Så mange fine akademiske titler og så meget vrøvl!

Endnu et tegn på at Information`s skribenter har mistet alt kontakt med virkeligheden.

Demonstrationern er primært et nødråb om at serviceniveuet i de samfundsbærerne/bevarende job er langt under hvad man kan og bør byde sine medmennesker.

Dette gælder både den ene vej og den anden vej.

Med andre ord der blev demonstreret for solidaritet og for et fælles samfund vi kan være bekendt.at tilbyde vores familie, venner og medborgere. Det blevudtrykt i nogle simple slagord der bl.a. sætter fokus på problemer med personaleflug/hvervningt pga. lønniveuet

Det vi ser idag er et samfund som er revnet i alle fugerne, pga af neskæringer,-ikke med de ansattes gode vilje, men fordi der fra centralt hold bevidst føres en ultraliberal politik, der skal gøre vores fællesskab så lille som muligt.

Utroligt at man så skal høre at de ansatte er egoistiske ,fordi de vil at bevare/ forbedre det ofentlige område, der er skabt til gavn for vores fælles bedste.

Men sådan kan liberale simpelthen ikke tænke...Liberale kender kun selv til egoisme, og derfor må det også være bevægegrunden for de offentliges ansattes oprør!

Det ledige standpunkt. Bortset fra, at demonstrationerne klart viser manglen på dybdeborende sportsjournalister på Christiansborg og i mediebilledet i øvrigt, så viser artiklen her, at der mangler en fælles vision for en ledelse, der tager sig af de problemer, som blev åbenbaret 2. okrober 2007.

Just skammer så vidt jeg kna se det befolkningen ud for ikke at lede sig selv. Demonstrationens generalstab har ikke præsenteret de politiske visioner, de selv efterlyser. De er med andre ord dårlige kritikere.

Vinkling af samfundskritik som kritik at magthaverne er igen dødfødt, har ingen gang på jord. Det kan ikke betale sig for jorunalister eller medievidenskabsfolk at fokusere på magten. Nu på 6. år. Gad vide hvorfor?

r der mon paralleller til den karrierebaserede selvcensur, som vi så blandt miljøforskere frem til i dag?

EN GOD OG TANKEVÆKKENDE KRONIK
Morten Vejlgaard Just har skrevet her.

Selvom jeg er højreorienteret patriot (tilhænger af DF), og selvom der er elementer af Morten Albæks og CEPOS ideologier jeg kan tilslutte mig, så er der dog langt mere substans i f.eks. den svenske marxist's bog ; Kapitalen.Com.
Her bekrives også årsagen til den manglende solidaritet og sammenhængskraft i samfundet på en måde alle kan forstå. Desværre er bogen vist mere en bestseller for højre/venstrefløjen, og i mindre grad kendt af "folket".

Her et uddrag af forordet:
ELITÆRE IDEOLOGISKE KRÆFTER hindrer os i at betragte samfundet på saglig vis. Det er ideologi, der udstyrer os med en falsk bevidsthed om forholdene i verden. I dag er det en almindelig udbredt opfattelse, at vi befinder os i et postindustrielt videns- og informationssamfund. Hvordan er det gået til? Er denne forestilling en korrekt eller nogenlunde korrekt afspejling i vores bevidsthed af virkelige samfundsmæssige forandringer? Jeg har undersøgt spørgsmålet. Min (Mikael Nyberg) konklusion er, at vi i virkeligheden lever i en tid med en forceret kapitalistisk industrialisering. De postindustrielle forestillinger viser sig ved nærmere eftersyn at være myter. Det betyder ikke at samtlige elementer der indgår i dem er løgnagtige, men at de giver et forvrænget billede af samfundsforandringerne.

Hvordan er det lykkedes dette vrangbillede at dominere den kollektive bevidsthed? Man kan sige det var en tilfældighed. Idéhistorien følger sine egne veje. Hver dag brydes forskellige forestillinger om verden i milliarder af tankeudvekslinger. Det er ikke underligt at vi til tider farer vild i dette kaos. Vores tænkning er ufuldstændig,

Læs mere her: http://www.dinok.dk/bogud_forord.htm

Det kunde vare intresant at se, hvad den danske befolkning ville gore, hvis hele landet var brant ned til grunden ? Ville de saa gaa paa socialkontoret, ( som ogsaa var udslettet,) og soge om socialhjalp ? - Eller ville de tage fingeren ud af rovhullet, og begynde at genopbygge deres huse ?

Med venlig hilsen,

Balther J. Jensen.

