie at have en rimelig kønsfordeling. Og det ville sikkert gavne ingeniør- og de naturfaglige uddannelser med flere piger.
Flere tests og prøver mener jeg til gengæld er den forkerte vej frem, for her tager man fuldstændig det menneskelige element ud af bedømmelsen -og jeg tror ikke man bliver en bedre læge af, at være god til at tage tests.
Det er skam heller ikke et problem at pigerne efterlever skolens krav mv. Det der er er et problem, at pigerne oftere får højerere karakterer end drengene, fordi de smiler sødt til læreren, eller opfører sig i overensstemmelse med lærerens middelklassenormer. I princippet er dette heller ikke et problem. Det der rent konkret er et problem er at mange lærere, både i gymnasiet og i folkeskolen ikke karakterer efter den faglige bedømmelse af eleven (som de skal), men også giver karakterer efter hvor flinke og samarbejdsvillige de synes eleven er eller efter deres opførsel. Og det må de rent faktisk ikke - efter den gældende karakterbedømmelse. Det er alene elevens faglige standpunkt, karakteren skal gælde for, ikke hvorvidt læreren synes eleven er flink eller noget sådant.
Ifht. arbejdsmarkedet er det faktisk et problem, at pigerne bliver belønnet for at blot at tale læreren efter munden, og ikke udvikle selvstændige holdninger og meninger til tingene - sådan som de jo skal, når de bliver ansat.
Jeg er sådan set enig i at kvote 2 burde være langt større end den er - på alle uddannelser, da det ofte kan være svært at vide hvad man vil som ung. Men det er jo et politisk problem præcis som det er et politisk problem at man i årtier ikke har optaget nok læger, dyrlæger, eller sygeplejersker.
/Karsten
Men hvor i artiklen nævner du værnepligt? Tvangsarbejde som kun halvdelen af den danske befolkning har chance for, at blive underlagt. Det er selvfølgelig et helt andet problem der ikke betyder, at det ovennævnte ikke er et problem.
Hvis mænd har nemmere ved, at komme ind på et studie på grund af deres køn er der selvfølgelig et problem. Men problemet synes jeg nu ligger i hvordan folk optages.
Karaktergennemsnit er fuldstændig latterligt. Det siger intet om folk kvalifikationer. I hvert fald ikke sådan som det fungere i dagens Danmark. Et relevant karaktergennemsnit ville være en langt bedre og mere retfærdig løsningen, hvor det kun er relevante fag for uddannelsen der bliver talt med og de irrelevante sorteret fra (fx de færreste der har brug for spansk og italiensk til deres videreuddannelse).
Ah Karsten Aaen, påstår du at piger får højere karakterer fordi de smiler sødt til læreren? Og ikke fordi de dygtiggører sig og gør mere ud af studierne…
Den holder altså ikke, og du får da også lige beskyldt nogle lærere for uduelighed i svinget. Gu kan jeg da huske mine HF (så længe er det heller ikke siden) dage, og det var ikke drengene der lagde mest kræfter i det, mange af dem virkede faktisk som om de ikke rigtig vidste hvad de lavede der og deres studieindsats var derefter. Det er der ikke noget galt i, overhovedet ikke, men kom ikke bagefter og beskyld tøserne for hvad drengene IKKE lavede.
(-og jeg er for kvote 2, gerne mere, og mindre karakterrytteri)
I forbindelse med det “at smile sødt til læreren” og få højere karakterer.
Naturligvis skal karakteren gives som en rent faglig bedømmelse, men idet man i det normale gymnasie har årskarakterer, der skal vurdere elevens indsats året igennem, kan jeg sagtens forstå de gymnasielærere, der belønner den, der aktivt deltager i undervisningen.
Der findes vel næppe noget mere trættende og nedværdigende for en underviser end at snakke til en ‘mur af tavshed’.
Det er ikke bvare muligt, men sikkert også i overensstemmelse med sandheden at der sidder mange drenge på de bagerste rækker og skjuler deres intellekt og potentiale, mens ‘de flinke’ piger sidder foran og smiler. Drengene må bare komme op af stolen og engagere sig, hvis de vil have højere årskarakterer.
Gymnasielæreren kan jo ikke bedømme eleven på en fornemmelse af vedkommendes potentiale?
Jeg ville hellere belønne den elev, der tydeligt tog imod min undervisning, fremfor den elev der er ligeglad, men mere intelligent.
Jeg kan altså godt huske min gymnasietid selvom jer er over 40, og jeg kan godt huske, at det var pigerne stort set, der løb med alle de gode karakterer.
og jeg var skam aktiv, både i timerne og med at aflevere mine opgaver :)
Hele problemet var og er dog at jeg aldeles ikke kan sige fornuftigt uden at have tænkt over det. Men se, den slags ting belønnes skam ikke på et gymnasium, men det belønnes på universitet. I gymnasiet belønnes man effter hvor hurtigt man kan informationsindsamle, informationsformidle og informationsformidle viden (eller rettere data og information). Og det er piger altså bedre til en drenge, set som gruppe. Akademiker-drenge er også gode til dette, fordi de ved, hvilke krav der på forhånd stilles til dem. Og alle dernge der gik i gymnasiet i 1980erne vidste altså hvad de lavede der. Det er muligt det er anderledes i dag, i hvert fald ved jeg at der sidder mindst 2-4 elever, både piger og drenge, i hver klasse, om ville have bedre at gå på en erhvervsuddannelse, ikke i gymnasiet.
Mht. at belønne den elev, der er ligeglad, men intelligent, ja så mindes jeg faktisk adskillige intelligente elever fra min gymnasietid, som var ligeglade, men som alligevel fik 10 og 11 taller i årskarakter, selvom deres arbejdsindsats kun vat til 7 (efter gl. skala). Mens jeg der rent faktisk arbejdede hårdt for mit 7 eller 9 tal kun fik 7 eller 9. Heldigvis kom jeg senere
på universitet, hvor det viste sig, at jeg var ligeså intelligent som alle andre, for på universitet kunne jeg gå i dybden med tingene, som man skal på et universitet. Og netop derfor siger jeg at man ikke kan bruge karakter-gennemsnittet til noget, og det ved burde jeg vide bedst af alle, da jeg selv fik et snit på ca. 8,0 til min studentereksamen (efter gammel skala).
/Karsten
Mon dieu, jeg synes nu godt nok jeg liiige vil advare mod generaliseringer. At generalisere er en meget kedelig vane. Og at argumentere ud fra enkeltstående og personlige tilfælde er en ligeså ærgelig ting. Må jeg have lov at minde om muligheden for, at ikke alle kvinder med et højt gennemsnit har smisket og fedtet sig til det. Det kunne jo være, at flid og hårdt arbejde (for ikke at tale om engagement og reel interesse) også havde været inde i billedet - men hey, det er bare et forslag til at tænke nyt og forsøge at nuancere sit verdensbillede en smule.
“Gymnasiets flinkepiger” benævnte man nu nedladende de studerende, som blev optaget i kraft af deres karaktergennemsnit - deres kvalifikationer. Bemærk, hvordan kvalifikationer drejes til noget næsten negativt, når det er kvinderne, som besidder dem.
Såfremt kvalifikationer drejes til noget næsten negativt, kræver at Gretelise Holm forklarer sig yderligere. Hvordan fordrejes ???
Det lyder mere som om Gretelise Holm har indtaget sine holdninger udfra en umoden og paranoid opfattelse af hvordan hun tror kvindelige kvalifikationer opfattes, for således at beskrive det følelsesladet, ved netop at benævne kvalifikationsvurderingen som “næsten negativ” (hvor får hun det fra?).
Gretelise Holm, har som mange andre feminister før hende, ikke formået at sortere i sin feministiske aktivisme, hvilket gør hende til ekstremist i sit fortvivlede og forældede menneskesyn.
Hvordan i alverden skulle det lykkes at forklare Hans Hansen noget ”yderligere”?
Han har jo helt faste og urokkelige, umodne og paranoide følelsesladede opfattelser af kvinder.
Han ser en ekstremistisk feminist i enhver kvinde. Selv i Katrine Winkel Holm ser han en farlig feminist med en skjult dagsorden der vil indføre kvoter.
Det er nogenlunde den samme paranoide aktivisme han ser i enhver muslim. ”Islamister” er de hele bundtet og sikkert også militante med bomber liggende under sengen - medmindre de personligt overfor ham erklærer sig som demokrater, der er villige til at kaste al religion og kultur overbord.
Hvordan synes du selv det går, Hans Hansen, med dit forældede menneskesyn og din evne til at sortere?
Flinkepigerne i gymnasiet eksisterer jo stadigvæk; de laver deres lektier til tiden, siger de korrekte ting og formulerer sig korrekt og dygtigt. Og får høje karakterer…
Problemet er blot dette:
Er karakterer den rigtige måde, det eneste parameter, at optage folk på til universiteter mm.?