Morten Vejlgaard Just har vist ikke hørt om mange bække små kan blive til en stor å.
For sådan opfatter jeg de forskellige gruppers protester mod regeringens stramme økonomiske styring, kontrol og test.
Der er da noget galt, når så mange forskellige faggrupper skal bruge næsten mere tid til rappotering end til deres kerneydelser. Det var bl.a. det en stor del af demostranterne var mødt op på Christiansborgs Slotsplads og andre pladser landet over for at sige.
Jeg ser mere demostrationerne de sidste år som en genopdagelse af solidariteten og fællesskabet og glæder mig over at så mange unge deltager.

Jeg vil mene, at MVJ har halvt ret i, hvad han skriver.

Han haevder, at demonstrationerne er udtryk for, at folk primaert forfoelger egne (selviske) interesser frem for faelles interesser. De fleste liberalister vil givetvis mene, at det er en temmelig praecis karakteristik af, hvordan folk generelt opfoerer sig og ikke. Det er typisk derfor, at liberalister foretraekker markedsmekanismer fremfor statslig kontrol - fordi folk langt hen ad vejen forfoelger egne interesser er oekonomiske incitatmenter ofte meget effektive.

Derimod er jeg ikke enig i, at individualisme og selvisk opfoersel er nogen sejr for liberalister. Liberalistiske argumenter bygger ofte paa en forudsaetning om, at folk soeger at opfylde egne interesser, men dette betyder paa ingen maade, at liberalister noedvendigvis finder dette saerligt hensigtsmaessigt!

For at goere mit argument helt klart: Liberalister er ofte af den overbevisning, at folk forfoelger egne interesser (et empirisk udsagn), men dette betyder bestemt ikke, at de synes, at folk burde opfoere sig saadan (et normativt udsagn).

Det er selvsagt klart - ogsaa for liberalister! - at folk ikke altid er selvinteresserede. Der er talrige eksempler paa det modsatte. Mennesker goer en raekke ting, som er umulige at forklare udelukkende vha. egeninteresse (et klassisk eksempel er anonyme donationer til gode formaal). Imidlertid maa man nok indroemme, at folk i mange tilfaelde soeger at varetage deres egne, snaevre interesser, og her vil jeg mene, at MVJ har ret: De offentlige ansattes demonstrationer er langt henad vejen udtryk for dette. Men det er ikke noget, liberalister (eller nogen andre for den sags skyld) burde juble over...

Må jeg erindre om at de madnlige cigararbejdere for 100 år siden var imod, at der kom kvindelige cigarrullere. De frygtede (måske med rette?) at arbejdsgiverne ville bruge kvinderne som argument for at trykke lønnen.
Må jeg også erindre om at folk stort set altid har gjort det der var bedst for dem selv eller deres børn. Da arbejderne i 1900-tallet kæmpede for bedre arbejds-og levevilkår, ja så var det også ud fra egne snævre økonomiske interesserer. De ville have en højere løn, råd til at sende deres børn i skole, så de kunne få en god uddannelse, råd til bil, vaskemaskine, og hus.

Studenterne har i mange år også demonstreret alene, for en højere SU, mod
nedskæringerne på studierne mv. Social & Sundhedshjælperne mv. demonstrerer for en højere løn, men de demonstrerer så sandelig også for bedre arbejdsvilkår. Det samme gør pædagogerne og lærerne mv. Alle faggrupper skal i dag bruge tid på at udfylde skemaer mv. som tager tid, alt for meget tid, fra det væsentlige: kontakten med med brugerne. Og det er nok en en eller to demonstrationer værd.

/Karsten

Til Morten Vejlgaard Just
Jeg har et spørgsmål til din tese om at velfærdsdemonstrationer er liberale.

Hvordan kan det være at hovedtesen for liberale er at folk skal klare sig selv UDEN hjælp fra staten, men at hovedbudskabet i velfærdsdemonstrationer var at staten skulle omfordele/give nogle flere penge til bestemte grupper. Hvordan hænger de to ting sammen?

Og på et lidt mere filosofisk spørgsmål, hvordan kan velfærdsdemonstranternes støtte til "positive rettigheder" være den samme som de liberales "negative rettigheder"?

Jeg venter spændt på svar.

Først til MVJ, fremragende artikel, meget spændende synspunkter, og jeg vil langt hen ad vejen give dig ret.

Derudover klassisk kommentar fra et par folk ovenover om at det er den nuværende regeringens nedskæringer der er skyld i at diverse grupper for en elendig løn - måske man også skulle kikke på dem der forhandler lønnen for diverse faggrupper. I ved - Fagforeningerne.