Karsten Aaen:
”Er karakterer den rigtige måde, det eneste parameter, at optage folk på til universiteter mm.?”
Nej, det er det sikkert ikke. Men hvad skal der så sættes i stedet?
Skal det være uduelige lærere m/k, som falder for ”flinkepigerne” eller de piger som spiller op til læreren, OG de vakse drenge og piger som kan få en god karakter ved at være godt skåret for tungebåndet, men som ikke laver dagens gerning ved at sætte sig ind i stoffet på forhånd - som skal bestemme hvem der kan optages på diverse uddannelser?
Min opfattelse er, at det er fint med kvote 2, af den simple grund at det er godt med forskellighed. Men det fjerner ikke det problem, at ”de bedst egnede” m/k’er skal afgive plads til ”de mindre egnede”.
Jeg forstår simpelthen heller ikke, at det pludselig er et problem, at der er flest piger, når det aldrig har været et problem, at der var flest drenge som læste på de højere uddannelser.
Hvis drengene/mændene ikke vil sakke helt bagud, så vil jeg anbefale, at de tager sig lidt sammen. Så kan vi evt. lave ”kvoter” som siger lige mange ”bedst egnede” m/k’er på alle uddannelser.
Karsten
Du udviser en gevaldig mangel på viden om kirurger.
Det er ikke kun for stærke mænd “fordi det handler om blod og at skære i folk”. Sikke noget sludder.
At flere kvindelige læger vælger almen praksis, skal nok snarere ses i lyset af, at de ønsker at “komm” hele vejen rundt” i patientens forløb. At de får 37 timers arbejdsuge erligeså medvirkende.
Og tak for det.
Men der findes skam rigtigt mange gode kvindelige kirurger.
INger
Nej det er da morsomt, som overtallet af kvinder lige pludselig er et problem i et ellers så mandsdomineret felt.
Jeg foretrækker at se humoristisk på det.
De stakkels mænd kan slet ikek måle sig med kvinderne, og straks skal der særordninger til, så de ikke drukner i lyserøde penalhuse.
Mona
Ja, der er hos rigtig mange mænd nogle fordomme om at kvinder ikke kan tåle at se blod og alt muligt andet. Selv hos mænd der godt kan sige noget fornuftigt ind imellem.
Jeg kan godt lide den med de lyserøde pennalhuse, hvad skulle vi dog gøre uden vores medfødte og genetisk bestemte humoristiske sans? ;-)
Den ordning, som Gretelise Holm peger på, er jo ikke decideret positiv diskrimination af mænd. Det er en nedprioritering af optagelse på grundlag af karakterer. Virkeligheden er jo, i modsætning til hvad Haarder-Sander-slænget tror, at eleverne med det højeste karaktergennemsnit ikke nødvendigvis er dem der er bedst kvalificeret til et givent studium. Det vidste man før den nuværende talfikserede regering, og det er man nu kommet i tanke om igen - hurra for det.
Ak ja, det er de særeste sammenfald man kan observere.
Inger
Ja men ikke alle kan se det.
Man ser det, man ønsker at se.
Men derudover er jeg et langt stykke hen ad vejen enig i, at det ikke kun er karaktererne, der er afgøende for egnetheden til humanistiske fag.
Der burde helt klart en karaktertest til, så man kunne filtrere dem fra, der ikek kan kommunikere med andre end eksempelvist patienter i samme socialklasse, lærerre der ikke kan formidle ordentligt til alle niveauer og så videre.
Egnethed sidder ikke i karaktererne men i dannelsen.
Så er det bare synd, nu hvor mændene er trængt af for lave karakterer, at man finder ud af dette.
Det udløser jo givetvis en tanke
Det er undrer mig mest er at dette skulle være gået op for denne regering, det såkaldte slæng. Men ret skal være ret. Det er trods alt dem som har indført de lavere optagelseskriterier og gennemsnit.
Virkeligheden er altså den (uanset hvordan i vender og drejer den) at flere mænd end kvinder ønsker at uddanne sig til kirurger, mens kvinder hellere vil være praktiserende læger. Og jeg kan ikke selv tåle at se blod; jeg ved skam godt´, at der er kvinder, der kan tåle at se blod. Og jeg ved skam også godt, at der findes gode, excellente, kvindelige kirruger. Det er blot ikke som det handler; det handler om at der er flere mænd end kvinder som vil være kirurger,
Interessant er det jo også, at med et gennemsnit omkring 8 (efter den gl. skala), ja så klarer de personer der fik adgang til universitets læge-studium sig faktisk ganske glimrende, for både mænd og kvinders vedkommende.
Og tro mig, Inger, der er ingen lærere, som IKKE er i stand til at gennemskue flinkepigernes spil eller skære igennem det vrøvl og luft som drengene lukker ud - nogen gange.
At nogle kvinder har opnået bedre karakterer ved at ha’ det rigtige tøj på til eksamen er da kendt af alle.
Som en af mine gamle medstuderende sagde:
“Det skader ikke at de lidt godt ud”
Der samme gæder da med årskarakterer.
Kender vi ikke alle den mandlige “gamle gris” og den feministiskekvinde i lærerstaben.
Gu’ gør vi så. Det gør vi alle. At nægte det er jo direkte tåbeligt.
Hvor meget det så har betydet, er derimod ikke til at vide.
Det er sjovt at ikke alle kan genkende dette fænomen.
Det betyder IKKE at alle kvinder har fået for høje karakterer, kun at nogle har fået det.
Er det ikke typisk femister, der plejer at sige at mænd tænker med det “andet hoved”.(hvilket vi jo må indrømme at vi også gør ).
Hvis man mener det, kan man da ikke ander end indrømme at visse kvinder i tvivlstilfæde lige er blevet “rundet op”.
Man kan ikke både mene at mænd tænker med p….. og samtidig hævde det ingen indflyelse har.
At det ikke kun er den egentlige karakter, der er gældende, har jo været normalt i tusineder af år.
Tilbage i min tid kunne man gange sit snit med en koefficient, ved at ha’ haft erhvervsarbejde.
Reglerne ændre sig henover tiden, men princippet er det samme.
Kan nogen iøvrigt fortælle mig hvorfor man bliver en bedre læge af at ha’ fået 13 i oldævl.
Den måde gennemsnittet har været brugt, uden at skele til fagene er helt hen i vejret.
Hvorfor 8 ( i den gamle skala) i matematik på den matematisk fysisk linje, mindre værd end 9 på matematisk biologisk linje.
At man kan hægte kvote 2 optagelser. der ALTID har eksisteret og der er gældende for både kvinder og mænd , sammen med særbehandling af mænd,
kræver virkelig en snæversynethed og direkte uvidenhed, der kun er den mest rabiate mandehader og betonfeminist værdi.
Betyder der så også at tilbage i tiden, hvor den egentlige karakter, som nu, heller ikke var vgældende, at det var et bevis for særbehandling af kvinder !!!
Hvad er der iøvrigt i vejen med at ha’ samtaler med kandidater, for at se hvor egnede de er, til præcist et konkret studie ?
Skal virksomheder også kun bruge eksamensgennemsnittet for at finde den bedst egnede kandidat ?
At bruge et fuldstændigt udokumenteret indlæg af en rabiat feminist som BEVIS for noget som helst er jo direkte stupidt.
Alle disse konspirationsteorier om hvor onde er mod kvinder er simplet hen fordummende.
Vejret er dårligt, der er også mændene….
vejret er godt, kvinderne har magten…..
Hvorfor starter alle disse debater altid med et indlæg om hvor undetrykt kvinder er ?
KLYNK…KLYNK…KLYNK.
Jens Sørensen:
“At man kan hægte kvote 2 optagelser. der ALTID har eksisteret og der er gældende for både kvinder og mænd , sammen med særbehandling af mænd,
kræver virkelig en snæversynethed og direkte uvidenhed, der kun er den mest rabiate mandehader og betonfeminist værdi.”
Eller også kræver det en beslutsom blindhed at ignorere, at den “faglighed” som ellers har været så højt besunget under denne regering nedgraderes i vigtighed i netop dette tilfælde, til fordel for blødere ting som “personlighed og livserfaring”, der jo ellers ikke har været i høj kurs, netop som kønsbalancen tipper på studiet.
Kære Karsten
Tro mig, kvinder kan sagtens forholde sig til blod, slim, spyt og andre sekreter.
Kan du ikke komme med noget statestik, der kan bevise din påstand om at der er flere nyuddannede mandlige kirurger end kvinder?
Det er for nemt bare at slynge en fordom ud.
Jeg kender da flere udmærkde kvindelige kirurgiske læger inden for flere områder end lige det orthopædigiske (knæ, hofter).
Enig med Jeppe Brogård’s förste indläg.