Det er da et faktum at lærenes fagforening for at tage et eksemple har været elendige til at forhandle løn, og istedet har fået smækket så mange møder, trivsels planer, rundkredsdebatter og kaffe-komsammerner ind, at ny uddannede lærer flygter som aldrig før. Selv dem under uddannelse - som blot oplever det under deres praktik, er ved at brække sig, og det kan man da sagtens forstå til deres latterlige løn.

Sidste gang sygeplejeskerne fik forhandlede løn, stemte de selv nej til overenskomsten, men pga. den faktiske fagforening de var en del af, blev de overtrumfet og den røg igennem igen. Der må man jo tage hatten af for deres fagforening - en fremragende taktik - pres lønnen så langt ned at niveaut ligger 20-25% under det private niveau og næste gang der er forhandlinger, så bare give alle andre skylden.

Så stor applause til dem, for at være komplet umulige. Men lad os give regeringen skylden for det. Det er jo det letteste sted at pege en stor fed finger.

Nu var jeg selv til demonstration i Århus, og selvom man kan se en række "ældre" personer kommentere ovenover - så så jeg desværre ikke et pensionist optog der kom bragende/skubbende på rollator for at bakke op om sygeplejeskerne, studerende, Social og sundheds-medhjælperne eller lærene. Hvis der virkelig havde været solidaritet, så havde vi vel set masser af de ældre generationer for at bakke op om ungdommen, som trods alt skal betale for dem de næste 30 år?

Morten Albæk liberalistisk? Hahaha!

Morten Vejlgaard Just har ret, og det virker som om, at diverse debattører ikke har forstået Mortens budskab. ”Mange bække små, bliver’ en stor å”, skriver Dorte Sørensen. Lasse Thorst kritiserer pensionister for ikke at støtte op om de strejkendes krav og i øvrigt dvæler han ved lærerstandens megen mødeaktivitet.

Hvad var det, de strejkende (hver især) krævede. Jo, de krævede hver for sig (alene egen faggruppes vegne) mere i løn for mindre arbejde. Det skete under dække af et krav om bedre velfærd. Men bedre velfærd var blot et dække over et større lønkrav. Lønkravet vedrørte kun dem selv. Og politiet talte på politiets vegne, sosu’erne på sosuernes vegne, sygeplejerskerne på deres egne vegne osv.

Det er sådan set fair nok, hvis de offentlige kræver mere i løn. Men selvfølgelig er det et egoistisk projekt. Men det egoistiske indhold bliver kvalmt, når det sker under dække af bedre velfærd. For DET var der ikke tale om.

Der var ikke ét krav om bedre mad til ældre. Ikke ét krav om bedre vilkår for ledige. Ikke ét krav om bedre vilkår for øvrige socialt udsatte. Ikke ét krav om, at Fattige ikke skal sendes på gaden uden bolig. Krav om bedre undervisningsforhold for studerende kom (selvfølgelig) alene fra de studerende. Det var ikke det, sygeplejersken, politimanden eller sosuerne gik op i. Nej, det var løn.

Et lønkrav fra den offentlige middelklasse, der ganske enkelt ønskede større andel af lagkagen for mindre arbejde, og bedre arbejdsforhold. Flere penge til forbrug. Et forbrug som de fattigste i dette land må se langt efter. Den klassiske solidaritet med de dårligst stillede var fraværende. Det handlede om bedre vilkår, mere i løn til sig selv. Og dermed var det et rent egoistisk projekt.

Sådan forstår jeg Mortens budskab. Og Dorte Sørensens og Lasse Thorst indlæg understreger kun, hvor langt vi har bevæget sig fra den solidariske – eller rettere sociale tankegang.. De to debattører forstår ikke budskabet og taler videre - om sig selv. Måske skulle man spørger de debattører, om de overhovedet har kendskab til de økonomiske forhold, en kontanthjælpsmodtager har? Ved I det? Interesserer det jer?

Det er en interessant artikel og en spændene tese.

Det er blot mærkeligt, at vi (hvem det end er, men det inkluderer vel de fleste Information-læsere og -debattører) intet ved om de demonstrerendes moriver - for ét er, hvad de siger til TV-mikrofonerne, et andet hvad de selv "mener" - det ved ingen.

Meget tyder på, at "de" siger det, de tror, journalisterne gerne vil høre, eller det, de tror, andre også synes. Kun de mest kyniske reklamefolk og Fokusgruppe-konsulenter ved måske, hvad der foregår, og så holder de det nok for sig selv.

Det er vel også en slags triumf for CEPOS' Danmark.

... skulle nogle have miss'et pointen i ovenstående konklusion, så er den, at bevidst eller ubevidst tilpasning til medierne er lig tilpasning til magthaverne - der er nemlig ingen forskel. Orwell længe leve!!